Anmeldelse af ’Sanne – The Musical’
For fuld udblæsning havde ’Sanne – The Musical ’ onsdag aften sin første spilleaften i AKKC.
Musicalen kom lovende fra start med fuld knald på og med en cool rockmama i læderbukser – sådan som de fleste af os nok kender hende. Men ret hurtigt tog forestillingen en voldsom drejning, da Gry Trampedachs version af Sanne Salomonsen pludselig fik en blodprop og røg på hospitalet. Det var en utrolig stærk scene at opleve, og dermed var musicalens omdrejningspunkt også sat. Så alt imens forestillingen jævnligt tjekkede pulsen på den ældste Sanne, så kørte der sideløbende en fin kronologisk fortælling af hendes liv og minder på godt og ondt.
Andrea Heick Gadeberg, der spillede den yngste Sanne, gav et godt indblik i den purunge Sanne Salomonsens hippie-oprør op gennem 1970’erne. Mens Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen senere tog over i en kanon fræk udgave af en Sanne, der i 1980’ernes rockeufori, læder og krabbet hår tog Danmark med storm. Der var også andre ”kendte” personager med i skikkelse af blandt andre Lis Sørensen (Mathilde Norholt), Anne Linnet (Fie Alberte Damgaard-Lauritsen), Dennis Knudsen (Henrik Launbjerg) og Thomas Helmig (Joakim Lind Graae Tranberg). De var alle med til at bakke op, og sørge for at forestillingen aldrig blev kedelig, og sammen med de tre udgaver af Sanne leverede de også flere gange nogle raske og sjove punchlines ud imellem sidebenene. Det gjorde det således meget nemmere at se igennem fingre med den til tider lidt skoleagtige opsætning og billige statistparykker. Hovedpersonerne var kyndigt castet i både udseende, udtryk og lyd, for alle tre (Andrea, Nina og Gry) ramte nemlig en god og troværdig imitation af Sanne.
Generelt kørte forestillingen i et intenst og heftigt tempo. Men omvendt reflekterede det måske meget godt Sannes egen indre vildskab og livsforløb. Det fungerede også rigtig godt med et live bigband backstage. For det bidrog både til at forestilling virkede mere ægte, men også til at kunne bevise, hvor stærk og nutidig Sanne Salomonsens musik stadig er.
I en tid hvor film som ’Bohemian Rhapsody’ og ’Rocketman’ høster stor succes, falder ’Sanne – The Musical’ godt i tråd med publikums trang til at genslænge sig i historiens vingesus og karisma. Forestillingen afspejlede tre stærke og troværdige versioner af Sanne, samt hvordan hun har udviklet sig igennem tiden både som menneske og person. Selvom nogle af skuespilspræstationerne var lidt for teatralske en oplæsning af replikker, så havde forestillingen et smukt greb. De stærke sygdom-og genoptræningsscener greb mig ofte om hjertet, så tårerne begyndte at presse sig på. For denne forestilling var både en stærk og sårbar fortælling, der gjorde det nemt at spejle sig i både Sanne som person samt hendes oplevelser. Derfor var det samtidig også en fortælling, der ville kunne inspirere andre til at kæmpe sig igennem lignende livskriser.
Forestillingen lå hele aftenen stødt på fem stjerner. Men da den ramte en fantastisk og livsbekræftende afslutning fik den et kæmpe spark bagi, således at den endte op på 6 ud af 6 velfortjente stjerner. For endnu engang blev jeg ramt lige dér i hjertekulen og med et par tårer presset i øjenkrogen. Jeg er derfor heller ikke i tvivl om anbefalingsværdien i denne smukke hyldest til Sanne Salomonsen, da den ligesom voodoo bare prikker til noget i én.
