Boganmeldelse: “Eva” af Louise Østergaard

Mange romaner, der foregår i provinsen, lægger sig solidt i én af to lejre; enten i den tragikomiske, finurlige historie som set i Kunsten at græde i kor eller Musik fra Vittula, eller det store tragiske epos, som fx Vi, de druknede om fiskerne i Marstal. Eva af Louise Østergaard hører ikke til i nogen af grupperne. Bogen foregår i Lønstrup, der har det buldrende Vesterhav som nærmeste nabo, som hovedpersonen Eva er vendt hjem til efter flere år i udlandet og København. Eva er succesfuld forfatter og hendes debut, og eneste bog, handler om den hjemstavn, som hun er flygtet fra, så det skaber ringe i vandet, da hun vender hjem for at begrave sin mor. Det tvinger hende til at se fortiden i øjnene, og ikke mindst hvem hun selv er.

I modsætning til mange andre romaner i samme genre, så er denne historie befriende luftig. Louise Østergaard lader den voldsomme natur tale for sig selv og Eva får lov at være mystisk. Eva er på mange måder lige så fåmælt som en sammenbidt provinsboer og det klæder historien. For langt hen af vejen, så er historien ikke særlig kompliceret. Samtidig lader Louise Østergaard aldrig karaktererne i bogen blive karikaturer. Selv Morten, der samler på knogler og egentlig er en særling, er beskrevet med kærlighed og medmenneskelighed, så man forstår Evas følelser for ham. Eva og Morten har været venner siden barndommen og det er i deres ærlige forhold, at historiens hjerte er. Provinsen og dens indbyggere bliver beskrevet som et mikrokosmos, som man kan tage væk fra, men aldrig helt forlade.

Romanen har også en underfundig humor, som er allerbedst i betragtninger om forholdet mellem Vendsyssel og resten af verden, hvor dem syd for fjorden ikke er helt rigtige i hovedet og dem fra København er uden for pædagogisk rækkevidde.

Eva er en sjælden poetisk historie, som ikke gør meget væsen af sig, hvilket netop er hvorfor den er værd at læse. Akkurat ligesom den nordjyske natur, får den alligevel sneget sig ind under huden og der gik lang tiden efter sidste side, før bogen havde forladt mig helt.