Skip to main content
5. april 2018

JYSK åbner i Friis Shoppingcenter

Pressemeddelelse

Den 29. juni slår JYSK dørene op i Friis Shoppingcenter. Det bliver med det nye citykoncept – et koncept bestående af mindre butikker med varer og indretning der er tilpasset den urbane livsstil.

JYSK har udviklet et nyt citykoncept, der specifikt henvender sig til den inspirationssøgende urbane målgruppe. JYSKs citybutik er mindre end de traditionelle JYSK butikker. Det er en butik med et håndplukket udvalg af JYSKs sortiment inden for boligtilbehør med fokus på boligindretning og sengetøj. Foruden de fremviste produkter har kunderne i JYSKs citybutik også adgang til JYSKs komplette sortiment via skærme i butikken til kædens webshop på JYSK.dk.

Den første JYSK åbnede i Århus i 1979, og siden er kæden vokset betydeligt og tæller i dag over 2500 butikker i hele verden. Kæden er ejet af stifter, Lars Larsen, der er kendt for at have et godt tilbud. JYSKs cityconcept blev første gang lanceret i Danmark i august 2015, og butikken i Friis Shoppingcenter bliver den 5. af sin slags i landet. Konceptet findes i forvejen i Fields, Bruuns Galleri, Fisketorvet og Rødovre Centrum.

”Idéen bag JYSKs citykoncept er at placere butikkerne i butikscentre tættere på kunderne i de større byområder og for at nå ud til en endnu bredere målgruppe”, forklarer Mogens Hestbech, Development Manager i JYSK.

I JYSKs citykoncept er der lagt ekstra vægt på det visuelle udtryk. Det kommer blandt andet til udtryk i belysning, inventar og indretning. Man bliver budt inden for i et skandinavisk univers, hvor man kan finde inspiration til boligindretning og opleve nye boligtrends.

”Citykonceptet giver mulighed for at præsentere vores varer på en anderledes måde, og vi glæder os rigtig meget til åbningen i Friis Shoppingcenter”, slutter Mogens Hestbech.

Center Manager i Friis Shoppingcenter, Lotte Skou, ser også frem til åbningen: ” Vi er stolte af at være blandt de første centre i Danmark, som får mulighed for at præsentere dette nye koncept fra JYSK. Det bliver også den første JYSK i Aalborg midtby, så vi har store forventninger til at butikken åbner i Friis Shoppingcenter”.

JYSKs citybutik åbner 29. juni til et brag af en åbningsfest, og det bliver selvfølgelig med masser af gode tilbud. Butikken bliver placeret på plan 0 ved siden af H&M børn og overfor Imerco Home.

Læs mere på www.friisaalborg.dk og www.facebook.com/friisaalborg


Nyeste artikler

Vi søger 5 kvinder til en stylecoach-session, der ønsker at blive mere sikker i sin stil.   Fra Indre kerne til ydre udtryk Stylecoaching hand…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev