Den rigtige retning

Denne artikel er sponseret af Erhvervskvinder Aalborg

Hvordan har ligestillingen det i Danmark? Ifølge ligestillingsminister Marie Bjerre er vi nået langt, men er desværre ikke helt i mål endnu. Mens lovgivningen efterhånden giver begge køn lige muligheder, er der stadig meget at arbejde med i kulturen.

Marie Bjerre har været Danmarks digitaliserings- og ligestillingsminister siden 2022. I sommer var det 25 år siden, at Danmark fik sin første ligestillingsminister, og selvom vi er kommet langt siden dengang, har Marie Bjerre selv oplevet, hvordan mænd og kvinder stadig ikke altid har samme vilkår på en arbejdsplads. Men der er heldigvis også sket en stor positiv udvikling.

En stor sejr for ligestillingen

En stor ændring, der er kommet de seneste år, er øremærket barsel til fædre.

– Det tror jeg selv er en af de største ligestillingssejre, vi vil opleve i nyere tid. Det er et af de strukturelle tiltag, der ændrer kulturen på arbejdspladsen. Da vi ikke havde øremærket barsel, var der en forventning om, at hvis man blev gravid, var man væk i 12 måneder. Hvorimod, hvis en mand skulle have et barn, så regnede man sådan set ikke med, at vedkommende var væk. Det var under halvdelen af de danske mænd, der tog mere end 14 dage.

Den øremærkede barsel er blevet godt modtaget af vordende fædre.

– Rigtig mange mænd vil jo faktisk gerne have barsel, men har haft rigtig svært ved at spørge deres arbejdsgiver. Vi ved fra undersøgelser, at før vi øremærkede orloven, var der 40 procent af danske mænd, der gerne ville have haft mere barsel.

Det største benspænd

Mens Marie Bjerre selv sidder på en toppost, så er det faktisk stadig sværere for kvinder end mænd at gøre sig gældende i toppen af det danske erhvervsliv.

– Der er sket en positiv udvikling, men vi kan se, at når vi kigger bredt på erhvervslivet, er det stadigvæk sværere at være kvinde, fordi der er noget kultur og nogle fordomme, som er så dybt forankret i os. Vi kan se, at på trods af man har fuldstændig samme kvalifikationer, så bliver en mand vurderet mere kompetent end en kvinde. Vi ved også, at mænd i højere grad bliver vurderet på baggrund af potentiale, hvor kvinder bliver vurderet på baggrund af, hvad de har leveret. Det, at man er kvinde, er det største benspænd for at nå til toppen i erhvervslivet. Så der er stadigvæk rigtig meget at gøre, men jeg oplever også et momentum. Det går den rigtige vej. Men jeg kan godt forstå, at man synes, det går for langsomt. Det gør jeg også, slår Marie Bjerre fast.

Noget af det, der står i vejen for kvinder, er ubevidste fordomme, som Marie Bjerre mener, at vi nok alle sammen går rundt med. Det gælder også hende selv, selvom hun er ligestillingsminister.

– Det er jo noget, der er kulturelt indlejret, så det kræver enormt meget af os. Men man kan godt gøre noget strukturelt. Vi har lige lavet en ny iværksætterstrategi, som vi præsenterede fra regeringens side før sommerferien. Der har vi faktisk en række initiativer, der skal hjælpe kvindelige iværksættere.

Grimme kommentarer

Marie Bjerre har selv oplevet, at der kan være stor forskel på, hvordan man bliver mødt som kvinde og mand i samfundet.

– Jeg har både oplevelser fra de helt små ting, som man måske bliver irriteret over. Men jeg har også oplevelser, hvor jeg tænker, at det her er simpelthen så groft, at nu siger jeg fra. Jeg har selv mærket, at der er forskel på, hvordan man bliver opfattet som mand og som kvinde, og det er jo også derfor, vi ikke har ligestilling i vores samfund. Der er nogle fordomme, og en kultur, der spænder så dybt. Det er jo derfor, vi ser, at kvinder har langt sværere ved at gøre sig gældende i toppen af samfundet. Og for den sags skyld også, at mænd taber i bunden af samfundet. Det er fordi, vi har en meget indgroet opfattelse af, hvordan man er en kvinde eller hvordan man er en mor.

Marie Bjerre har to piger på 3 og 6 år, og det er særligt i hendes rolle som mor, at hun har fået mange kommentarer med på vejen. Som minister bruger hun de fleste hverdage på Christiansborg i København, og er hjemme i Aalborg resten af ugen.

– Jeg har været medlem af Folketinget de sidste fem år, og den ældste var ni måneder, da jeg blev valgt ind. Der fik jeg enormt mange kommentarer som, ’Hvordan har du tænkt at passe et job i København, samtidig med, at du bor i Aalborg.’ Hvor jeg tænkte, ’Det ville du aldrig spørge min mandlige kollega om.’ Da hun fik sit andet barn, holdt hun otte ugers barsel, hvilket, med Marie Bjerres egne ord, medførte en shitstorm uden lige. Det var særligt på Facebook, hvor der kom mange grimme kommentarer.

– Det har gjort, at jeg efterfølgende har skruet ned for, hvor meget jeg selv læser kommentarer, for det gør mig ikke noget godt. Men jeg kunne bare konstatere, at det er der mange kvinder, der er udsat for. Særligt kvinder med små børn, som har et tidskrævende job. Det er mange af den type oplevelser, jeg har haft.

For Marie Bjerre er det ikke den enkelte kommentar, men mere mængden, der gør det til et problem.

– Problemet er, når man hele tiden møder det. Det kan bare være små kommentarer, hvor man tænker, ’Hold nu op, det skal du ikke irritere dig over.’ Men når man hele tiden gør det, så sætter det sig jo i én til sidst. Man tænker, ’Er jeg egentlig en god nok mor? Gør jeg egentlig det rigtige? Måske jeg burde være lidt mere derhjemme.’

Men Maries Bjerres situation ligner den hverdag, som mange almindelige familier har i dag.

– Det er jo ikke anderledes, end hvis vi var en skilsmissefamilie. Så ville man også være væk fra ens børn nogle dage om ugen, fordi de er hos ens eks-partner.

Mikrofeminisme

Et begreb, der er begyndt at vinde indpas nogle steder, er mikrofeminisme. Det betyder, at man forsøger at være opmærksom på de fordomme og dårlige vaner, som mange af os går rundt med i hverdagen, og gør noget aktivt for at ændre det.

Det kan for eksempel være, at når man sidder i venteværelset med sit barn, og ikke kender kønnet på lægen, så siger man ’hun’ i stedet for ’han’.

– Det er også, at man tænker over, hvordan man stiller spørgsmål. Jeg synes, det er en god idé, at man er bevidst om det, og at man ikke selv har det bias. Jeg skulle rekruttere en særlig rådgiver for et halvt års tid siden, og der brugte jeg selv mikrofeminisme. De første ti anbefalinger, jeg fik, det var mænd, fortæller Marie Bjerre.

Hun bad derfor om også om at få kvindelige anbefalinger.

– Det er også en form for mikrofeminisme, at man forsøger at få alt på bordet og få det hele med. Det er i det små, men det vil jeg kun opfordre til, at alle gør. Men det er ikke nok, og man kan ikke bare se det som en sovepude, hvor alting nok skal løse sig.

Brug din magt

Man taler ofte om magt, når den er blevet misbrugt, men magt kan jo faktisk også være en god ting, hvis den bliver brugt på den rigtige måde. For Marie Bjerre er det vigtigt altid at forholde sig til den retning, hun gerne vil bevæge sig i, og hvordan hun bruger den magt, hun har.

– Ja, det er sjovt, at det der ord ’magt’, det smager ikke særlig godt hos de fleste. Men magt kan jo være en god ting, og jeg er meget bevidst om, at som minister har man enormt store muligheder – eller magt, om du vil. Hvad er det, jeg vil med min magt? Hvad er det for et drømmesamfund, jeg ser for mig? Hvad er det for en retning, jeg vil i? Der forsøger jeg hele tiden at holde mig værdimæssigt skarp, og have et skarpt værdimæssigt kompas, så jeg altid ved, hvor er det politisk, jeg står på en sag. Men magt er ikke noget værd, hvis ikke man ved, hvordan man vil bruge den.

ErhvervsKvinder holder landskonference på Comwell Hvide Hus i Aalborg den 5. oktober. Se mere på erhvervskvinder.dk