Trier Interiør – Design og indretning til private og erhverv
Trier Interiør indretter boliger til private – alt lige fra køkken, bad, garderober, indbyggede bogreoler, vinrum og vinstuer. nu kan erhverslivet også nyde godt af Trier Interiørs eksklusive sans for indretning.
Virksomheden Trier Interiør har eksisteret i 10 år og har ligget på torvet i Sæby de seneste fire år.
De fleste kender virksomheden som Tvis køkkener Sæby, men tiden er kommet til at udvide forretningensområdet med indretning til erhvervslivet, og lige netop det er Trier Interiør rigtig godt i gang med.
Indehaver Lotte Trier Kristiansen fortæller, hun har solgt interiør til private i over 28 år og med så mange år i branchen har hun indrettet rigtig mange hjem i Vendsyssel. Lysten til at indrette mere erhverv har vokset sig stor, og Lotte fortæller, at indretning af blandt andet kantiner i små og store virksomheder, samt indretning af små og mellemstore hoteller og caféer er ideelle områder at tage fat.
Især vil hun gerne arbejde med de steder, der vil fortælle en historie fra deres lokalområde, og steder, der ønsker rum, hvor folk føler ”at de er hjemme” og bliver forkælet fra de øjeblik, de træder ind ad døren.
Går gerne ud over kanten
Lotte fortæller, at hun og hendes medarbejder Frederik altid lytter til kundens ønsker, men at de også tør gå lidt ud over kanten for at få en ekstra effekt i rummet.
Hos Trier Interiør er de meget stolte af alle de projekter, de har leveret inventar til. Udover de mange private hjem, kan nævnes Ruths Hotel i Skagen, hvor de har stået for indretningen af Sømærket, der indeholder hotel-lejligheder og en vinbar, Foreningen Kærskov, hvor de har indrettet både køkken, barista-bar, bardisk og serverings- og anretterborde på hjul samt Roblon‘s nye kantine.

Jubilæum og reception
Trier Interiør og Tvis Køkken Sæby har 10-års jubilæum onsdag den 17. december 2025 og holder reception fra kl. 13.00 til 18.00.
Indehaver Lotte Trier Kristiansen Inviterer kunder, erhvervsforbindelser, leverandører og alle fra de lokale netværk, til at kigge ind til lidt mad og drikke, som tak for den flotte modtagelse, hun har fået i den by, hun elsker så meget.
Find Trier Interiør på facebook
Trier Interiør
Grønnegade 22
9300 Sæby
Tlf: 20 88 61 45
lotte@trierinterior.dk

