Skip to main content
Tekst Anette Vedfald | Foto Annika Leifsdóttir | Videoreportere Anette Vedfald og Erik Christian Larsen | Videograf Leifsdóttir
7. september 2019

Vi Elsker 90’erne 2019

Kalenderårets sidste officielle sommerdag viste sig fra sin bedste side og gjorde dermed også nostalgifesten ’Vi Elsker 90’erne’ til et kæmpe sommerparty. Solen stod nemlig højt på himlen og bagte ned over de mere end 7.500 entusiastiske koncertgæster, som i dagens anledning havde taget det gode humør med og iført sig farverig påklædning. Skandinaviens største 90’er fest foregik i Mølleparken i Aalborg, og havde besøg af flere store hovednavne som f.eks. Cascada, Boyzlife, Right Said Fred, Vengaboys, Daze, Snap! og Eiffel 65.

Den danske eurodance-gruppe Daze gav den fuld gas i deres farvestrålende joggingsæts, mens de til deres største hits ’Tamagotchi’ og ’Superhero’ skød om sig med farverige røgkanoner og kæmpeballoner.

Tyske Snap! var i godt humør og forsøgte at lade det smitte af på publikum, hvilket lod til at virke. For folk hoppede op og ned og sang ivrigt med på de velkendte numre som ’The Power’ og ’Rhythm Is A Dancer’..

Hvis det ikke var fordi, folk i forvejen var varmet godt op af solens sidste sommerstråler og de forudgående bands fantastiske hits, så blev de det i al fald, da tyske Cascada gik på scenen med nogle af sine største hits som f.eks. ’Evacuate The Dancefloor’, ’Miracle’ og ’Everytime We Touch’.

Irske Boyzlife, som er en sammensmeltning af Keith Duffy fra Boyzone og Brian McFadden fra Westlife, fik alle pigehjerter til at banke nogle ekstra slag, da de i deres afslappede hawaii skjorter og store smil sang numre som eksempelvis ’When You’re Looking Like That’ og ’Uptown Girl’.

Hollandske Vengaboys var i topform, da de lidt over klokken halv ni gik på scenen iført masser af farvestålende glimmer og glitter. De spillede selvfølgelig også nogle af deres allerstørste hits som ’We Like To Party’, ’Boom Boom Boom Boom’ og ’We’re Going To Ibiza’.

Den 13 timer lange 90’er fest lukkede og slukkede med et brag, da Scooter gik på scenen inden midnat. Dette var noget, som rigtig mange af dem APPETIZE mødte havde set frem til, og tilbage er kun at glæde sig til næste års store 90’er fest.

‘Vi Elsker 90’erne’ fyrede den af for fuld skrue i Mølleparken i lørdags. APPETIZE var med til festen og vi har samlet et tilbageblik på 90’erne og selve dagen i videoen herunder:


Nyeste artikler

Sangerinden Drew Sycamore er vokset op i en lillebitte by i bunden af Nordjylland. Med den nordjyske jordnærhed og en urokkelig tro på, at succesen…
Når man står midt i et voksenliv, hvor logistik og hamsterhjul er ved at tage over, så længes vi nok alle sammen en smule efter barndommen, hvor de…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev