Støvring – En moderne by i Rebild Kommune
Støvring, der er en gammel stationsby, er i dag en by i rivende udvikling og udgør et af de mest attraktive bosætningsområder i Rebild Kommune. Den ligger centralt i Himmerland, kun omkring 20 kilometer syd for Aalborg, og kombinerer det bedste fra to verdener: nærheden til storbyen og naturen i det nordjyske landskab.
I Støvring er der i dag omkring 10.000 indbyggere. Med en stærk infrastruktur, voksende befolkning og aktivt byliv er den et tydeligt eksempel på, hvordan en dansk provinsby kan blomstre i det 21. århundrede.
Tilflytning og byudvikling
En af de mest markante tendenser i Støvring er den store tilflytning. Byen har gennem de seneste år oplevet en stabil befolkningstilvækst, især blandt børnefamilier og unge par, der søger gode rammer for hverdagslivet. Moderne boligområder med både parcelhuse, rækkehuse og lejligheder skyder op i og omkring byen.
Tilflytningen skyldes ikke mindst byens beliggenhed. Med togstation på hovedstrækningen mellem Aalborg og Hobro og nem adgang til motorvejen er pendling let tilgængeligt. Samtidig tilbyder byen et stærkt lokalsamfund, hvor gymnasium, skoler, daginstitutioner og fritidstilbud er i høj kvalitet.
Rebild Kommune har desuden haft stor fokus på en bæredygtig byudvikling, grønne områder og trygge rammer, hvilket gør Støvring til et oplagt valg for mange.
Smuk og varieret natur
Naturen omkring Støvring er en af byens største styrker. Rebild Kommune er kendt for sine enestående landskaber, og Støvring ligger tæt på nogle af Nordjyllands mest imponerende naturområder. Rebild Bakker og Rold Skov, hvor for eksempel Koldkrigsmuseet REGAN Vest ligger, er kun en lille køretur væk.
Naturen her byder på kuperet terræn, dybe skove, hedeområder og et rigt dyreliv, og områderne bruges flittigt af både lokale og besøgende. Her er der mulighed for vandreture, løb, mountainbike, ridning og naturoplevelser året rundt. Tæt på byen findes der masser af grønne stier, parker og rekreative områder, som gør det nemt at bruge naturen i hverdagen og have et aktivt liv.
Et levende kulturliv
Kulturlivet i Støvring er præget af engagement og frivillighed. Byen rummer flere kulturinstitutioner og mødesteder, hvor borgere i alle aldre kan deltage i arrangementer og fællesskaber.
STUBhuset er et kulturhus, der fungerer som et kulturelt samlingspunkt med koncerter, foredrag, dans, yoga og en masse andre aktiviteter for både børn og voksne. Derudover arrangeres der løbende byfester, markeder og kulturelle begivenheder, ofte i samarbejde mellem foreninger, erhvervsliv og kommune. Kulturlivet i Støvring er i stor stil med til at styrke sammenholdet i byen, hvilket mærkes på alle fronter.

Sport og fritid
Sport og fritid spiller en central rolle i hverdagen for mange i Støvring. Byen har et rigt foreningsliv med tilbud inden for blandt andet fodbold, håndbold, gymnastik, svømning, tennis og fitness. Støvring IF er en af de store idrætsforeninger og samler børn, unge og voksne omkring sport og fællesskab.
I fritiden er der også mulighed for at forkæle og pleje sig selv. Besøg hudplejeklinikken La Femme, der tilbyder fysiurgisk massage, frisør og negleteknik. La Femme har også et eksklusiv ”Hollywood’ spa/wellness område. Hvis fødderne skal forkæles efter en lang vandre- eller gåtur, tilbyder Klinik for Fodterapi ved Anne Hjorth behandlinger, hvor både børn og voksne er velkomne.
Handel og erhvervsliv
Handelslivet i Støvring er veludviklet og spiller en vigtig rolle for både byen og oplandet. Mange steder i landet hører man om butiksdød, men det er ikke tilfældet i Støvring. Her er der ingen ledige lokaler!
Midtbyen byder på et varieret udvalg af specialbutikker, dagligvarebutikker, caféer og serviceerhverv. På og omkring Støvring Bytorv findes mange forskellige butikker som blomsterbutikken Madam Riis, skobutikken Footsteps, Guldsmed Lise, Legekæden, Bog & idé, Kop & Kande, den hyggelige Jannes Garnkurv og lækre tøjbutikker som Karly, Wagner og Sirius/Noah. Nye briller og linser findes hos det dygtige team hos Nyt Syn.
I Støvring midtby er det hele samlet indenfor gåafstand, så der er rig mulighed for en god shoppingtur for hele familien. Besøg for eksempel den hyggelige Café KeldH, der tilbyder alt fra kaffe og kage til lækre anretninger. Hvis der skal hentes lækker aftensmad eller måske holdes fest, tilbyder det gastronomiske køkken Le Chef lækker mad, festlokaler og overnatning på Shell Motel.
Samtidig findes der større handelsområder med supermarkeder og detailhandel, som gør det nemt at klare alle hverdagens indkøb lokalt. Byens erhvervsliv er alsidigt og spænder fra mindre lokale virksomheder til større arbejdspladser. Rebild Kommune arbejder aktivt for at understøtte erhvervsudvikling og iværksætteri, hvilket bidrager til arbejdspladser og økonomisk vækst.
En by med blik på fremtiden
Støvring er i dag meget mere end blot en pendlerby. Det er et sted, hvor mennesker vælger at slå rødder, engagere sig og skabe et godt liv. Med sin smukke natur, aktive kultur- og foreningsliv, gode handelsmuligheder og stærke fællesskab står Støvring som et attraktivt eksempel på den moderne byudvikling i Danmark.
Hvis man er blevet lidt lun på byen, er der mulighed for at tage kontakt til Nybolig, for at høre mere om mulighederne for køb af bolig eller en byggegrund. Byen formår at bevare sin lokale identitet, samtidig med at den udvikler sig og følger med tiden til glæde for både nuværende og kommende generationer. På de følgende sider kan du komme tættere på flere af Støvrings erhvervsdrivende, der med deres passion og engagement bidrager til det lokale samfund.
Vi opfordrer til at besøge deres hjemmesider eller følg dem på deres sociale medier.

Le Chef – Nordisk madglæde
Jens Kvist Simonsen startede cateringvirksomheden Le Chef i 2008, efter at have set et stort potentiale for en diner transportable-forretning i Aalborg med fokus på kvalitet, gode råvarer og smag frem for kvantitet og lave priser. Jens er uddannet kok fra Scheelsminde og har efterfølgende arbejdet som kok på både Oslobåden og Englandsfærgen. Senere vendte han tilbage til Scheelsminde, denne gang som køkkenchef.
Men drømmen om at blive selvstændig voksede sig stadig stærkere, og derfor tog han springet og grundlagde Le Chef – en beslutning, han aldrig har fortrudt. Der har naturligvis været både op- og nedture undervejs, men langt flest opture. I dag, 18 år senere, er Jens stolt af den virksomhed, han har opbygget. Le Chef er nu både cateringvirksomhed med mad ud af huset, restaurant og butik, og kendt for sin høje kvalitet, gode service og kærlighed til faget.
Jens lægger stor vægt på at vælge råvarer i sæson, så kunderne altid får de bedste og mest smagfulde produkter. Når det gælder leverandører, prioriterer han lokale og nordjyske producenter så vidt muligt. Blandt samarbejdspartnerne er blandt andet JP Grønt fra Suldrup, der leverer mikrogrønt, Mesterbageren i Støvring, som leverer rugbrød til de tusindvis af smørrebrød, der sendes over disken hver måned, DEBA Fisk fra Hirtshals samt kartofler fra Æ Kartoffelawler / Skrællerens Datter.
Gennem årene har Jens haft utallige mindeværdige oplevelser med Le Chef. Blandt højdepunkterne er 11 år med backstage-mad på Nibe Festival, mange smukke bryllupper rundt i hele Nordjylland, store sportsarrangementer med op mod 3.500 deltagere, firmafrokoster og Private Dining i private hjem. Sidst og ikke mindst elsker han det stærke sammenhold og fællesskab han har med sit team i hverdagen.
Velkommen til nordisk madglæde i høj kvalitet! Velbekomme.
Hobrovej 12, 9530 Støvring
Tlf: 40 79 72 02
jens@le-chef.dk
www.le-chef.dk
Shell Motel – enkel og hyggelig overnatning
Shell Motel er en familieejet forretning med mere end 100 års historie. I dag er det søster og bror, Kristina Jensen og Kenneth Jensen der står bag driften. Det hele begyndte i 1918, da tipoldefaren startede Shell-brændstof på Hobrovej 72, hvor familien siden har haft rødder. I 1955 åbnede farfaren Aage den nuværende Shell-tank uden for bymidten, da pladsen i byen blev for trang. 1988 overtog faderen Peter og samme år åbnede Shell Motel & Cafeteria med otte værelser.
Gennem årene er motellet udvidet flere gange på grund af stor efterspørgsel og råder i dag over 44 værelser. 20 enkelt og 24 dobbeltværelser. Gæsterne er primært håndværkere, montører og i sommerperioden turister på farten. Lastbilchauffører overnatter især i weekenderne.
I 2024 flyttede Le Chef ind som restaurantpartner og familien håber, med den centrale placering, fortsat at være håndværkernes og turisternes foretrukne overnatningssted i Himmerland og Nordjylland.
Hobrovej 14, 9530 Støvring
Tlf: 96 86 08 60
Shellmotel@shellmotel.dk
www.shellmotel.dk

Madam Riis – Blomster med både farve og kant
Anette Riis’ kærlighed til blomster begyndte allerede i barndommen. Hun er vokset op i sine forældres gartneri i Støvring, hvor der blev produceret blandt andet potteplanten “brændende kærlighed”, og hvor familien også drev blomsterbutik. Blomsterne var en naturlig del af hverdagen, og passionen ligger i generne – hendes to ældre søstre er henholdsvis gartner og blomsterdekoratør og har i dag overtaget forældrenes forretning.
Hos Anette og hendes kollegaer bliver hver eneste bestilling skabt unikt og med omtanke for både anledning og modtager. Særligt til bryllupper og begravelser prioriterer hun den personlige dialog, så blomsterne afspejler følelserne bag. Hun har glædet mange brudepar, som efterfølgende sender takkekort og billeder fra deres store dag. Også ved den sidste afsked føler hun en stor ydmyghed og taknemmelighed over at kunne hjælpe.
Anette elsker de skæve, farverige blomster med kant, og hun er kendt for sine vilde, kreative buketter, hvor man kan gå på opdagelse.
Jernbanegade 6, 9530 Støvring
Tlf: 98 37 07 03
info@madamriis.dk
www.madamriis.dk
nyt syn – Briller der passer dig og din stil
Louise, som er indehaver af Nyt Syn i Støvring, har altid haft en særlig relation til briller og syn. Hun fik selv briller som helt lille og dyrkede meget sport, hvilket ofte betød skæve og ødelagte briller. De mange besøg hos optikeren tændte tidligt hendes interesse for faget og ønsket om selv at kunne hjælpe andre.
For Louise er det mest givende ved arbejdet som optikker at gøre en reel forskel for både unge og ældre ved at give dem et bedre syn og dermed en bedre hverdag. Nyt Syn er eksperter i kontaktlinser til både børn og voksne. De tilbyder linser med glidende overgang samt specialudviklede myopilinser til børn, som hjælper med at bremse nærsynethed og passer godt på barnets syn og øjensundhed.
Når du besøger Nyt Syn butikken, kan du være heldig at møde en af Louises dygtige optiker kolleger Line og Tanja. Hele teamet sætter en ære i at vejlede rigtigt – om det er linser, briller, solbriller eller sportsbriller du har brug for.
Jernbanegade 11D, 9530 Støvring
Tlf: 98 37 12 15
stoevring@nytsyn.dk
www.nytsyn.dk
Karly – tøj med personlighed
Karly er en hyggelig og inspirerende dametøjsbutik midt i Støvring, hvor personlig service og kvalitet er i fokus. Butikken ejes af Dorthe, som med stor passion for mode har skabt et sted, hvor kvinder kan føle sig velkomne og godt vejledt. Hos Karly finder man et nøje udvalgt sortiment af moderne dametøj, der kombinerer tidens trends med god pasform og komfort.
Dorthe lægger vægt på at hjælpe hver enkelt kunde med at finde tøj, der passer til både stil og krop. Til hverdag og fest. Stemningen i butikken er varm og imødekommende, og man går altid derfra med både inspiration og et smil på læben. Karly er et oplagt valg for kvinder, der ønsker tøj med personlighed og god rådgivning
City Centret 21, 9530 Støvring
Tlf: 98 38 56 00
dorthetkjaer@gmail.com
Følg Karly på Facebook og Instagram

Wagner – lækkert herretøj
Wagner i Støvring er en lokal herretøjsforretning, der ejes og drives af brødrene Henrik og Uffe Guldborg. Butikken har rødder helt tilbage til 1990, hvor de startede forretningen under navnet City-Tøj. I 2010 blev butikken en del af Wagner-kæden. Den personlige service og lokale forankring har de to bevaret gennem alle år. Der er stadig fokus på herretøj til både hverdag og fest og man henvender sig til mænd i alle aldre.
Sortimentet omfatter populære mærker som Lindbergh, Bison, Bjørn Borg Sko, JUNK de LUXE m.m. Butikken lægger vægt på en afslappet og imødekommende atmosfære, hvor kunderne mødes af god stemning og ærlig vejledning. Besøg den 350 kvm flotte og inspirerende butik på Støvring Bytorv og følg med på deres sociale medier. Der sker nemlig spændende nyt i foråret.
Støvring Bytorv 9, 9530 Støvring
Tlf: 98 37 42 66
stoevring@wagner.dk
www.wagner.dk
Café KeldH
Cafe KeldH er en hyggelig og velkendt café i Støvring, hvor både lokale og besøgende kan nyde en afslappet atmosfære og god service. Caféen er kendt for sin hjemlige stemning, hvor man kan slappe af med en kop kaffe, te eller en kold drik. Menuen byder på et udvalg af klassiske caféretter som sandwiches, burgere, salater og lette anretninger, samt lækre kager og desserter til den søde tand.
Indretningen er uformel og indbydende, hvilket gør stedet velegnet til både et møde med venner eller en rolig stund alene. Her mødes man af et venligt og imødekommende personale, og mange gæster vender tilbage på grund af den gode stemning og høje kvalitet. Caféen er opkaldt efter Keld Heick, som en hyldest til dansk Melodi Grand Prix. Keld og Hilda har selvfølgelig været på besøg!
Grangårdscentret 9, 9530 Støvring
Tlf: 44 12 36 36
info@cafekeldh.dk
www.cafekeldh.dk

Bog & Idé og Legekæden under samme tag
Lisette Fisher Kirstein blev uddannet boghandler i 1996 og har arbejdet i faget lige siden. I 2010 købte hun den butik, hun tidligere havde arbejdet i, som dengang hed Bøger og Papir. Siden skiftede den til Bog & idé og blev medlem af Legekæden. For at tiltrække kunder fornyer Lisette og hendes team hele tiden sortimentet og arrangerer events. Hvert år afholdes kundeaftener med forlagsrepræsentanter, præsentationer og mulighed for inspiration over en kop kaffe. Lisette og kollegerne dygtiggør sig og deltager i events, hvor de møder adskillige kendte og nye forfattere. Det er godt for det gode samarbejde kollegaer imellem, at lave noget sammen.
Under coronanedlukningerne benyttede Lisette tiden til oprydning og planlægning – og oplevede efterfølgende en stor lokal opbakning ved genåbningen. Sammen med sit stabile personale ønsker hun fortsat at udvikle butikken, så kunderne stadig oplever det som inspirerende at handle lokalt.
Jernbanegade 9, 9530 Støvring
Tlf: 98 37 24 28
7888@bogpost.dk
www.legekaeden.dk/www.bog-ide.dk

Guldsmed Lise
Lise er uddannet salgsassistent med speciale i guld, sølv og ure i 2013 og i juni 2024 uddannede hun sig til guldsmed. Lise er kendt for, at skabe håndlavede smykker i høj kvalitet. Hun skaber unikke designs med stor omhu og passion efter dit ønske som for eksempel forlovelsesringe og vielsesringe.
Hos Lise kan du få dit gamle guld smeltet om til nye personlige smykker. I butikken forhandles også smykker fra Randers Sølv, Nordahl Andersen og BNH kædevare, så man kan finde en gave eller noget til sig selv i alle prisklasser og til alle aldre og køn.
Desuden tilbyder Lise: reparationer af smykker, graveringer af gaveartikler, hul i ørene, batteri skift og afkortning af urlænker.
Besøg Guldsmed Lise og hendes åbne værkstedsbutik i Støvring og lad dine smykker få nyt liv med professionel rådgivning.
Grandgårdscentret 7, 9530 Støvring
Tlf: 51 55 88 66
info@guldsmedlise.dk
www.guldsmedlise.dk

Jannes Garnkurv
Centralt i Støvrings handelsgade, Jernbanegade, ligger Jannes Garnkurv. I butikken fører Janne garn af flere forskellig mærker og kvaliteter, med mest mulig fokus på de rene fibre og på hvor garnet kommer fra. Janne har altid elsket garn og håndarbejde. Lysten til nye projekter og nye teknikker har mange gange ført Janne forbi kurser og workshops, men hun har ellers lært teknikkerne af sin mor og farmor. Med Jannes Garnkurv ønsker hun at dele sin passion for garn, strik og hækling. For hende betyder leg med farverne lige så meget som fornemmelsen af at arbejde med et lækkert garn.
I butikken føres forskelligt strikke- og hækletilbehør, både det nødvendige og det ekstra, som man ind i mellem ikke kan undvære. I butikken afholdes hyggelig strikke- og hæklecafé og andre spændende events. Følg med på hjemmesiden og SoMe for datoer.
Jernbanegade 11A st., 9530 Støvring
Tlf: 81 95 92 19
skyt@jannes-garnkurv.dk
www.Jannes-Garnkurv.dk





