Skip to main content
Tekst Redaktionen og Pressemeddelse (AKKC) | Foto Presse
2. oktober 2019

Mød ikoniske karakterer fra Star Wars universet inden filmkoncerten med Aalborg Symfoniorkester

I aften kan man opleve den legendariske film ’Star Wars in Concert – A New Hope’ på storskærm for anden dag i træk hos Aalborg Kongres og Kultur Center, mens Aalborg Symfoniorkester spiller John Williams’ verdensberømte Star Wars-musik synkront til filmen.

Det er nok de færreste, der ikke på den ene eller anden måde kender til George Lucas’ ikoniske Star Wars saga. Den første film ’A New Hope’ udkom i 1977 med blandt andet Harrison Ford, Mark Hamill, Carrie Fisher og Alec Guinness på rollelisten, og den løb afsted med intet mindre end seks Oscars. Det er derfor heller ikke en tilfældighed, at det netop er denne film, der er afsæt for konceptet Star Wars in Concert.

Musikken i fokus
Det er den prisvindende komponist John Williams, der står bag musikken til alle otte Star Wars-film i sagaen. Han har vundet intet mindre end fem Oscars, fire Golden Globes, syv BAFTA- og fem Emmy-priser, og derudover er han den mest Oscar-nominerede nulevende person i verden og den anden mest nominerede i historien efter Walt Disney. I 2005 blev musikken til ’Star Wars – A New Hope’ oven i købet kåret som ’The best American film score of all time’, og derfor er det også en helt særlig opgave, der ligger foran Aalborg Symfoniorkester.

– Musikken til Star Wars er gennemkomponeret, hvilket vil sige, at alle lyde laves af symfoniorkestret. Pludselig finder man derfor som publikum ud af, hvor meget symfoniorkestret fylder i filmen, og netop dét er også nøglen til, at Star Wars filmene er blevet ekstra populære. Så det bliver både helt særligt og også udfordrende, og vi glæder os til at være med til at skabe en unik oplevelse for publikum, når vi spiller musikken igennem hele filmen, forklarer Jan Kvistborg, musikchef i Aalborg Symfoniorkester, i en pressemeddelse.

Star Wars – A New Hope var filmelskernes første møde med karaktererne Luke Skywalker, Princess Leia, Darth Vader, R2-D2, C-3PO, Chewbacca, Han Solo, Obi-Wan Kenobi m.fl.

Mød figurerne fra filmen

AKKC får også besøg af The Danish Garrison – en del af 501st Legion, som er verdens største Star Wars-kostumeklub. I forbindelse med Star Wars in Concert spiller på det store lærred i Aalborghallen, kan man møde og hilse på de ikoniske figurer fra filmen før samt under pausen.

Publikum vil fra start blive mødt af 13 udklædte Star Wars personaer, fra the Danish Garrison, som alle står klar til at underholde, hilse og stille op til, hvad der helt sikkert nok skal blive en super fed selfie.

The Danish Garrison er den danske del af verdens største Star Wars-kostumeklub 501st Legion. Klubben består udelukkende af frivillige medlemmer – og alle kostumerne er lavet af medlemmerne selv, hvor fokus på autenticitet og lighed til filmen er i højsædet.

Men ikke nok med at du får mulighed for at opleve karaktererne i levende live – så vil du også få mulighed for at skyde dem. I foyeren opstilles der en skydebane, hvor det er muligt at skyde en Star Wars persona med en NERF-gun. Ud over det er der forskelligt merchandise at kigge på og evt. købe.

Star Wars in Concert er produceret af Disney Concerts i samarbejde med 20th Century Fox og Warner/Chapell Music.

Det er stadig muligt at få billetter til Star Wars in Concert – A New Hope i aften d. 2. oktober 2019 kl. 20:00 i Aalborghallen. De kan købes i AKKC’s billetkontor tlf.: 99 35 55 66, på akkc.dk samt Ticketmaster.dk.
Billet: A: 425,- B:365,- C:335,- D: 295,- inkl. gebyr.


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev