Skip to main content
Tekst & Foto Betine Brix
20. juli 2017

Besøg Aalborg Street Food

Sommer og sol var over os i går i Aalborg. Derfor var det oplagt med et besøg på byens nyeste spisesteder hos Aalborg Street Food – The Lighthouse på Skudehavnen. I denne uge åbnede endnu to nye boder, nemlig Pita by FOODsteps, hvor der bydes på de lækreste hjemmelavede pitabrød og UGood, hvor de prisbelønnede og helt unikke Rolex wraps sælges.

Vi besluttede at forsøge os med mad fra UGood – og sikke en succes! Det smagte fantastisk. Vi fik en Rolex – en tynd omelet med friske grøntsager serveret med super sprøde sweet potato fries. UGood tager udgangspunkt i afrikansk madkultur – specielt mad fra Uganda. Det er et sundt og velsmagende alternativ og der er mulighed for forskelligt fyld med og uden kød.

Afslappet stemning

Siden starten i juni måned, hvor Aalborg Street Food slog portene op på den gamle hal, har Aalborgenserne valfartet ud til vestbyen. På vores cykeltur langs havnen derud, kunne vi da også bare følge strømmen. Det er fantastisk at opleve endnu mere liv på skudehavnen, end der var før.

Der er en afslappet og hyggelig stemning både inde i hallen og ude ved vandkanten med masser af borde og bænke. Du sidder ikke godt, men det glemmer du, nu hvor stemningen er så god. Der er masser at kigge på, mens man nyder sin mad, og man kommer nemt i snak med de andre gæster ved bordet. Man fristes til at sige, at der næsten er festival-stemning.

Vores første Street Food oplevelse gik over alt forventning. Vi har hørt nogle negative kommentarer om stedet, såsom at det var dyrt i forhold til kvaliteten og at mange boder ikke havde nok mad. Vores oplevelse var positiv både i forhold til priser, kvalitet, kvantitet og service.

Vi oplevede ventetid, men det blev vi gjort opmærksom på ved bestillingen. Vi valgte at vente de 10 minutter!

Noget for enhver smag

Boderne er indtil videre disse:

* Aladdins Adventure
* Banhmi Bandits
* Burgers & Shakes
* Cibus
* Duck It – Pulled Duck & Duck Fat Fries
* Fish & Chips
* Flæskesteg
* The Mexican Donkey
* Nordic Pizza
* Pita by foodsteps
* SmørrebrødsKartellet
* Street Sushi – Sushi & Waygu Burger
* Ugood
* Wok Me

Hos Aalborg Street Food – The Lighthouse finder du lækre retter fra alverdens køkkener. F.eks. indisk, mexikansk, afrikansk, vietnamesisk, sushi, amerikansk burger, flæskestegsburger, smørrebrød, nordiske pizzaer og kage til kaffen.

Ja, der er noget for enhver smag – ALLE kan finde noget de kan lide – det lover vi.

[youtube=https://youtu.be/ITyT42T7OJg]


Nyeste artikler

Under den kolde krig har Danmark været mere udsat, end man måske har lyst til at tænke på. Vores lille nation havde en strategisk position, der g…
Mens melankolien er tydelig i Tommas Jørgensens malerier, så er der altid et glimt af humor. På samme måde virker han selv som en alvorlig mand ved…

APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev