Anmeldelse: Køkkenskriverier fra en coronatid
Niels Hausgaard – Bides hestene?(skitse til et show)
Skråen, Royal Stage 24. juni 2021 kl. 19.30
Indledningen til Hausgaards nye show handler selvfølgelig om det sidste år, hvor vi har haft coronaen som følgesvend. Hausgaards rytme er rystet. Han fortæller, at coronaen har gjort til, at vi har været tvunget til at møde os selv – lære os selv at kende! Som han siger fra sin plads på scenen; “Det kan være direkte skræmmende for den uøvede – det er dog nødvendigt for at blive bedre til at leve.”
Hausgaard har den erfarne bassist Troels Skjærbæk med på scenen. De to er skønne sammen og de gange Troels er med på de forskellige omkvæd løfter han sangene til et højere niveau. Showet er som sædvanlig fyldt med Hausgaards humoristiske og lune betragtninger af vores verden – både her i Danmark og udlandet.
Ud over snakken om coronaen, fortæller og synger Hausgaard også om den opdeling, han synes, der er af børn og mennesker: Vi har førstesorterings mennesker og andensorterings mennesker. Førstesorterings er dem, der konstant sidder med næsen i bøgerne og helst vil studere hele deres liv. De er meget hvide i hovederne, griner Hausgaard. Andensorterings er de kreative – dem der har mod på at bryde normerne og har behov for at komme ud i verden.
Hausgaard hører selvsagt til andensorterings og man er ikke i tvivl om hvilke mennesker, han holder mest af. Han har også i tidligere shows berørt denne opdeling og at han synes det er vanvittigt, at der ikke satses mere på den kreative intelligens i Danmark.
I det hele taget er det dejligt at opleve, at Hausgaard stadig er skarp og har sin skønne sarkasme i behold. Publikum er aldrig i tvivl om, hvad han synes er OK og hvad han synes er noget fis. Han bærer skisme sine 76 år godt!
På et tidspunkt kommer han ind på MeToo bevægelsen og uden egentlig at fortælle os sin holdning, kører han det over til en sjov snak om, at han ved Gud aldrig har haft MeToo sager – han har da altid spurgt først “Må jeg stikke min tunge ind i dit øre?” Og så har man fået et ja eller nej!
I forlængelse af MeToo-snakken synger Hausgaard en sang med tekst, hvor en ven har fundet løsningen på ikke at få en sag på halsen.
Sangen handler om vennen, der er chef og lille frk. Knudsen, som overøses med komplimenter og kommentarer fra chefen, der synes hun har både en fin kjole og at hendes hår sidder fint… om hun kunne have lyst til at komme med på hotel – med overnatning, for at afholde et seminar…
Alle disse kommentarer og spørgsmål til den lille frk. Knudsen sluttes med “…havde jeg nær sagt…” og det gør jo det hele fuldt lovligt!!!
Jeg elsker når Hausgaard twister de store samfundsproblemer på sin velkendte, underspillede komiske måde og denne var sjov! Lige til en af sommerens revyer!
Hausgaard har til aftenens show fundet de politiske kommentarer frem og er ikke bleg for at kommentere på både Mette, Strøjberg og Trump. Jeg synes dog, at der et par gange var lidt for meget politik i showet, men det er nok fordi, jeg ikke gider få trukket dårlig-samvittigheds-hatten ned over ørene. Det gjorde præsten i det sogn, jeg er opvokset i, hver gang vi juleaftensdag var til gudstjeneste. Det var så træls at skulle sidde med dårlig samvittighed over, at vi fik god mad og gaver juleaften.
Alt i alt er det dejligt at se Hausgaard i topform, selv om der et par gange i løbet af aftenen blev glemt et par sætninger i sangene og fingrene ikke kunne finde de rigtige strenge på guitaren. Uhøjtideligheden trives stadig i Niels Hausgaards selskab og de hurtige replikker drysses ud af ærmet;
“Det er da også underligt at lave seks strenge på guitaren, nu når mennesket kun har fem fingre!”
Grinet, forargelsen og den løftede pegefinger var flere gange på banen – og heldigvis nåede vi lige at blive opdateret på familiesiden også. Det er altid morsomt at høre om broderen og svigerinden. Og om købmanden og hvem Hausgaard støder på, når han bevæger sig rundt på hjemegnen omkring Hundelev.