Skip to main content
Tekst Nikoline Brix | Foto Peter Troest (Presse)
5. august 2024

Anmeldelse: Fredagsrock i Tivoli med Kind mod Kind og Medina

Fredagsrock i Tivoli i København leverede endnu engang en uforglemmelig aften med et fantastisk line-up, hvor Kind mod Kind og Medina stod for underholdningen, og det blev en magisk aften!

Weekenden blev sparket i gang med Kind mod Kind, der virkelig overraskede og imponerede mig. Deres energiske beats skabte en festlig stemning fra start, og jeg må krybe til korset og sige, at jeg virkelig blev imponeret over, hvor fede beats deres musik havde. Kind mod Kind viste sig at være en skjult perle, som helt klart fortjener mere opmærksomhed, hvis du spørger mig. De havde en fantastisk energi på scenen og leverede en stærk performance, der virkelig satte niveauet for resten af aftenen. Deres musik fik folk til at danse og synge med, og deres tilstedeværelse på scenen fik folk til at vibe med deres energi, som rakte helt ud over scenen. Hver sang havde sin helt egen catchy melodi, og hvis man lyttede godt efter, synes jeg faktisk også, at deres sangtekster gjorde musikken endnu federe. Det var umuligt ikke at blive revet med af deres begejstring for publikum, og jeg er sikker på, at vi vil høre meget mere til Kind mod Kind i fremtiden.

Efter den stærke start var det tid til at opleve dronningen af pop, Medina. For mig har hun altid været et ikon og mit evige ungdomscrush udover Nik og Jay, og hun skuffede bestemt ikke. Medina leverede et episk show, der kombinerede hendes nyeste hits med klassikere, der tog publikum med på en nostalgisk tur ned ad Memory Lane. Tivoli var fyldt til randen, og det føltes som en gigantisk fest, hvor alle var med. Derudover vil jeg gerne pointere Medinas scenetilstedeværelse, der simpelthen var så magisk. Hendes evne til at levere banger efter banger, og samtidig have en interaktion med publikum skabte en intim atmosfære på trods af de virkelig mange mennesker.

Hvis du spørger mig, var hendes performance til Fredagsrock en sand fejring af hendes musikalske karriere, og hver sang blev modtaget med råb, skrig og glæde fra publikum. Hun formåede at holde energien høj gennem hele koncerten, og det var umuligt ikke at blive revet med, da alle bare havde en fest.

Medinas koncert til Fredagsrock bekræftede hendes status som en af Danmarks største popstjerner!


Nyeste artikler

Under den kolde krig har Danmark været mere udsat, end man måske har lyst til at tænke på. Vores lille nation havde en strategisk position, der g…
Mens melankolien er tydelig i Tommas Jørgensens malerier, så er der altid et glimt af humor. På samme måde virker han selv som en alvorlig mand ved…

APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev