Skip to main content
11. oktober 2017

TV2’s Kirsten Giftekniv tager publikum med bag kameraet

Kom med bag kameraet på de populære programmer Landmand søger kærlighed, Hjem til gården og En stor dag på godset, når hele Danmarks Kirsten Giftekniv, Lene Beier, giver foredrag i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) mandag 30. oktober. I foredraget Alle søger kærlighed kommer publikum tættere på den populære vært og hendes tanker om at hjælpe andre med at finde kærligheden.

TV2-værten Lene Beier kan opleves i Aalborg mandag 30. oktober kl. 19, hvor hun holder foredrag i Det Lille Teater i AKKC. I foredraget tager hun publikum med bag kameraet og fortæller blandt andet om, hvilke personlige overvejelser hun har gjort sig i forbindelse med optagelserne på blandt andet Landmand søger kærlighed, som hun er aktuel i på nuværende tidspunkt.

Lene Beier kan for tiden opleves på TV2, hvor hun uge efter uge hjælper seks enlige landmænd med at finde kærligheden. Som vært er Lene Beier på tæt hold med programmets deltagere. Her formår hun at være både nærværende og empatisk over for de gæve landmænd, hvilket med sikkerhed har haft en betydning for hendes store succes.

Lene Beier har taget danskerne med storm og blev i 2014 kåret som Årets Stjerneskud af Billed Bladets læsere. Ikke nok med det, kunne hun i 2016 stolt modtage prisen som Årets kvindelige underholdningsvært.

Den populære vært havde sit gennembrud på TV2 Fri i 2013, hvilket var startskuddet til hendes karriere, som i dén grad har taget fart de seneste år. Hun har efterhånden været vært på en lang række programmer, og hun kunne sidste år opleves i det populære program Vild med dans, hvor hun dansede sig længere ind i danskernes hjerter. Dog er det særligt hendes værtskab i Landmand søger kærlighed, der har fyldt meget i hendes karriere, hvilket også afspejles i titlen på hendes foredrag.

Billetter til Lene Beier – Alle søger kærlighed i Det Lille Teater mandag 30. oktober kl. 19 i er i salg, og kan købes i AKKC’s billetkontor på tlf. 99 35 55 66 eller på akkc.dk samt ticketmaster.dk. Pris: 195 kr. inkl. gebyr.


Nyeste artikler

Sangerinden Drew Sycamore er vokset op i en lillebitte by i bunden af Nordjylland. Med den nordjyske jordnærhed og en urokkelig tro på, at succesen…
Når man står midt i et voksenliv, hvor logistik og hamsterhjul er ved at tage over, så længes vi nok alle sammen en smule efter barndommen, hvor de…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev