Skip to main content
Reklame I TEMA: Oplev Støvring
24. februar 2026

Kundekontakt, kvalitet og kærlighed til Støvring

Annonce

Rikke Fruergaard, ejer af butikkerne noah, footsteps og SIRIUS i Støvring, har været selvstændig erhvervsdrivende i 24 år. Det er et bevidst valg, at Rikke har valgt at lægge sine butikker i Støvring. Der skal være plads til at møde den enkelte kunde og at give en oprigtig og ærlig vejledning. Det ved hun, at kunderne sætter pris på.

Rikke Fruergaard er et kendt lokalt ansigt og lidt af en erhvervspersonlighed. Vi har sat „Dronningen af Jernbanegade“ i stævne for at høre om hendes rejse til at blive trefoldig butiksindehaver og om forholdet til sin fødeby.

Rikke trådte sine barnesko i Støvring og er flasket op med et gåpåmod og en selvstændighed, som har bragt hende langt og dog alligevel fortsat inden for rækkevidde af barndomshjemmet. Nu er hun indehaver af hele tre forretninger i den velassorterede handels- og stationsby, som hun brænder for at holde gang i.

Hvor intet vover, intet vinder

Da der blev sat en veletableret børnetøjsforretning til salg i Støvring øjnede den dengang 26-årige Rikke en chance for at prøve kræfter med noget nyt:

– Fordi jeg i mit ungdomsliv havde haft med salg at gøre, og det synes jeg faktisk var rigtig sjovt, så tænkte jeg, det må jeg også kunne finde ud af. Jeg kunne jo det med tallene, da jeg er uddannet markedsøkonom og så måtte jeg kunne lære mig til resten, smiler hun.

Sans for behov

Da en skoforretning lukkede i byen for 14 år siden, var Rikke igen hurtig på aftrækkeren:

– I samme øjeblik kan du mærke, at folk forsvinder fra byen: de må ud og købe skoene et andet sted, og så køber de også de andre ting et andet sted.

For syv år siden kunne Rikke tilføje indehaver af tøjbutikken Sirius til sit CV. Udvidelsen med tøj til kvinder kom som en naturlig forlængelse af de andre butikker, hvor mødre og bedstemødre nu både kunne købe tøj og sko til sig selv samtidig med gaver til familiens yngre medlemmer.

Butikindehaver anno 2026

Som forretningsperson er Rikke naturligvis meget bevidst om konkurrence, særligt med nethandlen og nedgang i forbrug. Men også disse udfordringer tager hun i stiv arm og efter corona lancerede hun og medarbejderne online-salg via Facebook. Det er blevet forretningernes helt store force.

Det har dog også sin fordel, at man endnu kan komme ned i en fysisk butik og prøve tøj og sko – mærke pasformen og kvaliteten og slippe for at sende pakker retur. Der er også ganske få fysiske børnetøjsforretninger tilbage, bemærker hun.

Kærligheden til det lokale

Et godt lokalt handelsliv har stor betydning for en bys levedygtighed, og Rikke er taknemmelig for at være placeret i en ”supergod handelsby”, som hun siger, hvor man egentlig ikke behøver at køre ud af byen for at holde sig forsynet. Hun bidrager da også selv med en del – også i bestyrelsen ved Støvring Handel og Erhverv. Her har de en god fornemmelse for udviklingen og er gode til at sparre med hinanden. Hun forklarer, hvordan deres aktiviteter, som for eksempel Forårsdagen, altid giver et godt afkast, men minder også om, at det hele afhænger af den gode opbakning fra de lokale.

Et drømmehold

En anden vigtig del i opskriften på Rikkes succes og arbejdsglæde tilskriver hun sine medarbejdere. Arbejdsmiljøet i de tre forretninger er baseret på godt humør, tryghed og frihed under ansvar. Rikke arbejder meget, hvilket hun ikke lægger skjul på. Sådan er det at være selvstændig, indrømmer hun blankt, men fastslår samtidig, at hun ikke ville have det på nogen anden måde:

– Jeg elsker, at jeg har så afvekslende en hverdag. Jeg tager til messer i København eller på indkøb forskellige steder i Jylland. Den ene dag sælger jeg børnetøj, en anden dag sælger jeg dametøj, og en tredje dag er jeg oppe i skobutikken, fortæller hun smilende.

noahSIRIUS – Jernbanegade 12-14 – 9530 Støvring – 9837 2031
footsteps – Jernbanegade 7 – 9530 Støvring – 9837 2037

noah-fashion.dk


Nyeste artikler

Snigpremierer og Oscar-nominerede film til særpris. På søndag går det løs i Hollywood, således også i Biffen, hvor du inviteres indenfor til en dag s…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev