Aalborgensisk bedemand vil bryde tabu med ny podcast
Døden er ikke noget, vi snakker om, men den vil en aalborgensisk bedemand lave om på. Bedemandsforretningen Min Afsked har derfor lanceret en ny podcast, der tager fat i mange af de emner som pårørende, døende og andre kan tumle med i forbindelse med den sidste afsked
Spændende ny podcast med insider-viden fra Aalborg-bedemand
Min afsked i Nørresundby og Aalborg er en moderne og innovativ bedemandsforretning, som lytter til de ønsker som pårørende har. Bedemandsindustrien er en branche som bliver anset med en god del hemmelighedskræmmeri, og det har resulteret i et ærgerligt rygte om at være grisk eller misvisende. Min Afsked arbejder på at fjerne dødens tabu og mysterier. Podcasten giver mulighed for at italesætte nogle af de emner, der fylder meget hos pårørende, døende og dem som står tæt på – og dem, som bare er nysgerrige. Fra december 2019 kan du derfor høre podcasten Live fra Rustvognen på minafsked.dk/podcast, samt selvfølgelig iTunes og Spotify.
I Live fra Rustvognen kan du høre Else og Ditte, bedemændene bag Min Afsked i Aalborg og Nørresundby, fortælle om alle de emner, du ikke tør at spørge om. Sanne er den nysgerrige, som stiller de spørgsmål, du ville ønske, du kunne stille.
De kommer til at tale om …
- Hvad laver en bedemand – egentlig?
- Den første jul, når man har mistet
- Hvorfor er en begravelse så dyr?
- Må man tale med børn om døden?
- Hvorfor hedder det bedemand, og hvad har rust at gøre med jeres bil?
- Og meget, meget mere…
Vil mindske dødens tabu
– Det er min fornemmeste opgave at gøre døden mindre farlig. Med podcasten vil vi gøre det mindre tabubelagt at tale om sorgen, fortæller Else Mikkelsen, bedemand og indehaver af bedemandsforretningen, Min Afsked. Podcasten bliver dog hverken kedelig, makaber eller tung, men en levende beretning om de valg, vi tager i livet – og især i døden.
Sanne var kommunikationspraktikant hos Min Afsked i efteråret 2018, og arbejder nu som kommunikationsmedarbejder:
– Da jeg mødte Else var jeg enormt nysgerrig og stillede en MASSE spørgsmål. Der findes ingen dumme spørgsmål for Else og Ditte – de elsker bare at fortælle og lære fra sig. Jeg skriver blogindlæg og laver videoer til hjemmesiden og sociale medier, for Else mener det virkelig, når hun siger at hun gerne vil mindske tabuet om døden. Derfor fandt vi på at lave en podcast, hvor man kan få stillet sin nysgerrighed.
Find podcasten her:
iTunes: https://apple.co/33I07Fc
Spotify: https://spoti.fi/35WBmH8