Skip to main content
Tekst Pressemeddelse (Friis) | Foto Presse
11. februar 2019

Virtuel gaming i vinterferien i Friis Shoppingcenter

Vinterferien er lige om hjørnet, og i den anledning byder Friis Shoppingcenter på spændende aktiviteter for hele familien. Der vil være et stort gaming område, og lørdag den 16. februar vil der også være familieworkshop for de kreative.

Der er lagt op til gaming i stor stil, når Friis Shoppingcenter inviterer til virtuel vinterferie i uge 8. I samarbejde med Sports-Gaming.dk stiller de op med et stort gaming område, hvor børn og voksne har mulighed for at prøve virtual reality spil. Det vil bl.a. være muligt at prøve kræfter med det populære bilspil Gran Turismo Sport. Der opsættes et racing seat med rat og pedaler, så oplevelsen af ræs bliver endnu mere autentisk.

Det vil i gaming området også være muligt at prøve den nyeste udgave af Just Dance, hvor op til fire personer kan danse sammen. Derudover vil det være muligt at dyste mod alle vennerne i FIFA 19, hvor der dagligt vil blive afviklet en 16-mands turnering. Hver dag vil der desuden afholdes konkurrencer, som bliver afgjort både dagligt og ugentligt.

Alle aktiviteterne foregår fra den 18. til og med den 23. februar kl. 11-16 i stueetagen ved Imerco Home.

Kunsten To Go

Lørdag den 16. februar kommer Kunsten To Go forbi med en workshop for hele familien i Friis Shoppingcenter kl. 11-15. Her vil Kunsten medbringe et væld af sjove og anderledes materialer til at sætte gang i fantasien og kreativiteten hos både store og små. I workshoppen får familien mulighed for at være med til at skabe en skulptur, der skal ende ud i en gigantisk kreativ superhjerne. Skulpturen kommer med retur til museet, hvor den her bliver sat sammen med andre familiers hjerneskulptur. En spændende og kreativ udfordring for alle.

Der er altså rig mulighed for at nyde hyggelige stunder med hele familien i Friis Shoppingcenter i vinterferien. Hele programmet kan ses på friisaalborg.dk.


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev