Vi zoomer ind på tre nye spændende områder
De første almene boliger i Sofiendal Enge
Drømmer du om at kombinere skøn natur med nærheden til handelsliv og bymidten? Så er Himmerland Boligforenings kommende boliger i Sofiendal Enge lige noget for dig. Her kan du vælge mellem lejligheder i flere forskellige størrelser, så det passer til lige netop din situation. Der er i alt 50 boliger, hvilket giver dig stor valgfrihed.
Huslejen ligger på et meget attraktivt niveau for området – men du går ikke på kompromis med kvaliteten. Dine nærmeste omgivelser er grønne, men du har stadig alle hverdagens gøremål tæt på. Der er både pasnings- og uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og indkøbsmuligheder meget tæt på. Derudover er du kun en meget kort køretur væk fra City Syd og de hundredvis af gode indkøbsmuligheder.
Husdyr er tilladt, og der er hundeskov tæt på, så du kan flytte ind med dine firbenede venner.
Boligerne er indflytningsklar fra oktober 2025, men du kan allerede nu skrive dig på venteliste på hjemmesiden abhim.dk.

Brøndumgård er tæt på naturlivet i Godthåb
Tæt på disse kommende boliger løber Guldbæk – et 13 km langt vandløb. Det er unikt med en villavej, der er omringet af natur på denne måde. Derudover har du et særligt museum i form af Godthåb Hammerværk, der formidler industrihistorien fra det omkringliggende område. Himmerland Boligforening tør godt love, at det bliver hyggeligt at gå på opdagelse i lokalområdet.
Brøndumgård ligger på Fenris Allé i Godthåb, som er præget af nybyggede parcelhuse og familieliv. Godthåb og Svenstrup er efterhånden sammenbygget, men det ændrer ikke ved den intime landsbystemning med et aktivt foreningsliv og masser af lokalmiljø. Der er gode muligheder for offentlig transport til Aalborg, og handelslivet i City Syd er blot 6 km væk.
Himmerland Boligforening får i alt 24 veldisponerede lejeboliger med to soveværelser og 96 m2 i alt. Her er gratis parkering, fælles gårdrum og depot til alle boliger.
De nye boliger ventes klar til indflytning i starten af 2026.

Nye rækkehuse og lejligheder centralt i smukke Skørping
Det er ikke uden grund, at Skørping er en af Nordjyllands mest attraktive byer. Omringet af den fantastiske Rold Skov byder byen på mange naturoplevelser – men byen mangler lejeboliger. Det har Himmerland Boligforening heldigvis tænkt sig at gøre noget ved. Boligforeningen er nemlig i gang med at bygge 43 nye boliger på en meget central beliggenhed. Rytters Plads hedder området, og du har Rema1000 lige uden for døren samt udsigt til den smukke kirke på bakken.
På Rytters Plads kommer både rækkehuse og lejligheder. Rækkehusene bliver 4-værelses boliger på 106 m2, mens lejlighederne bliver 2- og 3-værelses i varierende størrelser – alt i alt et meget varieret udbud, der passer til forskellige livssituationer.
Der er tænkt i grønne omgivelser og mulighed for at nyde udelivet både privat og med naboerne.
De nye boliger centralt i Skørping ventes klar i løbet af sommeren 2026.

KONTAKT
HIMMERLAND BOLIGFORENING
Rendsburggade 22
9000 Aalborg
Tlf: 96 31 52 00
info@abhim.dk
Åbningstider:
Mandag – onsdag kl. 10:00 – 14:00
Torsdag kl. 10:00 – 17:00
Fredag kl. 10:00 – 13:00