Skip to main content
18. juli 2023

TESSA indtager Fredags Festen i Karolinelund

“Det vildeste der er sket i dansk rap i 10 år”. Sådan lyder ordene fra Orige-E (Suspekt) om det nye urban-stjerneskud Tessa, der på rekordtid har taget hele Danmark med storm.

 

I juni 2019 lagde den unge rapper et par freestyle-videoer på Instagram, som resulterede i meltdown for hele den danske musikbranche. Orgie-E fra Suspekt sammenligner hende med en ung Gilli, mens Soundvenue roser hende til skyerne i hiphop-podcasten Standard.

Siden dengang er Tessa rullet tungt ind på airplay-listerne, streamingtjenester og landets scener. Undervejs har hun smadret alle fordomme om, hvorvidt en kvindelig artist med et gevaldigt karatespark kan placere sig midt i det danske hiphop hierarki. Hun markerede endnu engang sin stigende popularitet som artist i sommeren 2022, da hun turnerede på landets største festivaler, herunder Roskilde, Smukfest, NorthSide, Musik i Lejet og Tinderbox.

Dette var en imponerende følge til hendes succesfulde koncert i K.B. Hallen i foråret 2021, som blev udsolgt på blot 24 timer. Tessas skæringer er sublimt selvsikre og hun er ikke bange for at claime seksualitet, temperament og store følelser. En energi hun tager med ind på scenen, hvor hun leverer linjer med knugende teknisk overskud, no bullshit og en uforbeholden connection med sit publikum. Hun er allerede garant for +175 millioner streams på diverse streamingtjenester og +200.000 følgere på Instagram.

Kort fortalt: Tessa holder kadencen –og hun er kun lige begyndt. I 2023 annoncerede Tessa sin første headliner tour med intet mindre end 14 koncerter på tourplanen

 


Nyeste artikler

Den internationale padelkæde Rocket Padel etablerer et nyt og moderne padelcenter i det spirende butiks- og erhvervsområde ved Bouet i Nørresundby….
Hunden er danskernes fortrukne kæledyr, men ifølge den nyeste opgørelse fra Dansk Hunderegister er der stor variation i, hvilken race vi vælger. I …

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev