SKOTT i Rold hjælper dig med at finde din drømmekjole
Hos SKOTT i Rold findes altid et stort udvalg af brudekjoler, selskabskjoler og konfirmationskjoler. Her udvælges sortimentet med omhu og det dygtige personale gør deres ypperste for at tilbyde et bredt sortiment til alle kunder og besøgende i butikken.
Når de smukke brudekjoler vælges til butikken i Rold er fokus klart lagt på kvalitet og design. Service og nærvær er dét der kendetegner atmosfæren, man møder som kunde. Her er plads og ro til at finde den helt rigtige kjole. APPETIZE har her stillet et par spørgsmål til indehaveren, Dorthe Jørgensen og et par af hendes kolleger.
Hvilke kvaliteter ser I som de vigtigste, når I hjælper bruden med at finde den perfekte kjole?
– Det vigtigste er at lytte til bruden og få hende til at føle sig tryg. Med vores erfaring og ekspertise sætter vi en ære i, at hjælpe kunden i mål med at finde sin drømmekjole hos SKOTT.
Kan I dele en mindeværdig oplevelse fra jeres butik, hvor I følte, at I gjorde en helt særlig forskel?
– En oplevelse, vi aldrig glemmer, handler om en brud som stod og ventede på, at vi skulle åbne butikken en lørdag morgen. Hun skulle bruge en brudekjole, da den hun havde købt fra en anden butik, desværre ikke kunne bruges.
Kvinden skulle giftes samme dag kl. 13.30. Vi fik hende ind i butikken og sendte straks bud efter vores skrædder fra butikkens egen systue. Den kommende brud fandt en kjole, og mens den blev rettet til, fik hun lakeret negle, lagt makeup og ordnet hår. Kl. 13.00 sendte vi bruden ud ad døren i, som hun selv sagde, den smukkeste brudekjole.
Hvordan holder I jer opdateret med de nyeste trends inden for brudekjoler, og hvad er nogle af de mest populære styles lige nu?
– De nye styles er købt ind til 2026 og der får vi glæde af at se corsage-look og blonder igen samt glimmer i kjolerne. Vi oplever også, at de helt enkle og klassiske kjoler uden blonde, ligeså stille er på vej tilbage. Det helt nye i 2026 bliver, at der kommer kjoler med lidt farver på – for eksempel ser vi blonder i en sart rosa, der er sat på kjolens overdel.
Hvilke råd vil I give til en brud, der står overfor at vælge sin kjole, men som føler sig overvældet af mulighederne?
– Det bedste råd vi kan give er, at bruden tager nogle med som kender hende rigtig godt. Nogle som kan sætte sig ind i, hvordan hun gerne vil se ud på sin store dag. Vi anbefaler bruden, at hun højest tager fire personer med, da vi ofte har set, at bruden bliver forvirret af alt for mange meninger og holdninger.
Hvad elsker I mest ved jeres arbejde, og hvad motiverer jer til at fortsætte med at hjælpe brude på deres store dag?
– Det bedste ved at arbejde hos SKOTT er, at vi altid møder glade og spændte kunder. Man kan ikke blive andet end glad, når man er på arbejde. Sammen med kunden får man den bedste oplevelse, og dagen flyver afsted når vi skal finde den rigtig brudekjole og kundes smil bryder frem.
SKOTT Rold
Hobrovej 8, 9510 Arden
98 56 14 73
post@skott-rold.dk
skott-rold.dk