Skip to main content
Tekst og foto Laura Sahl
1. oktober 2018

Pizza på menuen

Noget af det jeg elsker at lave til aftensmad, er hjemmelavet pizza. Det smager altid skønt, og det er altid en sikker vinder for børn. Jeg har lavet mit bud på tre forskellige slags, der er vores favoritter herhjemme. God fornøjelse.

3-4 personer

Pizzadej, (3 pizzaer)
15 g gær
3 dl lunket vand
2 spsk olivenolie
1 tsk salt
2 tsk sukker
Cirka 6 dl mel
1 dl durum mel

Opløs gæren i vandet. Tilsæt sukker, olie og salt. Kom mel i lidt af gangen. Ælt dejen grundigt, jeg brugte en røremaskine. Når dej- en er æltet smidig, skal den hæve tildækket i minimum en time.

Pepperoni Lover

10 skiver god pepperoni
Et halvt rødløg
En halv peberfrugt
En håndfuld revet ost
2-3 spsk tomatsauce
Basilikumblade
5 skiver frisk mozzarella

Sådan gør du:
Hak rødløg og peberfrugt i meget fine tern. Rul pizzadejen tyndt ud, og smør et tyndt lag tomatsauce på. Drys med revet ost, og derefter rødløg og peberfrugt. Tilsæt nu pepperoni, og bag pizzaen nederst i ovnen på 225 c. Når pizzaen er færdig, pyntes den med frisk mozzarella og basilikum.

Nyfortolket Hawaii

4 skiver god skinke
Ananas
2-3 spsk tomatsauce
En håndfuld revet ost
8 tsk Mascarpone
1 spsk grøn pesto
Basilikum

Sådan gør du:
Rul pizzadejen tyndt ud, smør den med et tyndt lag tomatsauce. Drys revet ost ovenpå, derefter skinke og 8 små ”klatter“ Mascarpone. Bag pizzaen nederst i ovnen på 225 c. Imens pizzaen bager i ovnen, skæres der tynde skiver ananas, cirka 5 tynde skiver. Når pizzaen er færdig, ligges ananas ovenpå, og 1 spsk grøn pesto fordeles Pynt med basilikum.

Favoritten

2 små kartofler
1 håndfuld revet ost
8 tsk Mascarpone
3 skiver bacon
10 blade rosmarin

Sådan gør du:
Skræl kartofler og skær dem ud i meget tynde skiver. Kog kartoflerne i 5 minutter. Steg bacon, men ikke for længe, kun til de bliver en smule gyldne. Rul pizzadejen tyndt ud. Drys revet ost på. Fordel kartoffel-skiverne derpå. Lig 8 ”klatter” Mascarpone derpå. Drys bacon stykkerne og rosmarin ovenpå. Bag pizzaen nederst i ovnen, ved 225 c.


Nyeste artikler

Den internationale padelkæde Rocket Padel etablerer et nyt og moderne padelcenter i det spirende butiks- og erhvervsområde ved Bouet i Nørresundby….
Hunden er danskernes fortrukne kæledyr, men ifølge den nyeste opgørelse fra Dansk Hunderegister er der stor variation i, hvilken race vi vælger. I …

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev