Skip to main content
Pressemeddelelse: Aalborg Museer / Foto: Lars Horn
18. februar 2025

Harald Blåtand søger frivillige til sin ringborg

Spring ud som fuldblodsviking på Fyrkat eller bliv frivillig bag kulissen

 

Da Harald Blåtand byggede ringborgen Fyrkat ved Hobro omkring år 980, var egen fyldt med vikinger. Her mere end 1000 år senere ligger ringborgen stadig samme sted – smukt beliggende mellem skov, eng og fjord – og den er tilmed blev udnævnt til verdensarv. Nu har du mulighed for at blive en del af historien og fællesskabet på Fyrkat.

 

Museet søger nemlig frivillige, og torsdag 27. februar holdes der infoaften på Stormandens Gård, der er en rekonstrueret vikingegård fra 900-tallet, der ligger tæt ved den verdensberømte ringborg.

 

Ikke kun for vikinger

Fyrkat er i en rivende udvikling disse år og har i den forbindelse brug for frivillige kræfter til at løfte opgaven som verdensarv og som vikingedestination.

 

”Men man behøver ikke være viking for at være en del af Fyrkat. Der er mange forskellige opgaver på et museum som vores,” understreger den daglige teamleder ved Fyrkat, Sara Heil Jensen.

 

”Du kan enten være aktiv viking ved konkrete events eller som en del af museets faste levendegørelse for publikum – en såkaldt vikingereenactor. Men det er ikke kun vikinger, vi leder efter. Vi søger også frivillige til at hjælpe med haven, bygningerne og dyrene eller til at vedligeholde og bygge udstyr. Man behøver altså ikke være mjøddrikkende fuldblodsviking, og man kan sagtens hjælpe til bag kulissen i moderne omgivelser,” forklarer Sara Heil Jensen.

 

Lokal stolthed

Da Fyrkat sammen med de fire andre danske ringborge blev udpeget til UNESCO Verdensarv i september 2023, satte det også nogle krav til forankringen i lokalsamfundet. Også her spiller frivillige en stor rolle.

 

”Vi vil gerne være stærkt rodfæstet i det lokale samfund og gøre hobrogenserne stolte af den historie, som ligger i deres egen baghave. Det er her, vi har vores rødder, ” siger Sara Heil Jensen.

 

Infoaftenen den 27. februar kl. 17 holdes i ildens skær ved bålet i langhuset ved Stormandens Gård, Fyrkatvej 37 B. Udover at høre mere om, hvordan man bliver frivillig ved Fyrkat, og hvad museet tilbyder sine frivillige, så kan man også høre mere om, hvorfor verdensarven er vigtig, og hvad den betyder for et lokalsamfund.

 

 

Torsdag 27. februar kan du høre mere om, hvad det vil sige at være frivillig ved Vikingemuseet Fyrkat, og hvordan man kan hjælpe – også selvom men ikke er ”viking”. Foto: Lars Horn

 

For yderligere information kontakt venligst

Sara Heil Jensen, teamleder ved Vikingemuseet Fyrkat

Telefon 24 94 77 66, mail: sara.heil.jensen@aalborg.dk


Nyeste artikler


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev