Først knækkede Aalborg stjernen – nu bygger de Aalborg op på ny
Det bliver de internationale stjerne-arkitekter Bjarke Ingels og David Zahle – fra BIG (Bjarke Ingels Group) – der skal levere den storslåede arkitektur, når Aalborgs gamle sprit-fabrik i vestbyen omdannes til byens internationale vartegn, Cloud City. Tre andre Aalborg-projekter er ligeledes på vej fra de to stjerne-arkitekters hånd. Makkerparret Ingels og Zahle har ellers alt andet end positive erfaringer med Aalborg – for Aalborg var ved at knække Bjarke Ingels første firma, Plot, da Aalborg byråd i 2002 skrottede et vandkulturhus, som firmaet ellers havde vundet en tegnekonkurrence om
Nu prøver de igen – med begejstring og store klapsalver fra det meste af Aalborg. Og resten af verden.
Alle kender Spritten. Den gamle port i røde sten, de røde bygninger, AKVAVIT-skiltet, aluminiums-siloerne. Alt sammen en del af den gamle industribys flotteste klenodier – og Danmarks største industri-fredning. Men meget mere end det – nemlig også rammerne om det, der tænkes som et af det moderne Aalborgs allerstørste internationale vartegn.
Det 30 meter høje kunstværk Cloud City – med 68 farvestrålende glasmoduler med hver en diameter på 4,5 meter. Som i øvrigt bliver en spektakulær ramme om et af det det gamle industriområdes største attraktioner – et kunstmuseum – til en samlet værdi på mere end 100 millioner kroner. En verdenskendt kulturlokation, som skal trække kræsne turister til Aalborg fra hele kloden.
Aalborg er sindssygt spændende
Sprittens gamle destillationshal med det gamle apparatur bliver foyer på det hotel, der bygges ind i de gamle fabriksbygninger. Helt, helt særegent.
Og midtpunkt i et hotel, der bygges ind i det gamle industrianlægs mange meget forskelligartede rum. Som derfor også i samme hotel med masser af både små og store værelser, som meget aalborgensisk rummer alt fra 2-stjernet til 5-stjernet hotelstandard.
-Det er sindssygt spændende! Aalborg har en helt særlig blanding af noget gammelt og noget nyt – og en stemning af, at her ser, man ikke bare verden, mens den forandrer sig. Aalborg er stedet, hvor man realiserer verden. Den nye verden. og det er så spændende, forklarer Bjarke Ingels begejstret, storsmilende og med ivrige armbevægelser.
Nyt tyngdepunkt i Aalborg – og fremtidens bygningsarv
Det er partner i Big, David Zahle, der tegner Bigs del af byomdannelsen på sprit-grunden. Som i øvrigt også involverer Henning Larsens Tegnestue, som stod for den oprindelige masterplan for Spritten, da det lokale byggeudviklingsfirma A. Enggaard A/S overtog grunden.
Siden købte en anden den lokal byudvikler – Martin Nielsen – retten til at udvikle Spritten inden for den masterplan, der var udviklet af Henning Larsens Tegnestue.
Og det var Big-partner David Zahle, der for to år siden selv kontaktede martin nielsen, da Big-arkitekterne fik nys om, at Aalborgs gamle industrianlæg og de mennesker, der stod i spidsen for omdannelsen havde nogle helt særlige planer.
-Spritten er ikke bare Danmarks største industrifredning, men også exceptionelt interessant inden for den bygningsarv, vi giver videre til fremtiden. Spritten kan blive et nyt tyngdepunkt i Aalborgs udvikling – hvor du har NORDKRAFT og Musikkens Hus i den modsatte ende af havnen. Men det er væsentligt for meget mere end Aalborg, beretter David Zahle.
Henrykte Aalborg får opskriften
Vi skriver 29. september. Cloud City, byens erhvervsorganisationer og flere medier er samme værter for en seance, hvor makkerparret Bjarke Ingels og David Zahle beretter om Big, Bigs arbejde over det meste af kloden – og deres fælles projekt på Aalborgs gamle spritgrund.
Samtlige sæder er optaget – af mennesker af vidt forskellige aldre og arketyper.
Lyset er dæmpet. Og ind træder Bjarke Ingels. Håret et længere end det plejer. Hvide sko og et afslappet og en løs habit. Siden overtager Davis Zahle scenen og fortæller om hans ambitioner med Spritten.
Det bliver en forestilling, der rykker og henrykker. Klapsalverne brager ned fra balkoner og siddepladser. Her får Aalborg opskriften på, hvordan arkitekter kan redde verden – hvis de er dygtige og kreative nok. Og kan arbejde professionelt sammen med ambitiøse investorer og teknikere og forskere.
Det er et raid fra de berømte projekter i New York, hvor man bygger en park midt i et højhus og skaber lys midt mellem en række skyskrabere. Det nye U-turn-projekt, hvor Big på bestilling fra myndighederne i New York kombinerer stormflodsbeskyttelse med meget anvendelige byrum for alle aldre. Spektakulære projekter i Norge og Sverige. Den nye kæmpe boble i ørkenen ved Abu Dhabi, der skal bane vejen for, at menneskeheden kan etablere sig på Mars om få årtier.
Og tre københavnske projekter, der ligeledes kombinerer de kendte funktioner med helt nye funktioner i samme anlæg.
Eksempelvis det ressourcecenter på Amager, hvor der både er genanvendelse af affald fra Københavns Kommune – og skov og skibakke på taget af den gigantiske bygning.
Dagen før har LEGO-koncernen indviet det nye LEGO HOUSE. Og det hver kunne eller skulle gå stille af sig.
-Jeg har selv meget med LEGO hele mit liv. Og der er ingen opgave, der var større og vigtigere for mig end at vi lykkedes med at bygge noget helt unikt til LEGO, siger Ingels og gør med film og fotos klart, at det også er lykkedes. Akkurat som LEGO-koncernens chef, Kjeld Kirk Christiansen allerede dagen før erklærede på alle landets tv-kanaler.
Hurtigt efter klapsalverne møder David Zahle og Bjarke Ingels en serie nordjyske medier, som hver især får tildelt syv minutter med de to stjerner, før de slår vejen om ad Spritten for at se nærmere på det, de skal gøre til Aalborgs nye internationale vartegn. Stedet er fantastisk, bekræfter de hinanden i – igen og igen.
Vandkulturhuset kæntrede
Bjarke Ingels har ellers haft en svær start i Aalborg. Tilbage i 00’erne vandt hans første firma, PLOT, tegnekonkurrencen om byens nye vandkulturhus til 85 millioner kroner. Akkurat lige så radikalt anderledes end konkurrenternes som alle Big’s projekter over det meste af verden er i dag.
Vandkulturhuset skulle ligge hvor Gigantiums ishockey-stadion ligger i dag. Og det burde ikke kunne gå galt. Byens to store partier – Venstre og Socialdemokratiet – var forenet i ambitionen. Og der var opbakning for de fleste andre partier.
Men efter byrådsvalget i 2001, hvor Venstre var millimeter fra at erobre borgmesterkæden fra Socialdemokratiet i den gamle industriby, smuldrede opbakningen. Først blandt alle de mindre partier, så S og V stod alene – og så blev borgmester Henning G. Jensen (S) blød i knæene og trak stikket.
For Bjarke ingels fik det voldsomme konsekvenser.
– Vi holdt ind til grøftekanten og skreg juhuu, da vi vandt tegnekonkurrencen i Aalborg. Og så byggede vi en hel tegnestue baseret på den ene opgave. Alle vores drømme så ud til blive til virkelighed, fortalte han i sommers til Euroman.
Det var et chok, da Aalborg-borgmesteren alligevel trak stikket på vandkulturhuset.
– Jeg sad i et tog på vej til Jylland, da jeg fik det at vide. Jeg gik nærmest i stykker. Jeg var helt, helt knust. Det var ligesom at få revet hjertet ud. På det tidspunkt var det hele vores eksistensgrundlag. Vi havde ikke andre opgaver. Og det var uvist, om det mirakel, der var sket én gang – at få en opgave ud af det blå – ville ske igen. Det var jo den bygning, der skulle afgøre, om vi kunne få vores næste opgave, fortalte Bjarke Ingels til Euroman.
Sen anerkendelse fra det vilde Aalborg
I dag er makkerparret fra Big fokuseret på at vinde fremtiden og der er rigeligt at se til – også i Aalborg.
Ud over Cloud City står der Big på et nyt sognehus til Sønder Tranders, Mads Peter Veibys privatbolig i Gug Alper – og et 107 meter højt bolig- og biloplevelsescenter, som en række lokale bilentusiaster vil etablere på Aalborgs havnefront.
Og efter højlydte klapsalver fra 300 beundrende nordjyder i Musikkens Hus fejler selvtilliden da heller ikke noget.
– Aalborg er vild! Vild – griner Bjarke Ingels højt.
– Man kan sige, at anerkendelsen kom lidt sent til os i Aalborg, supplerer David Zahle. Begge griner.
“Synd for Aalborg vi droppede Bjarke Ingels Vandkulturhus”
Bjarke Ingels vandkulturhus, som Aalborg Byråd skrottede i 2002 ville have sat Aalborg på verdenskortet langt tidligere. Derfor var det synd for Aalborg – og for Bjarke ingels – at byrådet droppede vandkulturhuset.
Det mener Aalborgs tidligere viceborgmester og skole- og kulturrådmand, Nils Bell (V), som er helt overbevist om, at kulturinvesteringer betaler sig for en by, der har internationale ambitioner. Han var selv – som den hidtil eneste borgerlige i 100 år – tæt på at tage borgmesterkæden fra Socialdemokratiet. og vælte den er- farne Henning g. Jensen (S) som borgmester i 2001. Kun et mandat manglede.
Og efter byrådsvalget, hvor Henning g. Jensen og Socialdemokratiet tabte tre mandater til Venstre, løb borgmesteren fra projektet, som Venstre og Socialdemokratiet ellers havde aftalt sammen.
– Bjarke ingels projekt var helt specielt. Det var jo også et helt nyt firma, som ingen kendte. Deres projekt adskilte sig fra alle andres. Alle arkitekter i dommerkomiteen kunne se det. Ingels tænke indhold før han tænkte bygning. De andre tænkte bygninger først og puttede så indholdet ind i dem. Det var deres koncept, hvor Ingels var anderledes. Og da vi samtidig fik ingeniørerne med ind over, og beregningerne samtidig viste, at de kunne leve op til budgettet på 85 millioner kroner, så valgte vi dem, fortæller den tidligere kulturrådmand og viceborgmester.
Beliggenheden var cirka der, hvor Gigantiums ishockey-stadion ligger i dag. Konkret adskilte Bjarke Ingels og hans hollandske partners projekt sig ved, at man svømmede rundt – modsat de sædvanlige konkurrence-svømmehaller.
– Desuden var det fantastisk på den måde, at man havde et fantastisk udsyn ud over Ådalen. Mere end det, der er i svømmehallen i Gigantium i dag, fortæller Nils Bell.
– Vi havde på forhånd sagt, at den nye vandkulturhus skulle være målrette motion og wellness, mens vi havde Haraldslund til det konkurrencemæssige. Det nye vandkulturhus skulle være noget andet. Og det var det blevet, hvis vi havde gennemført det projekt, Bjarke Ingels leverede, mener Nils Bell.
– Men der skete jo det, at efter byrådsvalget i 2001, var der kun Venstre og Socialdemokratiet, der stod ved projektet. Alle de mindre partier løb fra det. Og så blev borgmesteren blød i knæene. Og så faldt det, husker Nils Bell.
Mens Bell var skole- og kulturrådmand var han fødselshjælper til en længere række kulturprojekter. Fra Gigantium, Musikkens Hus, over det moderniserede stadion, til NORDKRAFT. Desuden en række byggeprojekter på skolerne. Tilsammen projekter, der involverede mere end en milliard kroner.
Og den tidligere Aalborg-rådmand og viceborgmester mener, de mange projekter er med til at styrke Aalborg som en international vækst-by.
– Starten på alle projekter er lidt svær. Men de projekter har været med til at gøre Aalborg til den succes, vi er i dag. Og havde vi holdt fast i Ingels projekt i 2002 havde det været med til at sætte Aalborg på verdenskortet tidligere endnu, siger Nils Bell.
[one_half padding=”5px 5px 5px 5px”]
Bjarke Ingels
Alder 43 år
Ejer Skabte og leder arkitektgruppen BIG med 200 ansatte
Drev med hollandske Julien de Smet 2000-05 arkitektfirmaet PLOT, der blandt andet vandt konkurrence om at tegne et ny vandkulturhus til Aalborg (som dog blev droppet i 2002).
Skabte i 2006 BIG (Bjarke Ingels Group), der viderefører PLOTs filosofi i byudvikling
BIG har afdelinger i København, New York og London – og arbejder i øjeblikket på projekter i Europa, Nordamerika, Mellemøsten og Asien
[/one_half][one_half_last padding=”5px 5px 5px 5px”]
David Zahle
Alder 44 år
Partner i BIG og har været projekt- og designarkitekt for mange af BIG’s prisvindende byggeprojekter. Siden 2015 har han været leder af BIGs kontor i København.
Seneste færdige projekt er det nye Søfartsmuseum i Helsingør.
Ud over Cloud City på Spritten i Aalborg er David Zahle i dag ansvarlig for prominente kulturelle og byomdannelsesprojekter som Kistefos museum – et nyt kunstgalleri og skulpturpark i Norge, Vesterås Travelcentre i Sverige, det kommende Amager Ressourcecenter (der kombinerer genanvendelse i en bygning med skibakke og en skov på taget) og Panda House i Berlin.
Vært på TV2-programmet ”Mesterlige ombygninger”
[/one_half_last]
Fakta
Det skal Spritten (Cloud City) indeholde
* Danmarks største industrifredning
- Det 30 meter høje arkitektoniske hovedværk Cloud City, som består af 68 mangekantede glasmoduler på hver 4,5 meter i diameter
- Torvehal med åbent på alle ugens dage
- Hotel – med værelser fra 2- til 5-stjernet standard
- Restauranter
- Flere åbne byrum
- Skulpturpark
- Bryggeriområde
- Mikrodestilleri,
- Oplevelsescenter
- Butikker
- Bolighus
Dette bygger BIG i Aalborg
- Cloud City
- Ny sognegård i Sønder Tranders
- Mads Peter Veibys bolig i Gug Alper
- 107 meter højt boligtårn og oplevelsescenter for bilentusiaster på Aalborgs havnefront (afventer stadig godkendelse fra Aalborg Kommune)
BIG har stået bag:
-
- LEGO House i Billund, Danmark, 2017
- Expo Pavillon, Kina 2010
- Søfartsmuseet, Helsingør, Danmark 2013
- Grove at Grand Bay, Miami, USA, 2014
- Serpentine Pavillon, London, Storbritannien, 2016
- W57, New York, USA, 2016
Bygninger som BIG har i støbeskeen:
- Amager Bakke, København
- Audemagers Piguet-museet, Lebrassus, Schweiz
- Googles hovedkvarter, Mountain View, Califonaien, USA
- Dryline – stormbeskyttelse, New York, USA
- Two World Trade Center (2WTC), New York, USA
Om BIG (Bjarke Ingels Group)
BIG har afdelinger i København, New York og London – og arbejder i øjeblikket på projekter i Europa, Nordamerika, Mellemøsten og Asien.
FILOSOFI:
-Vores arkitektur skabes ud fra grundige analyser af, hvordan menneskers liv konstant udvikler sig. Ikke mindst ud fra den indflydelse, multikulturelle udfordringer, global økonomisk udvikling og kommunikationsteknologi, som tilsammen kræver nye måder at tænke arkitektur og byudvikling.
-Vi tror, arkitektur med fordel kan bruges til at løse fremtiden udfordringer, hvis bevæger os ind i felter, der ikke er blevet opdaget endnu. En pragmatisk utopisk arkitektur, der flytter sig fra at boliger skal være kedelige bokse.
-Som en programmeret alkemist skaber vi arkitektur ved at mikse de konventionelle ingredienser som at leve, arbejde, slappe af, parkere og shoppe. Ved at ramme de overlap mellem utopia og virkeligheden skaber vi arkitekter igen friheden til at forandre overfladen på vores planet – for bedre at kunne tilpasse det til fremtidens livsformer.
10 ting du måske ikke vidste om Bjarke Ingels (fra Euroman)
Den verdenskendte arkitekt er på forsiden af det nye Euroman. Her kan du læse om den svære start, hvor virksomheden var tæt på konkurs flere gange og om at få læderhud på hjertet af modgang
- Bjarke Ingels (født 1974) fyldte som lille notesbog efter notesbog med tegninger. Hans drøm var at blive Walt Disney.
- Som yngre havde han alle mulige fritidsjobs: Avisbud, flaskedreng, pølsemand, rengøringsmand, postbud, telefoninterviewer, kassedame, hjælper på plejehjem.
- Han har en ti år yngre lillebror, der har spillet poker professionelt og lige nu undersøger algoritmer på aktiemarkedet. Hans to år ældre storesøster er musiker, men uddannet økonom.
- Da han åbnede sit første firma, Plot, var han træt af, at alle arkitekter, der talte i medierne, brokkede sig konstant. Han lovede sig selv aldrig at græde ud i avisen. Og han har holdt sit ord.
- Han går næsten altid i sort tøj. Det er mindst lige så meget af praktiske hensyn som æstetik – ligesom karakteren Jeff Goldblum i gyserfilmen ’Fluen’, der har syv ens sæt tøj.
- Før han åbnede sin tegnestue i New York i 2010 var hans plan at skrive en roman med arbejdstitlen ’The Big Plot’. Det skulle have været en thriller, der handlede om arkitekter, der døde alt for unge og under mystiske omstændigheder. Som fx Le Corbusier, der druknede, Antoni Gaudi, der døde i en bilulykke og Louis Kahn, der fik et hjerteanfald.
- Hans yndlingsret er Black Miso Cod.
- Han bryder sig ikke om folk, der ikke tager ansvar. ”Fx når en skrankepave påstår, at han/hun gerne ville, hvis de måtte, men at er ikke dem, der bestemmer. Det passer aldrig. Tag personligt stilling og ansvar for det du gør”.
- Han er forlovet med spanske Ruth Otero, der også er arkitekt. De to flytter til Danmark fra New York i slutningen af 2017.
- Sydney Operaen er hans yndlingsbygning, som han ikke selv har tegnet. ”På én gang er den ren ekspressionisme og fuld udladning af fri fantasi, men samtidig forankret i arkitekturhistorien med elementer fra aztekisk, kinesisk og gotisk arkitektur. Og så er den et vartegn som er tilgængeligt rundt om, indeni og udenpå. Det bliver ikke større.”