Skip to main content
30. juni 2017

Dagbog fra Nibe Festival – Dag 2 (torsdag)

Vores nye musikskribent er på Nibe Festival. Her kan du læse hendes dagbog fra anden dag på festivalen

[youtube=https://youtu.be/Q4GGbvBMivg]

Jeg vågnede op til regnvejr, og ja, festivalen begyndte næsten at regne væk. Det blev heller ikke ligefrem bedre af, at jeg opdagede, at mine ellers så fine gummistøvler var gået i stykker. Men heldigvis kan man redde meget med gaffatape. Så røjserne fik lige et nyt design, og så var jeg ellers klar på en ny dag.

Folkene bag Nibe Festivalen var også beredte til dagens vejr, og de havde derfor blandt andet sørget for at strø ekstra flis på stierne for at opveje mudderet. Til trods for vejrets lidt ærgerlige beslutning om nedbør, så var der dog stadig højt humør ved scenerne, og de fleste folk kom stadig til for at se de koncerter, som de havde planlagt. Faktisk støttede publikum lidt mere op om at ville skabe en fest, nu hvor vejret ikke lige artede sig. Men det gode ved Nibe Festivalen er også, at skoven både skærmer og luner lidt på stierne. Så det er et meget lille plus, men det er der!

Afbud var en succes

Emili Sandé måtte desværre melde afbud pga sygdom og i den anledning fik man så fat på Rasmus Seebach, men det lod til også at være en succes. Nibe Festivalen slog i al fald deres egne budgetterede forventninger. Ellers bød musikscenerne på blandt andre; Kim Larsen, Nik & Jay, Folkeklubben og Gulddreng.

Om aftenen var jeg gået på Hestepladsen til Store Scene for at se Kim Larsen spille, og min anmeldelse af dén koncert kan I læse her på APPETIZE lidt senere på ugen. Der var skam også lange perioder med tørvejr, og selvom jeg havde planlagt at komme lidt tidligt i seng pga vagt næste morgen, så endte det alligevel med, at jeg lod mig overtale til at feste – blandt andet på Club 85. Jo længere ud på natten vi kom, jo mere kærlighed blev der uddelt blandt folk. Der blev kysset, krammet og sagt søde ting imellem venner, men også imellem fremmede. Det var en fantastisk stemning. Så på vej ned mod Nik & Jay koncerten havde jeg drukket nok til at vide, at jeg havde det sjovt og var klar på mere fest, men også nok til at vide, at jeg ville fortryde det på min morgenvagt dagen efter.

Jeg kæmpede mig altså igennem mudderet i mine ”gaffa-gummirøjser” sammen med alle de andre festivalgæster, som også skulle op til Hestepladsen for at se Nik & Jay. ”Nibe er en oplevelse”, hørte jeg folk sige til hinanden, og det kunne jeg kun være enig i.

Det kan godt være at torsdagen bød på over 40 millimeter regn, men min oplevelse var, at det stadig godt kunne være en fest og at regn nogle gange bare gør alt federe. Man finder i al fald alt den positive energi frem, så man kan holde humøret oppe – for sådan er det at være på festival, og det ER fedt!


Nyeste artikler

Annonce
[Annonce for Helene Dahl Gottschalk] – Det er helt særligt at stå med bogen i hånden første gang, forklarer Helene Dahl Gottschalk med stolth…
Under den kolde krig har Danmark været mere udsat, end man måske har lyst til at tænke på. Vores lille nation havde en strategisk position, der g…
Mens melankolien er tydelig i Tommas Jørgensens malerier, så er der altid et glimt af humor. På samme måde virker han selv som en alvorlig mand ved…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev