Skip to main content
Tekst Christina Svendsen | Foto Presse
16. december 2016

Boganmeldelse: Williams jul af Klaus Frederiksen

4stjernerDen aalborgensiske forfatter Klaus Frederiksen har skrevet en julebog om 4-årige William, der, gennem hele december, forsøger at finde hoved og hele i hvad julen egentlig går ud på

 Willliams Jul er en klassisk bog til de mindste, hvor der bliver taget udgangspunkt i hverdagen og de spørgsmål den kan give anledning til. Det er en julebog, hvor man følger William i 24 kapitler, som kan læses samlet eller som en julekalender med en historie pr. dag.

Williams Jul er primært en historie til de allermindste og er lidt i stil med for eksempel Totte-bøgerne, hvor der bliver taget udgangspunkt i hverdagen. Det er en fin detalje at siderne kan farvelægges, som giver plads til farvelægning.

Alt i alt er Williams Jul en fin julebog, men der mangler lidt en større historie hvis den skal konkurrere med julens andre fortællinger. Historien fænger ikke nok, når den bliver foldet ud på de 24 kapitler, men ville have været glimrende som en mere fortættet fortælling.

Bagsidetekst
William er en dreng på fire år, der går i børnehave. Vi følger ham i december måned, hvor der hver dag sker forskellige juleting. William har aftalt med sine forældre, at han skal give julemanden sin sut den 24. december, men han er lidt bekymret for, hvordan det skal gå. William tænker dog ikke på sutten hele tiden, for der sker så mange forskellige ting, der sætter hans tanker i gang. Hver dag dukker der nye spørgsmål op om, hvad julen er for noget, og det er ikke altid nemt at finde svarene. Hvorfor er æbleskiver for eksempel runde? Hvor kravler kravlenisser hen? Og hvor bor julemanden egentlig henne? Kender du svarene? Nej vel? Men det gør du, når du har hørt historien om William.

Om forfatteren
Klaus Frederiksen (f. 1976) er født i Farsø, opvokset i Overlade. Han blev uddannet som lærer i 2002 i Aalborg og underviser nu på VUC. Han har tidligere undervist børn i både friskole og folkeskole. Klaus bor med sin kæreste og to døtre i Aalborg.

Williams Jul er udkommet

Forlag Mellemgaard

Pris kr. 75,- og 149,- (for e-bog og alm. bog)

Se mere her


Nyeste artikler


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev