Skip to main content
Pressemeddelse (Magasin) | FOTO Presse
13. september 2019

Bobler, konkurrencer og uddeling af gavekort: Magasin fejrer 1-års fødselsdag

Fredag den 20. september er det et år siden, at Magasin åbnede i Aalborg. Det bliver fejret med et brag af en fødselsdagsfest hele dagen med gode tilbud, bobler, konkurrencer, uddeling af gavekort og meget mere.

Siden Magasin slog dørene op i Aalborg for snart et år siden, er det gået stærkt. Aalborgenserne har taget så godt imod stormagasinet, at det nu skal fejres med en stor fødselsdagsfest, hvor alle er inviteret.

Fødselsdagen afholdes fredag d. 20. september, der er den præcise årsdag for åbningen af stormagasinet i Aalborg. Store Manager i Magasin Tina Mikkelsen glæder sig over den forrygende start:

– Det første år er gået over al forventning, og vi er enormt glade for, at aalborgenserne har givet os en så god start. Udover at borgerne i Aalborg har vist stor opbakning til vores fysiske butik, har det i den grad også gavnet vores onlinesalg i Nordjylland. Det vil vi selvfølgelig gerne fejre med alle, der har lyst til at kigge forbi på fødselsdagen, siger hun.

Magasin i Aalborg har i løbet af det første år haft stort fokus på at gøre dét ekstra og skabe oplevelser for kunderne. Deres personlige shoppere har blandt andet været meget populære i det nordjyske, og derfor har Magasin også udvidet med en lingeri-shopper. På selve fødselsdagen lancerer de også deres nye duftkoncept, som giver kunderne mulighed for at få en times konsultation med en uddannet duftekspert, der hjælper dem med at finde deres helt personlige duftgarderobe.

– Vi har fra start slået os fast på at skabe ultimative købsoplevelser, hvor vi skal tilbyde det mere i form af events, talks og anderledes oplevelser. Senest har vi afholdt et udsolgt beauty-event i samarbejde med Eurowoman, og det er blandt andet den slags oplevelser, vi fortsat gerne vil forkæle vores kunder med i Aalborg, lyder det fra Tina Mikkelsen.

Den gode start har også gjort, at Magasin i løbet af året har udvidet med flere koncepter, som Lagkagehuset, Coffee Ten og en attraktiv terrasse.

Aktiviteter hele dagen

Allerede fra mandag d. 16. september starter festlighederne, hvor der hele ugen vil være masser af gode tilbud i Mad&Vin i Magasin. På selve fødselsdagsdatoen den 20. september går det for alvor løs med aktiviteter i hele åbningstiden fra kl. 10-19.

På dagen kan du blandt andet starte med fødselsdagskage i Lagkagehuset fra kl. 10-11, og der vil også være mulighed for at deltage i en konkurrence om et gavekort til en personlig shopper, hvor du også får et gavekort på 2.500 kr. Du kan få lavet huller i ørene hos Pilgrim, og fra kl. 12-17 vil der blive uddelt gavekort på 100 kr. ved indgangen. Derudover vil der fra kl. 15-18 være et lykkehjul med lækre præmier samt delikate smagsprøver.

I løbet af denne uge vil Magasin desuden løfte sløret for endnu flere gode tilbud. Følg med på Magasins begivenhed på Facebook, hvor du også kan se hele fødselsdagsprogrammet: https://www.facebook.com/events/421714338698606/


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev