Blue machines tilbage med Harbour:Candy på Aalborg havnefront
I år fejrer Blue machines 10 års jubilæum med Harbour:Candy på Aalborg havnefront, der er et gratis event med house og lounge musik.
I kommende weekend fredag 28. maj og lørdag 29. maj afholdes de første to events af i alt 10 henover sommeren. Alle events starter kl. 15 og slutter kl. 22.
Det er tiltrængt at komme ud og være lidt social igen efter den månedslange nedlukning med restriktioner og begrænsninger. Blue machines holder gratis musik events med forskellige koncepter på forskellige lokationer. Det startede på Frederikshavn Palmestrand i 2008 og i 2011 kom det til Aalborg med Harbour:Candy på havnefronten. Det har også været afholdt på gårdspladsen på Aalborghus slot som Castle:Electric og i Skovdalen som Deer:Friends.
Men fælles for alle events er ét simpelt koncept – det skal være gratis at deltage, men du kan støtte eventet ved at købe drikkevarer i baren, hvor du bl.a. kan købe en stor 40cl fadøl til små 30kr. I løbet af eventet vil et piratflag blive hejst et par gange, og i den tid flaget er hejst, kan du købe fadøl til halv pris. Men du skal være hurtig, for flaget er kun oppe i 15 minutter ad gangen.
Du kan læse mere om Blue machines på deres Facebook side: https://www.facebook.com/BlueMachines
COVID-19
Da der selvfølgelig stadig er en COVID-19 pandemi, skal alle i arrangementområdet sidde ned og så vidt muligt have ansigtet mod DJ’en, og man må kun opholde sig i baren i op til 15 minutter ad gangen – og man skal selvfølgelig også holde afstand til folk man ikke kender.
Datoer for de 10 events
Fredag 28. maj
Lørdag 29. maj
Fredag 11. juni
Lørdag 12. juni
Fredag 2. juli
Lørdag 3. juli
Fredag 16. juli
Lørdag 17. juli
Fredag 6. august
Lørdag 7. august