Skip to main content
Tekst Betine Brix | Foto presse
23. november 2019

Anmeldelse: Hjalmer på Skråen – formidabelt nærvær

Torsdag 21. november var køen særlig lang foran Skråen – og alderen på gæsterne var MEGET forskellig. Der var alt fra piger på 14 år til middelaldrende par. Hjalmer var på plakaten og vi havde glædet os til at opleve ham live.

Vores kendskab til hans musik var på forhånd ikke alt for stort- vi kender ‘Istedgade’, ‘hjem til en anden’, ‘Som man siger’ og ‘dig og mig’ fra TV og radio, men ellers var vi meget spændte på hvad denne unge 24-årig knægt kunne byde på.

Nærvær fra første sekund

Hjalmer Larsen indtog scenen fra første strofe med sin dejlige og nærværende musik og tekster. Det akustiske klæder ham. Kompagnonen Simon Luther, var uovertruffen i sit akkompagnement og de to har uden tvivl en god musikalsk indflydelse på hinanden.

Publikum var grebet af musikken og stemningen og Hjalmer fortalte mellem numrene meget personligt og ærligt, om rejsen fra at være en gymnasieelev på 17, der drømmer om en musikkarriere sammen med sin bedste ven, til det der fem år senere giver ham hans første hit hos Universal Music, som han har skrevet kontrakt med.

‘Hvis du går’ og ‘Istedgade’ var nogle af højdepunterne – ja, rent faktisk var der mange højdepunkter og de gjorde koncertoplevelsen unik. Stemningen var i top og i andet set kom der for alvor gang i de unge piger med et par kommentarer fra salen til Hjalmer, når han fortalte sine private anekdoter. De omtrent 90 minutter Hjalmer stod på scenen med sin kompagnon fløj afsted og jeg må sige, at jeg nu er officiel Hjalmer-fan.

Han har egentlig en ret lys stemme, men af og til er der en rå, lidt hæs skævhed i hans vokal og det klæder ham.

En lys fremtid

Den knægt har virkelig noget at byde på og hans nærvær og ydmyge væsen gør ham endnu bedre på scenen. Liveoplevelsen var enestående og det akustiske set-up er absolut noget der, efter min mening, bør gentages.

Hjalmers musik og tekster er simple på den fede måde. De har det der ørehængende touch, som du ikke kan slippe igen.

Til sidst i koncerten spillede Hjalmer det sit nyeste udspil, som helt sikkert bliver dette års danske julehit, nemlig titelmelodien ‘Kongespil’ til TV2’s julekalender ‘Tinka og Kongespillet’.

Jeg vil glæde mig til at følge Hjalmer i mange år – glæde mig til at se hans musikalske udvikling både som sangskriver og performer. For selv om jeg giver ham fem stjerner her, er der stadig plads til at erfaringen kan sætte sig.

Ambitionerne er der, det er man overhovedet ikke være i tvivl om –

Som nybagt Hjalmer fan, vil jeg glæde mig til at opleve ham, når han og hans fire mand stærke band kommer retur til Skråen 27. marts 2020.


Nyeste artikler

Mick Øgendahl har taget hul på sin tour rundt i Danmark med onemanshowet ’Bad Boy’ efter en pause fra scenen på syv år. Den 51-årige komiker har gi…
Sangerinden Ellen Bathum, der er bedre kendt under kunstnernavnet Elba, flyttede tilbage til roen og naturen i hjemstavnen Thy, da hun havde brug f…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev