Skip to main content
PRESSEMEDDELELSE, Aalborg Bibliotekerne
10. januar 2022

Aalborg Bibliotekerne har stadig åbent

Trods coronarestriktioner, og vintervejr er bibliotekerne åbne, og de vil rigtig gerne have besøg.

Normalt er januar en måned, hvor bibliotekerne er vært for læselystne gæster på jagt efter motionsinspiration, sunde opskrifter, rejsebøger og andet i bestræbelserne på at få en god start på det nye år.

I år er der dog mere stille, end der plejer at være og længere mellem de besøgende. En af årsagerne er meget sandsynligt den aktuelle coronasituation, hvor de fleste kulturinstitutioner er helt lukket, og mange er lidt i tvivl om, hvilke restriktioner, der gælder.

”Vi har mødt flere, som er blevet overrasket over, at vi har åbent. Det hedder sig jo, at kulturlivet er lukket ned, og i og med at vi er en stor kulturinstitution, er der mange, der går ud fra, at vi er med i den nedlukning. Men bibliotekerne ER åbne og bogbusserne kører som de plejer, så I kan med ro i sindet tage hen på biblioteket og bruge dem som I plejer. Du skal bare have mundbind på, holde god afstand og så sørger vi for håndsprit og den gode stemning” – fortæller Kristine Nygaard, som tiltrådte jobbet som bibliotekschef i januar og derfor glæder sig til at se mange mennesker på ”sine” nye biblioteker.

 

 

Det digitale bibliotek er også åbent

Det betyder, at ”biblioteket er lukket” ikke kan bruges som undskyldning, hvis et af dine nytårsforsætter er at læse mere. Bibliotekerne vil hellere end gerne se dig og hjælpe dig med at finde din næste krimi, strikkebog eller tegneserie.

Skulle du være så uheldig at ryge i coronakarantæne eller ikke kan forlade dit hjem af den ene eller den anden grund, har biblioteket også en række digitale muligheder, så du kan få dit biblioteksfix hjemmefra.

Der er naturligvis eReolen – det digitale bibliotek med ebøger og lydbøger – den nye filmtjeneste ”Børnebiffen” har kortfilm til børnene og eReolen Global Magazines rummer magasiner for enhver smag fra hele verden.

Har du brug for hjælp kan du f.eks. gøre brug af den virtuelle bibliotekar, hvor du booker online tid hos en bibliotekar, som kan hjælpe med alt fra materialesøgning til gymnasieopgaven til nyeste trends og tendenser inden for danske børnebøger.

Du kan selvfølgelig også ringe eller skrive til biblioteket, hvis du har brug for hjælp. Det og meget mere finder du information om på aalborgbibliotekerne.dk


Nyeste artikler

Thilde Maria Haukohl Kristensens forbindelse til blomster blev skabt allerede, da hun blev født. Hendes bedstemor havde bundet en mor og barn-buket m…
Psykolog, komiker og rytter – det kunne være starten på en klassisk vits, men i denne forbindelse er det bare nogle af de titler, som Danielle Dahlhu…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev