Skip to main content
PRESSEMEDDELELSE – Aalborg Bibliotekerne
9. marts 2022

Støt Ukraine sammen med Hovedbiblioteket i Aalborg

Kom og køb bøger og lodder – og vær med til at støtte Røde Kors hjælpearbejde i Ukraine. Personalet på Aalborg Bibliotekerne har taget initiativ til et indsamlingsarrangement til fordel for ofrene i Ukraine – og opbakningen fra de omkringliggende butikker er stor.

I disse dage falder manges tanker på den ukrainske befolkning, og nærmest hele verden ønsker at hjælpe, så godt de kan. Personalet på Aalborg Bibliotekerne er også berørte af situationen, og har taget initiativ til en indsamling til fordel for Ukraines ofre.

Torsdag den 10. marts fra kl. 10 vil der på Hovedbiblioteket i Aalborg være mulighed for at købe bøger og lodder til et amerikansk lotteri med flotte gevinster. Indsamlingen varer så længe, der er bøger og lodder på lager. De ansatte har været i deres personlige gemmer og fundet en masse bøger frem, som de nu donerer til et bogsalg, hvor alle interesserede kan købe bøgerne til 10 kr. pr. stk., og hele beløbet doneres til Røde Kors. Ønsker du at støtte det gode formål med flere penge, er du naturligvis også velkommen til at betale et større beløb. Alle bøgerne kommer fra personalets egne private biblioteker. Det er med andre ord bøger fra nogle af de mennesker i Aalborg og omegn, som ved mest om, hvad der er værd at læse, så der er en stor chance for at få noget guld med hjem.

”Da vi først begyndte at sætte de store linjer for arrangementet, bød flere af de omkringliggende butikker i Nørregade sig til, fordi de også ønsker at tilbyde deres hjælp. Vi har derfor fået muligheden for at lave et amerikansk lotteri, hvor Nørregades butikker har doneret flotte gaver, og donationerne fortsætter faktisk med at vælte ind fra gode samarbejdspartnere i hele byen, som fx Aalborg Pirates, Artistic Tattoing og mange, mange flere. Det er helt overvældende at være en del af sådan et fantastisk fællesskab, hvor alle har lyst til at give deres opbakning og donerer det, de har mulighed for. Samtidig håber vi, at borgerne i Aalborg har lyst til at bakke op om initiativet til fordel for et godt formål og samtidig få en god bog eller en lækker gevinst med hjem”, siger Stine Mejlvang Christensen – en af de ansatte på Aalborg Bibliotekerne.

Medarbejderne på Aalborg Bibliotekerne har oprettet en privat indsamling via Røde Kors Danmark, som kan findes via dette link: https://bit.ly/3hPmeDm Pengene, der bliver indsamlet i forbindelse med arrangementet, vil gå direkte til Røde Kors arbejde med civile ofre i kølvandet på krigen i Ukraine. Når du besøger Hovedbiblioteket på torsdag vil der være information omkring bogsalget og det amerikanske lotteri, hvor der bl.a. vil være en QR-kode, som du kan scanne og afgive din donation.

Hvis du ønsker at vide mere om krigen i Ukraine, har Aalborg Bibliotekerne samlet links til bøger og artikler på deres hjemmeside, som kan gøre dig klogere. Her kan du også finde bøger af ukrainske forfattere.


Nyeste artikler

Sangerinden Drew Sycamore er vokset op i en lillebitte by i bunden af Nordjylland. Med den nordjyske jordnærhed og en urokkelig tro på, at succesen…
Når man står midt i et voksenliv, hvor logistik og hamsterhjul er ved at tage over, så længes vi nok alle sammen en smule efter barndommen, hvor de…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev