Skip to main content
Reklame | FOKUS Folkeoplysning
5. november 2018

1 time om dagen er også et job

Annonce – Corinna arbejder én time hver dag. Umiddelbart lyder det ikke af så meget, men det er skridtet mod et friere liv uden offentlige ydelser. Ligesom 31 andre kandidater har hun fået job gennem JOBFOKUS. Det nye job- og rekrutteringsbureau i FOKUS hjælper virksomheder med at tage socialt ansvar og mennesker med at få et arbejde

Det perfekte match

– Jeg er nok lidt en tryghedsnarkoman, men det er der måske mange, der er, når det gælder deres arbejde. Jeg skal bare have lidt tid, men når jeg har fået det, så er jeg faktisk skidegod til det, jeg laver, fortæller Corina, småjobber tilknyttet JOBFOKUS.

På kun én time når Corinna både at tage sig af al indgående og udgående post, frankering, blomstervanding og alle de ekstra små ting, som hun med sine antenner kan opsnappe vil gøre en forskel for hendes nye kolleger i Nordea. Evnen til konstant at aflæse sine omgivelser er en af grundene til, at Corinna med stor succes har været i Nordea i et halvt år. I banken er de glade for hendes evne til at vide, hvornår hun kan spørge nogen til råds, og hvornår de er optagede af kundebetjening.

De antenner, der skaber en god situationsfornemmelse på jobbet, er til gengæld nogle, hun førhen har kæmpet med: Dem, der sidder på ”voksne børn” fra usikre opvækstvilkår. Oveni det har en anden usynlig forhindring, migrænen, sat hendes hoved på overarbejde og forårsaget et psykisk pres, som i perioder har hindret hende i at få et rigtigt arbejde. Det har hun nu. Ligesom de mange øvrige kandidater, som i deres møde med JOBFOKUS, er blevet matchet med den helt rigtige virksomhed af rekrutteringskonsulenter, der kan deres menneskelige håndværk.

Skræller bøvlet væk

De fleste arbejdspladser har opgaver, der tager tid i det daglige. Det er tid, som kunne være brugt på kerneopgaver i stedet. Igennem JOBFOKUS får virksomhederne hjælp til at løse netop de småopgaver, der kan fylde op til ti timer om ugen. Her handler det om at tage afsæt i det job, der skal udfyldes og matche det med den rette kandidat.

– Nogle kandidater er klar på få timer, mens andre er parate til flere. Det prøver vi selvfølgelig at imødekomme. Vi er nødt til at være realistiske, men samtidig skal der være plads til at drømme, forklarer Marianne, rekrutteringskonsulent i JOBFOKUS.

– Den anden del er, at vi sammen med en række virksomheder har skabt et system, som er nemt for dem at gå til. Det handler om at skrælle alt bøvlet væk og gøre det så nemt så muligt for en virksomhed at tage socialt ansvar uden for meget papirarbejde, fortæller Thomas.

Men hvad vil det egentlig sige at tage ”socialt ansvar”? Det handler først om fremmest om at åbne døren ind til virksomheden. Det vigtigste for de mennesker, som Thomas og Marianne møder, er følelsen af, at den lukkede dør til arbejdsmarkedet endelig åbner: De hører til på arbejdspladsen, og deres arbejde har værdi.

Der er også en mindre økonomisk gevinst ved at tage et småjob, som betyder noget. Selvom lønnen fraregnes deres sociale ydelser, beholder de en del af den.

– Når man for eksempel bliver spurgt til en familiefest om man stadig er på kontanthjælp eller integrationsydelse og så kan sige; ’Nej, jeg er ansat hos Nordea’, så bliver det jo en anden snak, siger Marianne.

Den rigtige medarbejder

Thomas og Marianne har for nylig fået selskab af to nye kollegaer, Pia og Amanda. Hvis man har lyst til at få en småjobber, så er første skridt at kontakte en af dem. De gør deres forarbejde og kommer på besøg i virksomheden, hvor de får en fornemmelse af de opgaver, som en småjobber kunne løse. Men de fornemmer også, hvilken kultur der er i virksomheden, så de kan finde den rigtige medarbejder til netop dét sted.

Rekrutteringskonsulenterne udvælger en række kandidater til jobsamtale og følger med på sidelinjen. Thomas nævner et eksempel, hvor en virksomhedsejer fortæller, at han aldrig ville have ansat kandidaten, hvis personen var kommet ud på egen hånd, på grund af manglende øjenkontakt og andet, der har givet et dårligt førstehåndsindtryk, men det har siden vist sig at være det perfekte match.

Af den grund holder JOBFOKUS også fyraftensmøder for kandidaterne hver mandag, hvor de får hjælp med CV, og med hvordan man præsenterer sig til en jobsamtale.

Sikkerhedsnet

JOBFOKUS tager sig af alt det administrative for virksomheden, men fungerer også som et sikkerhedsnet, hvis samarbejdet skulle løbe ind i forhindringer;

– Vi har nogle kandidater inde, som skal tilbage til den følelse af at være i arbejde, og stå op og have en ordentlig hverdag. For mange går den del faktisk hurtigt, men fra en virksomheds synspunkt er det jo dejligt at have nogen, der står som en støttepæl, hvis der skulle være noget, fortæller Thomas.

– Ja, de ved, at vi tager hånd om kandidaten, hvis der er et eller andet.

Man får brudt nogle gængse fordomme, for når man møder kandidaterne, ser man jo, at de er på lige fod med alle andre. De har bare aldrig fået en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Det er enormt svært at komme til en jobsamtale og fortælle, at man er på offentlig forsørgelse, fordi arbejdsgiveren måske har en bekymring for, om man kan arbejde og komme op til tiden, tilføjer Marianne.

De nye på holdet

Amanda kommer fra en anden stilling i FOKUS, hvor hun har arbejdet med at få flygtninge og indvandrere i jobpraktik. Derfor har hun stor erfaring med at matche den rigtige kandidat til de forskellige virksomheder.

– Jeg glæder mig til at kunne samarbejde endnu mere med virksomheder. Det er noget af det, jeg har lavet indtil nu, og der er rigtig mange virksomheder, der vil samarbejde om at få de integrationsborgere, vi har i Aalborg ud på arbejdsmarkedet og som tager rigtig godt imod dem. Jeg synes, det er en spændende opgave at facilitere det.

Pia kommer fra en stilling som virksomhedskonsulent på jobcenteret. Her har hun set flere eksempler på virksomheder, der kunne have haft stor glæde af en småjobber.

– Det giver ressourcer til at udføre det, som de andre ansatte egentlig er ansat til, fortæller hun.

Giver god erfaring videre

Corinna er en af dem, der er i job, som kommer til fyraftensmøde. Det giver rigtig meget, for hun kan fortælle om, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet.

-Det betyder meget, at hun kan fortælle om de små detaljer, som at hun er blevet taget rigtig godt imod, og hvordan det med løn fungerer. Så tænker de andre kandidater, at det måske ikke er så farligt. Det gør en kæmpe forskel. Hun kan svare på meget, som Thomas og jeg ikke kan fra vores side af bordet, fortæller Marianne.

– Jeg har jo kun haft gode oplevelser. Det er næsten for godt til at være sandt nogle gange, afslutter Corinna.

I JOBFOKUS er der tre veje ind på arbejdsmarkedet

Små Job Med Mening er et samarbejde mellem BusinessAalborg, FOKUS og Jobcenter Aalborg, hvor et job á få timer kan være vejen tilbage på arbejdsmarkedet for en ledig kontanthjælpsmodtager. Projektet er udsprunget af netværket Code of care, der samler virksomheder i Aalborg Kommune, som vil tage socialt ansvar.

I IMPACT60 er Aalborg Kommune, Den Sociale Kapitalfond og FOKUS gået sammen om at afprøve en ny model, landets hidtil største sociale investeringsprogram. Kandidaterne får oplæring i tre socialøkonomiske virksomheder under FOKUS: KaffeFair (Køkken/ kantine), FacilityService (Rengøring) og Butik ByRetro (Salg). Tanken er, at de fortsætter i job i de nævnte virksomheder eller i en helt fjerde. Det Obelske Familiefond har støttet projektet med 3,6 mio. kr. øremærket til, at KaffeFair kan vækste og skabe jobs til kandidater med psykisk sårbarhed.

IntegrationsJOB hjælper flygtninge og indvandrere med at komme i job, ofte begyndende med en virksomhedspraktik. Forløbet kombineres som regel med undervisning på Aalborg Sprogskole. Derfor er det ofte praktik på nedsat tid.

VIL DIN VIRKSOMHED TAGE SOCIALT ANSVAR?

For at få en kandidat ud i din virksomhed skal du betale løn til kandidaten og et administrationsgebyr på 12 kr. pr. lønnet time til JOBFOKUS. For de 12 kr. får du et godt match, grundigt forarbejde, og du slipper for kontraktarbejde og lønsedler.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til tage fat i rekrutteringskonsulenterne.

[one_fourth padding=”5px 5px 5px 5px”]

Marianne Jensen

Marianne@job-fokus.dk

tlf. 24963742

[/one_fourth][one_fourth padding=”5px 5px 5px 5px”]

Thomas Hyldgaard Nielsen

thomas@job-fokus.dk

tlf. 29405566

[/one_fourth][one_fourth padding=”5px 5px 5px 5px”]

Amanda Slettebo

amanda@job-fokus.dk

tlf. 30593358

[/one_fourth][one_fourth_last padding=”5px 5px 5px 5px”]

Pia Royberg

pr@job-fokus.dk

tlf. 30312299

[/one_fourth_last]


Nyeste artikler

Sangerinden Drew Sycamore er vokset op i en lillebitte by i bunden af Nordjylland. Med den nordjyske jordnærhed og en urokkelig tro på, at succesen…
Når man står midt i et voksenliv, hvor logistik og hamsterhjul er ved at tage over, så længes vi nok alle sammen en smule efter barndommen, hvor de…

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev