Test af: Keune Care Satin Oil Shampoo
Sponsoreret indlæg
Denne shampoo har virkelig noget, den skal leve op til, med det den lover. Men er det ikke sådan med alle shampooer? Jeg må indrømme, at der med mit hår virkelig er noget arbejde at sætte ind på.
Efter et par graviditer, fødsler og amninger i næsten 3 år uafbrudt, er det ikke ligefrem den største hårpragt jeg render rundt med. Jeg har fra naturens side meget fint hår, og det kan til tider være tørt og nem til at knække.
Af frygt for at lyde gammel, hvilket jeg ikke er, så var mit hår bare anderledes i mine helt unge dage, og den livscyklus vi alle møder, sætter et helt naturligt præg på håret. Det er en jungle at finde ud af markedet for hårprodukter, for der er et væld, og prisen er meget variende.
Jeg vil dog sige, at der er forskel. I hvert fald for min hårtype og mine behov. Jeg har nu brugt Keune Care Satin Oil Shampoo i en måneds tid. Jeg vasker mit hår cirka hver 3.-4. dag, og så trænger det virkelig også.
Mit allerførste indtryk af shampooen var, en sød flaske med et enkelt, nordisk design. Flasken har et indbygget hul i låget, så du ikke skal skrue en hætte af flasken hver gang, hvilket for mig er en gåde, der ikke er flere producenter der har fattet er mega skønt, når du står under bruseren derhjemme eller i svømmehallen, og hætten pludselig er væk. Duften er ikke speciel behagelig, når du dufter den direkte i flasken. Den minder en smule om lugten af maling, men når den tilføres håret, er duften mere behagelig – uden at dufte for meget.
Shampooen skummer rigtig godt op, så man virkelig kan få den godt indarbejdet i både hår og hovedbund. Dog synes jeg ikke, det virker helt rent efter første vask, så jeg vasker altid mit hår to gange med den.
Og resultatet. Nej, jeg har ikke fået det store, flotte hår som en anden Hollywood-stjerne… Selvfølgelig ikke!
Men den gør bestemt noget godt for mit hår. Håret føles vildt rent, blødt og glansfuldt, og så tynger shampooen ikke håret, men får en god volumen. Shampooen er meget mild og skånsom, og indeholder flere plejende og fugtgivende stoffer, som virker dybdevirkende på hvert enkelt hårstrå og hovedbund. I samme serie findes flere produkter til at tackle flere forskellige hårproblemer. Blandt andet kan nævnes produkter til at stimulere hårvæksten, bekæmpelse af skæl, til meget fedtet hår, til ukontrollerbare krøller og frizz, til ekstra volumen og med UV beskyttelse til skadet hår. Derudover omfatter serien også balsam, hårmasker og olier til håret. Læs bl.a vores test af Keune Care Satin Oil Mask her
Næste gang jeg skal have købt ny shampoo, tror jeg, at jeg vil investere i den der stimulerer min hårvækst. Hvem ved? Måske jeg alligevel får mit Hollywood-stjerne-hår? Jeg er i hvert fald ikke skuffet over resultatet af Keune Care Satin Oil Shampoo.