Skip to main content

Tag: underholdning

Anmeldelse: Daniel Sloss: CAN’T – intelligent og lige-til-grænsen humor

Torsdag aften gæstede den skotske komiker Daniel Sloss AKKC med showet CAN’T.

Selvom jeg faktisk holder utrolig meget af international comedy, så er Daniel Sloss en af dem, der er gået min næse forbi. Derfor gik jeg ind til aftenens show med et totalt blankt lærred og uden forventninger.

Dog gik der ikke længe, før jeg fornemmede, hvilken effekt Daniel Sloss havde på publikum. Salen var mildest talt fyldt med latter det meste af tiden.

Det var da heller ikke uden grund, for han formåede med sin særlige humor og intellekt at tale om kontroversielle emner. Under aftenens show talte han om skandinavernes indbyrdes forhold til hinanden, den royale familie og vores afgående “smøgdronning”, nutidens underholdning, forældreskabet, børn og fødsler.

Et af de emner jeg særdeles husker, var da Daniel Sloss dykkede ned i nutidens underholdning. Efter hans mening er der ingen former for underholdning, som f.eks. stand-up eller noget andet, der kan give ham et kick. Han syntes, at det ville være meget federe, hvis vi kunne åbne de ældgamle arenaer, som Colosseum, og sende mindre “likeable” personer ind for at kæmpe mod bjørne og andre farlige dyr. Det var super groft og sjovt, for han leverede joken til perfektion.

Daniel formåede at håndtere komikken på imponerende vis, og på en sådan måde hvor man ikke sad tilbage med en følelse af, at han bare var ude på hurtige og “billige” grin fra publikum. Han viste, at der var tænkt over emnerne og vigtigst af alt, fik han aftenen til at føles som et langt show af sjove, skarpe og fuldstændig lige-på-grænsen historier og betragtninger fra hans virkelige liv.

Daniel Sloss fastslog torsdag aften, at man ikke skal være bange for at tage kontroversielle emner op, selvom vi lever i 2024, hvor mange mennesker er berøringsangst overfor bestemte emner.

Afslutningsvis vil jeg blot konstatere: JEG ER VILD MED HAM!

Vovet, humoristisk og gennemført cirkus-cabaret

På Teglgårds pladsen i Aalborg – altså på den smukke plads mellem Nordkraft, Musikkens Hus og Karolinelund ligger der hvert år et smukt gammelt spejltelt, Paradiso, i to uger. Spejlteltet er en idé, som Skråen står bag og det bruges til forskellige forestillinger.

Spejlteltet fyldes af glade publikummer. Nogle sidder i de fine båse langs teltes ydervæg, i mens andre sidder på stolerækkerne. Atmosfæren i teltet er intim.

Vi skal underholdes af den prisvindende trup, der i år starter deres verdensturné med forestillingen Majestique, en blanding af cirkus og cabaret i Aalborg. 

Og sikke en start! 

Tempoet er højt og sceneskiftene foregår ubemærket mellem alle de internationale kunstnere. 

Jonglør i tivoli

Første kunstner på scenen er den talentfulde sangerinde Anna Cabaret, derefter underholdes vi af en lang række fantastiske kunstnere, så som tryllekunstneren Charlie Caper, jongløren Francois Borie, akrobaterne Melanie Chy, der ankommer på sin lækre motorcykel, Iryna Bossanova, der svinger sig elegant i trapezen og til sidst Marco Motta, der er et vaskeægte slangemenneske, viser også sine færdigheder i trapezen – alt foregår i højeste gear og wauw-effekten er stor! 

Farverne, kostumerne, musikken og lyssætningen er fantastisk, og understøtter alt sammen de dygtige performere så man bliver suget ind i deres verden af mystik, elegance og magi.

Humor er gennemgående for alle de optrædende. Især The Rubberman, der ligesom Marco Motta er slangemenneske, samt artisten Captain Frodo er to meget underholdende elementer i forestillingen. The Rubberman vrider og krøller sin krop gennem to tennisketsjere på sjoveste vis, alt i mens han triller ned af scenen flere gange, før opgaven er løst. Publikum skriger af grin.

Captain Frodo er norsk og ham har vi tidligere mødt i blandt andet Zirkus Nemo.

Første afdeling er suveræn og i pausen er stemningen høj blandt publikum. I pausen er baren åben, så publikum kan købe nye forsyninger og gøre sig klar til næste afdeling.

Spejlteltet er et anderledes rum, end dem vi kender på Skråen og det gør stemningen omkring showet magisk. 

Anden afdeling starter, og vi er spændte på hvad der nu skal ske. Men desværre er vi knapt så begejstret, som ved første afdeling – nok fordi, at vi nu havde endnu højere forventninger til et brag af en slutning. Braget var der, men flere af numrene i anden del virkede som en kopi af første og det er ærgerligt. Majestique er den mest underholdende, elegante og afvekslende voksen-cirkusforestilling jeg har oplevet. Effekten af at tilføre cabaret-delen til showet er skøn, og det giver et godt afbræk til de andre numre, igennem forestillingen.

Jeg håber inderligt, at spejlteltet Paradiso, vender tilbage igen næste år og jeg vil glæde mig til endnu flere nye, unikke og fascinerende oplevelser, i det stemningsfulde telt. 

Herfra gives der fem kæmpestore stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Masser af FREDAGS HYGGE i Karolinelund

Sommeren er over os og Skråen ligger ud med masser af fede oplevelser! OG det bedste af alt – det er ikke kun om fredagen, men nu også torsdag og lørdage!

Fredags Fest bliver der jo ikke i år i Karolinelund.
Men både Karolinelund og Fredagene er der jo stadig.
Så nu byder Skråen velkommen til masser af FREDAGS HYGGE i Karolinelund.
For 2 uger siden startede forsalget til Jacob Dinesen d. 10. juli.
Den blev udsolgt på kort tid, og en ekstra koncert er sat i salg d. 9. juli.
Og siden har ideen så bredt sig – så der er 5 ekstra gange Fredags Hygge i Karolinelund
Og glæd dig til endnu flere intime sommeroplevelser!
Skråen arbejder energisk på det – så følg programmet for Skråen og Karolinelund på www.skraaen.dk
Der sælges kun 500 siddepladser pr. aften i teateropstilling, og Skråen tager selvfølgelig de nødvendige hensyn til afstande mellem publikum, så det bliver intimt og hyggeligt og unikt på den ansvarlige måde.
Og der er selvfølgelig både åben i barer og snackboder
Lørdag 4. Juli kl. 16
HR SKÆGS HOTEL
Familieunderholdning – forsalg kun 125 kr incl. Gebyr

Hr. Skæg er tilbage! Denne gang inviterer han hele verden indenfor og vækker nysgerrigheden for sprog.

Hr. Skæg åbner sit helt eget hotel. På et hotel møder man mennesker fra hele verden, og det er ikke altid lige let at forstå, hvad de vil. Sammen med Danmarks klogeste publikum og sin ven Vinter, kaster Hr. Skæg sig alligevel ud i forsøget og finder ud af, at engelsk faktisk ikke er så svært, som folk går og tror.

Sjov læring for børn

Som altid med Hr. Skæg handler det om at lære, men først og fremmest skal det være sjovt og spændende. Læring opnås bedst, når man har det godt, og showet er designet til at give børnene succesoplevelser. Det giver selvtillid og opdage, at man kan mere end man tror, og i Hr. skæg Hotel lærer børnene, at det godt kan lade sig gøre at forstå hinanden, selvom der ikke tales samme sprog.Intet Hr. Skæg-show uden musik. Sammen med sin makker Vinter, han Hr. Skæg begået en serie spritnye sprogsange som selvfølgelig indgår i showet. Så er du mellem 2 og 99 år, og i humør til at grine, gyse, synge, danse og blive klogere, er her et show, du ikke bør gå klip af.

 

 

Lørdag 4. Juli kl. 20
SKO/TORP Trio               
Hårdt arbejde, en særlig stamina og navnlig respekt for sit publikum er hemmeligheden bag et langt og succesrigt liv på landevejen, for det kræver en del at være et af landets mest turnerende bands gennem de sidste mange år, og det er Sko/Torp med 80-90 koncerter om året hvert år. Søren Sko og Palle Torp elsker at optræde, og de glæder sig over at turnere med det gamle katalog, men også med de nyeste sange fra albummet Heaven Is On Our Side fra 2018 og Afterhours fra 2016.
De har spillet utallige gange i en tæt pakket Skråen. Denne gang er det på stolerækker i Karolinelund, men sangene, den fantastiske sangstemme fra Søren Sko og det eminente guitarspil fra Palle Torp er det samme, så mon ikke også stemningen bliver som den altid er til en Sko/Torp koncert – helt i top.
Forsalg kun 145 kr incl. Gebyr.
Torsdag 9. Juli kl. 20 – ekstra
Fredag 10. Juli kl. 20 – udsolgt
JACOB DINESEN solo               
Skråen indbyder til Hygge i Karolinelund med en helt unik oplevelse – Jacob Dinesen solo.
Jacob Dinesen er en komet i dansk musik. Han debuterede i 2017 og voksede nærmest ud af ingenting og erobrede de danske hitlister og spillesteder. Han har spillet flere udsolgte koncerter på Skråen og begejstret et stort publikum i Skovdalen sidste år.
Nu kan du opleve ham solo og høre sangene og den store stemme i en intim og nærværende koncert i Karolinelund.
Forsalg 245 kr incl. Gebyr.
Fredag 24. Juli kl. 18.30
MICK ØGENDAHL’s Forsamlingshus med vennerne Jonas Mogensen og Mahamad Habane
Da Corona lukkede Danmark ned, åbnede hukommelsen op. Alle tænkte: Kan alt blive det samme igen ? Tænk da forsamlingshuset lagde hus til gak og løjer. Da cigaret-fadet blev båret rundt af en træt Else i forklæde. Cigaretterne er væk og det er Else nok også… MEN GAK OG LØJER DØR ALDRIG!!!.

Vær med når Mick Øgendahl rykker forsamlingshuset udendørs og tager Jonas Mogensen og Mahamad Habane med. Tre komikere, som har været spærret inde alt for længe, springer ud som kåde kalve på en kløvermark. Disse komikere bliver nok den sjoveste flok klovdyr, Danmark har set siden alt lukkede ned.

VI SES I DET GRØNNE!!!

 

 

 

Lørdag 1. Aug. kl. 20 
LIS SØRENSEN 
med band – akustisk              
Forsalg 285 kr incl. Gebyr
Fredag 7. Aug. kl. 20
LARS LILHOLT 
med band – akustisk              
Forsalg 285 kr incl. Gebyr
Se mere om programmet for Skråen og Karolinelund på www.skraaen.dk

Sikke en succes – APPETIZE prisen 2018

Hos APPETIZE har vi længe haft lyst til at bringe vores læsere tættere ind i magasinets univers og levendegøre indholdet. Alle som var på scenen i fredags har noget med Aalborg og Nordjylland at gøre, og langt de fleste i salen og på scenen har også haft noget med APPETIZE at gøre. Igennem vores arbejde har vi fået øjnene op for, at vi har meget og mange at være stolte af. Det skulle hyldes!

I løbet af aften blev der uddelt 6 priser, hvor alle nominerede havde gjort et stort indtryk. Det var en storslået Oscarfest på Nordjysk.

Allerførst en stor tak til aftenens sponsorer. Uden hvem dette show ikke ville være muligt, så vi er meget taknemmelige for deres opbakning.

Og så en vigtig ting – aftenens gallashow var også et velgørenhedsshow, hvor vi havde valgt at støtte et godt nordjysk projekt, nemlig Skyggebørn, der hjælper børn og unge i sorg.

Showet blev skudt i gang med et brag af House of Dance og Aalborgs nok eneste Drag queen Morgana Le Fay – “Lady Gaga was in the house”! Morgana og de superdygtige dansere fra House of Danse i Aalborg opførte et flot åbningsnummer med “Pokerface” og “Bad Romance”.

Fotograf Andrea G. Overbye
Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Aftenens vært, Mads Steffensen – kendt fra bl.a. “Mads & Monopolet”, “Kender du typen” og “Aftenshowet” styrede slagets gang på en aldeles fremragende facon. Gistrup-drengen førte os igennem et stjernespækket program, hvor kendte nordjyske stjerner optrådte. Det var en aften bestående af musikalske indslag, comedy, debat og ikke mindst prisoverrækkelser.

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Der blev serveret en lækker tapas-anretning, som man selvfølgelig bare skulle hygge sig med at spise under showet.

De to kvinder bag APPETIZE bød velkommen til dette første APPETIZE prisen 2018 – Gallashow. De fortalte om hvor vigtigt der er for dem, at kunne invitere aalborgensere og nordjyderne indenfor i deres univers.

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

De næste på scenen var to af de tre jurymedlemmer, Kathrine Skovsgaard, idékvinden bag BoxTown og Events by Skovsgaard og Aalborg Kongres & Kultur Centers direktør Nicolai Holm. De skulle overrække POWER-prisen, som var sponsoreret af den nordjyske familievirksomhed Beauté Pacifique, der er specialiseret i hudpleje og ligger i Hadsund.

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

De fire nominerede var:

Nadia Nadim – fodboldspiller

Kristoffer Glerup – SACKit

Jacob Risgaard – Coolshop

Jesper Sommer – Lykketrold Fundraiser

 

Vinderen blev:

Jacob Risgaard – Coolshop

 

Herefter var det tid til et musikalsk indslag med den unge sangerinde Emilie Esther

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

 

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

I 2015 vandt Emilie X-factor. Efterfølgende udgav hun sin første single “Undiscovered”. I dag er karrieren sat på pause, mens den nu 18-årige Emilie Esther tager en gymnasial uddannelse på Aalborg Katedralskole, men i dagens anledning gav hun et par numre.

Efter Emilie Esther var det tid til den næste pris: LIVREDDER-prisen, som Mads Steffensen havde fået lov til at præsentere.

De tre nominerede var:

Rikke Nielsen – LykkeLiga (Netværk af håndboldhold for udviklingshandicappede børn i alderen 6-15 år.

Karen-Marie Hovmøller – Gestus Nord (En række erhvervsfolk i Aalborg, der yder en ’gestus’ for de svageste i vores landsdel)

Anja Lovén – Din Nødhjælp (Hjælper Afrikas heksebørn)

 

Vinderen blev:

Anja Lovén – Din Nødhjælp (Hjælper Afrikas heksebørn)

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

 

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Herefter var det meningen at Ruben Søltoft skulle have være på scenen. Han var dog desværre blevet syg efter en rejse til Mexico. Vikaren var ingen ringere end Lasse Rimmer. Han var fantastisk og fik snart hele salen til at ryste af grineflip. Lasse har egentlig ikke noget at gøre med Nordjylland. Og dog – hans kæreste gennem de sidste to et halvt år er fra Hjørring. Der blev fortalt gode historier om nordjyderne og Lasse ramte plet hver gang i sine betragtninger.

Fotograf Andrea G. Overbye

 

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk
Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

 

Til den  næste overrækkelse var B.S. og Dan Jakobsen, Danmarks mindste mand på scenen. Det var en fest at se de to på scenen sammen. De kender hinanden godt fra dengang de begge var med i TV-serien “BS & Outsiderne”, der blev vist på TV2 i 2012. De to havde en dejlig kemi og der blev fortalt et par anekdoter fra deres fælles oplevelse, da de skulle tilbagelægge over 2.000 km gennem Afrika.

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk
Fotograf Andrea G. Overbye
Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

De nominerede var:

Råt & Godt – Christian Helweg

Hobro IK

Startup Works – Lisa Dalsgaard & Marc Munzer

 

Vinderen blev:

Råt & Godt – Christian Helweg

 

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk
Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Efter en lille pause var det endelig tid til verdens første

APPETIZE panelet

Mads Steffensen var her i sit rette element som ordstyrer på dette indslag. Kendte mennesker var inviteret op på scenen for at diskutere et aktuelt emne. Panelet bestod af: Steen Royberg fra Nybolig Erhverv, tekstforfatter, foredragsholder og datter af Dirch Passer: Josefine Passer, B.S. Christiansen og stand-upper Lasse Rimmer.

 

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk
Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Hold op hvor var det spændende og lærerigt. Der var tre dilemmaer der skulle diskuteres. Det første spørgsmål kom fra Annie Ogdal, som havde vundet to billetter for bedste dilemma på Facebook. Der var heldigvis masser af diskussioner paneldeltagerne imellem, og selv om de ikke altid var helt enige, var der gode råd til både Annie og de to andre personer hvis dilemmaer fik en kærlig behandling.

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Efter APPETIZE panelet var vi tilbage til prisoverrækkelserne og skulle have kåret årets APPETIZE PLETSKUD, som er den artikel fra magasinet, der har rørt flest læsere. Endnu en gang kom de to kvinder bag APPETIZE; Betine Hvidberg Brix og Tinna Feifer Møller op på scenen. Denne gang som prisoverrækkere.

 

De nominerede artikler var:

Ehlers – Heinz & Nikolaj – Talent forpligter

BS Christiansen – Vi skal passe godt på tiden

Dorthe Gerlach – Musik skal være ægte

Louis Nielsen – Klar syn

 

Vinderen blev:

BS Christiansen – Vi skal passe godt på tiden

 

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk
Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Så nåede vi til den næstsidste pris, som hed PÅ KANTEN-prisen. Til at præsentere denne pris kom Steen Royberg på scenen. Som Steen så flot sagde er Nordjylland mere end bare Aalborg. Nordjylland består også af yderområder. Denne pris blev derfor givet til en person, organisation eller virksomhed, som tør stille sig på kanten, vælger at gå utraditionelle veje eller kæmper en brav kamp for at vise omverden, at der skal noget ekstraordinært til for at opnå succes inden for sit felt, når man er beliggende i udkantsdanmark.

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

 

De nominerede var:

netIP, Carsten Hedemann – Adm. Direktør

Klitmøller, Casper Steinfath – tredobbelt verdensmester i stand up paddle surfing

Beauté Pacifique, Flemming K. Christensen og Amalie Adler Kjærgaard Andersen – stifter og ejere

 

Vinderen blev:

Klitmøller, Casper Steinfath – tredobbelt verdensmester i stand up paddle surfing

Casper var på aftenen til konkurrence i Tyskland og havde derfor sendt “Kongen af Cold Hawaii” Finn Jorsal.

 

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk
Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Det næste indslag var en kvinde, der er kendt for sit søde smil, krøllede hår og unikke stemme. Hun er opvokset tæt på Brønderslev, og sammen med sin mand har hun duoen HUSH, som udkommer med et nyt album 2. februar.

I efteråret deltog hun i Toppen af Poppen – og det var ingen ringere end Dorthe Gerlach.

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk
Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk
Fotograf Andrea G. Overbye
Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Aftenen var snart nået til vejs ende, og der manglede nu kun den sidste, men også største pris: APPETIZE ÆRESPRIS. Til at overrække den kom Zita Hvid fra TV2/Nord på scenen.

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk
Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Som Zita sagde: At vise nogen ære betyder at give dem anerkendelse og agtelse for en fortjenstfuld bedrift eller indsats. Det er netop det, vi ønsker at gøre med denne pris: At give den til en person, der har fortjent en anerkendelse for sine bedrifter for Nordjylland og betydning for Nordjyllands kulturliv. Det er en ros for et vellykket resultat, der har imponeret os

 

De nominerede var:

Tom Kristensen – Racerkører

Ernst Trillingsgaard – Kulturkøbmand og tidligere AKKC direktør

Lynge Jakobsen – tidligere sportsdirektør i AaB

 

Vinderen blev:

Tom Kristensen – Racerkører

 

 

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk
Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Tom Kristensen er på træningslejr på La Santa i øjeblikket og kunne desværre ikke være tilstede. Men der blev vist en videohilsen fra ham og til at modtage prisen kom en af Tom Kristensens barndomsvenner, Lasse Bundgaard.

Herefter kom ejerne af APPETIZE, Tinna og Betine, igen på scenen og fortalte, at da de kom på ideen til APPETIZE prisen vidste de med det samme, at de ville give noget til velgørenhed. Deres kriteriet var, at det skulle have noget med Nordjylland at gøre.

Gennem samtalegrupper hjælper organisationen, Skyggebørn, børn og unge i sorg med at sætte ord på deres følelser, samtidig med at de møder andre i samme situation som dem selv.

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Til at tage mod donationen kom Per Andersen fra Skyggebørn op på scenen.

Per fortalte meget bevægende om organisationen og det store arbejde at være en nordjysk forening med mange frivillige. Han fortalte at man for et år siden startede med at have tre grupper og nu var oppe på tretten.

Vi hos APPETIZE er glade for sammen med alle vores sponsorer at vi kunne overrække SKYGGEBØRN en check på kr. 17.000,-.

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Efter dette sidste indslag var der samling af alle vindere, kunstnere, paneldeltagere og prisoverrækkere på scenen. En storslået afslutning på en fantastisk aften.

Tak til alle der var med til at gøre denne aften en mulighed.

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

 

Tusind tak til vores sponsorer

Du kan se alle billederne fra den røde løber, vores fotovæg og fra showet her 

 


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev