Skip to main content

Tag: tyveri

Sådan kan du gøre dit hjem lidt mere hi-tech

Ligger landet således, at du er den lykkelige ejer af dit eget hjem? Så har du sikkert også gjort lidt af hvert for at sætte dit eget unikke præg på det. Eller også siger det med boligindretning dig ikke så meget, og du har kun de ting, du funktionelt har brug for? Sådan kan man have det så forskelligt med en indretning af et hjem. Men uanset hvad så er du heldig at have råderetten over dit eget space, hvor du kan flytte rundt og tilpasse det hele efter, hvordan du ønsker det. Måske er du også typen, der er en kæmpe tech-nørd? Du har måske den allernyeste smartphone med de lækre nye features? Du har en kraftfuld bærbar computer til når, du er på farten, og så har du også en endnu mere solid stationær til hjemmearbejdet? Måske er køkkenet også bestrøet med diverse madlavnings-gadgets? Eller også så er du ganske enkelt en person, der godt kunne tænke dig at gøre dit hjem lidt smartere? Nutidens moderne teknologi giver os nemlig mange muligheder for at gøre hverdagen både nemmere og mere spændende. Hvis du står i en situation, hvor du godt kunne tænke dig at have lidt mere gear, der er orienteret mod hjemmet uden at vide, hvor du skal lede, så har vi naturligvis din ryg. Her følger en kort og konkret lille liste over forskellige måder, hvorpå du kan gøre dit hjem lidt mere hi-tech. Du kan bare takke os senere. 

 

Tyveri-Overvågning

Hvis du holder dit hjem kært og tænker, at du skal tilbringe mange år i det, så giver det rigtig god mening at beskytte hjemmet og især dets indhold. Her kunne du give dit hjem en tech-overhaling ved at få markedets nyeste bud på tyveri-overvågning. Her snakker vi ikke gamle vhs-kameraer. Nej nu til dags kan du få fjernaktiverede kameraer, der giver besked på mobilen, hvis kameraet ser noget mistænksomt. Det kræver naturligvis et Simkort til udstyr, men så er du også kørende på sikkerhedsfronten. 

Google Home

Google Home er et af de førende smart-home-produkter på markedet. Det fungerer som en eller flere stemme-aktiverede højtalere, der kan hjælpe dig på vej i hverdagen. Google Home kan kobles op på mange af hjemmets apparater. Den kan fortælle dig dagens vigtigste nyheder, vække dig om morgenen, sætte dit yndlingsmusik på og meget mere. Mere hi-tech bliver det ikke.

Philips Hue

Kunne du tænke dig at have en anden lysoplevelse i hjemmet? Så prøv et produkt som for eksempel Philips Hue. Det er Wi-Fi-lyspærer, der kan lyse i alle regnbuens farver. Med en simpel app, kan du pludselig forvandle lyset i hele hjemmet til den farve eller tone, du ønsker. Smart.

 

Coronaen er hård ved cykeltyve…

Marts, april og maj har givet danskerne en noget anderledes skadeshistorik end sidste år. Vi har fået stjålet færre cykler og haft færre ulykker, mens rejseforsikringen og skadeforsikringen på bygninger er blevet flittigt brugt

 

Det er svært at være cykeltyv, når der lockdown i Danmark. Det viser en opgørelse over skadesanmeldelser som LB Forsikring har lavet. Hos LB Forsikring, der har 400.000 medlemmer i deres fire forsikringsgrupper, Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring, Runa Forsikring og LB Forsikring til PFA har man sammenlignet skadesanmeldelserne for marts, april og maj 2020 med samme måneder i 2019, og her er det tydeligt, at der er nogle fordele ved at være sendt hjem.

-Det er ret tydeligt at se, at cykeltyvene har været ramt af nedlukningen, mens vi alle har været hjemme. Rigtig mange cykler bliver stjålet ved stationen eller i nattelivet, og det har der været lukket ned for, så vi har oplevet fald i anmeldelse på cykeltyveri på 34 % i marts, april og maj 2020 i forhold til 2019, siger Ulrik Erritsø, Medlemschef i LB Forsikring.

De mange hjemmearbejdspladser har også givet færre biluheld. I kategorien bilskader, der både dækker over ansvar og kaskoforsikring har man oplevet et fald på 17% i de tre måneder sammenlignet med sidste år. Desuden har mundheldet ”En ulykke kommer sjældent alene” vist sig ikke at holde stik, når det kommer til ulykkesforsikringer.

-Vi har oplevet et fald i anmeldelser til ulykkesforsikringen på 10% i perioden. Det skyldes naturligvis, at folk har været mere hjemme og mindre ude og lave ting. Det første lange stykke tid, lå de fleste fritidsinteresser også stille, så det er meget naturligt, siger Ulrik Erritsø.

Rejser og bygningsskader stiger voldsomt

To områder af skadesanmeldelser har dog oplevet voldsom vækst. Det ene er meget forventeligt rejseskader, mens det andet er bygningsskader. Et område mange nok havde glemt midt i en verdensomspændende pandemi.

-Vi har fået over 8000 skadesanmeldelser på bygningsskader i perioden. Det er en stigning på 32% i forhold til sidste år, og det skyldes i høj grad vandskader. Vi havde en meget våd vinter og tidligt forår, og det har givet mange skader på bygninger rundt omkring. Det er bare faldet lidt i baggrunden, fordi COVID19 pludseligt kom til at fylde næsten alt, siger Ulrik Erritsø.

Det er da også rejseskader, der er en direkte konsekvens af nedlukningen, der er den absolut største årsag til, at LB Forsikrings medlemmer har taget fat i selskabet.

-Vinterferie og påskeferie giver normalt lidt travlhed, men det vi oplevede da Danmark lukkede ned, var meget voldsomt. Det vi har haft mest travlt med, er klart afbestillingsforsikringer. Det eksploderede, og vi har fra marts til maj oplevet en stigning på 600 %, men du har tre år til at anmelde afbestillingen hos os, så vi forventer, at det tal vil stige en del endnu, siger Ulrik Erritsø og fortsætter:

-Den største stigning har dog været på hjemkaldelser. I 2019 havde vi lidt under 100, men fordi Udenrigsministeriet kaldte alle hjem, så er den steget med 2864%. Det tror jeg aldrig er sket med en skadeskategori før.

Se forskellen i skadesanmeldelser herunder


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev