Johnny Hansen – Stærk vilje og utrættelig arbejdsmoral
På en strålende solskinsdag i det vindomsuste Agger, hvor bølgerne synger i baggrunden, mødes vi med Johnny Hansen på Restaurant Signalmasten. En inkarneret thybo, hvis liv er en sød symfoni af melodier og store følelser – også selvom ordene ikke altid følger med. Vi tegner her et portræt af en musiker, som lever i konstant stille bevægelse i krydsfeltet mellem tradition og fornyelse med et inderligt ønske om at sprede glæde, og med mod på at udforske nye stier.
Johnny bærer stolt sin far Bjørns musikalske arv, der i årtier har været en del af dansktoppen med bandet Bjørn og Okay.
– Jeg har jo fulgt min fars fodspor og jeg kan huske, at jeg allerede ved fire-fems alderen nød at stille mig op og synge ved landsbyens gadekær, fortæller Johnny.
Han husker tydeligt glæden ved, at hans far bragte plader hjem fra studiet, som familien lyttede til sammen i stuen. Allerede som tiårig begyndte Johnny at besøge studiet, hvor han lyttede og sang med på indspilninger sammen med sin far og søsteren Heidi. Han fortæller, hvordan han ofte tog med deres far og bandet rundt på markeder, tivolier og kroer. Her oplevede Johnny, hvor hårdt arbejde og dedikation, der ligger i at drive et band.
– De spillede meget. Ja næsten hele ugen.
Denne tidlige eksponering for og dedikation til musik satte dybe spor i Johnny.
– Min far spillede lige så meget, som jeg gør, så jeg kunne godt savne ham en gang imellem til fodboldkampe, tilføjer han melankolsk.
De første skridt i musikken
Præget af sin fars karriere startede Johnnys musikinteresse tidligt, hvor han og nogle kammerater drømte om at danne et band. Han supplerer med et grin, at hans mor ikke var lige så entusiastisk over, at han også skulle musikkens vej.
Med en blyant som sit første instrument begyndte Johnny at udforske rytmer. Hans mor synes dog, at hvis han absolut skulle lave musik, burde han lære at lave melodier, hvilket resulterede i en guitar i julegave som niårig. Han startede på guitarundervisning og lærte hurtigt de første sange.
– Jeg kan huske, at noget af det første, vi lærte at spille, var ‘Karl Herman og Jeg’ af John Mogensen.
Udfordringer og vedholdenhed
Mens musikken fik større fokus, så var det begrænset, hvor meget energi, der blev lagt i skolen.
– Min flid kunne nok være bag på et frimærke. Jeg ved ikke, om jeg havde fået tildelt nogle bogstaver, hvis jeg var dreng i dag, fortæller han grinende.
– Jeg havde svært ved at sidde stille og koncentrere mig om lektierne og jeg blev hurtigt distraheret.
Han besluttede sig for at forfølge sine musikalske mål med fuld dedikation.
– Når jeg satte mig et mål, skulle jeg nå det. Det var måske også derfor, jeg kastede mig så helhjertet ind i musikken. Det var et sted, hvor jeg kunne udtrykke mig og finde ro.
Som teenager kom han hurtigt med i forskellige musikskolebands. Mens mange af hans kammerater fokuserede på videregående uddannelser, valgte Johnny en anden vej. Han blev elektriker, inspireret af sin mor, for at sikre sig en stabil indkomst, men passionen for musik var uformindsket.
En vigtig milepæl kom, da han som 18-årig fik mulighed for at spille med det lokale band, Airport. Dog skulle Johnny først bestå en optagelsesprøve, hvor han skulle spille fem udfordrende sange. Her kom hans mangeårige utrættelige guitartræning ham til gode, for uden besvær spillede han de fem sange. De andre bandmedlemmer var dybt imponerede og Johnny blev optaget på stedet.
Johnny balancerede herefter arbejdet som elektriker med sit passionerede virke i Airport.
– Vi spillede typisk fredag og lørdag overalt i Danmark, fra Aabenraa til København, og så var jeg på arbejde klokken 7 mandag morgen. Det var hårdt, men jeg kunne ikke undvære musikken. Det har altid været min drivkraft, siger Johnny.
Lærerig tid med kreative løsninger
Selvom det økonomisk ikke altid var let, beskriver Johnny denne periode som utroligt lærerig.
– Vi lærte, at det kræver hårdt arbejde og kreativitet. Vi var nogle unge fyre uden mange penge, så vi byggede vores egne lamper. Dengang fandtes der ikke lamper, der kunne dreje rundt, så vi eksperimenterede som små amatør-ingeniører og konstruerede motorer, der kunne få lamperne til at dreje og styres med et joystick.
Andre musikere var imponerede over deres innovative løsning og tilbød dem store summer for lamperne – men de unge fyres løsning var ikke til salg, fortæller Johnny med et grin.
– Vi byggede også vores eget anlæg, fordi vi ikke havde råd til dyre højttalere. Vi lærte meget om teknik undervejs, tilføjer han.
Det var en tid med hårdt arbejde, men også en periode, hvor de opnåede værdifulde færdigheder og lagde et solidt fundament for deres musikalske karriere.
Lille Bjørn og Store Bjørn
Efter Johnny selv begyndte at spille i et band, optrådte far og søn ofte de samme steder. Dette skabte et tæt fællesskab mellem dem – både på og udenfor scenen.
– Vi begyndte at få en masse kollegaer og folk i musikmiljøet.
Selvom Johnny beundrede sin far dybt, var det ikke altid let at være kendt som ’Lille Bjørn’. Han brugte mange år på at bryde fri af sin fars skygge og skabe sin egen identitet.
– Jeg beundrede ham, men jeg kæmpede i mange år for at blive anerkendt for mine egne præstationer. Folk kaldte mig ’Lille Bjørn’, og det var svært at træde ud af den rolle, fortæller Johnny. Dette ændrede sig dog, da Johnny fik luft under vingerne med Kandis i starten af 1990‘erne.
Johnny og hans far genfandt en dybere forståelse og respekt for hinanden, da de begyndte at turnere sammen som voksne. Sammen lavede de blandt andet albummet ’Kun for sjov’ i 1994, hvorefter de begyndte at optræde sammen. Dette skabte et stærkt fællesskab mellem far og søn, som lappede hullerne i det afsavn Johnny havde oplevet som barn.
– Når vi kørte rundt, var der meget tid til at tale sammen, forklarer Johnny og understreger, hvor værdifuldt det var at kunne dele sin passion med sin far.
Der er sket meget i løbet af 35 år med Kandis
Johnny ser tilbage på begyndelsen af Kandis med en blanding af stolthed og taknemmelighed over de tidlige år, hvor musikken blev en central del af hans liv. Inspireret af den svenske dansktopmusik fra starten af 1980‘erne, var Kandis‘ mål klart fra begyndelsen: At skabe musik, der kunne bringe glæde og aflede folk fra hverdagens bekymringer.
– Jeg var virkelig fascineret af den melodiske og nærværende stil i svensk dansktop, og det var den retning, som jeg brændte for at gå, reflekterer Johnny.
Selvom ikke alle bandmedlemmer var enige i den specifikke genre, var det Johnny, der med sin passion og vision satte kursen. Med støtte fra sin far startede de Kandis, og selvom vejen var præget af utallige optrædener og en vedholdende indsats, formåede de på bare et halvt år at gøre musikken til deres levevej. Det var dog fortsat hårdt arbejde.
– Jeg havde fået mig et lille rækkehus og en bil. Jeg levede spartansk, men efter over 90 jobs det første år, turde jeg godt tro på, at jeg kunne leve af musikken.
Alligevel tog han en installatør-overbygning på hans elektrikeruddannelse, men nåede aldrig at gøre brug af den, før Kandis fik fart over a felt. I 1993 begyndte Kandis at slå igennem med flere hits, især sangen ’En lille ring af guld’, skabte grobund for et støt stigende pladesalg i 1990‘erne. Men vejen til succes var ikke nem, og de måtte kæmpe hårdt for at få deres musik på markedet og genoplive dansktop-genren.
Dansktoppens genopblomstring
Dansktop-genren, som havde sin storhedstid i 1960‘erne og 1970‘erne, oplevede en nedgang i 1980‘erne på grund af ændringer i musiksmag, medievaner og kulturelle skift. Genren blev dog genoplivet i 1990‘erne og 2000‘erne og her kan Kandis bryste sig af at spille en central rolle ved at have sat en ny kurs og fundet et nyt publikum for dansktop.
– Vi solgte sindssygt mange plader i 90’erne. Vi arbejdede hårdt for det, og intet kom af sig selv. Vi måtte kørte rundt til 55 radiostationer og fortalte vores historie igen og igen, men det var fedt at være med til at starte dansktoppen op igen. Det tog tre uger.
Bevægelse, udvikling og dedikerede fans
Grundet, at danskerne tidligere har mistet interessen for dansktop, er Johnny særligt opmærksom på, at de altid må være i bevægelse og ikke kan fryse fast i gamle vaner.
– Vores band fungerer godt sammen, og vi har et tæt venskab. Det er vigtigt, at alle er med og engageret i det, vi laver. Vi har tillid til hinanden, og det gør, at vi kan fortsætte med at udvikle os og finde nye veje.
Dog skal udviklingen være i små skridt for ikke at tabe deres fans. Et eksempel på, at fans vendte sig imod bandet var, da de kortvarigt overvejede at droppe de fysiske udgivelser.
– Men da fik vi altså noget så meget skæld ud af vores fans, siger Johnny grinende, og fortæller at deres publikum er meget dedikerede og ivrige samlere af både cd’er og merchandise og at;
– Det ikke er for sjov, at vi årligt sælger næsten 10.000 cd’er i et marked som ikke eksisterer!
Derfor glæder han sig også til at lancere ’Kandis 19’ i år – som selvfølgelig både udkommer i digital og fysisk form.
I dokumentaren ’Kandis for Livet’ får man et indblik i det særlige forhold, som Johnny og de andre bandmedlemmer har til deres fans.
– At kende vores fans personligt og se deres dedikation har været fantastisk, siger Johnny.
Hvor andre måske foretrækker en vis afstand, giver Johnny gerne en krammer og tager sig tid til at snakke personligt med deres trofaste tilhængere.
– Det er dejligt at komme tæt på publikum, og vi kender mange af dem på fornavn. En af vores trofaste fans hedder Finn Klausen. Han har været med siden 1989 og kommer til 20-25 koncerter om året. Det er altid dejligt at snakke med ham og høre, hvordan det går – og sådan er der mange, fortæller Johnny.
Efter 15 måneder uden arbejde grundet corona, blev Johnny da også rørt over hvor stor efterspørgslen på både Kandis’ musik og ham som solist var. Dette kombineret med bekymringen om en ny nedlukning, fik ham til at tage alt ind. Alt for meget ind. I året efter corona afviklede Kandis og Johnny som solist 286 spillejobs overalt i hele Danmark. Han husker særligt en uge med fire jobs om onsdagen og tre jobs om torsdagen.
– Til sidst var jeg simpelthen træt, træt, træt og mine hænder gjorde så ondt af at spille – det kommer aldrig til at ske igen.
Fra små koncertsteder til Smukfest
Johnny trives bedst både på store og små koncertsteder, hvor han kan have en tæt forbindelse med publikum. Hver ting har sin charme. Men sidste år blev han også overrasket på Smukfest, hvor et ungt publikum skrålede med på alle sangene.
Han mener, at en af grundene til de unges interesse for Kandis skyldes dokumentarfilmen ’Kandis for Livet’, som udkom i 2021. Filmen er blevet brugt i undervisningen og til eksaminer på man- ge folkeskoler og gymnasier, hvilket har skærpet de unges interesse i bandet. Dokumentaren viser, hvordan bandet håndterer livets op- og nedture både på og uden for scenen, og belyser den dedikerede fankultur omkring Kandis.
Sorg, musik og ord
Sidste år oplevede Kandis en dyb sorg, da de mistede deres bassist, Jørgen Hein, til hjernecancer. For Johnny var Jørgen en kær ven.
– Det var utrolig hårdt at se, hvad sådan en frygtelig sygdom hurtigt kan gøre ved et menneske. Dagen før min fødselsdag, den 24. juli i 2022, så min kone Gitte lægehelikopteren flyve ind over byen. I sådan et lille samfund taler vi selvfølgelig om, hvem den skal hente. Dagen efter ringede Jørgen til Johnny for at undskylde for den sene fødselsdagshilsen, men det var altså ham, der blev hentet med helikopteren. På trods af, at Jørgen ikke blev bedre efter operationen, ønskede han stadig at spille med Kandis – hvilket han gjorde i en kort periode.
Johnny føler stadig smerten over ikke at have været til stede ved Jørgens begravelse på grund af en planlagt tur til USA. I stedet måtte Gitte og Johnny deltage via FaceTime.
– Det mest skræmmende var, at det hele gik så hurtigt, reflekterer han.
Kandis har i dag fået en ny og rigtig dygtig bassist, men Johnny mindes altid Jørgen under koncerterne.
– Jeg siger til folk, at vi sammen skal synge sangen ’Hotel Himmel’, hvor en strofe lyder: ’Min kære ven deroppe, der er du, men din stemme, dit smil og dit væsen mangler, vi savner dig nu. Min kære ven deroppe, giv et tegn, så jeg ved, du har ro i dit hjerte, nu fejres stille regn, du er en engel nu, der er du.’
Han oplever, at publikum hurtigt har taget sangen til sig, og beskriver, hvordan der opstår et særligt kærligt fællesskab og en intim stemning, når sangen spilles.
– Vi har haft 34 år sammen fra 1989 til 2023, og det er netop sådanne øjeblikke, hvor vi ser tilbage og værdsætter, hvad vi har opnået. Sangen hjælper med at bringe disse minder frem, så andre også kan forstå det. Forandringer kan virkelig påvirke mennesker, og det har også påvirket os som band, at Jørgen ikke længere er en del af os. Det forandrede alt. Publikum har et bestemt billede af os, især de ældre. De har svært ved forandringer, og de ønsker, at alt skal være som før. Men det er ikke altid muligt, og det må vi alle acceptere. Alligevel er det ikke nemt for nogen, især når der kommer en ny mand ind, og tingene ikke er “som de plejer”.
De to venner havde fulgtes siden musikskolen, men deres veje skiltes i nogle år, da Jørgen valgte at tage en erhvervsuddannelse og arbejde som butiksslagter. Senere vendte han tilbage til Thisted og blev en del af Kandis.
-Ham og jeg har kørt sammen i 34 år ind og ud af Thy og snakket om alt. Vi nød begge god mad og god vin, og brugte timer på at dele vores tunge problemer, om livet i sig selv og de op- og nedture, som vi begge oplevede med vores børn.
Musikken hjælper med at sætte ord på følelser
– Hjemme hos os har vi lært at kunne tale om alt. Livet på godt og ondt har lært mig vigtigheden af at kunne tale med børnene om deres følelser. Man har brug for de samtaler omkring køkkenbordet for at bearbejde alt.
Og netop de følelser som kan være så svære at sætte ord på, har Johnny fået hjælp til gennem musikken.
– Musikken hjælper mig til at sætte ord på følelser og er en slags selvterapi. Der er så mange ting, som man ikke rigtig får sagt til hinanden, når man bor i Thy. Vi er ikke ret gode til at sætte ord på følelser i hverdagen.
For nogle uger siden lavede Johnny en video med entertainer Martin Kanstrup som hedder: ’Thyboer sidder og taler om følelser’ men ’taler’ betyder egentlig, at de bare sidder og kigger ud i luften 3 minutter. Med sangen ’Du betyder mere end du tror’ vil Johnny gerne hjælpe folk med at sætte ord på de svære følelser. I dokumentaren ’Kandis for livet ’ beskriver flere fans, hvordan Kandis musik og Johnny som person giver dem livsglæde, og hjælper dem med at sætte ord på svære følelser.
Brudstykker af ord eller melodier
Johnny beskriver, at hans sange ofte kommer til ham i brudstykker af ord eller melodier. Han fremhæver sangen ’Flyv prinsesse’ som er vokset ud af kærligheden til døtrene Cecilie og Caroline, da de skulle konfirmeres og træde ind i de voksnes rækker.
Han beskriver også, hvordan han en sen nat gik rundt med sin lille søn Nicklas på armen. Nicklas ville ikke sove, men fandt alligevel ro på Johnnys vuggende arm. Johnny begyndt at nynne for sig selv: ’natten er stille, natten er varm… du ligger så lille her på min arm…’
Når ordene eller melodierne drypper, skynder Johnny sig at nedfælde tankerne eller melodien i hans telefon. Han beskriver grinende, hvordan han før mobilen måtte sidde på toilettet med sin guitar og optage melodier i hans pigers Fisher Price-båndoptager.
– Det er vigtigt at få det ned med det samme – ellers er de væk igen.
Fremtiden
Siden Johnny øvede sig med guitaren på drengeværelset, har han spillet over 200 koncerter årligt. Selvom han kunne trække sig tilbage og nyde god rødvin på terrassen, foretrækker han at være aktiv. I dag er han dog bevidst om behovet for at passe bedre på sig selv. Udover musikkarrieren har Johnny investeret i flere projekter, herunder 31 lejemål fordelt i ind- og udland. Derudover elsker han golf, og drømmer om at tage hele familien med på en tur til Australien.
Han har ikke umiddelbart planer om at forlade det vindomsuste Thy for som han siger, der betaler han væsentligt færre parkeringsbøder, undgår køer og kan altid lave drive-in i super- markedet.
En ting er dog sikkert – Johnny vil fortsætte med at sprede glæde gennem sin musik.