Klumme: Et drys af taknemmelighed
Ho ho hooooooooo … Så nåede vi december i et turbulent, voldsomt år fyldt med krig, sorg, søvnløse nætter, utryghed på verdensplan og alt muligt andet umulighed. Et år, hvor det har været svært, nogle gange, at undgå snerten af magtesløshed, følelsen af ikke helt at kunne følge med.
Hvad er op og hvad er ned. Sort og hvidt. Og alle de brogede nuancer ind imellem. Hvem kan vi stole på? Og HVAD kan vi stole på? Pludselig føles en del af vores verden som en antikvitetsbutik med ophørsudsalg midt i en krigszone, omgivet af plattenslagere, hundehoveder og dybt ulykkelige, skræmte sjæle. Og vi har kun vores egen fornuft, mod og vores hjerte til at lede os i de rigtige retninger.
Det har været et år, hvor mange af os har sendt et par ekstra tanker ud i universet i håb om, at nogen derude ville holde hånden over os. Det er i hvertfald sådan, verden har set ud herude på marken. Men vi trækker stadig vejret allesammen.
Det har været et år, hvor jeg har takket Universet hver aften for endnu en dag, og hvor jeg har været fyldt med taknemmelighed, hver eneste morgen, jeg er vågnet igen. Og lige der … i ordet taknemmelighed ligger essensen af, hvad december kan.
Vi har kæmpet os igennem november, der traditionen tro altid varer cirka 4 måneder, og nu er vi endelig landet midt i julegløgg, glimmerguirlander, flæskesteg x 37, æbleskiver, kirsebærsovs og masser af nisser. Og når vi bevæger os skridtet længere ind… forbi og igennem alt glimmer og glitter, julekalorier og gavepapir, forbi den obligatoriske julekalender, en lille smule julestress og alverdens plastikorgier … derinde kan vi finde roen og taknemmeligheden.
Taknemmelighed er vigtig … ikke blot i december, men altid. Den dybe taknemmelige glæde, der ikke kan købes på tilbud i et hysterisk Bilka-katalog. Den taknemmelighed, der favner hele livets smukkeste magi. Kærligheden til livet – både når livet er smukkest, og når livet er allermørkest.
For et par nætter siden slog hele livet knuder i mit hjerte, og jeg havde svært ved at være i min krop … det var svært at trække vejret, der var ren klaustrofobi indeni. Efter en stund befandt jeg mig udenfor i mørket i bar røv, dyne og striktrøje. Bare mig, alverdens forskellige skraldespande og Karlsvognen. Med tårerne trillende, og en vejrtrækning, som var jeg på vej i fødsel, fandt mit blik alle de smukke stjerner, der oplyste den sorte nat. Igennem ulykkelighed og umulighed lyste taknemmeligheden igen over at være i live, og taknemmeligheden over al den kærlighed, der stadig fylder mit hjerte. Roen under stjernerne fandt vej.
Den ro og taknemmelighed er vigtig hele tiden at finde tilbage til. Rigtig mange er verdensmestre til det, men der er også en ganske pæn håndfuld, der glemmer det … specielt i den kommende juletid, og derfor ender med at stå og tude ind i ovnen og ned i sovsen den 24. december. Det umulige forventningspres og stress sniger sig ind, som den iskolde novembertåge, og saboterer al den ihærdige julelykke, der ellers skulle fylde allermest.
Træk vejret og stop op. Kys din hund, din kæreste, dine børn på snuden og ret blikket op imod stjernerne. Der ligger hele magien. Magien er der … altid. Men for mange er julen også en ubarm- hjertig hård tid, hvor magi måske ikke ligefrem står med store neonbogstaver og lyser klart i mørket. Det er den tid, hvor sårbarheden lyser klarest, og mange vælger at småløbe ned gennem
gågaden med mentale skyklapper og solbriller på. Den tid hvor sorg, hjælpeløshed, ensomhed og mørke tanker står i skærende kontrast til forventningens glæde, og livet måske føles lidt som H.C.Andersens „Den lille Pige med svovlstikkerne“. Når hele verden vender forkert, når sorg og mørke fylder mest, så er der ikke plads til at råbe om hjælp… så er det kun en daglig kamp om tavs overlevelse. Men hvis man magter det, så træk vejret ekstra dybt og find stjernerne.
For … ovenover alting stråler både stjerner og Moder Sol. Vi er selv med til at skabe den virkelighed, vi ønsker. Med smil, kærlighed og taknemmelig glæde. Jeg er umulig optimist, selv når alt vælter… og jeg tror på, vi kan skabe et nyt smukt år. Jeg tror på, at 2024 vil os det godt. Vi skal bare sende nok kraftfulde, smukke, vidunderlige, medmenneskelige energier ud i universet, så får vi dem tifold tilbage.
Rigtig smuk, varm Jul & Et berigende, lykkeligt nyt År.
Aller kærligst Josefine
