Traditionen tro afholder Lindholm Bokseklub og AK Jyden julestævne på Studenterhuset
I år stiller Lindholm Bokseklub og AK Jyden med en samlet langside af boksere, der skal møde boksere fra de øvrige danske klubber og venskabsklubben AIK Lund fra Norge. Studenterhuset på Gammeltorv i Aalborg danner ramme om julestævnet, som afholdes fredag den 16. december 2022 kl. 19.30 Stævnet starter kl. 19.30 (dørene åbnes kl. 18.30).
”Udgangspunktet for dette års julestævnet er, at Lindholm Bokseklub og AK Jyden stiller med et samlet hjemmehold.
Lindholm Bokseklub og AK Jyden stiller med vores bedste og stærkeste boksere – herunder enkelte debutanter. Det bliver et brag af et julestævne, hvor kampprogrammet er fyldt med gode og spændende kampe, som altid skaber en intens og festlig stemning blandt publikum.”
– René Sørensen, formand for Lindholm Bokseklub
Ved julestævet deltager Lindholm Bokseklubs nye talent Lucas Runge Salling, der har fået en god start på boksekarrieren som vinder af Hancock Box Cup 2022 i let weltervægt. Derudover stiller Lindholm Bokseklub med den rutinerede Mathias Høyer Christensen, som nu bokser i let mellemvægt. AK Jydens William Watson er trods sin unge alder godt på vej til at sætte et flot aftryk i dansk amatør boksning, idet han vandt guld ved de Danske Mesterskaber 2022.
Praktisk info:
Studenterhuset på Gammeltorv i Aalborg danner ramme om julestævnet, som afholdes fredag den 16. december 2022 kl. 19.30.
Dørene åbnes kl. 18.30, hvor DJ Yagci starter musikken og baren åbner for salg.
Billetsalg ved indgangen.
Kampprogrammet offentliggøres på klubbernes officielle Facebooksider.