Skip to main content

Tag: Star Wars

Verdenskendt Star Wars-symfoniorkester eksklusivt i Musikkens Hus

Den 6. april slår Musikkens Hus dørene op til den tredje koncert i deres unikke klassiske program i foråret 2022. Denne gang er det London Symphony Orchestra, der besøger det nordjyske koncerthus. Orkesteret er særligt kendt som leverandør af filmmusik til store Hollywood-film og har i løbet af sin levetid indspillet mere end 200 soundtracks til biograffilm – herunder også de populære John Williams-kompositioner til Georg Lucas’ Star Wars-film. Det er dog ikke filmklassikere, der bliver spillet denne gang. Til gengæld kan publikum se frem til en storslået koncert med en hyldest til den danske dirigent og komponist, Carl Nielsen.

Orkesteret, der har eksisteret siden 1904, er grundlagt af nogle af Londons fineste musikere og har siden sin oprindelse været ejet af musikerne selv, hvilket også gør oplevelsen til noget helt særligt. London Symphony Orchestra er nemlig et fællesprojekt med kunstnerisk ejerskab, hvorfor de 95 musikere altid har kvaliteten af musikken i centrum.

Når orkesteret lægger vejen forbi Musikkens Hus bliver det blandt andet med en særlig hyldest til den danske komponist og dirigent, Carl Nielsen. Koncerten i Musikkens Hus er desuden den eneste mulighed publikum har for at opleve det storslået orkester i 2022 indenfor landets grænser.

Filmmusikkens pionererDa London Symphony Orchestra startede med at indspille storslået musik til film og forestillinger, var det første gang, at et orkester af denne kaliber påtog sig den rolle. Førhen var filmmusik nemlig blevet indspillet af små bands og grupper, der fremførte temasange og korte stykker baggrundsmusik.

Med ét blev filmmusikkens ændret for altid – ikke kun i Storbritannien, men også rundt om i verden. Indtil da var filmmusikken nemlig blevet betragtet som en lav kunstform.

Foruden Star Wars-serien har London Symphony Orchestra sidenhen indspillet musikken til blandt andet Superman: The Movie fra 1978 og Steven Spielbergs Indiana Jones-klassiker Raiders of the Lost Ark.

Grammyvindende gæstedirigent og lysende pianisttalent med på scenen
Sammen med det verdensberømte orkester kan publikum glæde sig til at opleve den elleve gange Grammy-vindende dirigent, Michael Tilson Thomas, og det lysende pianisttalent, Yuja Wang, der er udråbt som en af de bedste unge pianister i verden.

Michael Tilson Thomas har tidligere været gæstedirigent for London Symphony Orchestra og er fortsat i et tæt samarbejde med ensemblet som æresdirigent. Derudover er Tilson Thomas også musikchef for the San Francisco Symphony samt grundlægger af og kreativ direktør for The New World Symphony.

Foruden de mange Grammy-priser er han også blevet hædret som America’s Musician of the Year og Conductor of the Year.

Yuja Wang sad for første gang ved klaveret som 6-årig, og hun er som den yngste nogensinde optaget på Mount Royal Conservatory i Canada. I 2001 blev hun desuden udpeget som Steinway Artist, og året efter blev hun tilbudt en plads på det prestigefyldte Curtis Institute of Music i Philadelphia i USA.

London Symphony Orchestra besøger Musikkens Hus i Aalborg den 6. april 2022. Koncerten finder sted i Koncertsalen og starter kl. 19.30. Den varer 110 minutter inkl. pause og billetter kan købes her.  

Filmanmeldelse: Star Wars Episode VIII – The Last Jedi (2017)

Siden Star Wars havde premiere i sidste uge, så har den virkelig formået at skabe røre i andedammen. De fleste anmeldere var nærmest overstrømmende positive, mens mange hardcore fans dømte filmen som en af de værste i serien. Den har, mildt sagt, delt vandene mellem to lejre, der enten elsker eller hader den.

Da den første Star Wars havde premiere tilbage i 1977, var der nok ikke mange der havde spået hvor stort et fænomen den ville blive. 40 år efter er der ni film (inklusiv Rouge One) og mange flere på vej. De har fans i alle aldre og hvert år bliver der afholdt kæmpestore Star Wars konferencer i det meste af den vestlige verden, der trækker tusindvis af publikummer.

Den nyeste film i rækken er nummer to i en ny trilogi, der følger heltene Poe, Rey og Finn, mens de kæmper imod den onde First Order. Rey har opsporet Luke Skywalker på en øde ø, hvor hun ville have hans hjælp til at tøjle den kraft, der vokser i hende. I mens forsøger resten af modstandsbevægelsen at flygte fra The First Order, der ledes af den grumme Snoke og hans lærling, Kylo Ren.

Enhver ny Star Wars-film vil aldrig kunne tilfredsstille alle fans. Mens den foregående The Force Awakens (2015) havde mange referencer til den første trilogi, så bevæger denne sig ned af nye veje og bringer mytologien videre. Som filmen antyder, så er Jedi-ordenen i fare for at uddø med Luke Skywalker som værende den sidste. Det fører til et spændende tema om godt og ondt og at det hele måske ikke er så sort og hvidt. Kylo Ren er i den henseende  en interessant skurk, da han også er fyldt med konflikter. Mens man tidligere var enten ond eller god, så er billedet nu lidt mere mudret.

Blandt tunge overvejelser om fortid vs. fremtid og det gode vs. det onde, så er der blevet plads til en god portion humor, der bringer minder om de første film. Det klæder i den grad universet, der er allerværst, når det tager sig selv for alvorligt (bare se episode 1 og 2).

Kort sagt, så er The Last Jedi alt hvad jeg kunne ønske mig af en Star Wars-film. Den er medrivende og jeg var grebet lige fra da første tone af det ikoniske soundtrack lød. Rey, Finn og Poe er værdige arvtagere til den originale trio, som tager deres afsked i disse film. Det bliver jo desværre også til en afsked med Carrie Fischer (Leia), der desværre døde sidste år, men denne film gør hende ære.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev