Tag: sport

Den rigtige balance

Skrevet af adminittp d. 24. april 2023. Uploaded i Kultur, Livsstil, Samfund & Erhverv, Sport.

Som håndboldspiller har Kristina Bille været med helt i toppen af eliten, og kan blandt andet skrive 100 kampe for det danske landshold på cv’et. Men harpiksen blev lagt på hylden i 2016, hvor hun valgte at stoppe sin aktive sportskarriere. Kristina har dog ikke helt sluppet håndbolden, og er nu agent for mange af Danmarks bedste spillere

Da Kristina Bille voksede op i Hvalpsund, var det ikke med en drøm om at leve af håndbolden, selvom talentet hurtigt viste sig. Som en del af en større søskendeflok var det oplagt at Kristina også var med i hallen, når hendes ældre søskende skulle til håndbold. Hun startede selv som fire-femårig og blev hurtig fanget af sporten.

– Vi var en god flok i min årgang og jeg syntes, det var sjovt at bruge min krop. Det var rigtig sjovt med de slåskampe, som man har i håndbolden, og at man måtte gå lidt til hinanden, smiler Kristina.

En ny verden

Det hurtige spil og legen med bolden faldt hende naturligt, men hun blev alligevel overrasket, da Ulrik Wilbek, der var træner i Viborg på det tidspunkt, kom hen efter en træningskamp og opfordrede hende til at komme til træning i Viborg.

– Jeg kiggede bare på ham med store øjne, og sagde ’Nej det tror jeg ikke,’ griner Kristina.

Som femtenårig var Kristina til udtagelse til ungdomslandsholdet, som indtil da ikke var noget, der havde været på hendes radar.

– Jeg havde ikke nogen i min omgangskreds, som på den måde havde dyrket det professionelle sportsliv, så det var ikke noget, der havde fyldt for mig. Jeg tænkte mere, ’Ej, hvad er det nu for noget og skal man så til at være væk hjemmefra en gang imellem?’ Det syntes jeg, var noget lidt noget skørt noget, kan jeg huske.

Men Kristinas konkurrencementalitet viste sig tydeligt, og hun blev den første fra ungdomslandsholdet, der gik direkte ind på A-landsholdet. Hun lyder næsten selv overrasket, når hun med et glimt i øjet fortæller om den stille og rolige tilgang man havde til håndbolden i Hvalpsund, der var langt fra det høje ambitionsniveau på ungdomslandsholdet.

Mens Kristina gik på efterskole, fulgte hun Ulrik Wilbeks opfordring og skiftede klub til Viborg. Året efter flyttede hun selv til Viborg, og bemærker med et grin, at det måske var lidt tidligt at flytte hjemmefra som 16-årig, når man egentlig altid kun havde spillet håndbold for sjov.

– Jeg var ikke en, der sad og så slutrunderne på fjernsynet. Men da jeg kom ind i det, så syntes jeg alligevel, at det var vildt spændende. Det var så nyt, og der var en stor verden derude, som jeg ikke kendte. For mig har det altid handlet meget mere om at udvikle mig selv som spiller og se, hvad jeg kunne nå, end det der med at kunne skrive noget på sit CV og gøre det til en karriere. Det tror jeg aldrig nogensinde, jeg havde forestillet mig. Jeg er en person, der går meget med go with the flow, så på den måde har det været helt naturligt og vejen er jo bare blevet banet for mig. Min bror siger altid: ’Du er altid så heldig. Du træffer ikke nogen beslutninger. Du gør bare tingene og så dumper de ned i hånden på dig,’ griner Kristina, der dog ikke helt er enig i brorens betragtning.

– Jeg mener jo stadig, at jeg har knoklet for tingene. Jeg lader det bare komme, som det kommer, og så lader jeg mig ikke gå på af det, hvis det ikke sker.

– I 2004 kom jeg på A-landsholdet for første gang, da jeg var jeg omkring 18 år. Jeg har spillet i Viborg Håndboldklub som professionel, hvor jeg tog turen videre til Aalborg DH. Så har jeg 4 slut- runder på CV‘et med nogle år imellem. Jeg havde en i 2005 og i 2006, og så skal vi faktisk helt hen til 2011 og ’12, før jeg spillede en slutrunde igen. I mellemtiden spillede jeg i Viborg, hvor jeg startede, og tog så til Aalborg DH. Aalborg DH sprang rammer for dansk håndbold og viste man kunne fylde Gigantium, lave store events omkring håndboldkampe og hente store danske og udenlandske profiler Jeg har altid ment, at det var kvinderne, der byggede herrerne op, og det er også lidt er kvindeholdets skyld, at Aalborg Håndbold er så gode, som de er i dag, griner Kristina Bille.

– Så tog jeg turen videre til Krim Ljubljana, som en af de første, og måske endda den første damespiller, som tog til Østeuropa for at spille håndbold. Jeg har altid været me- get fascineret af de østeuropæiske lande i forhold til udvikling af håndbold – hvad var de gjorde, hvordan de trænede og mentaliteten. Så tog jeg videre til Larvik håndboldklub, som var noget helt andet og en anden boldgade, som mindede meget mere om den danske. Men de havde også en rigtig god kultur, som jeg gerne ville opleve og være en del af.

Viljestyrke og fællesskab

Det er ikke kun Kristina Billes talent for håndbold, der har været afgørende i hendes sportskarriere. Hun peger selv på viljestyrken, som det der har haft størst betydning for hende på banen.

– Jeg tror, der er mange, der har et meget større håndboldtalent. Men den vilje og mentalitet, som jeg har haft, har også båret mig rigtig langt, fordi træneren har altid vidst, at om jeg havde brændt tre skud i en kamp, så kunne han stadig lade mig spille, fordi jeg sagtens kunne få det fjerde, femte og sjette. Når jeg løb over midterlinjen på banen, så var det en ny bold og en ny tur. På den måde var jeg god til at ’glemme’, men det var helt bevidst valg, fordi det altid handlede om det næste. Man kunne aldrig gøre ved, hvad man havde gjort på en bane. Det kan du ikke ændre på, men du kan gå ind og gøre det bedre næste gang, du får bolden.

Det er ikke kun spillet på banen, der har været drivkraften for Kristina.

– Jeg elsker at være i omklædningsrummet, og det var noget af det allersværeste, dengang jeg stoppede. Men det er noget af det, jeg prøver at genfinde andre steder. For eksempel dyrker jeg lidt crossfit, og der finder jeg også det sociale fællesskab. Det, du har i et omklædningsrum, kan du ikke få nogen steder. Du kan ikke få det i en venindegruppe, fordi det er så specielt og unikt, det man har på et hold.

Det er også forholdet til holdkammeraterne, der har en central plads i de øjeblikke i karrieren, der har haft størst betydning for Kristina.

– Jeg har jo spillet semifinale og vundet Champions League for eksempel, og det har været rigtig, rigtig stort, men noget af det, der står klarest for mig, er faktisk min tid i Aalborg DH. Der spil-ede vi inde i is-arenaen på et tidspunkt, hvor jeg altid siger, at vi vandt DM-sølv. Det var bare et stort øjeblik, fordi det var så unikt og vi havde så mange mennesker ind i arenaen. Det var nyt for dansk kvindehåndbold.

Selvfølgelig er det også oplevelser, som den første slutrunde i Rusland i 2005, men det er ikke kun de øjeblikke, der skinner klarest for Kristina.

– Det kan lige så vel også være i en lillebitte hal til en pokalkamp mod et 2. divisionshold, som har sat sit aftryk. For mig handlede det ikke altid om, at det skulle være det største af det største, men det er lige så meget følelsen, man får, mens man er i det, som jeg mindes. Nogle gange kan det jo være, at man lykkedes med et vip eller en aflevering, som man har gået og trænet på i rigtig lang tid, men det kan også være en holdkammerat, som præsterer et eller andet, hvor man bare er så glad på vedkommendes vegne. Det er jo også nogle af de ting, som sporten kan.

Det nye kapitel

Kristina fornemmede, at afslutningen på karrieren nærmede sig, da hun kunne mærke, at det ikke mere var sjovt at komme til træning. Hun tog et par år mere på håndboldbanen inden hun helt trak sig og stillede skoene permanent på hylden. Det skete, da hun fik et jobtilbud om at blive sportsagent, som var svært at sige nej til, fra det firma, som hun selv står i spidsen for i dag.

– Så tænkte jeg, at det var måske det, og jeg tog en snak med det pågældende firma, som er et agentur. Jeg havde faktisk tilbud fra flere klubber, som ønskede at skrive kontrakt, men jeg var helt afklaret. Efterfølgende har jeg mange gange tænkt, hvorfor jeg ikke tog en sidste gang på håndboldbanen. Men omvendt, så var jeg jo heller ikke der, hvor jeg er i dag i forhold til den virksomhed, jeg driver.

Kristinas virksomhed hedder Best Way Mangement og hun ejer den ene halvdel, mens hendes partner, Rasmus Skram, der har en fortid i herrehåndbold, ejer den anden halvdel. I øjeblikket er de godt i gang med at implementere et nyt ben i forretningen, hvor de vil få virksomheder til at se potentialet i at bruge idrætsstjerner som ambassadører.

– I de første 6-7 år af min karriere som agent, har det været det traditionelle, altså der har det været management, transfer, og at pleje og passe mit netværk. Sammen med min partner har jeg kørt Frankrig, Tyskland, og noget af Ungarn rundt for simpelthen at komme ud og mødes med de her klubber, så vi kunne vise vores ansigt, få skabt det gode netværk og for at få bygget virksomheden op. Det har været en sindssygt spændende rejse. Så kom corona, hvor vi ikke kunne rejse så meget. Derfor begyndte vi at snakke om, hvordan kan vi kunne udvikle virksomheden. Hvordan kan vi lave den bedre? Hvordan vi lave det mere attraktivt? Hvordan kan vi for eksempel gøre, at vi heller ikke bliver sårbare? Fordi det kan jo også være på et tidspunkt, at man mister interessen, for bare at være agent. Det tror jeg aldrig, vi gør, griner Kristina.

– Vi drømmer om at skabe et stort sportshus, hvor man kan repræsentere atleter på kryds og tværs af hinanden. Det kan både være det økonomiske, det finansielle, og det kommercielle.

En stor del af Kristinas arbejde er at rådgive spillerne, og her trækker hun ofte på egne erfaringer.

– Det er der, hvor man hele tiden skal tage udgangspunkt i den enkelte atlet. Så jeg kan egentlig ikke sidde og rådgive to på fuldstændig samme måde, fordi de er to vidt forskellige mennesker og de har forskellige drømme og ambitioner med deres håndboldkarriere. Der er det rigtig vigtigt, at jeg går ind og bruger mange af mine erfaringer, fordi jeg ved godt, at når du sidder i Østeuropa, og det er blevet oktober, hvor det er mørkt og koldt udenfor, så er det ikke sjovt. Så vil man hellere tilbage til Danmark, men det er en fase, som man skal igennem. Jeg ved også, hvordan det er at blive vraget til landsholdet. Det er heller ikke sjovt, men jeg ved omvendt også, hvor sjovt det er, når man så scorer, når man bliver valgt til landsholdet, og når man vinder medaljer.

Det er vigtigt for Kristina, at hun kender de spillere, som hun repræsenterer.

– Jeg vil faktisk sige, at selve forhandlingen er en lille del mit job. For mig er det lige så vigtigt at være tæt på spillerne, for når jeg går ind i forhandlingssituationerne, ved jeg, hvad de ønsker. På den måde kan jeg have spilleren lidt mere på sidelinjen, fordi jeg ved, at jeg kan skabe den ramme, som spilleren er tilfreds med, de kun skal have fokus på at spille på banen. Det er vigtigt at sige, at man som spiller hos os, kun skal have fuld fokus på sin sport. Vi sørger for, at vedkommende ikke snubler. Er der nogle ting, man har problemer med, så står vi klar til at hjælpe. Enten kan vi selv, eller så har vi nogen i vores netværk, der kan.

Den berømte balance

På trods af, at Kristina har fuld fart på karrieren, har hun og hendes mand fundet en balance mellem arbejde og familieliv.

– Vi har fundet en rigtig god løsning. Jeg har en mand, som er rigtig god med børnene og altid har været meget til stede med dem. Og så har vi altid prioriteret, at når vi fik børn, så er det noget af det vigtigste i vores liv, fastslår Kristina.

– Jeg elsker at have rigtig mange bolde i luften, og det har vi egentlig altid jongleret rigtig godt med familielivet og med børnene. Vores børn har været vant til at komme med ud, men de har også haft rigtig meget tid derhjemme med meget nærvær. Jeg føler et eller andet sted, at vi er så privilegerede. Vores børn er ikke børn, som er i institution hele tiden. Det er også det, det her job kan, fordi jeg kan sagtens sidde om natten eller om aftenen og få læst nogle kontrakter igennem eller få lavet nogle af de ting, som jeg skal.

Kristina og Jakob har to børn, der er født i ’14 og ’18, som begge viser interesse for den sport både mor og far har spillet på højt plan.

– Den mindste, Vester på 4 år, er helt vild med sport selv og begynder også at se det i fjernsynet, men jeg er helt sikker på i løbet af det næste år, og det kan man også fornemme i børnehaven, at det er der, den kommer, den virkelig store interesse. Han er begyndt med at spille og kan godt lide det, og han er begyndt at spørge om, hvad de hedder og hvad der står på trøjerne, så der er i gang med at ske noget med interessen. Vilde spiller håndbold selv, men jeg tror egentlig, at hun bare er i en fase. Hun vil gerne lege og pynte sig pænt, og hun er begyndt at synes, at det er rigtig sjovt at spille håndbold. Men vi kommer ikke til at tvinge vores børn til noget. De skal gøre det, fordi de har lyst til at gøre det. Men vi synes, der er rigtig god dannelse i holdsport og der er vi jo også farvede begge to.

Kristina Bille har mange rejsedage i forbindelse med hendes virksomhed, hvor hun savner familien.

– Det er klart, at det ikke altid sjovt på femtedagen, når jeg er væk. Jeg savner mine børn, men jeg synes jo også bare, det er sundt nogle gange at savne dem.

Kristina kan godt mærke, at hun har taget et valg, der ikke er så almindeligt, og det har medført godmodigt drilleri i vennegruppen.

– Alle mine venner kommenterer på det og min mand blev kaldt AF – altså alenefar, griner Kristina.

– Det skulle lige have været modsat, og hvis jeg er alene hjemme en aften, så bliver jeg da ikke kaldt AM – alenemor. Så er det bare på sin plads. Det er primært vores fælles venner, der driller, men det har jo også rygtet sig blandt andre, jeg kender, at min mand har fået øgenavnet AF, men det tager jeg bare med et stort smil.

Jagten på medaljerne

Skrevet af adminittp d. 20. februar 2023. Uploaded i Livsstil.

Elitesvømmer Helena Rosendahl Bach har en stor drøm. Hun drømmer om at stå til OL med en medalje om halsen og gøre hele Danmark stolt. Til OL i Tokyo i 2021 nåede hun til semifinalen og fik en 12. Plads, men med efterfølgende to EM-sølvmedaljer går hun nu fremtiden i møde sulten efter endnu mere metal

Duften af klor, lyden af brusende vand og våde tæer på klinkerne. Skansen i Nørresundby er blevet Helena Rosendahl Bachs nye habitat, hvor hun ti gange om ugen springer i vandet og svømmer bassinets længde, mens hun ser bassinbunden forsvinde under hende.

Siden august 2021 har elitesvømmeren skiftet Holstebro i Vestjylland ud med Aalborg, hvor hun er blevet en del af Aalborg Svømmeklub. Nu træner hun to timer ad gangen i Skansen, og selvom svømmetræningen til tider kan være hård, så er det tanken om målet, der driver den 22-årige til at fortsætte.

– Selvom jeg ligger og sveder i vandet og har det hårdt, kan jeg næsten få kuldegysninger, når jeg lige minder mig selv om, at det er dét her, jeg vil. Jeg er god til at visualisere nogle vilde øjeblikke og nogle gode medaljer, som jeg kan vinde.

Helena smiler. Det er nemlig medaljerne, der, siden hun var ni år gammel, har givet blod på tanden.

Smag for at vinde

Svømningen startede, som hos mange af os andre, ved, at forældrene gerne ville kunne lade ungerne bade trygt i poolen på sommerferierne. Derfor trådte Helena ind i Holstebro Svømme- Club som seksårig, og ingen havde alligevel troet, at en vaskeægte vandhund nu ville vise sig.

– Jeg har aldrig været god med en bold, og så har jeg gået til gymnastik og akrobatik, men svømningen kunne jeg virkelig godt lide. Jeg blev bare bidt af det, for det kunne jeg egentligt godt finde ud af,” fortæller hun beskedent.

I svømmehallen i Holstebro fik hun en masse gode veninder. Men hun fandt også en målrettethed og en vilje, da hun begyndte at træde op på sejrsskamlen foran kammeraterne.

– Jeg begyndte allerede til konkurrencer, da jeg var omkring ni år. Det var bare fedt at vinde medaljer, og det kan man jo netop i svømning, som har så mange forskellige discipliner. Man kan godt få høstet en masse medaljer i løbet af en weekend med stævne, og det er jo vildt fedt, når man ikke er så gammel.

I 2015 kom Helena med på juniorlandsholdet, hvor hun for alvor blev bidt af svømningen. Når hun ser tilbage på den tid, var de tre år på holdet mest en leg, men de gav hende også troen på, at hun kunne tage springet videre som seniorsvømmer på ’det rigtige landshold’. Som 17-årig trak hun så i svømmehætten med Dannebrog på siden og drømte nu om EM, VM og ikke mindst OL.

De fem ringe

Helena sidder på kanten af bassinet i Skansen. På anklen vidner de tatoverede fem små ringe om, at den unge svømmers drøm allerede få år efter er blevet til det hidtil stolteste øjeblik i sports-karrieren.

I sommeren 2021 drog hun nemlig til Japan og deltog i OL i Tokyo, efter at have kvalificeret sig til et stævne 15 uger forinden. I Tokyo stod hun side om side med store svømmestjerner, og her skulle den vestjyske svømmer repræsentere Danmarks farver.

Hun svømmede to distancer, hvor hun i 1500 meter fri præsterede sin anden bedste personlige tid på 16.29,56 minutter. Svømmerens bedste tid præsterede hun til OL-kvalifikationen i Sverige på 16.26,63. Til OL blev det til en 25. plads i den lange distance. I den anden disciplin i Tokyo, 200 meter butterfly, nåede Helena semifinalen, hvor hun svømmede sig til en flot 12. plads i tiden 02.10,05.

– Når man ser tilbage på det, klarede jeg mig ganske fint. Men lige i øjeblikket var jeg lidt skuffet, for jeg havde håbet på, at jeg ville svømme hurtigere, end jeg nogensinde havde gjort før. Det formåede jeg ikke helt. siger hun og tilføjer:

– Men jeg vil gerne i finalen næste gang. Det skal være endnu vildere, og det er det, jeg går efter.

For svømmeren var OL en stor oplevelse, og hun fik hurtigt vendt skuffelsen til ny motivation.

– Jeg vidste, at OL ikke var endestationen for mig. Det var egentligt ikke svært at komme videre, for det gav mig bare mere blod på tanden. Nu har jeg prøvet det. Det var vildt fedt, og det skal jeg igen, siger hun målrettet.

Metallet i hus

Helena Rosendahl Bach var hurtigt klar igen oven på OL, og der gik ikke mange måneder før hun fik sin første EM-medalje i hus som seniorsvømmer. Allerede i november 2021 svømmede hun sig til en sølvmedalje i 200 meter butterfly ved EM i Kazan i Rusland.

– Det var et godt skridt efter OL-oplevelsen. Jeg bliver mere og mere tryg, jo flere gange jeg ’optræder’ på den store svømme- scene. I starten var man meget ny, og det var nogle store navne, man stod overfor, hvor man kunne godt blive lidt star-struck. Nu har jeg vænnet mig mere til det, og jeg synes bare, det er fedt at træde ind i en svømmehal og repræsentere Danmark i røde og hvide farver, fortæller hun.

I sommeren 2022 fløj hun til Rom, hvor hun deltog i endnu et europamesterskab. Her foregik svømningen udendørs, og oppe på tilskuerrækkerne stod hendes familie, venner og kæreste, som havde benyttet lejligheden til at se elitesvømmeren i aktion, nu hvor svømningen foregik forholdsvis tæt på Danmark. Der var lidt pres på, husker Helena.- Det kan godt kilde ekstra meget i maven, når jeg står ude bagved, og jeg ved, at jeg skal ind og svømme en finale, som jeg har trænet op til i lang tid. Men jeg er også god til at nyde det.

Selvom der var ekstra mange nerver på med familien på tilskuerrækkerne, overgik Helena sine tidligere præstationer i 200 meter butterfly, hvor hun var over et halvt sekund bedre end sit hidtil personligt bedste, og hun svømmede sig til endnu en EM- sølvmedalje.

– Det øjeblik, hvor man sætter hånden i væggen, kigger op og ser sin placering; det er en vanvittig følelse. Der strømmer så meget lykke gennem kroppen, og man er helt oppe og køre. Det gør al træning værd.

– Så kunne jeg lige vinke op, og så sad min mor og far, mine venner og min kæreste bare lige der. Det er vildt fedt, at de også er med til, når det lykkes, for de ved jo, hvor lang tid jeg bruger på det, og hvor meget det betyder for mig.

Til- og fravalg

Med endnu en EM-sølvmedalje om halsen kunne Helena sammen med sin familie, venner og kæreste tage et par velfortjente fridage i Rom og se nogle seværdigheder. Hun sætter stor pris på at rejse rundt med sin sport, hvor hun lander steder, som hun ellers aldrig selv ville være kommet til. Men med den højtprioriterede elitesport er der selvfølgelig også ting, som Helena må vælge fra derhjemme, når hun forfølger sine drømme ude i verdenen.

– Det handler jo om fravalg og tilvalg. Så kan det være, at min farfar holder fødselsdag, mens jeg er til stævne eller på træningslejr, men sådan er det jo bare.

Svømning har fyldt i størstedelen af Helenas liv, og derfor har hun altid måtte navigere i at være med til noget og gå glip af noget andet.

– Der er nogle ting, som bliver valgt fra, hvis jeg er på den anden side af Jorden, men jeg føler mig samtidigt vildt privilegeret over, at jeg kan få lov til at rejse så meget, som jeg gør, og få alle de oplevelser, som jeg har. Jeg går ikke glip af noget, men jeg får nogle andre oplevelser, fortæller elitesvømmeren.

Fællesskab i vand og på land

En af de helt store oplevelser var, da Helena gik fuldtid med sin svømning efter handelsgymnasiet. Her tog hun et sabbatår for at deltage i International Swimming League, som hun sammenligner med fod- boldens Champions League.

Her var hun med på det europæiske hold Energy Standards sammen med knap 30 andre eli- tesvømmere, hvoraf flere havde OL-medaljer med i bagagen.

– Vi gik hen og vandt, så jeg var med på et vildt fedt hold med nogle af de allerstørste sportsstjerner, siger hun begejstret.

Nu er hun tilbage, hvor hun svømmer alene til stævnerne, og hvor de andre svømmere i vandet er konkurrenter. Men i snakken med Helena er det også tydeligt, at selvom svømning som oftest er en sport med personlige rekorder og individuelle sejrer, når elitesvømmerne er i bassinet, så findes et fællesskab blandt dem, når de er på land.

Det er et helt unikt bånd, som svømmerne har imellem sig. De deler den samme hverdag i svømmehallen og deler oplevelser på træningslejre og til stævner, hvor de rejser sammen, bor sammen og hepper på hinanden.

– Det er helt vildt så mange venskaber, jeg har fået gennem min sport. Det er helt klart nogle af mine bedste venner, som jeg har mødt på landsholdet. Man er der for hinanden gennem op- og nedture, hvor vi lærer meget om hinanden. Det er noget helt specielt, fortæller hun.

En bachelor i syne

Men for Helena er det vigtigt ikke at fyldehele sin verden med svømning. Da hun flyttede fra Holstebro til Aalborg kort tid efter sin OL-semifinale i 2021, valgte hun at begynde på Aalborg Universitet. Det var både fordi, hun elsker at sidde på skolebænken, men hun er også overbevist om, at det er sundt at putte noget andet end svømmesporten ind i sin hverdag.

– Det er også fedt, at jeg kan se nogle andre mennesker i hverdagen og få nogle andre veninder i Aalborg. Jeg håber faktisk på, at det er med til at gøre mig til en endnu bedre svømmer, at jeg også har noget andet ved siden af. Det er selvfølgelig på et lavere niveau end for andre, for jeg vil gerne gøre begge ting på én gang, men jeg vil jo heller ikke brænde ud, fortæller hun.

Helena læser på bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi (HA) på AAU, men fordi svømmetræningen tager over 20 timer i ugen af elitesvømmerens tid, studerer hun ikke på fuldtid. Her hjælper Nordjysk Elitesport med at kombinere sport og uddannelse og tilrettelægge undervisning med træning, så det giver mening i forhold til Helenas sportskarriere.

Normalt ville bacheloruddannelsen tage tre år, men Helena forventer, at hun kommer til at bruge fire eller fem år på det. Men det gør ikke noget, for hun er opsat på at komme i mål med begge dele, mens svømningen stadig vil være førsteprioriteten.

– Jeg synes, at HA (red.: erhvervsøkonomi) er en meget bred uddannelse, som åbner op for mange muligheder. Jeg har ingen planer om, hvor det skal bære mig hen til, men jeg elsker tal, og jeg elsker også at gå i skole. Så jeg synes, at det er fedt at have den mulighed ved siden af, siger hun.

– Det er tydeligt, at et liv efter svømningen ikke fylder i den 22-årige elitesvømmers tanker. Hun forventer ikke at pensionere sig fra svømmesporten de næste otte år, og derfor har hun god grund til at drømme og arbejde benhårdt for at opnå sine mål.

Drømmen om guldet

I december 2022 svømmede Helena Rosendahl Bach til verdens- mesterskabet i den australske storby Melbourne. Her svømmede hun sig til en flot fjerdeplads i 200 meter butterfly i tiden 02.04,41 sekunder, hvor hun ikke blot slog sin egen personlige rekord, men også slog den nationale rekord på distancen.

– Det var fedt! Det var også et skridt på vejen til at opnå de helt gode resultater i fremtiden, siger elitesvømmeren om VM i Australien.

Med to EM-sølvmedaljer i rygsækken og en fjerdeplads til VM går svømmeren nu fremtidens konkurrencer i møde med oprejst pande.

– Nu har jeg vundet to EM-sølv, så det næste må jo være EM-guld. Så skal jeg have en VM-medalje, og så må vi se, om jeg får en OL-medalje på sigt, smiler hun.

– Det er jo svært at sige, om jeg når det, men det virker ikke som en kæmpe mundfuld, hvis jeg ’bare’ tager ét skridt ad gangen. Jeg drømmer om at være blandt verdens bedste, komme i en OL-finale og jeg vil da gerne have en OL-medalje, men nu må vi se, afslutter Helena Rosendahl Bach.

Næste sommer-OL afholdes i Paris 2024, hvor kvalifikationstiderne skal være opnået mellem 1. marts 2023 og 23. juni 2024 – og efter snakken med Helena Rosendahl Bach tyder det på, at der er god grund til at holde øje med elitesvømmeren fra Aalborg Svømmeklub.

H.K.H. Kronprins Frederik deltager i Made in Himmerland

Skrevet af adminittp d. 1. september 2022. Uploaded i Kultur, Livsstil, Sport.

H.K.H. Kronprins Frederik lå i dag vejen forbi Made in Himmerland, som er en del af golfturningen DP World Tour. Kronprinsen deltager selv ved årets Made in Himmerland Pro Am sammen med holdkammerater Tom Kristensen, Jacob Brunsborg og Thomas Bjørn, hvor han kl. 09.10 slog ud fra hul 1.

Vi var med ved 1. hul og har samlet et billedgalleri fra turneringens start.

Oplev herrelandsholdet fire steder i Danmark til foråret

Skrevet af adminittp d. 27. januar 2022. Uploaded i Kultur.

De danske håndboldherrer kan allerede til foråret opleves på dansk grund, når Nikolaj Jacobsens tropper til marts spiller Norlys Golden League i Aalborg, Herning og Aarhus. En måned senere går turen til København, hvor endnu en landskamp spilles.

EM er i fuld gang for Håndboldherrerne, og hvorvidt titlen som Europas bedste skal tilskrives Nikolaj Jakobsen og Co., må vi endnu vente lidt med at finde svaret på. Men indtil da kan vi glæde os over, at herrelandsholdet spiller fire kampe på hjemmebane til foråret.

Til marts spilles Norlys Golden League, hvor Aalborg, Herning og Aarhus danner rammerne om tre fede opgør, mens København bliver værtsby for endnu en landskamp til april. Hvis man vil sikre sig en plads på tribunerne til de kommende kampe, kan man allerede nu sætte kryds i kalenderen d. 2. februar 2022 kl. 10., hvor billetsalget åbner.

Forårets hjemmebanekampe giver endelig mulighed for, at Håndboldherrerne kan hyldes for deres flotte resultater det forgange år og forhåbentligt en ny triumf her i 2022. Desværre har coronakrisen gang på gang sat en stopper for, at de danske håndboldfans kunne hylde landsholdet.

Det skaber derfor stor glæde hos værtsbyerne, at de kan være med til at skabe den håndboldfest, som vi alle venter på, og være med til at hylde landsholdet for deres fantastiske præstationer.

“I Aalborg er vi kendte for verdensklassehåndbold, og vi er derfor utrolig stolte over, at vi endnu engang kan byde herrelandsholdet velkommen tilbage til byen. Vi er sikre på, at publikum vil tage begejstret imod holdet og fylde lægterne i Gigantium. Der venter uden tvivl et brag af en håndboldfest, når de danske spillere løber på banen, og vi kan næsten ikke vente,” siger viceborgmester i Aalborg, Helle Frederiksen.

Jørn Sønderkjær Christensen, der er leder af Aarhus Events og Georg Sørensen, der er administrerende direktør i MCH A/S, ser også frem til, at Håndboldherrerne også lægger vejen forbi Aarhus og Herning for at levere håndbold af aller højeste klasse.

Håndboldherrerne gæster København

Det er ikke kun i Jylland, at et besøg af Nikolaj Jakobsens tropper skaber stor glæde. Godt en måned efter Golden League venter en landskamp i Royal Arena i København, og det glæder administrerende direktør i Royal Arena, Dan Hammer:

“Vi fik desværre ikke lov til at sende håndboldherrerne godt afsted til EM med et brag af en håndboldfest i Royal Arena, hvor vi ellers var klar til at lukke over 11.000 fans ind.

Derfor glæder vi os ekstra meget til at slå dørene op for herrelandsholdet og de danske fans og skabe de gode oplevelser, som vi alle savner.”

Hos Dansk Håndbold Forbund glæder man sig til at have danskerne tilbage på lægterne til håndbold i verdensklasse:

“De seneste to år har været særdeles anderledes, og derfor ser vi også frem til, at vi endelig kan rykke danskerne fra deres sofaer og tilbage på lægterne i arenaerne. Det bliver helt fantastisk, at vi igen kan opleve den stemning, som de danske fans formår at skabe til vores landskampe,” siger Henrik M. Jakobsen, direktør i Dansk Håndbold Forbund.

Billetter kan købes fra d. 2. februar 2022 kl. 10.00 via Ticketmaster.

Kampprogram

Norlys Golden League

17. marts 2022: Danmark – Norge, Gigantium i Aalborg kl. 20.45 (vises på TV2)

19. marts 2022: Frankrig – Norge, Jyske Bank Boxen i Herning kl. kl. 13.30 (vises på TV2 Sport)

Danmark – Spanien, Jyske Bank Boxen i Herning kl. 16.00 (vises på TV2)

20. marts 2022: Norge – Spanien, Ceres Arena i Aarhus kl. 13.30 (vises på TV2 Sport)

Danmark – Frankrig, Ceres Arena i Aarhus kl. 16.00 (vises på TV2)

Landskampe

14. april 2022: Danmark – Polen, Royal Arena i København kl. 20.15 (vises på TV2)

Når sjipning bliver alvor

Skrevet af adminittp d. 3. maj 2019. Uploaded i Aalborg, Kultur, Sport.

I denne uge er jeg i erhvervspraktik hos APPETIZE, og har der fået til opgave at skrive en artikel om rope skipping.
Jeg hedder Sofie, og jeg er 14 år gammel. Jeg bor i Vestbjerg og går på Vestbjerg Skole i 8. klasse.

Min interesse er faldet på rope skipping, som i daglig tale bliver kaldt sjipning. Min interesse begyndte, da jeg så nogle optræde med noget sjipning på min skole, og der tænkte jeg, at det var noget for mig. I Vestbjerg er der en lille sjippeklub, hvor jeg startede med at sjippe. Senere besluttede jeg mig for, at jeg ville mere end det, og jeg rykkede derfor til Gug, hvor jeg indtil nu har sjippet i Gug Rope Skipping Team. Mens jeg har gået til sjipning i Gug, har jeg deltaget i en del konkurrencer bl.a. verdensmesterskaberne i Kina hvor lande som Japan, Australien og Kina deltog. Der deltog jeg i en individuel konkurrence, som for mig endte med en plads i den bedste tredjedel, hvilket jeg er mere end tilfreds med. Det var en stor oplevelse for mig at deltage.

Søndag den 28/4 deltog Gug Rope Skipping Team i Danmarksmesterskaberne i hold, hvor jeg også deltog. I en konkurrence er der 6 discipliner, man skal konkurrere i, og så sidder der nogle dommere, der skal give point for de ting, man laver. Det var mit første år, hvor jeg skulle sjippe i aldersgruppen 15+, og pga. det høje niveau måtte vi gå hjem med en 10. plads. Dog var det stadig en god dag for Gug, da et andet hold fra Gug endte med at slå Lillerød og fik en 1. plads, stærkt efterfulgt af et hold fra Lillerød, som havde samme ranking (det tal som bliver taget efter hvilken placering, man får i de forskellige discipliner, så hvis man bliver nummer 5 i en disciplin, får man 5 i ranking) som Gug, og det var derfor pointene der afgjorde det. De kan nu se frem til Europamesterskaberne, som bliver afholdt i Østrig til sommer.

Trods 10. pladsen var det også en god dag for mig og mit hold. Der blev både slået rekorder og nået mål. Nu ser vi frem til den næste konkurrence, som er dansk/svensk mesterskab, der bliver afholdt i Sverige om 2 uger. Det bliver måske den sidste konkurrence, vi vil opleve med de nuværende regler.

Holdbillede af deltagerne fra Gug Rope Skipping Team til danmarksmesterskaberne i april 2019

Måske en OL disiplin fra 2020

Til næste år vil man forhåbentlig kende bedre til sporten end man gør i dag. Sporten bliver sandsynligvis slået sammen med sporten jump rope i håb om at gøre sjipning til en OL disciplin. Det vil betyde nye regelsæt i rope skipping, bl.a. vil det gå fra de nuværende 6 discipliner til mere end 10. Jeg vil være glad hvis sporten bliver større, fordi så er der flere hold der deltager i konkurrencerne, og der vil være flere, som man kan snakke om sjipning med.

Video 1:

Sofie viser her ‘speed’. Her gælder det om at få så mange hop på højre fod som muligt på 30 sekunder.

Video 2:

Sofie viser her et lille uddrag af en enkelt-tov-serie fra en opvisning

En passion for familien og fodbold

Skrevet af adminittp d. 9. december 2018. Uploaded i En mand og hans passion, Kultur, Sport.

’Klublegenden Thomas Augustinussen er fortid i AaB, når 2018 bliver til 2019. Den tidligere superligaprofil, der en overgang også var inde over landsholdet, stopper nemlig som assistenttræner i klubben. I stedet vil han satse på en karriere i erhvervslivet’, sådan lyder det på AaB’s hjemmeside. Hos os på APPETIZE glemmer vi aldrig legenden ”AUGO”, der har været en del af AaB siden han var 13 år gammel. Vi har spurgt Thomas om hvad hans passion er. Svaret er tydeligt: Min familie. Thomas har haft en travl fodboldtid og har derfor brugt sin sparsomme fritid på hustruen Pernille og deres tre børn. Og præcis mere tid til familien ved han, at han får med det nye job i forsikringsverdenen. Måske endda også lidt tid til et spil golf engang imellem

Hvad er din passion?

Min familie! Alle vil nok sige, at ens passion ikke kan være sin familie, det er jo en selvfølge. Der må da være mere? Jeg har følt et stort ansvar overfor min familie, og når jeg har været hjemme, så har det handlet om dem. Især når ens børn lørdag morgen siger: ”skal du nu afsted igen?”, Hvorfor skal du afsted, når vi har fri? Den har virkelig ramt min samvittighed. I fodbold er det ofte tirsdag eller onsdag man har fridag/weekend, og det kan man ikke bruge til så meget, når to af børnene går i skole, og der lige skal spilles klaver, danses og laves saltoer til springgymnastik. Selvfølgelig har man tid til ens børn og familie, når man er i fodboldbranchen, men der er ikke meget sammenhængende fri. En meget gammel træner har fortalt mig, at det eneste han fortryder ved et helt liv i branchen er, at han ikke så sine børn vokse op – og den frygt sidder i mig. Min ældste runder et skarpt hjørne snart, og tiden går bare så stærkt.

Hvorfor er det din passion?

Den dårlige samvittighed jeg har haft, har gjort, at jeg ikke har kunnet dedikere mig til så meget andet end min familie og fodbold. Det bliver helt sikkert meget hårdt at starte på en frisk, men jeg glæder mig til at se, hvilken farve græsset har på den anden side. AaB og fodbold vil helt sikkert altid være en stor del af mig, en stor del af min identitet. Jeg fortsætter stadig i rødt og hvidt i Tryg, og F for Fodbold bliver skiftet ud med Forsikringsassurandør. Hvis jeg skal holde det i F genren, så må jeg prøve at finde en passion indenfor Frimærker eller Fiskeri, hvis der bliver tid i fremtiden.

Hvad er det bedste ved din passion?

Jeg har i mange år (siden 1986, da jeg startede til fodbold i Aabybro) haft én passion, og det er fodbold. Med fodbolden har jeg kombineret hobby/passion/arbejde, som er et drømmescenario for de fleste. Jeg har samtidigt været privilegeret med at være det samme sted i rigtig mange år (i alt 22 år) – nemlig i AaB, som har været mit andet hjem, med Lynge Jakobsen og Erik Hamrén som reservefædre. Jeg har gennemgået mange stadier i min personlige udvikling, fra at være en usikker dreng på 13 år til at være anfører på AaBs superligahold, og nu ende drømmerejsen som assistenttræner. En rejse hvor alle mine fodboldmæssige drømme er gået i opfyldelse.

Storkamp på Soffy Road – Vejgaard Boldspilklub møder Superligaholdet FC Nordsjælland

Skrevet af adminittp d. 6. september 2017. Uploaded i Kultur, Sport.

Mandag blev det offentliggjort, at Vejgaard Boldspilklub (VB) skal dyste mod FC Nordsjælland i pokalturneringen. FC Nordsjælland ligger i øjeblikket nummer et i Superligaen, så det er ikke nogen nem modstander, VB har trukket.

Pokalturneringen (DBU Pokalen) er en årlig fodboldturnering, som DBU arrangerer. Kampen er en vind-eller-forsvind kamp, hvilket betyder, at hvis VB taber, er de helt ude af turneringen. Det er dog ikke første gang at Vejgaard-drengene møder et superligahold. I pokalturneringen for to år siden, mødte de SønderjyskE. VB nåede at være foran 1-0, før de desværre tabte kampen 3-1.

Mathias Madsen, der er viceanfører for Vejgaard BK, fortæller til APPETIZE, at det bliver en rigtig svær opgave, og han frygter et stort nederlag, der vil ydmyge holdet. Samtidig håber han på miraklet, for ham og holdet vil gøre alt for at vinde og slå Nordsjælland ud af tuneringen – det ville være drømmen. Mathias uddyber yderligere: ”Det er en af de oplevelser, man stræber efter. Det bliver den største kamp i min karriere som amatørfodboldspiller”.

Kampen skal spilles onsdag d. 27. september kl. 16.30 på Vejgaards hjemmebane, Soffy Road, der har sit lidt sjove navn efter vejen, den ligger på: Sofievej.

Mathias er glad for, at det er en hjemmebane kamp, for ved de store kampe, kommer der altid mange lokale og bakker op om holdet. Endvidere fortæller han hvordan, at det gør noget helt specielt ved stemningen, at kunne mærke opbakningen fra lokalbefolkningen.