Skip to main content

Tag: skulptur

Klumme: Kunsten at stoppe op

I denne udgave af kit & kunsten er jeg taget på besøg hos keramiker Torben Mersholm. Jeg befinder mig midt i et villakvarter i udkanten af Hjallerup. Torben er en glad mand, og man bliver smittet af hans gode humør og hans engagement til sit fag

Oprindelig er Torben optiker. Han havde tre optikerbutikker, men en bilulykke og en kræftsygdom skulle blive vendepunktet i hans liv. Som Torben fortæller:

– Man tager sit liv op til revision, og finder ud af, at tiden er til noget andet. Torben ville være kunstner.

Når jeg kigger rundt i Torbens værksted, ser jeg malerier hænge diskret og højt oppe på væggen. Torben startede sin kunstneriske karriere som billedkunstner, men en god veninde motiverede Torben til at arbejde med ler. Han købte 20 kilo og har ikke set sig tilbage siden. I dag er Torben keramiker.

Fra Torbens værksted kan jeg se ind i den private stue. En stue fyldt med kunst, og jeg lægger især mærke til en figur lavet af keramikeren Lars Calmar. I Torbens værksted ser jeg flere figurer inspireret af Lars.

– Jeg skulle jo starte et sted, griner Torben.

Der er ingen tvivl om, at Lars Calmar har været en stor inspirationskilde. I dag har Torben fundet sin helt egen stil. Han laver fantastiske skulpturer, som man kan blive ved med at kigge på.

At være udøvende kunstner kan være en stor mundfuld. og skal man leve af det, kræver det også en vis portion held. Torben er god til at bruge sociale medier – især Instagram. En dag blev Torben kontaktet af en herre, der gerne ville købe en af hans skulpturer, som Torben tidligere på dagen havde lagt ud på Instagram. Herren, der købte skulpturen var ingen mindre end TV-vært Sofie Lindes mand, Joakim Ingversen. Joakim lagde efterfølgende et billede af Torbens skulptur op på sin Instagram – og derfra gik det stærkt. Telefonen begyndte at kime og ordrebogen blev fyldt op.

Mit besøg hos Torben Mersholm har både været inspirerede og livsbekræftende. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til se meget mere til Torbens kunst.

Torben Mersholm
Udstiller bl.a. hos galleri Oxholm i København og galleri A i Lønstrup.
Man kan ligeledes besøge Torbens værksted efter aftale.

Skulpturer er ord fra hjertet

[reklame]

Lene Purkær Stefansen er skulptur- og bronzekunstner med udstilling på gallerier rundt i sommerlandet og på Fabriksparken 9 i Svenstrup ved Aalborg. Lene arbejder med de sigende og personlige udtryk i bronzeskulpturer og bronzebilleder.

Lene har været professionel siden 2005 og har siden levet som fuldtidskunstner. Hun har et udstillingskatalog fra både ind og udland og Lene har mange spændende historier, oplevelser og et cv med et hav af spændende opgaver.

Om at sætte tankerne i gang

– Jeg holder meget af bronze, der i farve, udstråling og varme formår at skabe sit helt eget kærlige udtryk. Materialet udstråler en varme, der sætter tankerne i gang. Jeg arbejder i kroppens for- skellige former og tilstande, danner figurative udtryk af de oplevelser jeg ser. Skulpturerne er ord, man ikke får sagt, Ord der mærkes, Ord, der skaber nye tankereflektioner, fortæller Lene. Lene arbejder såvel i egne historier og udtryk som i historier og tekst fra de der ønsker, at hun skal skildre i skulptur eller billede til en given lejlighed. Lene arbejder for private, virksomheder og det offentlige og i få antal og i større antal.
 Lenes værker skabes ofte som kimen af en lang tankerejse. En tankerejse, der har ført vidt omkring i det lyse, det mørke og i det rå og det fine. Det er livet på finurligste vis set med Lenes øjne og krøllede tilgang i et yderst positivt livssyn. Alt er krydret med en tvist af både kærlighed, sorg, glæde, eftertænksomhed og humor.

Fokus på tankereflektion og den gode historie

I 2018 udgav Lene sin første kunstbog, der indeholder en personlig beskrivelse af at leve livet som kunstner og hvordan kunsten kan bruges positivt i livet. I 2021 udgav hun sin anden bog sammen med to kunstnerkollegaer. Denne udgivelse er også med fortællinger til tankereflektion.

På adressen i Svenstrup holdes der mange foredrag og rundvis- ninger for grupper og foreninger. Det er altid i en kombination af det kunstneriske, faglige og krydret med de gode historier med alt det, der står imellem linerne i nuet, hverdagen og livet.

Gå efter drømmen

Lene laver ofte en skulptur omkring det, der rør sig og det der kræver tanke og måske fører til klarhed. Eksempelvis skulpturen der relaterer til hendes egen stædighed (selvstædig) .
- Det er med at gå efter drømmen og selvfølgelig ikke selv at stå i vejen for dens udlevelse! Som jeg siger: Stol på dig selv og husk at janteloven ikke eksisterer, men oftest handler om os selv, vores eget mindset og ikke alle andre. ”Jeg kan!.. Jeg vil!.. Jeg tør det!.. Jeg gør det! – Jeg holder fast, og vil udleve min største drøm“, smiler Lene.

Alligevel er skulpturen først skabt efter en snak med en svigerinde, der for nyligt udlevede sin drøm, griner Lene.

Lenes design finders her og der

I 2020 blev det offentliggjort at Lene er en af designerne for det danske brand, Morsø, hvor hun har lavet en serie af syv smukke jernskulpturer. Ligeledes er Lene også kunstneren bag mange offentlige priser som for eksempel Årets Nordjyde, flere kommuners Kultur og Fritidspriser i ind- og udland, Lederpriser, Golf-Award, priser for Kræftens bekæmpelse, og siden 2009 vielsesgaver for Skanderborg Kommune og meget andet.

I Lene Purkær Stefansens eget Galleri
 på Fabriksparken 9, 9230 Svenstrup er der den største udstilling af bronzeskulpturer og bronzebilleder

I sommerperioden vil der være ekstra bronzeskulpturer i udstillingen hos:

  • NordCraft på Boulevarden 10, 9000 Aalborg

Skulpturerne findes også i sommerlandet og det meste af året fast hos:

  • Skulpturparken Blokhus
  • Tronsmark Gl. Skole, Galleri & Kunstværksted, 
Hirtshalsvej 11, Bindslev
  • Galleri Wieben, Havnen i Nibe
  • Galleri Lillebælt, Gammelhavn i Fredericia

Kunstner Lene Purkær Stefansen
Fabriksparken 9, 9230 Svenstrup
Tlf 98380087 / 28440017

Mail: info@lenepurkaer.dk
www.lenepurkaer.dk
www.facebook.com/lenepurkaer.dk
www.instagram.com/lenepurkaer

Ny spændende kunstudstilling på Børglum Kloster

Kunsten vender tilbage til det historiske Børglum Kloster til påske hvor en ny kunstudstilling åbnes. Dette års påskeudstilling har i år værker af fire deltagende kunstnere. Gerda Louis-Hansen, Maja Lisa Engelhardt, Peter Brandes og Anders Hald.

På Kunstudstillingen fremvises malerier, monotypi, keramik, stentøjsskulptur, stentøjsrelief og grafik. Kunstudstillingen breder sig også til Børglum Klosters gamle domkirke hvor en stor stentøjsskulptur er opsat. Den 3,6 meter høje skulptur er skabt af Anders Hald.

Gerda Louis-Hansen vil på udstillingen fremvise værker i maleri. I værkerne vil man kunne opleve hendes koncentrerede arbejde omkring få valgte temaer, samlet sammen med et sensitivt forhold til farver. Da kunstneren tidligere udstillede på Børglum Kloster indgik værker af Rubjerg Knude fyr, og på denne udstilling kunne opleve den nye fremstilling af samme motiv, nu efter fyret er flyttet og landskabet er et andet.

Maja Lisa Engelhardt værker på udstillingen er monotypier. Metoden kan give en rigdom i farvehold­ninger som er anderledes end en påma­ling af papiret. Monotypierne i udstilling på Børglum Kloster som tager udgangspunkt i Naxosbuen, som kunstneren beskriver som et af den græske kulturs fornemste monumenter.

Peter Brandes vil, som forrige gang han lagde vejen forbi Børglum Kloster, bruge lerjord brændt og bemalet som materiale til sine værker. Især uglemotivet vil optræde i denne udstilling i fade og skulpturer.

Anders Hald er en ung kunstner udannet på kunstakademiet i Oslo, som arbejder med ler, brændt og bemalet. På et tre måneders legatophold i den italienske by Pietra Santa, skabte han i efteråret 2021 omkring 40 skulpturer og relieffer. I udstillingen på Børglum Kloster har han skabt værket

I påsken, kan den nye kunstudstilling opleves på Børglum Kloster 9. april til 18. april alle ugens dage kl 10-16. kunstudstilling kan opleves igen fra 30. april, til august.

 


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev