Skip to main content

Tag: Skiferie

Bliv klar til skiferien og undgå de typiske skiskader

Simpel træning kan forebygge de typiske skiskader, der hvert år resulterer i tusindvis af skiskader og ødelagte skiferier. Falcks ekspert i forebyggelse og træning giver her sit bud på, hvordan man igennem styrke-, konditions- og balancetræning minimerer risikoen for de hyppigste skiskader.

Når skiglade danskere drager mod alperne eller fjeldene, så glemmer de desværre alt ofte at forberede kroppen inden, hvilke resulterer i tusindvis af skiskader hvert år. Det er svært at garderer sig fuldstændig mod uheld, men de typiske skiskader som forstuvninger, vrid og overbelastning, kan ofte forebygges inden ferien ved at træne de muskelgrupper, som primært arbejder, når man står på ski. Skiferie er en fantastisk ferieform, men det er også hård fysisk aktivitet.

”Rigtigt mange skientusiaster glemmer, at man på en skiferie ofte er aktiv 4-6 timer om dagen i 5-7 dage. Det er rigtig mange timers belastning på kroppen, som de fleste af os ikke er vant til. Så kom i gang i god tid – det er godt givet ud. Ud over chancen for at forebygge skader, får du også mere overskud på pisten, hvilket i sidste ende giver en bedre ferie,” siger Jeppe Beck Olesen, Afdelingsleder for Forebyggelse og Træning hos Falck.

Squat, løb og stå på et ben
Skiformen kan opnås på mange måder og niveauer, det vigtigste er, at man forbereder kroppen og får trænet de forskellige muskelgrupper som ben, arme og skuldre:

  • Squat – Skiløb belaster både knæ, lår og hofte, derfor er squat-øvelser gode og effektive til at aktiverer en masse muskelgrupper på én gang. Du kan enten bruge din egen vægt eller bruge vægte alt efter ambitionsniveauet.
  • Løbetræning – Konditionstræning er fundamental for at kunne opretholde koncentrationsevnen og dermed øge udholdenheden. Konditionen trænes ved at få pulsen op og sved på panden. Det gøres fx gennem cykling, løb eller raske gåture.
  • Stå på et ben – Balanceevne er god at træne inden skiferien, da balancetræning forbedrer chancen for at afværge et fald. Balancen kan styrkes ved fx at stå på et ben imens man børster tænder, brug af balancebræt eller hoppe på et ben.

Lyt til kroppen
Det er ikke kun den forebyggende træning, der kan reducere risikoen for skader. Det er fx en rigtig god idé at varme op inden man hopper i skistøvlerne efter frokostpausen, hvor kroppen er blevet kold. Sidst, er det vigtigt, at man lytter til sin krop, når trætheden melder sig, da en træt krop reagerer langsommere på uforudsigelighed og øger risikoen for at få skader.

 

Klar til ski

For rigtig mange er skiferien lige om hjørnet, eller også har man allerede været afsted…..

Jeg er ikke typen der køber nyt udstyr medmindre det er nødvendigt. Kigger man på min jakke f.eks. ville jeg elske at skifte den ud, da farven bestemt ikke et en jeg ville vælge nu, men den fejler intet. Man bruger den 1-2 uger om året højst, så har jeg lidt svært ved at forsvare det.

Men skulle jeg nu…… 🙂

Dette bordeaux ski sæt fra The North Face måtte gerne bo i min garderobe. Elsker der er farve på uden det er for markante farver. Piget, men ikke for meget.

Når jeg er afsted bruger jeg:

  • Skiundertøj, gerne uld
  • Skistrømper
  • Fleece
  • Ski jakke + bukser
  • Uld headover
  • Skihjelm
  • Googles
  • Handsker
  • Vinterstøvler
  • Hue

Skiundertøj kommer i mange materialer, men HH er og bliver altså en klassiker som jeg holder af. Der ovenpå bruger jeg en tyndere fleece trøje, denne er fra The North Face. De fås med lynlås hele vejen ned eller som pullover. Det er en smags sag. Falke skistrømper er dem jeg har haft de sidste mange, mange år og det er ren og skær blevet en vane sag. Jeg er sikker på at der er mange andre gode varianter, men jeg tør ikke skifte J J

Ved skibukser holde jeg mest af light weight modeller så de ikke bliver for vamsede. Og man kan sagtens holde varmen! Mht. skijakker, så skal de bare være praktiske og have nok lommer de rette steder. F.eks. en lomme så liftkortet kan placeres optimalt ift. aflæser. Derudover foretrækker jeg modeller med snefang da det også holder på varmen. Buks og jakke fra The North Face.

Jeg kører altid med halsrør, kaldet headover, som jeg foretrækker i uld (Begge headovers er fra Devold). Det er let at ånde i og man kan trække den op efter behov. Uundværligt efter min mening! Det er selvsagt at man skal have nogle ordentlig handsker og det er også en smags sag om man er til luffer eller finger handsker. Jeg har personligt svært ved at holde varmen i finger handsker så jeg prøver disse 3 finger luffer af i år. En hue har jeg selvfølgelig også altid med, men jeg bruger den ikke til skiløb da jeg kører med hjelm og den dækker hvad den skal. Men denne fra Fjällräven er ret fed.

Og man skal køre med hjelm! Jeg synes denne bordeaux er rigtig fin, den passer bare ikke til mit outfit. Googles er også et must og disse fra Oakley er da lidt seje i farven. Om de er gode ved jeg ikke 😉

Et par godt støvler til når man ikke er på ski er ikke til at undvære. Jeg har haft denne model de sidste 10-15 år og er meget tilfreds. De kommer nærmest kun frem på skiture, så de holder også godt.

Dette outfit er jeg vild med. Som sagt, piget uden at være for piget. De natur farvede elementer i sko, hue og handsker er et flot mix til det bordeaux. Basen indenunder er helt basic i farverne og kan bruges af de fleste.

Men det er måske lidt for meget farve for nogle, så derfor….

 Et noget mere neutralt outfit. Rigtig flot grøn jakke fra Haglöf med et par basic sorte bukser fra The North Face i en feminin pasform uden for meget vidde. Hjelm, hue, handsker og headover er ligeledes holdt i neutrale farver.

Men så kan vi godt give den lidt spræl på farverne indenunder. Skiundertøj i uld fra norske Devold. Kender I ikke det, så gør jer selv den tjeneste at se deres produkter. Strømperne er stadig fra Falke, men i en noget mere piget farve. Fleecen er en Kari Traa og toner det pink undertøj lidt ned.

Støvlerne faldt jeg over og de skal vist på min liste til næste gang jeg trængerJ Handskerne er, lige som på det andet billede, i læder og fra Hestra. Så skulle man være sikret lang holdbarhed. The North Face huen er bare fed og kan bruges i det daglige også.

Jeg håber det gav lidt inspiration til dem der mangler udstyr eller noget viden til dem der skal afsted for første gang. Det gode ved skiferier er, at man ikke rigtig behøver mere end dette. Vi plejer i hvert fald ikke rigtig komme ud af vores skiundertøj, så det skulle da lige være et sæt at skifte med igennem ugen J

En flyvende start på skiferien

Flere og flere danskere vælger at flyve på skiferie. Det kan mærkes i Aalborg Lufthavn, hvor Team Benns Ski har taget hul på deres fjerde sæson med direkte flyvninger til Østrig. Rejser du fra Aalborg en lørdag aften tidligt, kan du være fremme på hotellet sidst på aftenen og stå veludhvilet på alpetoppen søndag morgen

Team Benns Ski har valgt Aalborg Lufthavn af flere årsager. Dels for at tilgodese alle nordjyske skigæster, men også fordi lufthavnen tilbyder gratis parkering, hurtig indtjekning og en mødetid tæt på afgang:

– Vi er rigtigt glade for at kunne flyve ud fra Aalborg. Vi vil gøre det nemt at komme af sted på både korte og lange skiferier. Vi oplever stor interesse fra vores nordjyske kunder, og tilbyder bl.a. gratis fragt af eget skiudstyr og klækkelige rabatter ved booking. Efter få timer er du fremme i alpelandet og klar til at komme ud i sneen, fortæller salgschef Majbritt Jensen fra Team Benns Ski.

Flyet lander i Salzburg. Her fra køres i transferbus ud til skidestinationer som Wagrain, Zauchensee og Zell am See (med dansk skiskole), børnevenlige Maria Alm, kurbyen Bad Gastein, Schladming, populære St. Johann og Saalbach, hvor Team Benns Ski har fået tre nye og egne hoteller på programmet:

– Vi har opgraderet til sæsonen med nye hoteller i Saalbach, og vi regner med at det bliver årets store hit. Det er især rettet mod voksne, par og grupper, der ønsker en aktiv skiferie med festlig afterski. Mange børnefamilier vælger fx Wagrain, St. Johann og Zell am See med alle tænkelige faciliteter til familien, fortæller Majbritt Jensen.

Danskernes rejsevaner ændrer sig. Et stigende antal gæster vælger flere årlige skirejser, fx en kortere skirejse med vennerne og en længere skirejse med familien. De korte skirejser udgår også fra Aalborg Lufthavn lørdag aften og varer til tirsdag sent, så du får 2,5 dag på skiene i Østrig. For mange en skøn vitaminindsprøjtning.

De fleste nordjyder holder vinterferie i uge 8, mens uge 7 ellers er den store vinterferieuge i Danmark og i resten af Europa. Det giver bedre plads på pisterne, mindre kødannelse ved skilifterne og et roligere tempo på destinationerne. Rådet fra Team Benns Ski er følgende: Bestil hellere skiferien nu, da der er stor rift om skirejserne med fly fra Aalborg – se afgange her.

TEAM BENNS SKI

Fly fra Aalborg til Salzburg

Afgang lørdag: 20.25 Ankomst lørdag: 22.10

Fly fra Salzburg til Aalborg

Afgang lørdag: 17.35 Ankomst lørdag: 19.25

Uge 4-10 i 2018

Du kan se alle afgange fra Aalborg Lufthavn her

Træn op til din skiferie

Har du før oplevet, at benene syrer alt for hurtigt til på din skifere, således at du ikke kan klare at stå mere allerede efter anden dagen? Oplever du ofte, at du får skader, når du står på ski? Så kan du med fordel læse videre. Vi begynder nemlig stille og roligt at nærme os skisæsonen, og det er derfor nu man skal begynde, hvis man mest effektivt vil forberede sine muskler til det. Det kan gavne dig rigtig meget at gå i kast med et sådan optræningsforløb, eftersom man ikke bare reducerer muligheden for, at førnævnte scenarier bliver aktuelle, men rent faktisk bliver en bedre skiløber.

Træn de rigtige muskler

Hvad end du har bestilt en tur til Stöten, som du kan se det her, eller et helt andet sted, så ændrer det ikke på, at det er helt bestemte muskelgrupper, som skal trænes, før du kan gavne af det på din skiferie. Hvilke destinationer du har planer om at tage på ferie, har altså ingen relevans i forhold til optræningen.

Mange muskler er konstant aktive, når man i høj fart kæmper sig ned af en pist ved at gå op og ned i benene i takt med, at man svinger kroppen og sine iførte ski fra side til side. Der er dog nogle muskler, der bliver mere slidte end andre, herunder især benene, som bruges til at kontrollere skiløbet samt mave og ryg regionen, hvis styrke har til formål at stabilisere balancen. Det er derfor meget vigtigt, at man i sin optræning fokuserer primært på disse muskelgrupper.

Fitness eller hjemmetræning?

Der er ikke nogen grund til at bekymre sig over, at man ikke er medlem af et fitnesscenter, hvis man står i den situation, at man gerne vil træne op til sin skiferie. God træning kan nemlig nemt gøres ved med en yogamåtte og en træningsbold. Grunden til dette er, at det jo ikke er et træningsforløb med et mål om decideret at øge sin muskelmasse, men mere at forberede sine muskler på aktivt at blive brugt. På denne måde forebygger man, at ens muskler får et ”chok” og mælkesyren dermed spreder sig hurtigt i benene. Det samme gælder træning for at forebygger skader, dette kan nemt gøres derhjemme. Har du dog en skade, som du ved vil forekomme ved skiløb, og som man ikke bare lige kan træne væk, kan det være en god ide at få kropsterapi.

Det kan dog være en fordel at udføre denne optræning i et fitnesscenter, da træningsfaciliteterne er bedre her. Derudover nærmer vi os også juletiden, hvor den fede mad hurtigt kan sætte sig på siden, hvorfor det nok er en god ide at have et center at træne i.

Spis sundt

Ligesom det gælder ved normal træning, gør det dig altid mere effektiv, hvis du tilpasser din kost herefter. Dette gør, at dine muskler er hurtigere om at tilpasse sig en mere aktiv livsstil. Derudover bliver du med en sund kost sideløbende med din træning mere energisk, hvilket giver dig overskuddet til at følge op på din træning. Vær derfor opmærksom på, hvad du indtager og sørg for, at det ikke hæmmer din træning.

Hvis du på trods af sund ernæring mangler energi til træning, kan du med fordel gøre, som mange fitness entusiaster gør og tage pre workout før træningen. Dette burde dog ikke være nødvendigt hver gang, eftersom din optræning ikke er ligeså intens, som den træning fitness entusiaster udøver.

Alt i alt vil du med ovenstående fremgangsmåde effektivt kunne undgå en hurtigt ødelagt skiferie. Der er ikke noget mere ærgerligt end at skulle blive hjemme i lejligheden/hytten hele dagen, imens dine venner/familie er ude og straffe pisterne. Så hvis du kender dig selv godt nok til, at du nok ikke har styrken og udholdenheden til at stå på ski, så gør dig selv en tjeneste og træn op!


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev