Skip to main content

Tag: Sikkerhed

Danmarks yngste politibetjent er Victor fra Kærbyskolen

Aalborg Kommune modtager flere og flere henvendelser fra borgere, der oplever, at trafikanterne kører for stærkt i villakvarterer og på skoleveje. Derfor sætter Aalborg Kommune i samarbejde med Nordjyllands Politi og elever fra Kærbyskolen og Tornhøjskolen nu fokus på farten, så vi sammen kan få mere tryghed på vejene. Det sker med kampagnen ”Sæt farten ned” som ruller ud i hele kommunen fra i dag. Og denne gang er det ikke de voksne, men børnene, der beder bilisterne om at sætte farten ned.

 

De yngste trafikanter er talerør i fartkampagnen og budskabet fra børnene er klart. De voksne skal have at vide, at de skal tænke over farten på vejene. De fleste voksne ved godt, at det er farligt at køre for stærkt. Og de fleste voksne kører også efter hastighedsgrænsen. Men hvad de fleste voksne ikke ved er, hvordan børnene oplever det, når bilerne suser forbi. Biler og fart skaber nemlig utryghed. Og især hos børn, der kan have svært ved at overskue trafikken.

Det skal være trygt og sikkert at færdes i vores kommune

Rådmand i By-og Landsskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen glæder sig over, at der med denne lidt anderledes kampagne bliver sat fokus på at nedbringe farten på vejene:

”Aalborg Kommune vil være i den grønne førertrøje, når det gælder mobilitet. Og med det nye budgetforlig kan vi se frem til flere nye cykelstier og sikre skoleveje. Det skal være rart og trygt at være borger i Aalborg Kommune. Og børn skal naturligvis føle sig trygge, når de går til og fra skole – og her er farten altså bare et væsentligt element. Jeg håber, at vores egne skolebørn kan være med til at få bilisterne til at lette foden lidt fra speederen og på den måde gøre vores kommune mere tryg at færdes i”.

Også hos Nordjyllands Politi er der fuld opbakning til denne fartkampagne, hvor en af deres egne færdselsbetjente medvirker i politiserien ”Victor & Kent sætter farten ned i Aalborg Kommune”. Sammen med Danmarks yngste betjent – Victor fra 3. klasse på Kærbyskolen – tager færdselsbetjenten Kent Glinvad på patrulje rundt i kommunen for at kigge nærmere på farten.

Alt for mange kører for stærkt

Alt for mange kører for stærkt på skolevejene – og det er endda ofte forældre, der er på vej til at aflevere deres børn eller måske netop har sagt farvel til dem.

”Mange bliver utrygge, når der bliver kørt for stærkt i deres eget lokalområde, og det er bestemt ikke uden grund, fordi høj fart er afgørende faktor i mange ulykker”, siger vicepolitiinspektør Søren Pejtersen fra Nordjyllands Politi og fortsætter:

”Det er derfor vigtigt, at vi konstant har fokus på at sænke farten på vejene – og jeg tror, at vi kan ramme voksne og dermed også forældre mere, når det er vores lokale skolebørn, der gør dem opmærksomme på problematikken omkring fart på vejene”.   

Hvordan får vi voksne til at sætte farten ned?

Aalborg Kommune har et samarbejde med UNICEF om at blive anerkendt som Børnevenlig Kommune. Derfor har vi naturligvis spurgt børnene om hjælp til fartkampagnen – og de har mange gode idéer til, hvordan vi får voksne til at sænke farten. Blandt andet siger Frida: ”Vi fortæller det til dem, at de ikke skal køre for hurtigt. Og folk kan komme rigtig slemt til skade. Man bliver kørt ind i, eller man kan slå hovedet ind i noget.”

Shadi har en anden idé: ”Man kan sige til børn, at de skal sige til deres mødre eller fædre, at måske de voksne kunne køre langsommere. Så det bliver spredt ud. Så alle kommer til at vide det. Hvis nu de lærer det i skolen, så kan børnene sige det til deres forældre.”

Kia Hansen, koordinator for Børnevenlig Kommune i By- og Landskabsforvaltningen, synes, det er spændende at høre børnenes mange gode råd til at få de voksne til at køre langsommere og fremhæver specielt én pointe, som hun håber, de voksne vil tage til efterretning, næste gang de sætter sig ind bag rattet:

”Du kører måske ikke FOR stærkt. Men derfor kan det godt føles farligt, hvis du kører efter fartgrænsen i stedet for at holde øje med forholdene. Børn oplever det ofte, hvis de spiller bold eller øver sig i at cykle. 50 km/t kan sagtens virke utrygt – selv om det ikke er ulovligt”.

Bag om kampagnen ”Sæt farten ned”

Kampagnen ”Sæt farten ned” kører i uge 40-44 og handler om at få bilisterne til at tage hensyn og skabe mere tryghed på vejene ved at sænke farten.

Fra uge 40 vil bilister blive mødt af store plakater langs vejene omkring skolerne i Aalborg Kommune, som skal minde dem om, at fart skaber utryghed – og at de derfor skal lette foden fra speederen. Alle citater på plakater er børnenes egne udsagn, som er blevet til ved en workshop om fart i juli 2021. Det er også skolebørnenes ansigter på plakaterne.

Sideløbende hermed vil kampagnefilmen ”Victor & Kent sætter farten ned i Aalborg Kommune”, som er en politiserie i fire afsnit med Danmarks yngste færdselsbetjent, blive vist på sociale medier. Hovedrollerne i politiserien spilles af færdselsbetjenten Kent Glinvad fra Nordjyllands Politi og Victor Bilde Bach, der går i 3. klasse på Kærbyskolen.

Bag kampagnen står Aalborg Kommune, Nordjyllands Politi og 3. klasse på Kærbyskolen og 5. klasse på Tornhøjskolen.

Lille hund på bagsædet kan ramme som en hest

Det er ikke et lovkrav i Danmark, at hunde skal være fastspændt eller i bur under bilkørsel. Men kolliderer du med 90 km/t kan en lille hund på 6 kg ramme de foransiddende med en vægt svarende til 700 kg

Pinse og sommerferie står for døren. Og måske står hunden også klar ved bildøren.

En sikkerhedssele eller et bur til hunden gør køreturen markant mere sikker. Selv en lille hund på 6 kg kan ramme forruden eller de foransiddende med en vægt, der svarer til langt over 700 kg, hvis man kolliderer med 90 kilometer i timen.

– Har man både børn og hund, synes børnene ofte at det er hyggeligt, hvis hunden sidder hos dem på bagsædet. Her har det stor betydning, at hunden er fastspændt under kørslen både for hundens og passagerernes sikkerhed, siger Birgitte Ringbæk, kommunikationschef hos If Skadeforsikring.

En labrador på 30 kg, der ikke er fastspændt på bagsædet kan ramme med en vægt på 1200 kg, hvis bilen kolliderer eller laver en hård opbremsning ved 50 km/t. Sker det ved 90 km/t svarer vægten til 3840 kg.

Sikkerhedsselen til hunden spændes fast til bilens almindelige selelåse og sikrer, at hunden ikke presses fremad i bilen, hvis uheldet er ude. Selerne fås for mellem 100-250 kr. i de fleste butikker med dyre- eller autoudstyr. Det er bedst, at hunden placeres på bagsædet så man undgår, at den bliver ramt af bilens front airbags ved et eventuelt sammenstød.

Ved sammenstød uden brug af hundesele er der samtidig risiko for, at hunden løber væk og kan blive kørt ned.

– En hundesikkerhedssele er også en fordel ved ind- og udstigning. Her kan der let opstå farlige situationer, hvis hunden smutter ud af bilen og løber ud på vejen, når bildøren åbnes, siger Birgitte Ringbæk.

Strammere regler i udlandet

De danske regler handler primært om at sikre dyrs velfærd under transport. Der findes ikke specifikke regler for hunde, men If anbefaler sele eller bur af hensyn til både dyr og menneskers sikkerhed.

Andre lande har skrappere regler end Danmark. Husk at tjekke det, hvis hunden skal med på bilferie, ellers kan man blive idømt bøder.

En højstol er vel bare en høj stol?

Sponsoreret af Ønskebørn

Det er det lige præcis ikke! En god højstol er udover at være en stabil stol, der let og gerne trinløst kan tilpasses barnets behov, og som udenstøtter mange forskellige siddestillinger frem for at låse barnet

Kodeordet er Active sitting

Vi kender alle følelsen af at sidde på en stol, hvor bordet enten er for højt eller for lavt. Sådan har størstedelen af danske børn det. For hvor børn kommer i alle højder, kommer spiseborde kun i én – ca. 73 cm. Hvis højstolen ikke kan justeres let og gerne trinløst, så ender det ofte med, at barnet sidder ergonomisk forkert.

Sidder man forkert – for højt eller for lavt – så forplanter det sig direk- te i skuldrene og videre ned i centralnervesystemet. Dette skaber udover hovedpine og muskelspændinger også dårlig koncentrationsevne samt indlæring af dårlig siddestilling, hvilket også rammer barnet senere i livet, hvor det skal vænnes af med de indlejrede dårlige siddevaner. Når man vælger højstol, må man heller ikke glemme fødderne. Det er nemlig her, al bevægelse starter. Hænger fødderne og dingler i luften, så kan barnet ikke bevæge sig – og det er skidt for kredsløbet. Derfor er det utrolig vigtigt med en stabil og justerbar fodplade.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er højstolen, der skal passe til barnet og ikke omvendt. Derfor skal stolen også løbende justeres. Det er ret simpelt at indstille en højstol korrekt. Man starter med at indstille sædet. Barnet skal sidde, så underarmen kan placeres fladt på bordet, og vinklen mellem underarm og overarm er 90 grader. Derefter indstiller man fodpladen. Her gælder den samme regel – vinklen mellem underben og lårben skal også være 90 grader. Følger man dette simple råd, giver man sit barn en gave for livet.

Sikkerheden omkring højstolen er naturligvis også vigtig. Selv de sikreste højstole kan vælte, derfor må børn aldrig efterlades uden opsyn, når de sidder i en højstol. En højstol testes efter en sikkerhedsstandard (EN 14988:2017). Her bliver stolen testet på en lang række punkter. Den helt store risiko er bagudrettet stabilitet. Det, der oftest sker, når børn kommer til skade i eller med en højstol, er, at de skubber fra på bordet og dermed vælter stolen bagover. Den testvindende højstol Nomi fra Evomove udmærker sig i den forbindelse ved at have et anti-tilt system, som gør, at stolen ikke kan vælte bagover. Stolen har hjul, så derved kører stolen baglæns i stedet for at vælte, hvis barnet skubber fra på bordet. Nomi-stolen er designet af Peter Opsvik, der tilbage i 1972 designede Tripp Trapp-stolen, så Peter Opsvik har i mere end 40 år arbejdet med ergonomiske stole.

Når man vælger højstol til sit barn eller kommende barn, så skal man have i baghovedet, at sikkerhedsstandarderne er blevet skærpet 3 gange de sidste 10 år. Det er der naturligvis en meget god grund til – det kan aflæses i skadestuerapporterne. Vi ved, at det kan være fristende at finde den gamle, pæne højstol ned fra loftet, som man selv engang har siddet i. Dertil må man bare sige, at barnets sikkerhed trods alt er vigtigere end nostalgien ved den gamle stol. Så glem alt om gamle højstole, der ikke længere er hverken sikre eller tidssvarende.

Som nybagte forældre er der nok at bruge penge til. Vi er bare nødt til at sige, at pris og kvalitet går hånd i hånd. De bedste stole på markedet er gennemtestede og gennemtænkte og holder derfor også i mange år. Det er også en rigtig god ide at investere i en stol, der kan følge barnet gennem årene – og ikke blot kan bruges de første 2 år. Barnet har brug for en stol, der kan tilpasses deres højde, indtil de er 10-12 år.

Har man brug for yderligere information, kan man med fordel tjekke Forbrugerrådet Tænks test af højstole.

Med venlig hilsen

Charlotte Gjøtz


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev