Skip to main content

Tag: Selvstændig

At finde roen i hverdagens kaos

Den store udfordring ved at holde ferie er jo, at når man er ved at afslutte den, og særligt er vendt hjem, gerne vil have mere af det. Det må jo udelukkende være tegn på, at jeg ikke haft nok. Men får man nogensinde nok?

Den største fordel ved at være selvstændig er vel den frihed, at kunne råde over sin tid, som man ønsker. Eller kan man? For jeg tror ærlig talt ikke, der findes strengere chef, end den jeg har .
Enhver anden arbejdsgiver ville formentlig mene, at efter en vis præstation og X antal timer lagt også efter de mange indirekte indforståede (aldrig direkte aftalte) interessetimer, at en vis gulerod skulle komme ud i den anden ende.

Men min chef synes bare ikke at nå dertil, hvor tilfredshed er på dagsorden. Og hold op, hvor er det er slidsomt. Tror jeg vil have fat i HR afdeling. Heeelp!

Når jeg ser tilbage på denne sæson og de mange måneders utallige events, så bliver jeg bare ekstra træt. Det gør det så heller ikke bedre, at det er lige pludselig skal blive så hundekoldt, at man ikke engang kan nå at bruge sin overgangsjakke. Og det skal regne og blæse sådan!

Her piber jeg i et luksus land, hvor vi har det hele! -og det vildeste vi kan komme ud for er at det rusker så voldsomt at enkelte tagplader ryger af eller et skur braser sammen.
Det giver mig en lidt mærkelig smag i munden at sidde og brokke sig, når det er uundgåeligt at åbne for nogen som helst kanal uden at blive spammet til med information omkring, hvor ulideligt de har det så ufatteligt mange steder i verden.

Tror faktisk, det er derfor at min chef ikke rigtig forstår, at jeg faktisk er træt. Hun kan bare se hvor meget arbejde, der stadigvæk er og skal gøres.

Jeg ved jo godt, at jeg ikke kan redde verden. Det ved jeg jo godt -sådan inderst inde. Altså min fornuft ved det da i hvert fald godt. Eller gør den? Jeg tror at langt bag alt fornuft og rationalitet, så sidder der en lille naiv maskine, som bliver ved med at trykke på knapperne om, at jeg må tage ansvar, jeg må gøre noget. Jeg kan ikke sidde og pive, og jeg må se at komme i gang! At tiden er knap, og at jeg skal skynde mig.

For et par år tilbage var det så ironisk, at når det gjaldt mig selv, så skulle jeg skynde mig. Fordi jeg skulle skynde mig, så jeg kunne få noget ro! Ironisk nok.
Nu synes jeg at mærke roen her i det kaos af kommunikationsplatforme det til tider kan føles som. Når en hverdag består at jonglere med bolde bestående af mails, Linkedin, SMS’er, telefonsvar beskeder, telefonopkald, Skypemøder, Face2face møder -planlagte, ikke-planlagte møder, Messenger, uendelige tråde på Facebook, i grupper, Facebook pages, Snapchat, Instagram, Instagram messenger and it goes on. Føles som et utal af platforme. Du kender det sikkert!?
Nogle dage føles det er jo bare som om, at det skriger alle steder. Og så kommer vi vist allesammen på prøve i at skulle finde ro i det.

Være afbalanceret i det.

Det er lykkedes mig somehow at finde roen – på trods- i hverdagen.
Mine venner og kollegaer samt familie var i mange år, meget bekymrede af mit tempo. Ikke jeg ikke forstår dem, for var 8. gear nonstop.
Nu er det kun perioder. – som jeg selv tænder og slukker for. – ish…

Gennem mit arbejde med Yogaen i BeYou Dansestudiet for voksne, hvor jeg hver mandag underviser i mindfullness, vejrtrækningsøvelser, bliver jeg ekstra bevidst omkring den folkesygdom flere lider af. Nemlig at det ikke kun er mig, som selvstændig men ansatte fra grafikere til psykologer også oplever store udfordringer med bare at være.

Der er der igen – den ro der!
I Skyggebørn, hvor jeg sidder i bestyrelsen og er udnævnt som ”Kommunikationsminister”, som varetager vores platforme, lærer jeg af de unge og børnene i grupperne. De forsøger nemlig også at finde et sted bare at være. Mange er i en sorgproces – så fokus er et sted at finde ro i sorgen.
Ligenu arbejder jeg på at synliggøre dem, som de helte de er. Deres erfaringer, viden og det sted de er – er nemlig guld for andre. Med de små armbevægelser jeg jo ofte har (ironi might appear) har jeg nu slået brødet op, at vi vil lave en Sorgpolitik for Danmark.
Da min far, mormor og kusine døde oplevede jeg selv, at alle er angste for emnet. Hvordan selv de nærmeste ikke turde spørge ind, i skræk for jeg blev ked af det. – og Surprise – var jo ked af det uanset om de spurgte eller ej.

Så hende chefen der, der ikke vil give mig helt fri, hun har allerede flere dagsordener;
– der skal videregives værktøjer til utallige, som skal have lov at finde roen i at være den, de er (måske gennem yoga, mindfullness, meditation eller en blanding)
– der skal deles erfaringer omkring sorg så åbentlyst, at vi alle er bedre rustet til at støtte hinanden i de svære tider.
– og lur mig om der ikke kommer et punkt eller to mere… hende chefen der, synes jo at være on-and-on-and-ongoing.

At arbejde med sin hobby

Det er tirsdag formiddag, og jeg har en aftale med Mette Løt. Til dem der Ikke ved, hvem Mette er, er hun den ene halvdel bag design-firmaet Applicata, som hun har med sin mand, René. Jeg har sat Mette i stævne på Starbucks og glæder mig til en hyggelig snak over en kop kaffe for at høre, hvordan iværksætterdrømmen egentlig startede, og hvordan hun er nået dertil, hvor hun er i dag

Applicata er nok især kendt for deres små træhuse og paddehatte, som pryder mange danske hjem. Men i dag tilbyder de også et væld af andre forskellige accessoires, belysning og småmøbler – ofte i en kombination af træ med farve. Selve kollektionerne bliver designet af skandinaviske arkitekter, designere og kunstnere. Det er nemlig meget vigtigt for Mette og René, at de kan sikre unikke produkter i en høj kvalitet.

En udlængsel

Men hvordan startede firmaet egentlig? Mette er født og opvokset i Aalborg på Kong Christians Allé, så det bliver næsten ikke mere centralt i Aalborg, og hun har gået på Klostermarkskolen.

– Jeg tog et år til USA lige efter folkeskolen som au pair, forklarer Mette. Derefter var jeg igen hjemme i Aalborg og tog den 3-årige handelsskole-uddannelse.

Men allerede der havde Mette en form for udlængsel. Så snart handelsskolen var afsluttet flyttede hun til München i Tyskland, hvor hun boede i et halvt år. Derefter blev teltpælene igen rykket op, og Mette tilbragte et halvt år i Spanien.

– Da jeg flyttede fra Spanien var jeg herefter igen tilbage i Danmark for at tage min uddannelse, men så snart den var afsluttet var jeg igen tilbage i München. Jeg var bare ret vild med den by, og det var jo så også der, at jeg mødte min mand René, fortæller Mette med et smil. Han kommer oprindeligt fra Brønderslev, men vi skulle så helt til Tyskland for at finde hinanden. Vi mødte hinanden på en irsk pub dernede, da jeg var 24 år gammel.

Mette og René boede sammen i Tyskland i et par år, men begyndte begge to at få en trang til at komme tilbage til Danmark og valgte at rejse tilbage og slå sig ned. De fik begge job i Midtjylland, så det blev omkring Aarhus, at parret valgte at bosætte sig og stifte familie, som i dag tæller tre drenge. Men München vil altid have en stor betydning for dem, og familien kører altid forbi, hvis de for eksempel skal til Italien.

– Vi ville gerne til at stifte familie, og derfor tog vi hjem, ligesom så mange andre gør. Vi var meget hjemme og ville også gerne holde kontakt med vores omgangskreds herhjemme. Vi har nogle enormt fede oplevelser med i rygsækken, men det var ikke i Tyskland, jeg ville være for evigt.

Selve firmaet Applicata

Firmaet Applicata startede i sin tid som et agentur og havde 10 års jubilæum i 2016.

Applicata 2

– Vi startede med at sælge andre brands, forklarer Mette. Vi havde jo som sagt boet i udlandet en del år og havde set nogle fede ting, som vi følte, der også kunne være et marked for i Danmark. så vi forsøgte lige så stille at importere og sælge nogen af de ting. Det var sådan vi begyndte, og efter et par år begyndte vi samarbejdet med nogle arkitekter og designere, og startede med at udvikle vores egne produkter.

Den dag i dag er det kun deres egne produkter Applicata sælger, men drømmen om at blive selvstændig har nok heller aldrig lagt så langt væk fra Mette, og i dag nyder hun også det at være erhvervsdrivende.

– Det er ikke sådan, at jeg bare havde tænkt, at jeg skal være selvstændig, men det var bare meget naturligt at blive det. Vi fik en idé, og så gik det egentlig ret hurtigt derefter.

– Jeg er vokset op med selvstændige forældre, og det er min mand faktisk også. Mine forældre havde en tøjbutik ude i Vestbyen, ’Ny Mode’ hed den, og min mands forældre havde en møbelbutik. Nogle gange bliver jeg spurgt, om det ikke kan være hårdt at arbejde sammen med sin mand, men det gjorde vores forældre jo også, så for os har det nok altid været ret naturligt, fortæller Mette.

Iværksætterdrømmen har Mette i hvert fald ikke fra fremmede. Det kan nærmest siges, at hun har det i blodet.

– For mine forældre var arbejdet og familien deres et og alt og det er den samme situation for mig nu. som selvstændig er ens arbejde lidt ens hobby – eller det vil jeg da håbe, at det også er sådan for andre. For os flyder fritid og arbejde nok lidt sammen, forklarer Mette.

Et familieforetagende

Men selvom det, for Mette måske, hele vejen igennem har virket naturligt at skulle arbejde sammen med sin mand, er jeg alligevel stadig lidt nysgerrig på, hvordan det er. Det må da være lidt specielt, og snakken omkring middagsbordet må da ofte blive ret arbejdsrelateret.

– Vi har i hvert fald altid noget at snakke om, griner Mette. Ej det
er fint, vi sidder jo ikke sammen hele tiden. Jeg står for salg i Danmark og er meget ude hos kunder i perioder, hvor René står for hele vores produktion og vores leverandører samt de udenlandske kunder, så han rejser meget. Vi har været nødt til at dele det op på den måde. For med tre aktive drenge kan vi jo ikke begge to rejse rundt. Familielivet skal også hænge sammen, og det kan man sige, at det
er noget af det fede ved at være selvstændige – at vi selv kan planlægge, så der også er en balance i vores privatliv. Derudover er der selvfølgelig også udenlandske messer, der er vigtige, at vi deltager i, og så har vi også en webshop og en hjemmeside, der skal passes.

– Vi har jo efterhånden haft firmaet længe, så det er jo også en del af børnenes hverdag. De er på den måde også involveret lidt. De begynder jo som teenagere at få lidt dyre vaner og vil gerne tjene lidt penge – og de to store er ved at være store nok til at kunne hjælpe lidt til efterhånden. De hjælper for eksempel med priser, der skal tastes og produkter der skal pakkes osv., fortæller Mette.

Applicata er på den måde blevet et helt familieforetagende, men sådan var det også for Mette i hendes opvækst. Der tjente hun også penge ved at hjælpe hendes forældre i butikken. Mette fortæller også, at hendes drenge også siger i dag, at de vil være selvstændige. Så man bliver meget påvirket hjemmefra, men måske mere ubevidst.

Applicata 4

– I det store hele er det meget fedt, den måde vi har fået strikket vores hverdag sammen på. Det fungerer bare godt, fortæller Mette.

For få timer i døgnet

Mette og hendes mand er begge uddannede inden for salg og marketing med nøjagtig samme uddannelse. René er bare uddannet i Aarhus, hvor Mette har taget uddannelsen hjemme i Aalborg. Deres tre drenge er i dag 9, 12 og 15 år, og det var da Mette blev gravid med nummer tre, at de tog beslutningen om, at de begge to skulle leve af firmaet efter hendes barsel. Indtil da, havde René stadig haft et andet arbejde, mens Mette var i gang med firmaet. Jeg tænker, at der må være nok at se til med et firma der vokser og tre drenge, og Mette nikker.

– Ja, vi keder os i hvert fald ikke, griner hun. Nogle gange kunne man måske godt bruge lidt flere timer i døgnet. Jeg kan godt nogle gange føle, at vi har for få timer, men i og med at firmaet er vores fælles hjertebarn, så er der måske bare en anden forståelse, hvis en af os er af sted, og den anden skal stå for det hele derhjemme. Firmaet er jo vores fælles interesse, og man kan heldigvis planlægge sig ud af meget, siger Mette.

Men hvordan fandt de mon på navnet Applicata, hvor stammer det fra? Er det noget, der har en bestemt betydning for dem?

– Nej, ikke som sådan. Jeg kan huske, at vi snakkede meget om det dengang, og vi fandt det svært at finde det helt rigtige navn. Vi undersøgte mange muligheder, slog op i ordbøger og testede en del muligheder. Så fandt vi ud af, at applicata betød noget med bolig på italiensk, det var også meget fedt, at det startede med a. Vi ville ikke have vores navn, for Løt med Ø, det er bare ikke det bedste match med udlandet, forklarer Mette. Det var nok lidt en tilfældighed, der gjorde, at det blev Applicata.

Designet

I dag samarbejder Applicata med en del forskellige designere.

– Vi laver meget i træ og får de fleste ting produceret i Danmark. Vi arbejder meget sammen med mindre familieejede virksomheder, som har eksisteret i flere generationer. De kan deres håndværk, og så er det også dejligt at være med til at støtte det danske, siger Mette.

– Når vi produktudvikler, er det også bare skønt, at man kan tage bilen og besøge sin producent, i stedet for at skulle tage det hele over telefonen. Nogle gange fungerer det bare lidt bedre, at man kan stå med tingene fysisk i hånden.

Jeg er sammen med fotografen og Mette gået op ovenpå i Salling for at se Applicata-udstillingen. Man må sige, at det er et stort sortiment, de kan tilbyde efterhånden. som noget nyt er de begyndt at lave lidt møbler også, hvilket er et helt nyt marked for dem.

– Det er en meget spændende proces at bevæge sig ind på det område også, fortæller Mette. Det er jo noget helt andet. For os handler det meget om, at man skal finde sin egen idé og være tro mod det. Vi er mange på markedet, så for os handler det om, at hvis vi er i tvivl, så lader vi være. Vi handler meget efter vores mavefornemmelse. Hvis vi ikke har en god følelse med det, så gør vi det ikke.

– For os handler det om at kunne tilbyde en god kvalitet. Vi kan godt selv lide at købe ting, der kan holde i flere år, og som er lidt lækkert. så det er den filosofi, vi går ud fra med vores designs. Derudover skal det være funktionelt, for vi kan godt lide at tingene har en eller anden form for finesse, for eksempel vores skammel og knagerække – det er både funktionelt og et lækkert design.

Applicata 3

En spændende hverdag

For Mette er der ikke en dag, som er ens. Hverdagen er fyldt med mange forskellige opgaver, og det er noget af det, der for Mette gør det meget spændende.

Det har været rigtig hyggeligt at tilbringe en formiddag i Mettes selskab og blive lidt klogere på kvinden bagved brandet Applicata. Efter vores møde har Mette planer om at skulle besøge lidt familie i Aalborg, nu hun er heroppe.

– Jeg tilbringer stadig meget tid i Aalborg. Jeg har jo meget familie her, og så kan jeg også bare enormt godt lide byen. Jeg synes virkelig Aalborg er blevet så fin, for der er sket så meget, siden jeg flyttede herfra. Hele havnefronten er bare så fed, skønne butikker, cafeer og restauranter. Men dengang, hvor jeg flyttede, der trængte jeg bare til at komme ud og se noget andet og opleve verden. Men jeg har stadig rigtig gode venner fra min folkeskoletid, som jeg stadig ser.

Interviewet er ved at være slut, og jeg vil forlade Mette og fotografen, som skal have knipset de sidste billeder, og jeg går derfra en oplevelse rigere og et smil på læben.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev