Flødekarameller og romkugler
Madglæde er sponsoreret af Dansukker
Cirka 50 stk. karameller
Ingredienser
2 dl piskefløde
2 dl Dansukker Lys sirup
3 dl Dansukker sukker
1⁄2 dl Dansukker glukosesirup 2 spsk. smør eller margarine 1⁄2 tsk. eddike
Fremgangsmåde
Bland alt, bortset fra smør og eddike, sammen i en tykbundet kasserolle. Lad det koge op. Lad blandingen koge i ca. 45 minutter til den ændrer farve, eller til den har nået en temperatur på 140 grader. Kontroller, om karamellen er færdig, ved at komme en dråbe i en kop med koldt vand. Hvis dråben stivner, er karamelblandingen klar. Bland smørret og eddiken i, og hæld straks efter blandingen på en let olieret marmorplade eller bageplade.
Når massen er kold nok til, at den kan håndteres, skal der trækkes, snos og lægges sammen igen. Fortsæt med at trække, sno og lægge sammen. Jo mere du trækker, jo finere bliver den færdige karamel. Afslut med at sno, og klip herefter i mindre stykker i passende størrelse. Kom gerne karamelstykkerne i cellofan eller folie.
Tip: Hvis blandingen bliver for hård, mens du trækker, kan den kommes kortvarigt i mikrobølgeovnen, så den bliver nemmere at håndtere.
50 stk romkugler
Ingredienser
150 g smør
150 g mørk chokolade
3 æg
1 dl Dansukker Lys muscovadorørsukker
1 tsk. Dansukker Vaniljesukker
1⁄2 tsk. flagesalt
2 dl hvedemel
2 spsk. mørk rom (kan erstattes med 2 spsk. Dansukker muscovadosirup)
Dansukker Perlesukker til at rulle kuglerne i
Fremgangsmåde
- Sæt ovnen på 175°.
- Beklæd en form (20 x 20 cm) med bagepapir.
- Smelt smørret i en gryde. tag den af kogepladen, og tilsæt den hakkede chokolade.
- Pisk æg, sukker, vaniljesukker og salt i en stor skål.
- Tilsæt smør- og chokolademassen, og vend til sidst melet i.
- Hæld dejen i formen, og bag i ovnen i ca. 10 minutter.
- Lad kagen køle helt af.
- Smuldr kagen ned i en stor røreskål, og tilsæt rommen under omrøring ved lav hastighed.
- Rør, til blandingen hænger sammen, og det er muligt at forme kugler af den.
- Form til kugler, og rul dem i perlesukkeret