Skip to main content

Tag: restaurant

Besøg Hotel Amerika en perle i Hobro

At besøge det 4-stjernede Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro og skønhed. Allerede på vejen gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Uanset årstiden er vejen til hotellet altid smuk

Indenfor mødes du af en hyggelig og afslappet atmosfære i dejlige lokaler, som indbyder til ro og nærvær. De 68 værelser og suiter er alle stemningsfuldt og komfortabelt indrettet – klar til at byde velkommen til ethvert ophold.

Den gode gæstekontakt

Hoteldirektør Peter Hansen fortæller:

– Hotel Amerika er et veldrevet sted, som gennem 20 år har budt velkommen til både erhvervsfolk og turister. Fælles for vores gæster er, at de besøger os for den gode hoteloplevelse med god mad og god service. Og den nærværende gæstekontakt er lige så vigtig for os som retterne, der går ud fra køkkenet.

Restaurant uafhængig

Med en kreativ tilgang er køkkenet på Hotel Amerika hele tiden i bevægelse mod nye smagsoplevelser. Menuerne er nøje sammensatte og alle med udgangspunkt i sæsonens råvarer og med inspiration fra den omkringliggende natur; Østerskoven og Mariager Fjord.

Maden står ikke alene. Passionen for vin er høj og vinene i vinskabet er nøje udvalgte og tilpasset sæsonens menuer. Jo, middag i Restaurant Uafhængig er en oplevelse i særklasse.

Firmaerne kommer igen

Hotel Amerika tilbyder konference- og selskabspakker. Faciliteterne, stemningen og mad i særklasse gør, at mange genbesøger hotellet til næste firmaarrangement.

Thomas Maribo, salgschef Hobro IK Fodbold siger:

– Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Hotel Amerika, som vi anbefaler, når vores udebanehold gerne vil have en overnatning. På Hotel Amerika er vi sikre på, at vores gæster får et godt ophold fra start til slut. Vi har et stort højdepunkt på året, nemlig vores frivillige fest. Det er meget vigtigt for os at hylde de frivillige og det gør vi med fest på Hotel Amerika, som fuldt ud lever op til vores ønsker.

De gode stunder fejres

På hotellet fejres mange mærkedage; store og små selskaber. Med de smukke omgivelser, et højt gastronomisk niveau og et professionelt personale, er rammerne helt rigtige til en uforglemmelig dag. Tillader vejret det, bydes gæsterne velkommen på den store terrasse med udsigt til park og skov.

Spil golf og kombiner med lækker mad

Hotel Amerika er en del af sammenslutningen ”Golf & Gourmet”, som består af 3 golfklubber og 4 hoteller i området omkring Mariager Fjord. Konceptet er klart: Spil golf på flere baner og nyd efterfølgende en lækker middag.

Ud i naturen

Den smukke natur lige udenfor døren skal opleves. Gå på opdagelse ad de mange små grusbelagte stier, som blandt andet fører til Mariager Fjord og ned mod Hobro Havn. Er du til vandreture, kan Panoramaruten anbefales. Her går du blandt andet forbi den flotte cirkelbro ved Sildehagen, hvorfra du har mulighed for en dukkert i fjorden.

Der er masser af oplevelser i Hobro og omegn

Nyd den maritime stemning ved Kulturkajen og Lystbådehavnen. Se også området fra vandet med en sejltur med Svanen. Spændende historier og kulturarv danner grundlaget for mange af områdets kultur- og kunstoplevelser. Her kan blandt mange nævnes Kunstetagerne, Det Maritime Kulturcenter, Hobro Kunsten, Fyrkat Vikingemuseum, Lystfartøjsmuseet og Himmerlands Teater.

I centrum findes et varieret udbud af butikker med alt inden for tøj, sko, brugskunst m.m. Tag en pause og nyd en kop kaffe på en af de hyggelige caféer, inden turen går videre.

Hvorfor navnet Amerika?

I 1800-tallet vendte en mand tilbage til Hobro efter en årrække i Amerika. Han købte nogle grunde og opførte huse, som lokalt blev kaldt „Amerikanerhusene“. Besøg hos „amerikaneren“ blev med tiden ændret til, at man skulle besøge „Amerika“ og området fik deraf navnet.

I samme område opførte Dansk Blindesamfund i 1937 Solgavehjemmet – det første ferieblindehjem i Danmark. De udfordrende udendørsarealer med skrænter og smalle stier, bevirkede, at Dansk Blindesamfund måtte søge nye muligheder. I en årrække herefter fungerede stedet som flygtningecenter og senere familiecenter for kriseramte familier.

I februar 2003 købte de aktive forretningsmænd Ove Rasmussen og søn Jens Rasmussen grunden og de tilhørende bygninger. Ove, Jens og mange andre forretningsdrivende havde i mange år efterlyst et hotel i Hobro til kunder og gæster uden- bys fra. Allerede i juni 2003 kunne Ove og Jens påbegynde forandringen til hotel. Også Jens‘ hustru Hanne Rasmussen, som har stor erfaring fra restaurationsbranchen, indgik i samarbejdet. I november 2003 kunne Hotel Amerika åbne dørene og byde de første gæster velkommen.

Hotellet ejes af Ejendomsselskabet Amerika A/S, hvor ejerne er Ove Rasmussen og Jens Rasmussen. Hoteldirektør Peter Hansen er medejer af hotellet.

FAKTA

Hotel Amerika rummer 68 værelser og 5 konference-/selskabslokaler. • Parkering er gratis og lige udenfor døren. El ladestandere forefindes. • Beliggenheden er blot 10 minutters kørsel fra motorvejen.

 

Hotel Amerika

Amerikavej 48

9500 Hobro

www.hotelamerika.dk

 

 

Comwell Hvide Hus Aalborg – meget mere end et hotel

Uanset om du kommer fra syd eller nord, vil du med stor sandsynlighed passere Comwell, når du kører ind i Aalborg. Det prægtige hotel troner majestætisk frem på Vesterbro skønt omgivet af smuk natur i form af både kildeparken og skovdalen. Enhver aalborgenser, med respekt for sig selv, kender til Comwell Hvide Hus Aalborg, men få ved at hotellet faktisk er meget mere end et hotel, hvor man kan overnatte

Hotellet i den store hvide bygning åbnede i 1969 og har i mange år været et af Aalborgs kendetegn. Siden 2014 har hoteldirektør Mette Bonderup siddet ved roret, og hun har således ledt Comwell Hvide Hus Aalborg i knap 10 år, hvor hun har været vidne til hotellets rivende udvikling.

– Særligt de seneste år har vi oplevet, at Hvide Hus virkelig har rykket sig. I 2014 overtog Comwell-koncernen hotellet. På daværende tidspunkt var hotellet ved at være lidt slidt og trængte til en modernisering. Derfor lod vi huset gennemgå en totalrenovering indvendig. Nu fremstår hotellet markant mere moderne og tidssvarende, og det kan vi mærke har båret frugt, fortæller Mette Bonderup med respekt.

Meget mere end overnatning

De seneste år har Comwell Hvide Hus Aalborg oplevet en stigende popularitet. Denne fremgang viser sig ikke alene i form af flere overnatninger. Velredte senge med sprøde hvide lagner er nemlig kun en lille brøkdel af, hvad det populære hotel tilbyder. Afvikling af konferencer og selskaber hører til blandt husets spidskompetencer. Dertil kommer deres á la carte restaurant; Restaurant Vesterbro og ikke mindst deres bar; BAR V. Og det er over hele linjen, at hotellet oplever, at antallet af forespørgsler stiger.

– Efter corona oplevede vi et virkelig travlt år, og det ser ud til at travlheden fortsætter i samme tempo i 2023. Særligt i vores afdeling for selskaber ser vi en markant fremgang. Her har vi alt lige fra det lille hyggelige selskab på 20 personer til den store firma- fest på 400 personer, og vi tager imod alt med kyshånd, fortæller restaurantchef Kasper Wøldike med et glimt i øjet.

Konferencer til hverdag og selskaber til fest

Mona Wieben driver til dagligt hotellets konferenceafdeling. Hun arbejder på tværs af Comwells to nordjyske hoteller; Comwell Hvide Hus Aalborg og Comwell Rebild Bakker, der begge er drevet af Mette Bonderup.

– Comwell Hvide Hus Aalborg er et by- og konferencehotel, og det betyder, at konferencerne sammen med husets værelser fylder mest i hverdagen her på hotellet. Man kan sige, at hverdagen typisk står i forretningslivets tegn. Weekenderne derimod er fulde af liv på deres egen måde med selskaber og glade weekendgæster, forklarer Mona.

Restaurant Vesterbro

Hotellets restaurant; Restaurant Vesterbro er bestemt et besøg værd. Maden, der serveres, er på et højt niveau, og man vil opleve spændende retter og et personale, der gør alt, hvad de kan, for at deres gæster får en fantastisk oplevelse.

– Vi tilpasser vores retter efter årstiderne, og vi har altid fokus på de små detaljer. Det er dem, der sætter prikken over i’et og dem, der sætter os forrest.

Går den grønne vej

Når det kommer til hotellets mad har Marlene og hele koncernen generelt valgt at gå den grønne vej.

– Vi mestrer de grønne retter, og vi har taget et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at servere mere grønt og mindre kød. Det oplever man ikke kun i vores á la carte restaurant, men over hele linjen her på hotellet, beretter Marlene stolt.

Generelt har Comwell som koncern et stort fokus på økologi, bæredygtighed og ikke mindst på at formindske deres CO2-af- tryk. Det har resulteret i, at koncernen for femte år i træk netop har vundet ”Sustainable Brand Index Award“, hvilket betyder, at danske forbrugere opfatter koncernen som det mest bæredygtige brand i branchen.

BAR V

Hotellet er stolte af deres bar; BAR V. Barchef Sebastian Døssing og hans makker Anders Busted arbejder for at BAR V skal være det hyggeligste sted i byen. Et sted, hvor stemningen er afslappet, og hvor man kan nyde cocktails på et internationalt højt niveau. – Vi anser BAR V som et af hotellets flagskibe. I både 2019 og i 2022 modtog vi prisen for ”Aalborgs bedste cocktail bar” til Aalborg Awards. Det er vi utrolig stolte af, og det viser os, at det vi gør, er rigtigt, fortæller Sebastian.

Det er dog ikke kun i BAR V, man søger mod den afslappede stemning.

– Alt omkring os behøver ikke altid være så formelt. Vi ønsker, at alle vores gæster skal føle sig godt tilpas her på hotellet. De skal føle sig mødt af en rar og venlig stemning fra de tjekker ind i receptionen til de tjekker ud igen, og det gør vi alt for at imødekomme, afslutter Mette Bonderup.

Man behøver ikke at komme langvejs fra for at et besøg på Comwell Hvide Hus giver mening. Hvad enten du har brug for en blød seng at sove i eller blot ønsker lidt forkælelse i form af lækker mad og farverige cocktails i skønne omgivelser, står Comwells‘ medarbejdere klar til at give dig en oplevelse ud over det sædvanlige.

 

COMWELL HVIDE HUS AALBORG

Vesterbro 2

9000 Aalborg

Tlf. 98 13 84 00

www.comwell.com

 

Café Peace i Blokhus bliver til Kancelligaarden Café & Brasserie

En ny æra starter i Blokhus, når den historiske ejendom på torvet i Blokhus forvandles fra Café Peace til Kancelligaarden Café & Brasserie. Navneskiftet skyldes, at en ny forpagter er fundet, og EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har bistået med at finde den nye forpagter til restaurationen på torvet i Blokhus. 

Lige straks slår Kancelligaarden Café & Brasserie dørene op til en ny begyndelse i den store hvide restaurationsejendom på torvet i Blokhus. Den nye forpagter er Jochen Elsner, som er et kendt ansigt i restaurationsbranchen og ligeledes kender Blokhus. Han fortæller:

”Jeg er glad for at få fingrene i restaurationen i Blokhus. Jeg har tidligere arbejdet 7-8 år i Blokhus og ser meget frem til at vende tilbage til byen, som er i en fantastisk udvikling. Anne Kønig og hendes team har virkelig formået at skabe en god forretning over de seneste to år, og jeg glæder mig meget til at følge trop.”

Han fortsætter: ”Kancelligaarden Café & Brasserie skal både være de lokale og turisternes foretrukne spisested i Blokhus. Placeringen er perfekt, og er man på torvet i Blokhus, er det umuligt ikke at få øje på den store, flotte og historiske bygning. Der er god plads til gæster, både indendørs og udendørs, og derfor er det også planen, at holde åbent hele året.”

Den nye forpagter Jochen Elsner er bosat i Blokhus’ naboby, Pandrup, sammen med sin hustru, som også bliver en del af Kancelligaarden Café & Brasserie.

Fuld fokus på Aalborg

Bortforpagter af ejendommen er Anne Kønig, som har drevet Café Peace i ejendommen.

”Vi har været glade for de sidste to år i Blokhus, hvor der virkelig har været travlt. Men vi må også erkende, at der kun er 24 timer i døgnet. Derfor har vi valgt at fokusere på vores café i Aalborg. Jeg er glad for at det bliver Jochen, der bliver den nye forpagter. Han har den erfaring det kræver at drive en restaurant, hvor der skal løbes stærkt – specielt i sommermånederne. Jeg glæder mig på byens vegne over, at restauranten nu vil være åben nærmest hele året rundt,” siger Anne Kønig og fortsætter:

”EDC og Frank Jensen har været rigtig gode at samarbejde med i den her proces. De har været professionelle fra start til slut, og har været en god sparringspartner i forhold til at finde en ny forpagter til stedet.”

Klar til påske

EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har bistået med at hjælpe en ny forpagter. Direktør og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech, Frank Jensen, siger:

”Vi er glade for at have hjulpet med at finde den nye forpagter til den historiske ejendom i Blokhus. Jochen og hans team åbner restauranten snarest muligt for at være helt klar til påsken, hvor der er ekstra gang i Blokhus. Det bliver spændende at følge med i det nye projekt. Tillykke til både Jochen og Anne med den nye aftale.”

Et savn til forkælelse

Denne artikel indeholder annonceret indhold

 

I disse tider kan man godt savne at forkæle sig selv med et restaurantbesøg. Især hvis man går rundt i Københavns efterhånden halvtomme gader, bliver man mindet om, hvilken glæde det var at nyde et udsøgt måltid på enten Vesterbro eller Frederiksbergs bedste restaurant. 

Hverdag eller weekend?

Imens pandemien har fyldt verdensbilledet og ændret manges hverdag, flyder det hele sammen for mange. Det er en stilstand, hvor der ikke er meget variation. Især under lockdown, hvor man ikke kan gøre så meget andet end at få det bedste ud af alt den tid, man har derhjemme. Hvor der førhen var en kontrast mellem hverdag og weekend, og altid var noget at se frem til efter en lang uge, er det blevet sværere at skelne mellem dagene, fordi der ikke er noget overordnet, der indikerer, at det er weekend og fri. Mange kan godt lide at gøre noget særligt ud af den højhellige weekend. Hvad end det så er at slappe af til en film, drikke nogle drinks eller besøge Frederiksbergs bedste restaurant. Udover afslapningen, er der ikke længere mulighed for meget af det andet. Naturligvis kan man værne om et lækkert måltid derhjemme eller mixe en drink sammen og nyde den med en ven, men de fleste kan blive enige om, at det ikke er det samme som at komme ud og mærke stemningen og få serveret det, hjertet begærer.

Frederiksbergs specielle stemning

På Frederiksberg er der en hel særlig stemning. Det er storbyens puls blandet med de lokale køkkener til enhver smag og i høj kvalitet. Det er værd at gå på opdagelse her for at finde, hvad du vil kalde Frederiksbergs bedste restaurant. Til trods for, at det meste er lukket ned, er det vigtigt, at man gør sig nogle overvejelser i disse tider, hvad take away angår. Alle de lokale restauranter, du normalvis ser i gadebilledet, er ikke en selvfølge. De holdes vedlige og kører rundt takket være de folk, der støtter dem. Derfor er det ekstra vigtigt at støtte lokalt, når man skal bestille mad, hvis man gerne vil have, at yndlingsrestauranten eksisterer på den anden side af nedlukningen.

Skab dine egne kontraster

Mens alle venter i spænding på den dag, hvor man igen kan komme ud og forkæle sig selv på sin yndlingsrestaurant, kan man skabe nogle gode rammer i hjemmene. Det kan være effektfuldt at prøve at holde fast i kontrasterne. Selvom hver dag kan føles som mandag, kan man godt ændre denne mentalitet. Det kunne fx være at slå to fluer med et smæk – når man kommer til weekend og gerne vil have lidt ekstra god mad, kan man støtte den lokale restaurant og forkæle sig selv med en kulinarisk oplevelse. På den måde går det op i en højere enhed. Du formår nemlig at optimere tilværelsen og egen livskvalitet, og samtidig er du med til at sørge for, at de lokale steder ikke går konkurs. Man skal nemlig ikke undervurdere, hvor meget der er brug for hver evig eneste støtte.

 

Hvor kan man få noget sund mad på Østerbro?

Denne artikel indeholder annonceret indhold

 

Nogle gange har vi ikke lyst til at tage på restaurant, simpelthen fordi vi ikke har lyst til at spise al denne usunde mad. Men det er faktisk muligt at finde frem noget sund mad på diverse restauranter. Og det skulle især gerne være muligt at kunne finde frem til noget Sund mad Østerbro.

Læs med her for at få nogle gode råd om, hvordan du finder frem til de restauranter på Østerbro, som sælger sund mad. Læs med her hvis det har interesse for dig.

Undersøg menuerne før du tager afsted

I dag er der ganske gode muligheder for at undersøge menuerne på de forskellige restauranter, før man tropper op og får sig et bord. Meget ofte kan du nemlig finde frem til deres menu inde på deres hjemmeside. Eller måske er der nogle af de tidligere kunder, som har delt et billede gennem deres kundeanmeldelser?

Dette er en meget nem måde hvorpå du kan finde frem til den sunde mad på Østerbro. Hvis det er meget vigtigt for dig at du får noget sund mad på din restaurant tur, så er du nødt til at gå ind på menuerne og kigge dig lidt omkring først. Her kan du hurtigt danne dig et overblik af, hvor mange muligheder du har.

Du kan samtidig også danne dig et billede af, hvor dyrt det er på denne restaurant. Det kan være meget rart at vide, fordi sund mad på Østerbro og andre steder er trodsalt kan være lidt dyrere, end den mere usunde mad. Sådan er det desværre alle steder rundt omkring i landet.

Har de andet end salat?

Det er en god idé at prøve at holde lidt øje med, om en restaurant har andre sunde muligheder end blot salat. Meget ofte er salat en af de eneste sunde muligheder, man har hvis man gerne vil leve sundt. Og det er ikke videre spændende.

En lækker salat kan selvfølgelig godt være meget appetitvækkende af og til. Men nogle gange har man nu også lyst til noget lidt mere interessant, end blot et par blade og nogle grøntsager der er bikset sammen.

Bed restauranten om at spare på fedtet

Nogle gange er det ikke muligt at stile direkte efter at tage derhen, hvor der er sund mad på Østerbro. Nogle gange følger vi jo med flokken. Og hvis alle andre i gruppen gerne vil have sig en god saftig bøf, så er du tvunget til at tage med.

Du kan imidlertid altid bede tjeneren om at spørge kokken om han ikke vil spare på fedtet. På denne måde kan du gøre det en lille smule sundere for dig selv.

 

 

Ung landholdskok skaber ”rigtig” restaurant med ”feminin” mad i Aalborg Golf Klub

Med bl.a. friskfanget Hirtshals-fisk, bøffer af Himmerlandskød og forbavsende små priser skal kvalitetsbevidste foodies lokkes 5-6 km uden for Aalborg. Superrammer – og svigerfars budgetlægningshjælp – har gjort, at den 25-årige århusianer turde kaste sig ud i en forpagtning, som AAGK kalder en win-win.

Prøv jordskokkesuppen. Start med den. Fantastisk balance,” lyder den kyndige opfordring fra en af gæsterne ved nabobordet, straks vi har sat os i stearinlysets skær. Og nøjj for en suppe – med et perfekt dampet stykke flot kuller, strejf af syltede æbler samt salt og knas fra sprøde jordskokkechips og bacon.

25-årige Mike Høegh Simonsen, kok på kokkelandsholdet med bl.a. to VM-guldmedaljer, er landet og har travlt i Aalborgs nyeste restaurant. Himmerlands-kødet skæres og hakkes selvfølgelig fra bunden, de friske fisk kommer direkte fra auktionen i Hirtshals, surdejsbrødet dufter ny- og hjemmebagt, hønsesalaten (og mayonnaisen som basis) er rørt helt fra bunden og alle grøntsager, frugt og urter naturligvis økologiske. På Mikes nyåbnede Restaurant Jægerspris med den skønne naturbeliggenhed ved Restrup Enge er der ingen genveje med smagløse halvfabrikata, som man ofte finder det på grillbarer og cafeteriaer, der måske kalder sig noget finere.

”Jægerspris” hedder den ”nye” restaurant i Aalborg Golf Klub – ”Jægerspris” efter golfklubbens adresse på Jægersprisvej, 5-6 km vest ude af Aalborg. ”Nye og nye” vil nogen måske nok også sige – for Nordjyllands største golfklub har jo hele tiden haft en cafeterialignende medlemsbeværtning, der med ujævne mellemrum har skiftet ansat restauratør og niveau. Umiddelbart efter sommerferien forpagtede klubben imidlertid for første gang i mands minde sin beværtning ud – til Mike. Nu skulle der ske noget nyt og bedre! Begejstrede medlemmer har siden august allerede kvitteret med en omsætningsfremgang på 30 pct. ift august 2019.

Mike koncentreret om sin kogekunst i køkkenet.

Delikatesser med udsigt

Spændende ”feminine serveringer” – som Mike siger – med langt mere kvalitet men i mindre portioner baseret på flotte lokale bæredygtige råvarer til betalelige priser – det er bl.a. Mikes bud på en vellykket restaurant i de velplejede naturomgivelser med direkte udsigt over klubbens puttetræningsbane og afsluttende greens til skov og sø. Selvfølgelig bestilt ved og serveret – ofte af Mike selv – direkte ved bordene. Enten gæsten er blandt golfklubbens egne 1500 medlemmer. Eller blandt de udefrakommende aalborgensere, som ikke nødvendigvis interesserer sig for golf, men som den unge restauratør også gerne vil trække flere ud af til sin nye restaurant i det lyse restaurationslokale. Eller ud på den store tilhørende udsigtsterrasse, hvor han til foråret i øvrigt vil supplere den nyetablerede hyggebelysning med bl.a. fast champagnebar. Dagligt er der åbent fra morgenmad til aften.

”Væk er derimod tidligere skovhuggerstore portioner ud i bøfsandwich og frituremad, som jeg forstod kun et mindretal af specielt klubbens kvindelige medlemmer havde mod til at vove sig i kast med,” forklarer Mike. I stedet satser landsholdskokken på bl.a. delikate, mindre omfangsrige stykker smørrebrød med finesse til frokost, suppleret med spændende salater, klassisk æggekage og f.eks. friskrørt tatar med håndskårne fritter samt pandestegte fisk. Mens der f.eks. også kan vælges frikadeller med spidskål, sæsonens bagte fisk og suppe (for tiden som nævnt jordskokk-e) og Ribeye-steak med tomatiseret hjemmelavet bearnaise. Herlighederne eventuelt afsluttet med f.eks. Gateau Marcel, dansk æblekage eller pandekager med appelsinsauce.  Alt sammen på kortet, der er ens frokost og aften.

Med ”finesse” mener Mike f.eks. med bl.a. spejlæg og både sprøde og bløde løg på smørrebrødsstykket med roastbeefen – eller nystegte svampe og syltede rødløg på den hjemmelavede hønsesalat på confiterede kyllingeoverlår.

Men hvordan kan gæsterne på Jægerspris så smage VM-guldmedaljevinderen:

”Mine år med landsholdet, min uddannelse og mine tidligere job har lært mig, hvordan man tilbereder og fremhæver råvarernes kvalitet i spændende kombinationer uden at strø om os med dyr caviar og trøfler. På Jægerspris er det selvfølgelig ikke vanvittigt tidskrævende pincetgourmetkreationer. Men det gode måltid og den gode smag til rimelige priser,” svarer Mike.

På Jægerspris serveres de lækre retter både inden- og ud udendørs med den dejlige udsigt.

Svigerfar hjælper med planlægning

Mike afsluttede i 2015 sin kokkeuddannelse på kvalitetsrestauranten Mefisto i Aarhus og har bl.a. siden været forbi anerkendte Restaurant Mejeriet i Mårslet som souschef samt arbejdet det eneste år som køkkenchef på populære Casablanca i Smilets By.

Med lyst til en ny retning som selvstændig tilbød han sig efter grundig overvejelse som forpagter, restauratør og køkkenchef for Aalborg Golf Klubs restaurant. Overvejelsen gik på ambitionen om at få sit eget, det gode eksisterende kundegrundlag af golfspillere og de fysiske rammer med veludstyret køkken, der ikke har krævet store nyinvesteringer. Mikes vil lave, hvad han kalder ærlig mad til rimelige priser fremfor ”fine dinner”. Hans tilbud om overtagelse af forpagtning skete på opfordring af Mikes svigerfar Kim Jensen, der selv er ivrigt køllesvingende medlem af golfklubben. Som succesfuld selvstændig erhvervsdrivende med eget anlægsgartnerfirma, GS Nord, har Kim personligt engageret sig kraftigt i Mikes restaurantprojekt:

”Selvfølgelig ikke hvad angår madlavningen. Men min erfaring med at vurdere marked og skabe sund forretning og gunstig balance mellem indtægter og udgifter,” forklarer Kim, der sammen med Mike har arbejdet meget med budgetter, vagtplaner, maksimal råvareudnyttelse med mindst muligt madspild m.v. Alt det vigtige økonomiske som unge ambitiøse stjernekokke sjældent har så meget fokus på. Udover a la carte-kunder satser makkerparret også meget på at få gang i specielt selskabsforretningen i og ud af huset. Jægerspris kan nemt huse selskaber på over 100 deltagere, når corona-restriktionerne tillader igen.

Win-win for golfklubben

For Aalborg Golf Klub er Mikes forpagtning kommet som en gave ift. klubbens nye forretningsstrategi.

”I de senere år har klubben hvert år postet en underskudsdækning i størrelsesordenen over 100.000 kr. om året i at have forskellige restauratører ansat, der måske ikke personligt selv havde hånden tilstrækkeligt på den økonomiske kogeplade. Den tyngende budgetpost slipper klubben jo nu for – samtidig med at vi oplever at Mikes vilje og ambitionsniveau har hævet kvaliteten i restauranten betragteligt, hvilket medlemmerne heldigvis siden august har kvitteret for ved at lægge betydeligt flere bestillinger,” glæder AAGK-formand Carsten Hansen sig og tilføjer: ” Ren win-win. Vi oplever helt klart, at niveauet nu sagtens kan måle sig med, hvad der serveres på bedre restauranter inde i Aalborg. Men billigere og i vores skønne naturomgivelser.”

For yderligere oplysning: Kontakt restauratør Mike Høegh Simonsen tlf. 98 34 14 76 eller email: info@restaurantjaegerspris.dk Eller læs mere inklusiv det fulde menukort med priser på https://restaurantjaegerspris.dk/

Mike Simonsen, indehaver af den nye Restaurant Jægerspris, foran Aalborg Golf Klub flankeret af klubfmd. Carsten Hansen (t.v.) og svigerfar og ”partner” Kim Jensen.

Gratis buffet til 50 års fødselarer

Familien Mouritzen har i år forpagtet Restaurant Papegøjehaven i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) i 50 år, og det fejrer de ved året ud at tilbyde en gratis frokostbuffet til 50 års fødselarer i den måned, de fylder år.

I 1969 overtog familien restauranten med Peter Mouritzen i front som adm. direktør indtil udgangen af 2003, hvor han forlod pladsen til fordel for sønnen Lars Mouritzen, der i dag forpagter restauranten.

  • Det er med stolthed, at vi kan fejre 50 års jubilæum her i Papegøjehaven, og derfor er det selvfølgelig også noget, som vi gerne vil skabe opmærksomhed omkring. Og da vores frokostbuffet er en stor del af vores identitet, er det nærliggende, at den skal bære præg af jubilæet, fortæller adm. direktør Lars Mouritzen.

Papegøjehavens såkaldte Papegøjefrokost blev indført i 1982 og har grundet sin popularitet udviklet sig til at være restaurantens vartegn. Hver mandag til lørdag trækker buffeten gæster til, og i år forventer personalet at se lidt flere fødselarer end normalt.

En hyldest af de midaldrende

For nogle mennesker kan det være et skarpt hjørne at runde, når man fylder et halvt århundrede. Derfor vil Papegøjehaven gerne bidrage til, at det bliver lidt sjovere at fylde 50 år.

  • 50 er jo nok den rundeste fødselsdag, som størstedelen af vi mennesker får lov til at fejre, og derfor synes vi, at der skal gøres lidt ekstra ud af det, lyder det fra Lars Mouritzen, der selv rundede 50 sidste år.

Stegt papegøje var aprilsnar

Det er ikke første gang, Papegøjehaven fortæller om jubilæet. Den 1. april meddelte de, at jubilæet skulle markeres ved at lancere stegt papegøje på buffeten. Det var, som de færreste var i tvivl om, en aprilsnar. Hvad Papegøjehaven ellers planlægger af jubilæumstiltag, vil de snart løfte sløret for, men indtil da må 50 års fødselarer nyde, at de tager del i fejringen af familien Mouritzens 50 års jubilæum.

Søstre bag ny selskabsrestaurant

Annonce – Anja Rørdam, der i dag ejer Pingvin, var i forsommeren på udkig efter lokaler til et nyt koncept, og hun faldt for den charmerende loftsrestaurent i Simonis Gaard, som tidligere husede restauranten Hos Bolt. Anja, som er en handlekraftig kvinde, besluttede hurtigt, at dette hyggelige bindingsværkshus skulle danne rammen om hendes næste restaurant-eventyr. Inden en koncert i Karolinelund fredag d. 6. juli 2018, mødte hun sin søster Tina Rørdam, og præsenterede hende for idéen

Tina blev grebet af Anjas nye idé. Så grebet, at hun ikke blot ønskede at assistere på sidelinien.

– Må jeg ikke være med, spurgte hun spontant. Og sådan blev det. I dag kan Anja ikke forestille sig en bedre partner end sin søster. Vi er gode til at forstå og supplere hinanden.

– Arbejdsområderne er blevet delt imellem os, og tilsammen har vi rigtig mange kompetencer, fortæller Anja.

De to søstre har altid haft et helt særligt bånd. Med kun eet år imellem sig, beskriver de sig selv som pseudotvillinger.

– Vi har altid været meget tætte, forklarer Tina. Hun vil dog stadig fortsætte med at arbejde som socialrådgiver med udsatte børn og unge, og Anja fortsætter med at drive Pingvin.

– Vi har det bedst med at bestille noget, og er ikke typerne, der sidder stille ret lang tid af gangen, siger Tina grinende.

Familien har altid støttet og hjulpet til

At bestille noget og hjælpe til, ligger dybt forankret i hele familien Rørdam. Tina og den øvrige familie fra Lindholm i Nørresundby. Helt fra første færd som tjener på BRØNDUMS HOTEL i Skagen, til de otte år hun var medejer af SOHNGÅRDSHOLMS SLOT, og nu som ejer af Pingvin, har familien (far Ivan og hans kæreste Lene, Anjas mand Jesper og Tinas børn Lærke og Freja) altid været dybt involverede i Anjas mange projekter. De har støttet, hjulpet og bakket op – også når der skulle pilles rejer og skrælles kartofler i spandevis til nytårsmenuen.

Kreativt arbejdsrum til kokkene

Få dage efter beslutningen om partnerskabet var truffet, var de nede og se lokalet med kokke og tjenere fra Pingvin. Personalestaben skal nemlig fremtidigt veksle mellem de to restaurationer. Vi har seks dygtige kokke, der alle har forskellige kompetencer.

– Jeg glæder mig vildt til at give dem kreativt arbejdsrum, så de kan folde deres evner ud på en ny måde, siger Anja entusiastisk. Menukortet Hos Rørdam er også væsentligt andeledes end det konceptuelle kort på Pingvin. Her kan de lege med menuen og sammensætte unikke og klassiske retter – fra frølår til flæskesteg. Hovedessensen er, at der serveres råvarer af høj kvalitet. De lytter også gerne til gæsternes ønsker. Restaurationen skal være for alle, og det bliver muligt at sammensætte sin egen 3-5 retters serveret menu eller buffet.

Knoklet for at være klar til åbning i september

En uge efter rundvisningen i juli 2018 overtog søstrene nøglerne til restaurationen, og har den seneste måned knoklet med at få restaurationen klar til september. Her skal være hyggeligt og plads til både børnefamilien, forretningsmødet, firmafesten, brylluppet og mindehøjtideligheden.

På hjemmesiden www.hosrørdam.dk kan man se hele det nye menukort, og man er meget velkommen til at kontakte søstrene vedrørende spørgsmål til afholdelse af selskab eller en rundvisning på Hos Rørdam.

Ved Stranden 7, 1.sal – 9000 Aalborg

Tlf. 60 18 55 59 – mail@roerdam.dk

Sørensens’s – Nymoderne dansk på nordjysk

Oktobervejret har meldt sin ankomst. Det regner og blæser, og så regner det lidt mere, da jeg tidligt onsdag morgen cykler ind for at mødes med Morten Gamini. Vi mødes i de gamle Casa Blanca lokaler, hvor Sørensen’s Restaurant & Musikbar snart åbner. Efter Casa Blanca lukkede for to år siden, har lokalerne en kort periode huset Jensens Fiskerestaurant. Nu skal der dog ske noget nyt, og renoveringen er i fuld gang, da jeg træder ind i lokalerne. Håndværkerne knokler, så restauranten forhåbentlig kan åbne i slutningen af denne måned.

Renoveringen skrider fremad. Forhåbentlig står Sørensen’s klar til åbning 30. oktober

Bag restauranten står Martin Sørensen, der også er ejer af Aalborg Fyrværkerifabrik. Han har hyret Morten Gamini, der er kendt fra Den Bette Kro, som restaurantchef. Selvom restauranten var næsten nyrenoveret, da de overtog den, er de i gang med at sætte deres eget præg på stedet. Som Morten også forklarer: ”Alle siger Casa Blanca – den har vi til at hænge over os”. Derfor er de i gang med at indrette lokalerne på ny, hvor der blandt andet kommer en helt ny overdækning på terrassen. Morten ønsker at: ”man skal komme udefra og kunne se, at der er sket noget – at det ser hyggeligt og indbydende ud. Jeg glæder mig til, at folk får Casa Blanca slået helt ud af hovedet”.

Danmarks bedste smørrebrødsrestaurant
Ejeren Martin Sørensen har en stor interesse for vin og gastronomi. Han har spist på rigtig mange restauranter i hele verden. Derved har han en stor indsigt i, hvad der sker samtidig med, at han har mange års erfaring som selvstændig. Restaurationsbranchen er dog ny for ham, og det bliver derfor også et spændende samarbejde mellem ham og Morten Gamini.
Deres samarbejde startede, da en bekendt fortalte Morten, at ham, der havde overtaget lokalerne Ved Stranden 4, gerne ville lave smørrebrød. Smørrebrød er Mortens spidskompetence, og derfor valgte han at skrive til Martin på Facebook, at hvis han var interesseret i et samarbejde, så kunne de lige snakke sammen. Martin svarede ham, at han gerne vil lave Danmarks bedste smørrebrødsrestaurant, og senere samme aften var Morten ansat som restaurantchef og daglig leder.

Multihus med meget mere end bare smørrebrød
Sørensen’s vil hver dag til frokost servere byens flotteste smørrebrød anno 2017, samt lidt fisk og skaldyr og friske salater. Om aftenen vil menuen byde på lækkert kød, friskfanget fisk og skaldyr. Når mørket falder på fredag og lørdag vil restauranten forvandle sig til en musikbar, hvor forskellige livebands vil spille hits fra 70’erne, 80’erne og 90’erne. Der vil også være mulighed for at nyde et stort udvalg af danske og udenlandske øl, lækre drinks og cocktails.
Morten kalder Sørensen’s for et multihus. ”Vi kommer til at skille sig ud ved både at have restaurant med en frokost- og aftendel og en natklub med livemusik. Musikken bliver ikke DJs, men livebands, der hver fredag og lørdag, kommer til at spille populærmusik for det voksne publikum, som gerne vil i byen” uddyber Morten.

Hver fredag og lørdag kommer livebands til at spille de bedste hits fra 70erne, 80erne og 90erne. Hvis du ikke er den store danser, kan du sidde i den nybyggede cocktailbar og nyde lækre drinks

Kvalitet, kvalitet, kvalitet og god service
Morten beskriver, at visionen for maden bliver: ”Nymoderne dansk på nordjysk”, hvor nøgleordene er: ”Kvalitet, kvalitet, kvalitet og god service”.
Sørensen’s bliver en restaurant med et skyhøjt niveau med et modningsrum til kød, og egen røgeovn. Alt bliver lavet fra bunden og med gode råvarer og god kvalitet hele vejen igennem. Folk skal dog ikke blive afskrækket af stedets høje ambitions- og kvalitetsniveau. Det er ikke et gourmetsted, og det ønsker de heller ikke at være. Som Morten siger: ”Alle skal være med. Vi henvender os til den brede befolkning, men stadig i et kvalitetsniveau, hvor vi kan være det bekendt – mere end bekendt”.
Til at varetage køkkenet på Sørensen’s har de hyret Peder Lundgaard som køkkenchef. Han har tidligere været køkkenchef på Strandgaarden på Læsø, Luneborg Kro og Rønnes Hotel. I køkkenet skal han stå for nyfortolkningen af kendte danske og franske klassikere anno 2017.
Selve smørrebrødsdelen har Morten selv haft stor indflydelse på. Han forklarer: ”Det er ikke Henius eller Den Bette Kro – det her er Sørensen’s. Man vil ikke opleve det typiske. Det hele er anno 2017 med de klassiske ting – det er bare præsenteret og anrettet på en hel ny måde.”

Morten er dog godt klar over, at han på Sørensen’s bliver brugt som et kendt ansigt ud af til. Det er ham, der kommer til at fungere som værten, og som han selv siger: “Det er noget af det, jeg er bedst til”.

Morten Gamini står klar til at byde gæsterne velkommen, når Sørensen’s åbner

Hvis du er interesseret i at følge ombygningen, deltage i konkurrencer og se meget mere om Aalborgs nye restaurant & musikbar, kan du følge dem her

Sørensen’s Restaurant & Musikbar

Ved Stranden 4

9000 Aalborg

tlf: 98 14 90 01

Fin nominering til Hotel Scheelsminde

PRESSEMEDDELELSE

Blandt kun fem nominerede til ”Årets Bo&Spis adresse 2017” i Danmark fremhæver Den Danske Spiseguides redaktør Aalborg-hotellets vellykkede og anerkendte satsning på etablering af gourmetrestaurant Bühlmann

Scheelsminde 3 - hovedb aften

 

Hotel Scheelsminde på den fine gamle proprietærgård i Skalborg har netop opnået en meget anerkendt nominering som ”Årets Bo&Spis adresse 2017” i Danmark af Den Danske Spiseguide, som en af kun fem nominerede.

”Scheelsminde er et veldrevet sted, der gennem flere generationer har været garant for den gode totaloplevelse, når forretningsmanden eller turisten kommer til Aalborg og ønsker en dejlig hoteloplevelse, god mad og god service,” forklarer Bent Christensen. Han er dansk topgastronomis grand old mand og redaktør for det kollegie af anonyme anmeldere, som Den Danske Spiseguide hele året sender rundt i landet for at rapportere om den øjeblikkelige standard på landets restauranter og hoteller.

”I de senere år har guidens anmeldere ikke kunnet undgå at bemærke, hvordan niveauet er yderligere skærpet på Scheelsminde. Bl.a. gennem etableringen af den eksklusive Restaurant Bühlmann, som vi giver tre stjerner og betragter som en af Nordjyllands absolut bedste gourmetrestauranter. Men også den velovervejede løbende nænsomme renovering og opgradering, som samtidig er foregået på det øvrige hotel. Et særdeles positiv udvikling på baggrund af ambition, som vi hos spiseguiden finder god grund til at fremhæve.”

Hotel Scheelsminde. Restaurant Bühlmann. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 11.05.16
Hotel Scheelsminde. Restaurant Bühlmann. Foto: © Michael Bo Rasmussen

 

 

Ny køkkenhave-satsning

På Hotel Scheelsminde, der har været under familien Bühlmanns kyndige lederskab i generationer, er det nuværende værtspar Anemette og Danni Bühlmann meget stolte men også ydmyge overfor nomineringen.

”Det er jo fire fantastiske kollegavirksomheder, som vi fremhæves sammen med. Vi er glade for, at det bliver bemærket, hvor dedikeret medarbejderstaben dagligt arbejder for at nå vores mål og give vores gæster en relevant og personlig topoplevelse, som den bør forventes i 2017. Erfaringerne, vi gør os i Restaurant Bühlmann, bestræber vi os dagligt på forplanter sig i al vores madlavning i huset – fra morgenmad over præstationerne i brasseriet med frokost og aftenåbning – til selskabsserveringerne i og udenfor huset,” forklarer direktør Danni Bühlmann. Han fremhæver desuden, at hotellet bl.a. i sin smukke, gamle park det seneste år har etableret flot køkkenhave med drivhus, hvori husets kokke selv dyrker mange af de kvalitetsgrøntsager og urter, der serveres på hotellet. En oase, der samtidig for gæsterne har udviklet sig til lidt af en attraktion ligesom f.eks. hotellets wellness-område.

 

Navnkundige mednominerede

Vinderen af Årets Bo&Spis adresse 2017 og en del andre priser afsløres ved et galla-arrangement på Hotel Frederiksminde den 29. oktober, hvor alle landets bedste etablissementer er repræsenteret, når årets spiseguide nr. 41 offentliggøres. De øvrige fire kandidater til denne pris er i øvrigt navnkundige Falsled Kro v. Faaborg, Malling Kro v. Aarhus, Dyvig Badehotel v. Nordborg og Frederiksminde v. Præstø.

Adskillige andre nordjyske restauranter er i øvrigt foreløbigt nomineret til nogle af de andre af spiseguidens øvrige gastronomipriser, der samtidig er på spil:  Det gælder Mortens Kro, Restaurant Tabu, Bistro 59 og Essens i Frederikshavn.

 

Vi ønsker held & lykke!

 

Hotel Scheelsminde. Restaurant Bühlmann. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 11.05.16
Hotel Scheelsminde. Restaurant Bühlmann. Foto: © Michael Bo Rasmussen

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev