Tag: REGAN Vest

REGAN Vest – Den sidste bastion

Skrevet af adminittp d. 25. august 2024. Uploaded i Forsidehistorier, Kultur, Oplevelser.

Under den kolde krig har Danmark været mere udsat, end man måske har lyst til at tænke på. Vores lille nation havde en strategisk position, der gjorde det attraktivt for fremmede magter at have kontrollen over landet, hvis den kolde krig blev varm. Derfor byggede man i al hemmelighed en bunker i Nordjylland, der kunne have sikret Danmarks fremtid.

Forestil dig, at du bliver vækket en sen aften, og får besked på, at det, som så mange danskere aldrig har troet var realistisk, er sket. Du skynder dig op i lastvognen til de andre, der også er udvalgt til den specielle opgave.

I nattens mulm og mørke kører I afsted. Endelig når I en stilfærdig vej, hvor ganske få huse ligger placeret i noget af Danmarks skønneste natur, som lige kan anes i måneskinnet. Ved et helt almindeligt familiehus på Røde Møllevej ved Skørping drejer lastvognen ind, og fortsætter op i skoven, inden den stopper foran indgangen til noget, der mest af alt ligner en efterladt bunker fra 2. verdenskrig.

Mellem de alvorlige ansigter, der venter på at blive lukket ind, finder man blandt andet landets regent og statsminister. Fælles for alle, ligegyldigt om de er minister eller ventilationsmedarbejder, er, at de kun har en lille pose med de få ejendele, der er tilladt at tage med i bunkeren.

Bag døren gemmer der sig et yderst hemmeligt bunkeranlæg, som tages i brug, hvis Warszawa-pagtens tropper har indtaget Danmark, og krig på dansk jord er en realitet. Inden du går indenfor, sørger du for at tage en dyb indånding af den kolde, friske natteluft og kigge mod stjernerne. Når døren lukker bag dig, er det uvist, hvornår du igen får himlen at se. Og når det sker, kan du kun håbe på, at alt, hvad du har kært, stadig står.

Forberedt på krig

Ovenstående scenarie blev heldigvis aldrig til virkelighed, men fra 1968 til 2003, var det en risiko, som de 350 mennesker, der havde sagt ja til tage med i bunkeren REGAN Vest, skulle være klar til.

Blandt de udvalgte var først og fremmest landets regering og regenten, men også helt almindelige arbejdere, der skulle være med til at give Danmark en chance for overlevelse.

Men hvad var truslen? I dag er den kolde krig primært noget, som vi hører om i film og historiebøger, men på daværende tidspunkt så det anderledes ud. Med russerne i front havde østblokken samlet sig i Warszawa-pagten, der stod stærkt mod vesten. De allierede havde til gengæld lavet en alliance i NATO, som gjorde fælles front mod de kommunistiske magter.

Danmark havde en udsat position, fordi landet var strategisk godt placeret. Mange af Warszawa-pagtens lande grænsede til Østersøen, hvor Danmark lå placeret som en slags bomvagt, der kontrollerede passagen til Nordsøen og videre ud i Atlanterhavet. Her ville man hurtigt kunne sætte en stoppe for en krigsflåde, og derfor var kontrollen over Danmark en vigtig brik, som var attraktiv for begge sider.

Gemt i skoven

I dag er REGAN Vest åbnet for befolkningen, hvor Nordjyske Museer står for at give de besøgende en bid af en ellers skjult historie. En af de faste guider er Lars Møller, der har haft en lang karriere som jægersoldat, som startede i 1984 under den kolde krig.

Som aktiv soldat krydser hans egen historie bunkerens, men det vidste han intet om dengang. Under den kolde krig trænede Lars’ team intensivt til at kunne trænge uset ind i Polen for at kunne observere troppebevægelser. Hvis de polske styrker begyndte at røre på sig, skulle de melde tilbage, og det ville sætte en kædereaktion i gang, som ville ende med, at regeringen rykkede ind i Regan Vest.

På trods af, at Lars faktisk allerede dengang boede i nærheden, så var han, som de fleste danskere, uvidende om, hvad der gemte sig i skoven.

– Jeg har jo boet i Himmerland siden 1984. Ret tæt på bunkeren i virkeligheden, men jeg har faktisk aldrig vidst, at den lå her. Jeg har kørt hernede på Røde Møllevej og har været i området, men jeg anede ikke, at bunkeren lå her, fortæller Lars.

At man kunne bygge en bunker på over 5500 kvm, uden nogen opdagede det, virker ret utroligt i dag. Det er dog endnu mere tankevækkende, at det er lykkedes at holde REGAN Vest hemmelig i over 35 år.

Først og fremmest vidste de mange arbejdere ikke, hvad de var med til at bygge, da konstruktionen startede i 60’erne.

– De arbejdere, der gik derinde, troede, at de var i gang med at bygge alt muligt forskelligt. Nogle har kaldt det raketten, fordi de troede, det var et raketaffyringsanlæg. En af dem, der var projektleder her i et par år, vidste godt, at han gravede ud til en konstruktion. Men han troede, det muligvis var en underjordisk kaserne til en hemmelig hær fra NATO. Så man har ikke vidst, hvad det var. Lokale i området kalder det for minen, og det er jo klart, for i to år har man ikke lavet andet end at grave kalk og kridt ud, der er blevet kørt op til Aalborg Portland. Det er ind gået i cementproduktionen, så det har jo været en mine. Men minegangene er udformet på en bestemt måde, så man kunne konstruere en bunker bagefter, fortæller Lars.

De lokale holdt tæt

Mange i lokalbefolkningen var klar over, at der var en hemmelighed i skoven, men det ragede ikke dem og det ragede slet ikke omverdenen.

– Jeg har talt med rigtig mange lokale her i området. De siger, de vidste godt, at der lå et eller andet hemmeligt her i området. De vidste ikke hvor, og de vidste heller ikke, hvad det var. Vi var også i 60‘erne. I dag tager vi lige en selfie, og så er den på nettet. Dengang, hvis ikke det var i radioen eller i avisen, så var det ikke. Der var måske lidt snak op på kroen, men det døde der. Det kom næsten ikke ud af lokalområdet. Derfor er det lykkedes at holde det hemmeligt. Nogle få gange er anlægget blevet blottet, men det er altså ikke mange.

Der var få tegn på, at det ikke bare var en gammel mine, der lå der.

– Det var sjovt, at der altid var ryddet sne her og strømmen altid virkede. Når den gik ud alle mulige andre steder, så var der strøm her. Telefonerne virkede altid. Der har været lidt fordele ved det, men man har også haft en naturlig trang til at beskytte det. Vi er altså også i Himmerland. Her taler vi sjældent om det, vi bør tale om. Så vi taler i hvert fald heller ikke om det, vi slet ikke skal tale om, griner Lars.

Ikke kun 98%

Mange af dem, der skulle arbejde i bunkeren, kom fra et normalt hverdagsliv i Nordjylland. Det gjaldt blandt andet sygeplejersker, læger, præsten, og de mange hjemmeværnsfolk, der alle skulle skrive under på en tavshedserklæring, og derfor ikke måtte fortælle deres familier, at de skulle ned i bunkeren uden dem, hvis atomkrigen kom.

Teleteknikere fra Jydsk Telefon, var nogle af dem, der havde en nøglefunktion i bunkeren, fordi kommunikation med omverdenen var så vigtig.

– Det er jo nogle af de folk, der kommer ude fra det helt almindelige arbejdsliv i Nordjylland. De graver kabler ned, og laver telecentraler i Hjørring, Brønderslev og alt muligt andet. I tilfælde af en krig, skal de jo sørge for at alt virker. Og det er piece of cake for dem, for det er det, de arbejder med til daglig. Det er derfor, man har sådan nogle med herned. Men de forlader deres familie og alt det de har kært på jordens overflade. De ved ikke, hvad det er de kommer ud til igen. Det skal man virkelig være dedikeret for at gøre.

Lars fortæller om en teletekniker, der endelig kunne fortælle sin hustru om hans rolle i bunkeren, da den blev taget ud af beredskabet i 2012. Det var ikke en samtale, han glædede sig til.

– Han skulle have været hernede, og hun skulle ikke med. Så han gik hjem til hende, og det var jo en kæmpe sten han kastede fra hjertet, så han havde lyst til at fortælle om det. ’Skat, jeg skulle faktisk have været nede i den bunker.’ Hun tabte fuldkommen underkæben, blev enormt overrasket, og sagde, ’Det er løgn.’ ’Nej det skulle jeg.’ Og så sagde hun, ’Jamen, det skulle jeg også,’ griner Lars.

Hustruen var nemlig en del af hjemmeværnet og skulle have været med i bunkeren som en såkaldt køkkenlotte.

– Det er jo en fed historie, fordi i de 12-15 år, hvor de begge har haft den her krigstidsfunktion, har de ikke talt med hinanden om det. De har holdt deres kæft, og det er jo fordi, vi kan godt mærke, at det her er så alvorligt, at det kan man bare ikke tale om. Det er jo det, der er hele fidusen med hemmeligholdelse. Det kan ikke være 98% hemmeligt. Enten er det hemmeligt, eller også er det ikke. Det kan ikke være halvhemmeligt.

Bunkeren giver stadig tryghed

I dag er bunkeren hjemsted for en helt anden gruppe, der nyder godt af sikkerheden, nemlig flagermus.

I sommerperioden kan man være heldig at møde en enkelt flagermus i indgangstunnellen, men om vinteren flytter de ind og overtager anlægget.

– De har deres eget liv. Der er jo lukket december og januar på grund af flagermus, så det er en fredet bestand, man passer på, fortæller Lars.

Mens flagermusene får lov at være i fred for mennesker, så er de lokale mus mere aggressive. Hvis flagermusen hænger lavere end en meter, så løber musene op ad væggen og æder dem.

– Det kan vi se, fordi der ligger flagermus uden hoveder. Så musene spiser flagermushovederne, fordi det er i hjernen, der er mest fedt. Så vi har sat musefælder op, fordi man skal jo passe på den bestand, der er.

Angrebet var planlagt

Der er ikke mange, der er klar over, hvor tæt Danmark kunne have været på et angreb. Lars fortæller, at man i dag ved, at der dengang var polske soldater, der specifikt blev trænet i at indtage Danmark.

Mens angrebsplanerne stadig er hemmelige, så kan man i dag se, hvad de havde tænkt sig ud fra nogle af de øvelser, der blev gennemført af den polske hær.

– Vi kender øvelsesplanerne. For de øvelser, vi ved, der er blevet gennemført, de ligger nede i Warszawa i deres stadsarkiv. Det, man øvede sig på, det var jo det, man gerne ville opnå i virkeligheden, og det var alvorligt.

Ifølge øvelsesplanerne kan man se, at de ville indtage Sjælland først, der højst sandsynligt ville falde på få dage.

– Man startede med fem A-våben. En bombe i Kastrup, en på Rådhuspladsen, en i Holbæk, en i Køge Bugt, og en ude på Stevnsfortet. Så ville man angribe ind igennem de her A-bomber, så snart trykbølgen havde lagt sig. Det kunne man godt, for køretøjer og landgangsbåde var forberedt til at arbejde i et forurenet område, og så ofrede man jo gerne nogle soldater. Det vil sige, at Danmark, eller Sjælland ville blive lammet af fem A-våben. Der var stadig et forsvar, der fungerede. Det var ikke sådan, at hele Sjælland bliver lagt ned, men det ville lamme landet. Man gik i land i Køge Bugt, i Faxe Bugt, og måske også på Falsters østkyst.

Ligesom D-dag ville soldaterne komme ind via landgangsbåde på stranden.

– Så ville man tage Sjælland, Lolland-Falster og Møn lige så hurtigt, som man kunne køre frem. Sandsynligvis, for der ville ikke været ret meget modstand tilbage. Resten af angrebsstyrken og russiske soldater, der var udstationeret i Østtyskland, ville angribe op igennem Slesvig-Holsten og op igennem den jyske halvø.

Hjælpen kom fra NATO

Danmark stod dog ikke alene, for NATOs samlede styrker var forpligtet til at hjælpe, når et medlem af alliancen var under angreb. Men indtil de ankom, var Danmark udsat og regeringen var derfor allerede bagud, når de ankom til REGAN Vest.

– Den forstærkningsstyrke, der skulle til Danmark, var 75.000 mand fra NATO, der kom fra Canada, England og USA. De havde en reaktionstid på en uge eller måske 14 dage. Så når man kom herind i bunkeren, skulle alt have været gjort i forgårs. Det er faktisk sådan, det var. Og det var jo en frygtelig situation.

Blandt andet fordi, det ville være længst væk fra første angrebsbølge, blev REGAN Vest placeret i Nordjylland.

– Det var jo et kapløb. Det var her, hvor Danmark ville falde sidst. Derudover var der tre betingelser for sådan en anlæg her. Det skulle ligge langt fra offentligheden, det skulle ligge langt fra andre strategiske bombebål, og så skulle det helst ligge i et bjerg. Det har vi ikke. Men vi havde et underjordisk bjerg akkurat her. Det er derfor, at Regan Vest ligger her.

At offentligheden nu er indviet i hemmeligheden om Regan Vest er fordi, det politiske landskab har ændret sig til vores fordel. Efter muren faldt, er Polen og mange andre tidligere medlemmer af Warszawa-pagten blevet en del af NATO. Så selvom Rusland igen er blevet en trussel for Europa, er Danmark ikke længere positioneret ved frontlinjen. Derfor er REGAN Vest heldigvis blevet en unødvendig del af vores nationale beredskab.

Fakta om REGAN Vest

Bunkeranlægget REGAN Vest blev bygget for at huse regeringen i tilfælde af en atomkrig. Anlægget var aktivt og klar til indrykning fra 1968 og indtil 2003. I 2012 blev det taget ud af beredskabet og er i dag museum, hvor man kan se hele anlægget på guidede ture.

NÆSTE BILLET-RELEASE – 1. OKTOBER 2024 KL. 10.00

Har du fået lyst til at opleve REGAN Vest, så åbner billetsalget til rundvisninger i første del af 2025 på nordjyskemuseer.dk tirsdag 1. oktober kl. 10. Sidst museet satte billetter i salg, solgte man 6000 billetter på under tre timer.

Koldkrigsbunker i Rold er et stort hit

Skrevet af adminittp d. 23. januar 2023. Uploaded i Livsstil.

Da de første billetter blev sat i salg 1. november til det nye koldkrigsmuseum REGAN Vest, blev der solgt ca. 5000 billetter det første døgn. Nu godt to en halv måned senere kan Nordjyske Museer konstatere, at interessen for at komme ned og se den tophemmelige bunker, udstillingerne og maskinmesterboligen stadig er enorm. Mere end 20.000 har allerede sikret sig billet til museet, som åbner 13. februar.

REGAN Vest er et af de største museumsprojekter i Danmark i disse år, og publikum glæder sig efter alt at dømme til at komme ned i den 5.500 m2 store atomsikre bunker, som i al hemmelighed blev bygget i 1960’erne. For Interessen for det nye museum og rundvisninger i bunkeranlægget stiger stødt frem mod åbningen om ca. tre uger. Billetsalget kom flot fra start, og på nuværende tidspunkt er der solgt omkring 40 procent af alle billetter i sæson 2023 – svarende til mere end 20.000.

”Jeg er en meget glad og tilfreds museumsdirektør. Vi vidste godt, at der var stor interesse for REGAN Vest, hvilket vi blandt andet fik bekræftet, da vi satte de første billetter i salg. Men det er også siden gået over al forventning. Det er fantastisk, at vi allerede nu har solgt 20.000 billetter,” siger Lars Christian Nørbach, direktør for Nordjyske Museer, som Koldkrigsmuseet REGAN Vest er en del af.

Stadig billetter i salg

Selvom mange allerede nu har købt billet, er der stadig mulighed for at besøge museet i de første måneder efter åbning.

”Bunkeren har en begrænset kapacitet, blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager, og man er derfor nødt til at købe en billet online før sit besøg. Men vi har sat en god portion i salg her fra start for at imødekomme den store interesse,” fortæller Lars Christian Nørbach.

Man skal dog væbne sig med en smule tålmodighed, da de første uger efter åbning er totalt udsolgte, men har man mulighed for at komme forbi på de lidt skæve tidspunkter i hverdagene, så er det muligt at finde ledige timeslots inden for rimelig tid.

En oplevelse af de helt store

Det er en helt særlig museumsoplevelse, der venter publikum. Bunkeren REGAN Vest blev i al hemmelighed bygget i 1960’erne og havde til formål at huse regering, embedsfolk og regent, hvis den kolde krig udviklede sig til en regulær angrebskrig. I alt med plads til 350 personer. Den blev taget ud af beredskabet i 2012, hvorefter dens eksistens blev kendt i den brede offentlighed.

I dag står bunkeranlægget stadig fuldt møbleret med originalt interiør – lige fra Arne Jacobsen-stole og lamper over sengetøj fra Nordisk Fjer til kommunikationsudstyr og Nato-stempler. Det er helt unikt og der findes ikke tilsvarende bunkeranlæg med originalt interiør andre steder.

Det nye museums hovedattraktion er naturligvis den atomsikre bunker, som er en unik tidslomme, der fortæller et vigtigt stykke danmarkshistorie. Det nye koldkrigsmuseum består dog af flere delelementer.

Indgangen til bunkeren ligger skjult bag en helt almindelig murstensvilla. Her boede maskinmesteren med sin familie. Han stod for driften af det hemmelige bunkeranlæg. Villaen er i dag indrettet, som den kunne have set ud i 1980, og den bliver også en væsentlig del af det nye museum. Her kan gæsterne via digitale skærme møde den familie, som nu ”bor” i huset.

Foruden selve bunkeren og familien i maskinmesterboligen kan besøgende også glæde sig til en koldkrigsudstilling i den nyopførte velkomstbygning tæt herved. Her udstilles blandt andet – som noget ganske særligt – genstande fra atombombningen af Hiroshima i 1945. Udstillingen fortæller om dagliglivet under den kolde krig, frygten for atomkrig samt de forberedelser, som samfundet gjorde, hvis krigen brød ud.

Endelig er der etableret vandrestier i området over bunkeren, hvor man kan få en fornemmelse af anlæggets størrelse. De anlagte stier forbinder sig til Rebildcentret og de øvrige stier i Rebild bakker.

I første omgang har Nordjyske Museer sat billetter i salg fra åbningen i februar frem til og med 25. juni. Billetter i sommerferieperioden sættes i salg senere og vil blive annonceret gennem museets nyhedsbrev og på nordjyskemuseer.dk.

FAKTA

REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) er en 5.500 m² stor atomsikker bunker, der i al hemmelighed blev opført i årene 1963-1968 med det formål at huse regering og regent i tilfælde i af en atomkrig. Anlægget var en del af beredskabet frem til 2012, men blev fredet i 2014. Mandag 13. februar 2023 åbner det for offentligheden som en del af Koldkrigsmuseet REGAN Vest.

Det samlede anlægsbudget er på godt 78 mio. kr. Museet er meget taknemlig for generøs støtte fra følgende: Den filantropiske forening Realdania (31,3 mio. kr.), Augustinus Fonden (10,5 mio. kr.), Nordea-fonden (3,15 mio. kr.) Spar Nord Fonden (2 mio. kr.) og Jutlander Fondene Himmerland 0,5 mio. kr., Region Nordjyllands Vækst Forum (1,2 mio. kr.), Aalborg Kommune (4,15 mio. kr.) og Rebild Kommune (5,22 mio. kr.). Dertil en anlægsbevilling fra Folketinget (20,1 mio. kr.).

Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner 13. februar 2023 – køb billetter fra 1. november

Skrevet af adminittp d. 26. oktober 2022. Uploaded i Samfund & Erhverv.

Åbningen af koldkrigsbunkeren REGAN Vest nærmer sig, og Nordjyske Muser kan nu afsløre, at den finder sted i uge syv næste år. Allerede fra 1. november bliver det muligt at booke billetter til rundvisninger online på nordjyskemuseer.dk.

Der er længe blevet arbejdet bag kulissen med at gøre den tidligere tophemmelige koldkrigsbunker i Rold Skov tilgængelig for offentligheden. Arbejdet med etablering af museet har været vanskeliggjort af COVID-19, materialemangel og stigende priser, men nu er det ganske vist – Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner for offentligheden mandag 13. februar 2023.

”Vi glæder os ustyrlig meget til at åbne REGAN Vest og invitere folk indenfor. Det er noget, som vi har arbejdet på i over ti år, og som har krævet meget af såvel museets medarbejdere, projektets rådgivere og entreprenører. Nu er vi endelig nået ind på opløbsstrækningen, hvor målstregen er i sigte,” siger Lars Christian Nørbach, direktør for Nordjyske Museer, som Koldkrigsmuseet REGAN Vest er en del af.

Den karakteristiske indgangstunnel er ca. 300 meter lang og leder ind til et bunkeranlæg på 5500 m2 med lægeklinik, regeringskontorer, indkvarteringsfaciliteter og meget andet. Alt står uberørt, og bunkeren er stadig fyldt med det originale interiør. Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer

En oplevelse af de helt store

Det nye museums hovedattraktionen er naturligvis den atomsikre bunker, der blev opført i al hemmelighed i midten af 1960’erne. Bunkeren, der ikke er et militært anlæg, blev bygget med det formål at huse regeringen, embedsmænd og regent i tilfælde af en atomkrig.

Bunkeren står uberørt og fuldt møbleret med alt originalt interiør intakt – lige fra Arne Jacobsen-stole og lamper over sengetøj fra Nordisk Fjer til kommunikationsudstyr, Nato-stempler og papirklips.

Museet består dog af flere delelementer. Indgangen til bunkeren ligger skjult bag en helt almindelig murstensvilla. Her boede maskinmesteren med sin familie. Han havde opsyn med det hemmelige bunkeranlæg. Villaen er i dag indrettet, som den kunne have set ud i 1980, og publikum kan via digitale skærme møde den familie, som bor i huset.

Endelig er der etableret vandrestier i området over bunkeren, hvor man kan få en fornemmelse for anlæggets størrelse ved at gå en tur i terrænet.

Billetter sættes i salg 1. november kl. 10.

Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner næste år i uge syv, og fra tirsdag 1. november kl. 10 bliver det muligt at købe billetter til det nye museum.

I første omgang sætter Nordjyske Museer billetter i salg til to forskellige typer af rundvisninger. En almindelig guidet rundvisning, der koster 260 kr. samt en særrundvisning til 510 kr., som afsluttes med smørrebrød i bunkerens kantine.

At det er smørrebrød, der serveres på særrundvisningerne, er ingen tilfældighed. Hvis bunkeren var kommet i funktion, var planen nemlig, at forplejningen skulle bestå af blandt andet smørrebrød, da det kunne spises døgnet rundt og ikke krævede megen forberedelse.

”Det som gør REGAN Vest til noget helt særligt, er dens autenticitet med alt det originale interiør. At servere smørrebrød på de originale firkantede melamin-bakker er en af måderne at gøre oplevelse i bunkeren endnu mere autentisk og levende på,” siger Lars Christian Nørbach.

Der var plads til 350 mennesker i den 5500 m2 store bunker. Her ses kantinen, hvor de skulle indtage måltiderne. Bunkeren åbner for offentligheden til februar, og her kan man blandt andet komme med på en rundvisning, der afsluttes med smørrebrød i kantinen. Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer

Kun muligt at købe billet online

Pga. den enorme forhåndsinteresse og de begrænsede muligheder bunkeranlægget har i forhold til at lukke mange folk ind på samme tid, er det kun muligt at besøge bunkeren på rundvisninger. Billetter hertil kan kun købes online på www.nordjyskemuseer.dk – det er ikke muligt at købe billet ved ankomst til museet.

I første omgang sættes billetter i salg til perioden frem til og med påsken 2023. Billetter til næste sommer sættes i salg senere og annonceres gennem museets nyhedsbrev og på nordjyskemuseer.dk.

FAKTA:

Nordjyske Museer henter erfaren publikumschef i turistbranchen

Skrevet af adminittp d. 12. juli 2022. Uploaded i Kultur.

Det bliver den 57-årige Lars Enevold Pedersen, der fremover skal stå i spidsen for at realisere Nordjyske Museers strategi om at øge museets egenindtægter og besøgstal. Han kommer med mange års erfaring fra turistbranchen, hvor han blandt andet har været direktør for VisitNordjylland i 13 år.

Lars Enevold Pedersen får som publikumschef det overordnede ansvar for den del af museet, der varetager den daglige drift af de 13 udstillingssteder – herunder formidlings- og undervisningstilbud, udstillinger samt butiks- og cafédrift. Dertil kommer arrangementer og partnerskaber. Hans fornemste opgave bliver at forene den museumsfaglige drift med den kommercielle og identificere, hvad der skaber værdi for såvel gæster som samarbejdspartnere.

”På Nordjyske Museer er vi stærke på indhold. Vores medarbejdere har høj faglighed og stor viden, som kan omsættes til fortællinger, og dem skal vi have konverteret til nye produkter, der kan øge vores egen-indtjening. Med Lars Enevold Pedersen får vi en erfaren mand, der har fokus på den gode kunderejse, værdiskabelse for såvel gæster som nye samarbejdspartnere, og jeg er sikker på, at det vil løfte museets kommercielle aktiviteter væsentligt, siger Lars Christian Nørbach, museumsdirektør for de 13 udstillingssteder under Nordjyske Museer.

Lars Enevold Pedersen er ligeledes forventningsfuld til sine nye opgaver hos Nordjyske Museer.

”For mig er det et nyt vigtigt kapitel i mit arbejdsliv, som nu åbner sig. Jeg glæder mig til at blive en del af en organisation, hvor læring og formidling er i højsædet, og hvor det samtidig er en strategisk målsætning at øge gæstetallet og omsætningen. Jeg ser frem til at blive en del af en stor medarbejdergruppe med stor faglighed og passion, og så er jeg så heldig at ankomme til Nordjyske Museer på et tidspunkt, hvor en række nye store projekter realiseres de kommende år – først og fremmest Koldkrigsmuseet REGAN Vest, som jeg glæder mig meget til at arbejde med, udtaler Lars Enevold Pedersen.

Han er uddannet cand.merc. og har mere end 20 års erfaring fra turisme- og rejsebranchen i Nordjylland. Senest kommer han fra en stilling som direktør i Gotour Danmark / Samson Travel. Inden da var han fra 2005-18 direktør i VisitNordjylland og før det udviklingschef hos Midt-Nord Turisme. Dertil kommer en række bestyrelsesposter hos blandt andet Fonden Made in Denmark og Videncenter for Kystturisme.

Lars Enevold Pedersen bor i Pandrup, er gift med Gitte, som han har tre børn på 17, 22 og 23 med. Den nye publikumschef tiltræder i stillingen 1. august 2022.

Fri entré og masser af gratis arrangementer til Historisk Festival på Nordjyske Museer

Skrevet af adminittp d. 20. april 2022. Uploaded i Kultur.

Sidste år skiftede man navn til Nordjyske Museer og for at vise, hvor mange spændende udstillingssteder og arrangementer, der gemmer sig bag navnet, inviterede vi publikum gratis indenfor i en hel uge. Vi kaldte arrangementet Historisk Festival, og selv om vi blev ramt af coronarelaterede sognenedlukninger, var festivalen en stor succes med mange glade gæster, og derfor inviteres vi til festival igen i år.

Denne gang løber Historisk Festival over en weekend op til sæsonstart på mange af vores afdelinger. Lørdag 30. april og søndag 1. maj er der således fri entré til en række museer, lige som vi udbyder byvandringer, foredrag og andre spændende arrangementer ganske gratis.

Da der er et begrænset antal pladser, skal man booke en billet på forhånd. Det er muligt at booke sine billetter fra i dag, onsdag 20. april kl. 10 på nordjyskemuseer.dk. Da museet ønsker, at så mange mennesker som muligt kan tage del i oplevelserne, kan man maks. booke to billetter pr. transaktion.

Direkte link til billetsalg: https://nordjyskemuseer.dk/kalender/?month=&location=&genre=gratis

Åben udgravning, udstilling om Cirkus Miehe, stenalderdage, vikingelege på Fyrkat, forskellige foredrag og byvandringer – det er blot nogle af de mange arrangementer, museumsgæster kan opleve ganske gratis. Hele festivalprogrammet kan ses på nordjyskemuseer.dk, og herunder er der nærmere beskrivelser af udvalgte arrangementer.

Helt eksklusivt kan man til Historisk Festival besøge Rakkerens Hule – kælderen under Aalborgs gamle Vesterport fra 1400-tallet. Den ligger ud for Aalborg Historiske Museum ved Budolfi Plads. Kælderen blev i en årrække brugt som fangehul. Foto: Nordjyske Museer

Besøg Rakkerens Hule – Aalborgs gamle fangehul

Helt eksklusivt kan man i år besøge Rakkerens Hule – kælderen under Aalborgs gamle Vesterport fra 1400-tallet. Den ligger ud for Aalborg Historiske Museum ved Budolfi Plads. Kælderen blev i en årrække brugt som fangehul for såkaldte uærlige fanger, hekse, tiggere og andre småkårsfolk – deraf navnet Rakkerens Hule. De sidste rester af selve Vesterport blev revet ned i 1870’erne, men under jorden er kælderen stadig bevaret, og under Historisk Festival åbner Aalborg Historiske Museum stedet for publikum. Her fortæller en guide fra Nordjyske Museer historien om kælderen, hvorefter man kan gå ad den gamle spindeltrappe ned i kælderen.

Magisk medicin i det gamle apotek

I næsten 350 år lå der et apotek i stueetagen af Jens Bangs Stenhus midt i Aalborg. Under Historisk Festival kan børn og voksne sammen gå på opdagelse i det gamle apotek til en særlig familierundvisning blandt sjove krukker og flasker, som gemmer på magiske miksturer og salver. Apotekernes gamle sager, sære apparater og eksotiske medikamenter findes nemlig i dag i Apotekersamlingen på loftet i Jens Bangs Stenhus. Som en del af rundvisningen lærer man at slå tabletter – helt som apotekeren gjorde i gamle dage – samt at lave brusende medicin med den magiske sodavandskande. Her vejer man de forskellige ingredienser af på apotekets gamle vægt, inden de blandes i kanden, og magien opstår.

Stenalderdage på Lindholm Høje

Hvordan var det at leve i stenalderens Danmark? Under Historisk Festival kan man på Vikingemuseet Lindholm Høje i Nørresundby komme helt tæt på stenaldermenneskene og se, hvordan de for tusinder af år siden fremstillede de fine genstande og redskaber, som vi i dag kender fra arkæologiske fund. På området ved museet viser en gruppe af bondestenalderfolk forskelligt håndværk, og der er rundvisninger i museets oldtidsudstilling.

Har man en sten eller en flintesten liggende derhjemme og tænker; er det mon et redskab fra stenalderen? så er der også hjælp at hente. I forbindelse med Historisk Festival kan man nemlig tage stenredskaber med til Vikingemuseet Lindholm Høje, hvor en arkæolog med ekspertise i stenalderen sidder klar til at vurdere, hvad det er, man har med. For det kan væres svært at afgøre for en lægmand, om det bare er en sten, eller om der er tale om et flere tusind år gammelt menneskeskabt redskab.

Der er stenalderdage på Vikingemuseet Lindholm Høje både lørdag 30. april og søndag 1. maj.

På Boldrup Museum kan man lørdag 30. april opleve gamle veterantraktorer, som de så ud på bedstefar og oldefars tid. De arbejder i marken, hvor der pløjes og sås. Foto: Nordjyske Museer

Pløje- og sådag på Boldrup Museum

Oplev traktorer fra da bedstefar var dreng, når der lørdag 30. april skal pløjes og sås på Boldrup Museum. Denne dag har museet allieret sig med Motor- og Traktorklubben Jylland, der kommer og klarer forårsarbejdet på museets marker. Det er efterhånden blevet en god tradition, at markerne ved museet pløjes og tilsås med gamle veterantraktorer, og arrangementet plejer at tiltrække mange gæster. De gamle traktorer ruller ind på museet allerede fra den tidlige morgenstund, og kl. 10 begynder markarbejdet. Udover at se de gamle maskiner, kan du også besøge museets mange dyr, der tæller både høns, grise, får og kaniner. Der er altid masser af dyrebørn på denne tid af året.

For ca. 2000 år siden lå en jernalderlandsby på en bakketop syd for Godthåb med udsigt over ådalen. Lørdag 30. april kan du komme med på en rundvisning i den aktuelle udgravning af landsbyen. Foto: Nordjyske Museer

Åben udgravning: Jernalderlandsby i Svenstrup

Lørdag 30. april kan du komme med på en rundvisning i den aktuelle udgravning af en landsby fra ældre jernalder ved Svenstrup. For ca. 2000 år siden lå en jernalderlandsby på en bakketop syd for Godthåb med udsigt over Ådalen. Arkæologer fra Nordjyske Museer er netop nu i gang med at udgrave og registrere landsbyen, der stammer fra ældre jernalder (dvs. ca. 500 f.Kr.-500 e.Kr.). Indtil nu er der blandt andet fundet velbevarede stenlægninger, bevarede ildsteder og mindst 30 langhuse, som har ligget på stedet i århundrederne omkring år 0. Arkæologer fra Nordjyske Museer viser rundt på udgravningen, hvor de fortæller om de spændende fund på stedet og om livet i jernalderen.

På kanten af Rold Skov ligger koldkrigsbunkeren REGAN Vest, som sidst i 2022 åbner som museum. Lørdag 30. april kan du på Kulturstationen i Skørping høre et foredrag om den hemmelige bunker med museumsinspektør Bodil Frandsen. Foto: Nordjyske Museer REGAN vest.

Kold Krig: Hadsund Kommandocentral og REGAN Vest

Hvordan og hvorfra skulle samfundet ledes, hvis Den Kolde Krig havde udviklet sig til en regulær krig? Mange bygninger rundt om i Danmark havde en helt særlig funktion under Den Kolde Krig – nogle mere hemmelige end andre. Fra kommandocentralerne skulle det civile beredskab styres i tilfælde af et krigsudbrud, og under den kolde krig lå der lidt over 100 kommunale kommandocentraler spredt over hele Danmark. Det var herfra det lokale politi, borgmesteren, civilforsvaret og den kommunale ledelse kunne koordinere beredskabet, hvis den kolde krig havde udviklet sig til en regulær krig. En af dem var Hadsund Kommandocentral, og søndag 1. maj kan man komme med på rundvisning i den fuldt møblerede bunker og høre mere om dens rolle under den kolde krig.

I slutningen af 2022 åbner en anden koldkrigsbunker i det Nordjyske, REGAN Vest, som man kan høre mere om ved et foredrag på Kulturstationen i Skørping lørdag 30. april. Her fortæller museumsinspektør ved Nordjyske Museer, Bodil Frandsen, om selve det underjordiske anlæg, der blev bygget i perioden 1963-68, og om de folk, der ved en krig skulle med derned. Foredraget kommer også ind på den omfattende, men for de fleste mennesker ukendte, krigsplanlægning, som REGAN Vest var del af.

Vikingerne brugte langbuen til såvel jagt som i krig. På Vikingemuseet Fyrkat kan man til Historisk festival selv prøve kunsten at skyde med langbue. Foto: Lars Horn

Vikinger på Fyrkat

I 980 byggede Harald Blåtand en række ringborge – én af dem var Fyrkat Ved Hobro. Under Historisk Festival er der rundvisninger på området, hvor borgen lå, og ikke langt derfra er der vikingeaktiviteter på vikingegården. Den er en rekonstruktion af en stormandsgård fra vikingetiden med beboelse, stald og værksteder. Både lørdag og søndag demonstrerer vikingerne gamle håndværk. Har man lyst til at lære at skyde med langbue, som vikingerne gjorde, er der bueskydning med professionel instruktion om lørdagen.

Særudstilling om Cirkus Miehe

Lørdag 30. april åbner en ny særudstilling om Cirkus Miehe og familien bag på Cirkusmuseet i Rold. Det var et af de vigtigste cirkus i Danmark i første halvdel af 1900-tallet, og samtidig gjorde den tyske indvandrerfamilie Miehe, hvad den kunne for at blive accepteret som danske. Den nye udstilling viser usædvanlige genstande og sjældne filmoptagelser – deriblandt en afskåret ponyhov udformet som et askebæger, et cirkuspengeskrin og en cirkusdirektørs rejsepasbog fra 1800-tallet. I forbindelse med Historiske Festival er der på åbningsdagen rundvisning ved museumsinspektør Lykke Olsen.

Navneskift markeres med ni dages gratis aktiviteter

Skrevet af adminittp d. 19. maj 2021. Uploaded i Livsstil.

Nordjyllands Historiske Museum, der tæller 14 udstillingssteder i Aalborg, Mariagerfjord og Rebild kommuner, skifter navn og får nyt design. Nordjyllands Historiske Museum bliver til Nordjyske Museer. For at markere navneskiftet og for at udbrede kendskabet til det nye brand inviterer museet sine gæster gratis indenfor i hele ni dage, hvor der også vil være en masse gratis aktiviteter både på og uden for museerne.

”Vi vil gerne vise både lokale og turister, hvor mange gode oplevelser, der gemmer sig bag navnet Nordjyske Museer, og selv om de færreste nok når hele vejen rundt på de ni dage, festlighederne varer, så håber vi, at folk får så gode oplevelser, at de får lyst til at besøge os en anden gang”, siger Lars Christian Nørbach, der er museumsdirektør for Nordjyske Museer.

Historisk Festival 2021 kalder museet de ni dages festligheder, der indledes lørdag 29. maj. Udover fri entre kan gæsterne også opleve mere end 70 gratis arrangementer – blandt andet byvandringer, rundvisninger og foredrag, og på museets facebooksider og på hjemmesiden nordjyskemuseer.dk kan man i løbet af festivalen deltage i konkurrencer og vinde alt fra årskort og byvandringer til varer fra museumsbutikkerne. Hovedpræmien er en eksklusiv rundvisning for ti personer i koldkrigsbunkeren REGAN Vest, som først åbner for offentligheden om lidt mere end et års tid.

”Koldkrigsmuseet REGAN Vest er vores nye store flagskib, og det har da været medvirkende til, at vi nu har foretaget så omfattende en opdatering af vores brand”, forklarer museumsdirektøren og uddyber:

”Nordjyske Museer er resultatet af museumsfusioner foretaget i flere omgange hen over de seneste ca. 20 år, og ikke mindst markedsføringsmæssigt har det været en udfordring at drive en organisation med så mange forskellige lokationer og emner. Vi har alt fra vikinger og vindmøller over lystfartøjer og lokalhistorie til cirkus, apotekerhistorie og nu senest kold krig – blandt andet. Men fælles for det hele er, at vi vil gøre historien nærværende og vedkommende for vores gæster, og det fortæller vi med vores nye brand. Vi giver historien liv”, fastslår Lars Christian Nørbach.

Billede stammer fra den nye reklamefilm

Fokus på kunderejsen

”Vi har de seneste år arbejdet med at trimme organisationen og blandt andet skilt os af med en del urentabel bygningsmasse. Den tid er forbi, hvor museerne kun kan forlade sig på offentlige tilskud, så den fremtidige strategi har fokus på at øge egen-indtjeningen, og blandt andet derfor er det vigtigt, at vi er tydelige i vores brand. Med REGAN Vest får vi en ny, international attraktion, og den vil helt automatisk være med til at sætte Nordjyske Museer på landkortet, så det er det helt rigtige tidspunkt for os at samle organisationen, sætte fokus på kunderejsen og blive mere synlige over for ikke bare vores gæster, men også fonde, sponsorer og andre samarbejdspartnere”, forklarer Lars Christian Nørbach.

”Samtidig skal vi blive bedre til at udnytte synergieffekten mellem afdelingerne, og blandt andet derfor skifter begge vores vikingemuseer navn, så de hænger bedre sammen. Lindholm Høje Museet i Nørresundby hedder fremover Vikingemuseet Lindholm Høje, og Vikingecenter Fyrkat ved Hobro hedder nu Vikingemuseet Fyrkat”, uddyber Lars Christian Nørbach.

Med navneskiftene implementerer museet også en ny designlinje, som er udarbejdet i samarbejde med Aalborg-bureauet Det Nye Sort. Det nye design vil de kommende måneder stille og roligt blive rullet ud over hele organisationen og blive synligt på flere og flere udstillingssteder og platforme.

Billede stammer fra den nye reklamefilm

Festivalprogram

Et af de første steder, det nye design bliver synligt, er på museets hjemmeside, der også skifter navn fra nordmus.dk til nordjyskemuseer.dk. Her kan man blandt andet se en ny reklamefilm for Nordjyske Museer, og det er også her, man fra torsdag 20. maj finder hele programmet for museumsfestivalen, der kører fra lørdag 29. maj til og med søndag 6. juni. Hvis publikum tager godt imod den, vil museet overveje at gøre det det til en årligt tilbagevendende begivenhed. På grund af corona-restriktioner og forsamlingsloft skal man booke billet til alle de gratis arrangementer. Billetterne frigives kl. 9 torsdag 20. maj, og da museet ønsker, at så mange mennesker som muligt kan tage del i oplevelserne, kan man maks. booke to billetter pr. transaktion.

”Mange af vores medarbejdere har budt ind med sjove arrangementer, og vi glæder os rigtig meget til at vise både eksisterende og nye publikummer, hvor mange gode oplevelser, der gemmer sig bag navnet Nordjyske Museer”, siger en glad museumsdirektør.

Se den nye hjemmeside og filmen her: www.nordjyskemuseer.dk

Oversigt – nye navne Udstillingssteder:

Nordjyllands Historiske Museum bliver til Nordjyske Museer

Lindholm Høje Museet bliver til Vikingemuseet Lindholm Høje Vikingecenter

Fyrkat bliver til Vikingemuseet Fyrkat

Hjemmesiden nordmus.dk bliver til nordjyskemuseer.dk

Instagramsiden Nordjyllands Historiske Museum bliver til Nordjyske Museer

Facebooksider

Nordjyllands Historiske Museum bliver til Nordjyske Museer

Lindholm Høje Museet bliver til Vikingemuseet Lindholm Høje Vikingecenter

Fyrkat bliver til Vikingemuseet Fyrkat

Arkæologi Nordjyllands Historiske Museum bliver til Arkæologi Nordjyske Museer

REGAN Vest – danskernes koldkrigsmuseum bliver til Koldkrigsmuseet REGAN Vest

REGAN Vest søger koldkrigseffekter

Skrevet af adminittp d. 1. april 2020. Uploaded i Kultur.

Nordjyllands Historiske Museum efterlyser genstande fra Den Kolde Krig til en ny udstilling i det nye museum ved REGAN Vest. Indsamlingskampagnen henvender sig først og fremmest til folk, der var politisk aktive under Den Kolde Krig – på den ene eller den anden fløj – og som måske har gemt noget af materialet fra dengang.

Under Den Kolde Krig var de politiske fronter i Danmark trukket skarpt op. Konflikten mellem stormagterne USA og Sovjet affødte et hav af ideologiske magtkampe og politiske fløjkrige. For nogen var det en kamp mellem det gode og det onde, for andre var det en protest mod den atomoprustning, som begge supermagter praktiserede. Museet vil gerne fortælle historierne fra begge fløje, og derfor beder man nu danskere over hele landet om hjælp.

”REGAN Vest, som åbner i oktober 2021, skal være Danskernes Koldkrigsmuseum. Derfor er det vigtigt at kunne afspejle den underskov af protestmusik, fredsforeninger, liberale ungdomsgrupper mm. som befandt sig landet over. Det er også vigtigt at få indsamlet de medier, hvorpå de fik spredt deres budskaber, hvad enten det var gennem plakater, badges, musik, happenings, demonstrationer, kunst eller lign.”, forklarer museumsinspektør Celia Simonsen, der sammen med kollega Thor Bæch Pedersen står for indsamlingskampagnen.

”Vi skulle have været rundt i landet til forskellige byer her i april og møde danskerne, men det har Covid-19 pandemien desværre sat en effektiv stopper for. Men man kan jo håbe, at folk i stedet har fået lidt mere tid til at kigge i gemmerne og finde spændende ting frem til os”, smiler Thor Bæch Pedersen.

Plakat – Ingen rød bro til Moskva: Det Kgl. Bibliotek

Hvis man vil donere

Museet har oprettet en mail-adresse, som folk, der ligger inde med materiale, kan anvende. Museet beder om et foto af de genstande, man vil donere samt en kort beskrivelse af, hvad det er. Mailadressen er reganvest@aalborg.dk

Det indsamlede materiale skal indgå i en stor udstilling i det nye museum, REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum, som åbner næste år. Hovedattraktionen bliver selve koldkrigsbunkeren REGAN Vest, som ligger 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov. Bunkeren blev i al hemmelighed bygget under Den Kolde Krig for at huse regering og embedsmænd i tilfælde af en atomkrig.

Udover selve bunkerne består museet blandt andet også af en ny velkomst- og udstillingsbygning, og det er her, museet får brug for danskernes materiale.

Målet er at indsamle materiale til museets kommende udstillinger – materiale som kan afspejle den kolde krigs fløjkrige og ideologikamp, som den kom til udtryk i tiden efter 2. verdenskrig og op til 1991.

Den Kolde Krig er krigen, som aldrig kom – men frygten for DDR, atomkrig og atomkraft fyldte meget i den almindelige danskers bevidsthed. Det var stort set umuligt at forholde sig neutralt, fordi mange valg blev tillagt et politisk motiv.

Vinderteamet til REGAN Vest er fundet

Skrevet af adminittp d. 11. januar 2020. Uploaded i Kultur, Oplevelser.

Det bliver AART architects som sammen med et team bestående af udstillingsarkitekterne Thøgersen & Stouby, landskabsarkitekterne SLA samt rådgivende ingeniørfirma Niras skal realisere velkomst- og udstillingsbygningen til det nye REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum i Rold Skov. Det blev afsløret på et pressemøde den 9. januar på Hotel Comwell i Rebild Bakker.

REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) er en 5.500 m² stor atomsikker bunker, der i al hemmelighed blev opført i 1960’erne under Den Kolde Krig med det formål at huse regering og regent i tilfælde af en atomkrig. Bunkeren blev fredet i 2014 og står med alt originalt interiør intakt. Når den i 2021 åbner for publikum, vil der kun være adgang via guidede rundvisninger, og derfor skal der ved siden af bunkeren opføres en velkomst- og udstillingsbygning med moderne publikumsfaciliteter, udstillinger og læringscenter. Det er en opgave, som teamet med AART architects i spidsen, ifølge dommerkomiteen har givet et overbevisende bud på.

– Det er en enig dommerkomité, der har peget på teamet, som med sit forslag har formået at skabe en løsning, hvor den eksisterende bunker og den tilhørende maskinmesterbolig sammen med det unikke naturområde og den nye bygning fremstår som en naturlig helhed. Den nye udstillingsbygning etableres som fire delvist nedgravede bokse, der let skjult bag en skovtykning gradvist toner frem for den besøgende. Flowet både mellem de fire bokse – og mellem samtlige dele af REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum – er løst både logisk og enkelt, og det vil give publikum en spændende totaloplevelse, siger formanden for Ejendomsfonden REGAN Vest, Claus Holm, Rebild Kommune.

Visualisering-Introduktionen
Foto (visualisering): AART architects / Nordjyllands Historiske Museum

En bygning med fleksible løsninger

Delvist bygget ind i landskabet skjuler de fire sorte bokse udefra deres indhold – som en slags hemmelige arkivmapper. Når man træder ind i bygningen, udfolder en række forskellige funktioner sig for såvel gæster som ansatte: administration, foyer/butik, udstillinger samt læringscenter. De servicerende funktioner er placeret i ryggen ind mod skrænten, mens de store publikumsfaciliteter – blandt andet caféen med panoramavinduer – åbner sig ud mod ådalen. En række fleksible løsninger er tænkt ind i projektet, og det giver både her og nu samt på sigt mulighed for at indrette på nye måder – både i publikumsområdet og i udstillingerne.

Et såkaldt introduktionsrum er placeret mellem på den ene side foyer og café-området og på den anden udstillingerne. I introduktionsrummet møder publikum en stor skalamodel af bunkeren REGAN Vest samt en tidslinjefortælling, der sætter den historiske ramme for det videre besøg.

Modellens centrale placering giver mulighed for to parallelle adgangsveje, så man naturligt deler de besøgende op, alt efter om de skal i udstillingerne, i bunkeren, læringscentret eller tilbage til foyerområdet.

Selve udstillingen er disponeret med fleksible opbygninger af de enkelte temaer. Det giver mulighed for at iscenesætte hver historie med forskellige formidlingsmæssige virkemidler – herunder hands-on installationer, animerede tidslinjefortællinger, genstande og personlige beretninger.

– Jeg glæder mig til at se arkitekternes vision udfoldet. REGAN Vest er et særligt sted, der fortæller om et vigtigt kapitel i vores historie. Bunkeren er enestående bygningskultur, der rummer en samfundsfortælling om Den Kolde Krig, som ikke er formidlet før. Projektet giver adgang til det oprindelige anlæg og bygger til med respekt for stedet og med den gode formidling i centrum. Det nye museum vil gøre historien levende og give nye stærke oplevelser til både voksne og børn, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Foreningen Realdania.

Foto (visualisering): AART architects / Nordjyllands Historiske Museum

Arkitekter med international erfaring

AART architects, der har tegnestuer og kontorer i København, Aarhus og Oslo, har blandt andet har tegnet Kulturværftet i Helsingør og det prisbelønnede Musholm i Korsør – en socialt inkluderende bygning ejet af Muskelsvindfonden. Det internationale gennembrud kom i 2016, da AART architects blandt 111 indsendte forslag vandt den åbne konkurrence om at tegne Norges kulturelle flagskib, det nye vikingtidsmuseum på Bygdøy nær Oslo. Nu skal de realisere danskernes koldkrigsmuseum.

– Den nye velkomstbygning bliver en vigtig brik i formidlingen af Den Kolde Krig og kommer til at sætte scenen for den ultimative koldkrigsoplevelse i Rold Skov. Hos AART architects er vi gået til opgaven med stor indlevelse og har gjort en dyd ud af at skabe en samlet sanseoplevelse for den besøgende. En oplevelse, som bygger på selvsamme hemmelighedsfuldhed og mystik som REGAN Vest, siger Mads Nygaard, partner/arkitekt hos AART architects.

Om konkurrencen

I august blev fem teams prækvalificerede til totalrådgiveropgaven med opførelse af velkomstbygning og udstillinger, og i oktober pegede en dommerkomité bestående af både læg- og fagdommere på to teams, som Ejendomsfonden REGAN Vest inviterede til videre forhandling inden afgivelse af endeligt tilbud. Foruden det team, der nu har vundet, var det Friis & Moltke A/S sammen med Udstillingsarkitekten.dk, Green Sustainable Landscape, Moe og Planscape.

Dommerkomitéen består af

Lars Chr. Nørbach, museumsdirektør Nordjyllands Historiske Museum
Claus Holm, Ejendomsfonden REGAN Vest
Leif Sondrup, Ejendomsfonden REGAN Vest
Eske Møller, Foreningen Realdania
Stine Lea Jacobi, Foreningen Realdania

Fagdommere:

Arkitekt Emil Carstens, Arkitema
Landskabsarkitekt Signe Winther Beilman, Schønherr
Udstillingsarkitekt Tina Lind, Arkitema
Rådgiver til dommerkomitéen: COWI

Konkurrence-sekretærer

Jens Ove Skjærbæk, projektkoordinator, Nordjyllands Historiske Museum
Carsten Bach Pedersen, ledende bygherrerådgiver, COWI Aalborg

De har støttet REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum

Foreningen Realdania (30 mio. kr.), Augustinus Fonden (10 mio. kr.), Spar Nord Fonden (2 mio. kr.) og Jutlander Fondene Himmerland og Hobro (½ mio. kr.), Region Nordjyllands Vækst Forum (1,2 mio. kr.), Aalborg Kommune (4 mio. kr.) og Rebild Kommune (5 mio. kr.). Dertil en anlægsbevilling fra Folketinget (20 mio. kr.).