Onsdag d. 18/4 afholdte vi det første af vores events med Shoppen i Aalborg, som hed “Boligtrends 2018“.
Her satte vi fokus på boligen, hvor vi fik besøg af en masse oplægholdere, som fortalte om boligmarkedet, indretning og planter. Til arrangementet blev der serveret både sandwich, vand og et glas vin, givet en masse lækre præmier og så fik alle i publikum en goodiebag. Hele aftenen kostede 75,-
Oplægsholderne var Christian Helweg fra Råt & Godt, Rikke Axelsen fra ByAxl.com, Inge Ørtoft fra Nybolig Aalborg, Jonas Jensen fra Jonas Jensen Blomsterdesign, Thomas og Mike fra Nybyggerne, og Jesper Sommer fra bl.a. CowParade og Lykketrolden.
Du kan se billeder fra aftenen her:
[masterslider id=”37”]
Badehotellet og det danske køkken
Fredag d. 20/4 afholdte vi også den første udgave af APPETIZEscenen. APPETIZEscenen byder på en anderledes samtale mellem spændende aktuelle personligheder. Som udgangspunkt er de personer du møder til disse arrangementer, nogen du på forhånd har mødt i en af vores APPETIZE udgivelser.
På aftenen fik vi besøg af skuespiller Merete Mærkedahl, kendt som studiepigen Ottilia i Badehotellet og museumsinspektør, kogebogsforfatter og madkonsulent på Badehotellet Bettina Buhl. Derudover blev der på aftenen serveret gammeldags grydestegt kylling, skilt sovs, kogte kartofler, agurkesalat og rabarberkompot. Hele arrangementet kostede 95,- pr. person.
Hos APPETIZE har vi længe haft lyst til at bringe vores læsere tættere ind i magasinets univers og levendegøre indholdet. Alle som var på scenen i fredags har noget med Aalborg og Nordjylland at gøre, og langt de fleste i salen og på scenen har også haft noget med APPETIZE at gøre. Igennem vores arbejde har vi fået øjnene op for, at vi har meget og mange at være stolte af. Det skulle hyldes!
I løbet af aften blev der uddelt 6 priser, hvor alle nominerede havde gjort et stort indtryk. Det var en storslået Oscarfest på Nordjysk.
Allerførst en stor tak til aftenens sponsorer. Uden hvem dette show ikke ville være muligt, så vi er meget taknemmelige for deres opbakning.
Og så en vigtig ting – aftenens gallashow var også et velgørenhedsshow, hvor vi havde valgt at støtte et godt nordjysk projekt, nemlig Skyggebørn, der hjælper børn og unge i sorg.
Showet blev skudt i gang med et brag af House of Dance og Aalborgs nok eneste Drag queen Morgana Le Fay – “Lady Gaga was in the house”! Morgana og de superdygtige dansere fra House of Danse i Aalborg opførte et flot åbningsnummer med “Pokerface” og “Bad Romance”.
Aftenens vært, Mads Steffensen – kendt fra bl.a. “Mads & Monopolet”, “Kender du typen” og “Aftenshowet” styrede slagets gang på en aldeles fremragende facon. Gistrup-drengen førte os igennem et stjernespækket program, hvor kendte nordjyske stjerner optrådte. Det var en aften bestående af musikalske indslag, comedy, debat og ikke mindst prisoverrækkelser.
Der blev serveret en lækker tapas-anretning, som man selvfølgelig bare skulle hygge sig med at spise under showet.
De to kvinder bag APPETIZE bød velkommen til dette første APPETIZE prisen 2018 – Gallashow. De fortalte om hvor vigtigt der er for dem, at kunne invitere aalborgensere og nordjyderne indenfor i deres univers.
De næste på scenen var to af de tre jurymedlemmer, Kathrine Skovsgaard, idékvinden bag BoxTown og Events by Skovsgaard og Aalborg Kongres & Kultur Centers direktør Nicolai Holm. De skulle overrække POWER-prisen, som var sponsoreret af den nordjyske familievirksomhed Beauté Pacifique, der er specialiseret i hudpleje og ligger i Hadsund.
De fire nominerede var:
Nadia Nadim – fodboldspiller
Kristoffer Glerup – SACKit
Jacob Risgaard – Coolshop
Jesper Sommer – Lykketrold Fundraiser
Vinderen blev:
Jacob Risgaard – Coolshop
Herefter var det tid til et musikalsk indslag med den unge sangerinde Emilie Esther
I 2015 vandt Emilie X-factor. Efterfølgende udgav hun sin første single “Undiscovered”. I dag er karrieren sat på pause, mens den nu 18-årige Emilie Esther tager en gymnasial uddannelse på Aalborg Katedralskole, men i dagens anledning gav hun et par numre.
Efter Emilie Esther var det tid til den næste pris: LIVREDDER-prisen, som Mads Steffensen havde fået lov til at præsentere.
De tre nominerede var:
Rikke Nielsen – LykkeLiga (Netværk af håndboldhold for udviklingshandicappede børn i alderen 6-15 år.
Karen-Marie Hovmøller – Gestus Nord (En række erhvervsfolk i Aalborg, der yder en ’gestus’ for de svageste i vores landsdel)
Anja Lovén – Din Nødhjælp (Hjælper Afrikas heksebørn)
Vinderen blev:
Anja Lovén – Din Nødhjælp (Hjælper Afrikas heksebørn)
Herefter var det meningen at Ruben Søltoft skulle have være på scenen. Han var dog desværre blevet syg efter en rejse til Mexico. Vikaren var ingen ringere end Lasse Rimmer. Han var fantastisk og fik snart hele salen til at ryste af grineflip. Lasse har egentlig ikke noget at gøre med Nordjylland. Og dog – hans kæreste gennem de sidste to et halvt år er fra Hjørring. Der blev fortalt gode historier om nordjyderne og Lasse ramte plet hver gang i sine betragtninger.
Til den næste overrækkelse var B.S. og Dan Jakobsen, Danmarks mindste mand på scenen. Det var en fest at se de to på scenen sammen. De kender hinanden godt fra dengang de begge var med i TV-serien “BS & Outsiderne”, der blev vist på TV2 i 2012. De to havde en dejlig kemi og der blev fortalt et par anekdoter fra deres fælles oplevelse, da de skulle tilbagelægge over 2.000 km gennem Afrika.
De nominerede var:
Råt & Godt – Christian Helweg
Hobro IK
Startup Works – Lisa Dalsgaard & Marc Munzer
Vinderen blev:
Råt & Godt – Christian Helweg
Efter en lille pause var det endelig tid til verdens første
APPETIZE panelet
Mads Steffensen var her i sit rette element som ordstyrer på dette indslag. Kendte mennesker var inviteret op på scenen for at diskutere et aktuelt emne. Panelet bestod af: Steen Royberg fra Nybolig Erhverv, tekstforfatter, foredragsholder og datter af Dirch Passer: Josefine Passer, B.S. Christiansen og stand-upper Lasse Rimmer.
Hold op hvor var det spændende og lærerigt. Der var tre dilemmaer der skulle diskuteres. Det første spørgsmål kom fra Annie Ogdal, som havde vundet to billetter for bedste dilemma på Facebook. Der var heldigvis masser af diskussioner paneldeltagerne imellem, og selv om de ikke altid var helt enige, var der gode råd til både Annie og de to andre personer hvis dilemmaer fik en kærlig behandling.
Efter APPETIZE panelet var vi tilbage til prisoverrækkelserne og skulle have kåret årets APPETIZE PLETSKUD, som er den artikel fra magasinet, der har rørt flest læsere. Endnu en gang kom de to kvinder bag APPETIZE; Betine Hvidberg Brix og Tinna Feifer Møller op på scenen. Denne gang som prisoverrækkere.
De nominerede artikler var:
Ehlers – Heinz & Nikolaj – Talent forpligter
BS Christiansen – Vi skal passe godt på tiden
Dorthe Gerlach – Musik skal være ægte
Louis Nielsen – Klar syn
Vinderen blev:
BS Christiansen – Vi skal passe godt på tiden
Så nåede vi til den næstsidste pris, som hed PÅ KANTEN-prisen. Til at præsentere denne pris kom Steen Royberg på scenen. Som Steen så flot sagde er Nordjylland mere end bare Aalborg. Nordjylland består også af yderområder. Denne pris blev derfor givet til en person, organisation eller virksomhed, som tør stille sig på kanten, vælger at gå utraditionelle veje eller kæmper en brav kamp for at vise omverden, at der skal noget ekstraordinært til for at opnå succes inden for sit felt, når man er beliggende i udkantsdanmark.
De nominerede var:
netIP, Carsten Hedemann – Adm. Direktør
Klitmøller, Casper Steinfath – tredobbelt verdensmester i stand up paddle surfing
Beauté Pacifique, Flemming K. Christensen og Amalie Adler Kjærgaard Andersen – stifter og ejere
Vinderen blev:
Klitmøller, Casper Steinfath – tredobbelt verdensmester i stand up paddle surfing
Casper var på aftenen til konkurrence i Tyskland og havde derfor sendt “Kongen af Cold Hawaii” Finn Jorsal.
Det næste indslag var en kvinde, der er kendt for sit søde smil, krøllede hår og unikke stemme. Hun er opvokset tæt på Brønderslev, og sammen med sin mand har hun duoen HUSH, som udkommer med et nyt album 2. februar.
I efteråret deltog hun i Toppen af Poppen – og det var ingen ringere end Dorthe Gerlach.
Aftenen var snart nået til vejs ende, og der manglede nu kun den sidste, men også største pris: APPETIZE ÆRESPRIS. Til at overrække den kom Zita Hvid fra TV2/Nord på scenen.
Som Zita sagde: At vise nogen ære betyder at give dem anerkendelse og agtelse for en fortjenstfuld bedrift eller indsats. Det er netop det, vi ønsker at gøre med denne pris: At give den til en person, der har fortjent en anerkendelse for sine bedrifter for Nordjylland og betydning for Nordjyllands kulturliv. Det er en ros for et vellykket resultat, der har imponeret os
De nominerede var:
Tom Kristensen – Racerkører
Ernst Trillingsgaard – Kulturkøbmand og tidligere AKKC direktør
Lynge Jakobsen – tidligere sportsdirektør i AaB
Vinderen blev:
Tom Kristensen – Racerkører
Tom Kristensen er på træningslejr på La Santa i øjeblikket og kunne desværre ikke være tilstede. Men der blev vist en videohilsen fra ham og til at modtage prisen kom en af Tom Kristensens barndomsvenner, Lasse Bundgaard.
Herefter kom ejerne af APPETIZE, Tinna og Betine, igen på scenen og fortalte, at da de kom på ideen til APPETIZE prisen vidste de med det samme, at de ville give noget til velgørenhed. Deres kriteriet var, at det skulle have noget med Nordjylland at gøre.
Gennem samtalegrupper hjælper organisationen, Skyggebørn, børn og unge i sorg med at sætte ord på deres følelser, samtidig med at de møder andre i samme situation som dem selv.
Til at tage mod donationen kom Per Andersen fra Skyggebørn op på scenen.
Per fortalte meget bevægende om organisationen og det store arbejde at være en nordjysk forening med mange frivillige. Han fortalte at man for et år siden startede med at have tre grupper og nu var oppe på tretten.
Vi hos APPETIZE er glade for sammen med alle vores sponsorer at vi kunne overrække SKYGGEBØRN en check på kr. 17.000,-.
Efter dette sidste indslag var der samling af alle vindere, kunstnere, paneldeltagere og prisoverrækkere på scenen. En storslået afslutning på en fantastisk aften.
Tak til alle der var med til at gøre denne aften en mulighed.
Tusind tak til vores sponsorer
Du kan se alle billederne fra den røde løber, vores fotovæg og fra showet her
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.
En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.
Hjemmesidens brug af cookies
Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvender vi cookies som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.
Hvor længe bliver cookies gemt?
Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet. Alle vores cookies' levetid fremgår i vores cookiepolitik.
Sådan afviser eller sletter du cookies
Du kan altid afvise alle -/tredjepartscookies fuldstændig ved at ændre indstillingerne i din browser på din computer, tablet eller telefon. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du afviser alle -/tredjepartscookies, vil der være funktioner og services, du ikke kan anvende på hjemmesiden (fordi disse er afhængige af cookies). Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.
Hvordan sletter man cookies?
Cookies du tidligere har accepteret, kan sagtens slettes. Hvordan du sletter disse afhænger af den browser du bruger (Chrome, Firefox, Safari etc.) og på hvilken enhed (mobil, tablet, pc, mac). Det er typisk under Indstillinger - Sikkerhed og Privatliv, men kan variere fra browser til browser. Hvilken enhed/browser bruger du - klik på det relevante link:
Du ændrer dit samtykke ved enten at slette cookies fra browseren eller ved at ændre dit oprindelige valg i menuerne til venstre.
Nødvendige cookies
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden.
Tredjepartscookies
Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, herunder hvor ofte du besøger siden, og hvilke sider du kigger på. Det gør vi for at kunne optimere design, brugervenlighed og styrke effektiviteten af hjemmesiden. Derudover bruger vi oplysningerne til at give dig personaliseret indhold og udarbejde markedsanalyser.
Vis detaljer
Navn
Service
Formål
Udløb
_ga
Google Analytics
Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet til analyse og rapporteringsformål.