Skip to main content

Tag: Queen Machine

Skovrock er tilbage og fejrer det med juletilbud

Skovrock Julepakke til halv pris

Efter 2 år uden koncerter i Skovdalen i Aalborg er Skovrock næste sommer endelig tilbage i de vante omgivelser.
Velkommen til et festprogram med 4 fantastiske aftener i Danmarks hyggeligst omgivelser.

18. juni – GNAGS + support

13. aug – LARS LILHOLT BAND + support

20. aug – JONAH BLACKSMITH + support

26. aug – QUEEN MACHINE + LUFTENS HELTE

Entreen er kun 295 kr pr. aften incl. gebyr.

Og hvorfor nøjes med en eller to koncerter, når der som en særlig julegave kan købes en samlet pakke, som giver adgang til alle 4 aftener i Skovdalen.

Prisen for Skovrock Julepakken er kun 595 kr i alt 

incl.gebyr

 

 

GNAGS

Bandet der har fejret deres 50 års jubilæum, besøgte første gang Skovdalen i 2016, og her oplevede publikum et helt forrygende og velspillende band med Per Chr. Frost som musikalsk indpisker og (selvfølgelig) en energisk, ustyrlig og veloplagt Peter A.G. der fik hele Skovdalen til at gynge. Når man så samtidig kan præsentere en sætliste af hits som Gnags, så bliver det bare godt.

De har været der flere gange siden, og det er bare noget helt særligt og noget helt godt at se 5000 publikummer danse sammen med Peter A.G. og resten af holdet til de udødelige hits.

 

LARS LILHOLT BAND

…også kaldet ”De Lyse Nætters Orkester” er en institution på den danske live-scene. Siden 1983 har de hver sommer turneret ..og igen i 2022 vil Lars Lilholt Band tage rundt i Danmark.
Det otte mand store orkester, der altid er en solid og meget velspillende maskine, vil igen være medvirkende til at Lilholts stærke repertoire, kommer ”ud over kanten” og skabe en fest af de store.

Der var rekordmange publikummer til koncerten i Skovdalen sidste da Lars Lilholt Band spillede. En fantastisk bedrift der helt sikket skyldes at Lars Lilholt Band altid leverer en enestående og medrivende koncert, men også at Lars Lilholt Band aldrig er stivnet i ”sådan plejer vi at gøre”. Hver eneste af de mange tusinde koncerter har været forskellige. Både kapelmesteren og bandet har formået at holde sig på toppen. Det er netop derfor at de år efter år kan trække stort publikum, og med over 2,5 millioner solgte albums gennem tiden, vidner også bandets popularitet.

I sætlisten finder man altid sange fra Lilholts efterhånden meget store bagkatalog  som Den Hvide Dværg, Cafe Måneskin, Kald det kærlighed og Onkel Christian!

 

JONAH BLACKSMITH

Efter to forrygende udsolgte koncerter i Skråens Royal Stage er Jonah Blacksmith klar til at indtage Skovdalen.

Jonah Blacksmith har hjerte og rod i Thy, og består af Thomas og Simon Alstrup, samt Søren Bigum, Lasse Alstrup, Jon Bisgaard Kjeldsen, Lasse Alstrup, og Thor Kortegaard.

De elsker at spille i Aalborg foran et altid dedikeret publikum. Deres seneste udspil “Brothers” udkom i 2020 og høstede stor ros og lage bare til det tårnhøje niveau Jonah Blacksmiths smukke sange har.

 

QUEEN MACHINE

Utrolig populære Queen Machine er klar til at indtage Skovdalen i 2022.

De har solgt ud utallige gange på Skråens Royal Stage og der var også udsolgt til den planlagte koncert i 2020.

Helt i Queens ånd leverer Queen Machine et show med masser af sjæl og ikke mindst et utal af udødelige hits. We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now, Somebody To Love… Listen af hits er lang, og man finder ikke en større Queen-oplevelse i Europa end Queen Machine, der både musikalsk og visuelt leverer varen.

Væbnet med masser af spillelyst og en dedikation til konstant forbedring spiller Queen Machine udsolgte koncerter over hele landet. Deres kærlighed og respekt for Queens musik skinner igennem, når de går på scenen med den storsyngende Bjarke Baisner i front, som uden sammenligning er Danmarks bedste, ja måske hele Nordeuropas bedste bud på Freddie Mercury.

 

 

Køb billetter her 

 

Tilbuddet gælder indtil 1. Februar 2022.

Anmeldelse af ’Queen Machine’ på Skråen

Queen Machine spilede fredag aften en udsolgt koncert på Skråens Royal Stage i Nordkraft.

Spillestedet Skråen er beliggende i Nordkraft med i alt tre koncertsale. Royal Stage, der er den største af dem, ligger på Skråens og Nordkrafts 1. Sal. Der er altid både stå-og siddepladser, men opstillingen kan dog variere fra gang til gang.

Uden omsvøb gik Queen Machine på scenen med Bjarke B. Laursen som bagtrop. Han kom spankulerende ind som sit alter ego, Freddie Mercury, og var iført en sølvskinnende paillet spandex. De lagde ud med et medley af tre numre, hvor i blandt det ene var ’You’re My Best Friend’. Selvom folk virkede tændte fra første færd, så var de alligevel ikke helt oppe på dubberne, da ’We Will Rock You’ blev spillet. Nummeret kom måske en anelse for tidligt, men omvendt fik det jo så også på en måde cementeret at nu var koncerten for alvor gået i gang. Efter numre som ’Somebody To Love’ og ’Play The Game’ smed Bjarke lynhurtigt pailletdragten backstage for i stedet at entrere scenen iført den legendariske harlequin dragt. I øvrigt en bedrift som han succesfuldt gentog en 6-7 gange med kongekrone-og kåbe til sidst.

En tilstræbende stemning bredte sig i salen, da Queen Machine spillede ’Another One Bites The Dust’, og det føltes pludseligt som at være en del af et eksklusivt selskab. Selv når publikum trykkede atmosfæren lidt flad med den velkendte nordjyske neddæmpethed, så nægtede Queen Machine simpelthen at lade det ske. De blev ganske enkelt utrætteligt ved med at hive energien op ad. Der var heller ingen tvivl om, at Bjarke B. Laursen var et energibundt af en anden dimension. For ud over at han både spillede, sang, skiftede tøj og performede, ja så øsede han tilmed også ud af små anekdoter og fun facts undervejs. Noget der ellers sagtens kunne tilfalde resten af bandet at gøre, og derved bringe dem mere frem i rampelyset samt give Bjarke et velfortjent pusterum. Men applaus til Bjarke for at kunne jonglere det hele! Generelt var han ret flink til også at gå op på de forskellige podier, således at publikum bedre kunne se ham, og da ’I Want To Break Free’ blev spillet, blev jeg for alvor taget tilbage i alle barndomsminderne. Det var også her, at publikum fik lov til at synge et helt vers, hvorefter Bjarke udbrød at ”i aften er vi alle sammen fra ålleren af”, hvortil der udbrød festlig jubel i den fyldte sal.

Efter pausen kom Bjarke ind i en kopi af Freddie Mercurys velkendte Live Aid påklædning, og her gik Queen Machine så i gang med at spille ’Radio Ga Ga’ til publikums store tilfredsstillelse. Jeg bemærkede at enkelte numre fungerede bedre indendørs end udendørs, hvilket blandt andet gjorde sig gældende med nummeret ’Who Wants To Live Forever’. Det skabte en meget mere intim og faktisk også fængslende stemning, hvor særligt stortrommen kom til sin ret og skabte decideret kuldgysninger igennem ens krop. Bedst som den elektriske koncertstemning kørte i sit højeste gear, spillede Queen Machine ’I Want It All’, hvilket nærmest fik alle kropscellerne vækket til live i en sitren af fællesskab og opmærksomhed. Det nummer blev smukt fuldt op af ’These Are The Days Of Our Lives’, og efterfølgende af ’Innuendo’, der beviste hvor godt et tag Queen Machine havde på deres gesjæft. For man blev vitterlig bare ved med at blive blæst bag over. Koncerten sluttede af med ’Heaven Is For Everyone’ og ’Bohemian Rhapsody’, og her fik publikum igen lov til at synge et helt vers, for derefter at fortsætte helt uden invitation som kor, mens salen blev fyldt af hvide konfetti-strimler. Jeg syntes faktisk, at dette var den bedste version, som jeg har hørt af pågældende numre fra Queen Machines side af. Afslutningsvis lovede Bjarke at Queen Machine altid ville komme tilbage og spille for Aalborg, og så spillede de det allersidste ekstranummer, som selvfølgelig var ’We Are The Champions’.

Det er altid en god oplevelse at se Queen Machine spille, men denne aften gav de den i sandhed hele armen. Ja de leverede et koncertorgie med endnu større sikkerhed og rutine end hidtil. Jeg fik flere gange gåsehud undervejs, og følte at Queen Machine dominerede scenen, salen ja end sagt publikum. Så selvom jeg egentlig helst vil give koncerten fem stjerner, for ikke bare at lade mig rive med i eufori, ja så må jeg vedkende at der ikke var meget at udsætte på denne koncertoplevelse. Lysshowet fungerede nemlig også sindssygt godt, og klædte virkelig bandet på scenen. Men også scenepodiet var bygget op, så det inviterede til leg og dynamisk optræden, hvilket gav alle noget at se på. Så på baggrund af en fed oplevelse og et kæmpe show, så ville det være unfair ikke at kreditere Queen Machines præstation med 6 stjerner. Well done!

Interview med Queen Machine

‘Queen er lige nu på manges læber, fordi filmen ‘Bohemian Rhapsody’ er biografaktuel. Så dén film samt meget mere har vores faste musikreporter, Anette, taget en snak med det danske kopiband Queen Machine om. Hør og se meget mere i interviewet herunder:’


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev