Skip to main content

Tag: Ostesnak

Salat med bagt blomkål og parmesan

Lidt parmesan i en salat smager dejligt, giver umami og fylde. Vi her på redaktionen og ostekommunikatør Camilla fra ostesnak.dk som har udviklet opskriften er ret vilde med salater, der har bagte grøntsager som hovedelement. Osten udgør som regel prikken over i’et.

Du kan sagtens bruge andre oste end parmigiano reggiano, for eksempel lidt smuldret blåskimmelost, gedeost eller feta. Eller en anden fast, lagret gul ost. Hver ost har sin smag – og giver sit lille twist til salaten.

 

 

Salat med bagt blomkål og flager af parmesan

INGREDIENSER (4 personer):

1 blomkålshoved
2 spsk olivenolie
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk tørret koriander
1 spsk sesamfrø
salt og friskkværnet peber
rucola
parmigiano reggiano, i flager

Dressing:
1 spsk tahin
½ citron, saften herfra
½ dl vand
100 g ricotta

 

SÅDAN GØR DU:

Fjern de yderste blade på blomkålshovedet, skyl det og skær i tykke skiver. Læg på en bageplade med bagepapir.

Dryp med olivenolie og drys med spidskommen, koriander, sesamfrø, salt og peber.

Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter til blomkålen er brunligt gylden. Afkøl let.

Rør dressingen: Rør tahin sammen med citronsaft og vand. Tilsæt ricotta og rør sammen. Smag til med salt og peber.

Fordel rucola på et fad og læg blomkålsstykkerne ovenpå. Dryp med dressingen. Lav flotte flager af parmesan (brug for eksempel en gulerodsskræller) og kom på salaten.

Servér som frokost eller som tilbehør til middagsmaden eller til et ostebord.

Mini cheesecake med ricotta og pebernødder

Når julen er bag os, men der stadig er nogle pebernødder i kagedåsen kan du give dem nyt liv som bunde til disse små ricotta-honning cheesecakes, hvis ministørrelse vist passer meget godt til starten af januar, ligesom Camilla fra Ostesnak gør. Har du en rest syltede kirsebær, kan de give det sidste touch til de små cheesecakes.

MINI CHEESECAKE

INGREDIENSER, 12 stk.

  • 150 g pebernødder, blendet
  • 75 g smør, smeltet
  • 250 g ricotta
  • 100 g crème fraîche
  • 1⁄2 dl honning
  • 
3 æg
  • 
1 citron, saft og fintrevet skal
  • 25 g mel
  • 
evt. syltede kirsebær

Sådan gør du

Bland de blendede pebernødder med smeltet smør og fordel i 12 små forme fx muffinforme. Pres godt ned i formene med fingrene og bag dem ved 180 grader i 10 minutter. Afkøl let.

Rør ricotta sammen med crème fraîche og honning.
 Rør et æg i ad gangen, og til sidst citronsaft, -skal og mel.

Fordel ricottamassen i formene og bag i ca. 35 minutter til de gyldne, og ostemassen er gennembagt.

Servér lune eller afkølede, evt. med lidt syltede kirsebær på toppen.

Tip: Har du ikke pebernødder, kan du også bruge digestivekiks.

CAMILLA FRA OSTESNAK

Jeg hedder Camilla Bojsen-Møller og som selvstændig ostekommunikatør og bare vild med ost, kredser både arbejde og det næste måltid non-stop omkring ost.

Siden år 2000 har jeg arbejdet med kommunikation og marketing af ost, fra 2012 har jeg blogget om ost, og i marts 2015 udgav Samvirke min bog ’OST på bordet’.

Det lyder måske ensformigt, men sådan oplever jeg det ikke.

Tværtimod bliver jeg til stadighed fascineret af osteverdenens rige mangfoldighed – til trods for, at det stort set hver gang begynder med de samme få ingredienser (mælk, mælkesyrekultur, osteløbe og salt).


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev