Skip to main content

Tag: Nytår

En tryg nytårsaften for din hund

Nytårsaften er lige rundt om hjørnet, som for de fleste er en festlig og mindeværdig aften. Desværre gør det sig ikke altid gældende for vores firbenede familiemedlemmer, som kan føle sig bange og utrygge denne aften. AniCura Dyrehospitaler giver tre gode råd til at passe godt på din hund nytårsaften.


2021 nærmer sig sin afslutning, og for mange skal årsskiftet traditionen tro markeres med god mad, champagne og ikke mindst flot fyrværkeri. Desværre kan nytåret være en stressende og ubehagelig tid for vores kæledyr, som kan blive utrygge over de høje, ukendte lyde og store lysglimt.

 

Som dyreejere er det vores ansvar at sørge for, at vores hunde kommer godt og trygt igennem nytårsdagene. Det er meget forskelligt, hvordan og hvor meget vores hunde reagerer på fyrværkeri, og mens nogle hunde stort set ingen reaktion har, kan andre opleve en vedvarende angst, som kan gøre dagene rigtig ubehagelige, lyder det fra Sanne Ross, der er chefdyrlæge hos AniCura, som driver dyrehospitaler i hele landet. Hun kommer her med tre gode råd til, hvordan du kan gøre nytårsdagene trygge for din hund.

 

Kom tidligt i gang med træningen

Det kan være en god idé at introducere din hund for fyrværkeri og høje lyde tidligt i livet, således de store brag i forbindelse med nytåret ikke er helt fremmede:

 

Det er i langt de fleste tilfælde godt givet ud at starte med lydtræning, allerede mens din hund er hvalp. Man kan blandt andet finde mange forskellige fyrværkerivideoer på YouTube, og man kan også eksperimentere med at tabe ting på gulvet, så det giver et højt og pludseligt knald. Det er dog vigtigt at starte i det små og gradvist skrue op for lydene, så det ikke fra starten udløser angst hos hunden, forklarer Sanne Ross.

 

Aktiver hunden op til

På selve nytårsaftensdag er det vigtigt, at du lufter din hund i god tid og sørger for, at hunden bliver træt og stimuleret. Du kan for eksempel gå en lang tur, lave sporarbejde eller træne den på andre måder. Denne dag er det særligt vigtigt, at du har hunden i snor, hvis den på turen bliver bange og får lyst til at stikke af.

 

Hvis din hund er utryg i løbet af dagen, vil du måske opleve, at den ikke har lyst til at gå tur, og det kan derfor være en god idé at aktivere den indendørs med masser af leg og træning. På selve aftenen kan du også sørge for, at hunden har et roligt og mørkt sted, hvor den kan gemme sig og føle sig tryg, når bragene er på det højeste. Nogle hunde vil gø ad bragene, og i så fald er det vigtigt ikke at skælde hunden ud, men i stedet aflede den med lidt godbidder, forklarer Sanne Ross, som desuden understreger, at det bedste, du som hundeejer kan gøre denne aften, er at acceptere måden, din hund håndterer angsten på og berolige den der, hvor den er mest komfortabel.

 

Overvej medicinering

Hvis du oplever, at din hund er meget utryg og udviser voldsom angst nytårsaften, kan det være en hjælp på selve dagen at give hunden medicin:

 

For at berolige hunden og forebygge, at den udvikler angst fremadrettet, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at medicinere hunden på dagen. Al slags medicin, der kan gives i forbindelse med nytårsaften, er receptpligtig, og det er derfor nødvendigt at tale med sin dyrlæge inden brug af medicin. Man må under ingen omstændigheder give hunden medicin, som er beregnet til mennesker, slutter Sanne Ross.

Kom, Januar – så krammer vi lige lidt

I radioen forleden hørte jeg, at en engelsk psykolog engang lavede en undersøgelse, der viste, at 3. mandag i januar er årets værste dag.

Noget med, at det er mørkt, julen er overstået, og så er det også sidst på måneden rent økonomisk. Så var det, jeg tænkte, at sådan har jeg haft det med den måned i rigtig mange år – men ikke her i 2019.

Og hvorfor så det? Jeg ved det ikke. Sikker fordi jeg er et rigtigt godt, rart og hjertetilsvarende sted i mit liv. Og det er jo ikke Januars skyld, at jeg andre år har haft det anderledes.

Her i år har jeg virkelig fået en masse godt fra den første måned. Skidegod rødvin, en masse kys, mine børn har sagt virkelig søde og underfundige ting, og jeg fandt et par jeans, der sidder simpelthen så godt.

Men siden der ikke er noget, som kun er sort/hvidt (udover de gamle sort/hvid-film), så vil jeg gerne for nuancernes skyld belyse nogle andre ting, hvor også prædikaterne ”fedt” – ”akavet” passer ind.

Jamen, Cecilie, hvad var så egentlig…

…FEDT?

 Jeg var i biffen med min elskede, og der så jeg noget fantastisk. Normalt er jeg ikke den store biograf-type, så hvis jeg endelig skal se noget i biffen, er det nødt til at være meget let og meget sjovt. Ellers græder jeg. I kid you not. F.eks. viste de under forfilmene en trailer for den nye Astrid Lindgren-biografiske film og en anden trailer for en film med Viggo Mortensen med sår i hovedet og i noget arktisk landskab. Allerede dér opstod der 4-5 kriser, hvor jeg meget blev nødt til at kigge intenst på min slikpose i mørket og studere nuancerne af Haribo-spejlæg.

Men altså.

Vi skulle se filmen ”Happy Ending” med Birthe Neumann og Kurt Ravn i hovedrollerne som det ældre (og rige) ægtepar, hvor manden endelig, endelig, endelig går på pension, og hvor hans hustru går og glæder sig til alle de rejser, de skal på sammen. Der er han så bare ikke lige, og pludselig vil han realisere sig selv – og skilles.

Da vi trådte ind i bio-salen stod det meget klart, at vi var de eneste publikummer under 65 år, men på en måde er vi ret vant til at føle os lidt ældre i det af og til, for f.eks. går vi meget op i at servere eftermiddagskaffe, og at det er hyggeligt og nødvendigt.

Og efter forfilmene (og lidt gråd fra min side), gik det ellers løs med filmen, hvis første scener var akkompagneret af ”The Banana Boat Song” – som jeg altså knuselsker. Jeg synes, Harry Belafonte og Calypso burde få en renæssance.

Og så kommer det bedste.

Fokuspunkterne i den film var pardynamikker, sex, kropslighed og sex. Det var fantastisk. Det synes jeg både fordi, at jeg næste år bliver færdiguddannet sexolog og føler rigtig meget for at skabe fokus på sexlivet efter overgangsalderen, og de ting, der kan følge med af tørre slimhinder, potensproblemer og muskelsmerter.

Men også fordi – hvor tit ser vi lige nøgne kroppe over 50 år i film?

Ikke så tit. Og hvis vi gør, er det den type krop, hvor man tænker ”hold da op, man kan ikke se, han/hun er en dag over 40!”, og så bliver det wauw-kan-det-virkelig-passe effekten, der står tilbage.

Men her… i denne her film… der er det ægte. Og meget Hella Joof’sk sjovt, for det er hende, der har instrueret den.

Nøj, hvor var det fedt.

….AKAVET?

Der er egentlig flere ting, der har været utroligt akavede, men det er ikke alle, der har sat sig lige meget fast hos mig. Så jeg nævner den ene, der lige har taget et par dage at fordøje.

Jeg, der ikke er blevet dus med nyåbnet Magasin i Aalborg, leder i 10 min. efter udgang til Algade. Finder den endelig. Føler mig lidt usikker og lidt blah. Dagen har været et rod. Glad dame med bakke med flødeboller kommer hen til mig.

– Hej! Må jeg have lov at forkæle dig med en flødebolle? De er fra Magasin Chokolade.

– Ej, ja! Fedt. Tak skal du have.

Føler mig mere glad og boss omkring situationen. Nu vender det endelig. Denne her aura af træls omkring dagen er ved at lette, tænker jeg.

Jeg går ned gennem Algade til en butik for enden. Flødebollen smagte fantastisk. God, tyk og meget mørk chokolade og marcipanbund. Yes. Den var god til kroppen på sin egen måde. En lille solstråle lavet af chokolade. Er det ikke også holdt op med at regne? Jo. Jo, det er. Der er også snart kyndelmisse, så bliver det lysere. Ah.

Jeg finder butikken, jeg er gået efter, og går ind. Ekspedient smiler til mig.

– Hej! Hvad kan jeg gøre for dig?

– Jeg kigger bare lige lidt, så…

– Yes, det er bare i orden. Prøv og hør’.. øhm.. Jeg siger det bare, for jeg synes selv, det er mega træls, hvis folk ikke siger det. Men.. Du har noget lige dér på kinden.

Fuck.

– Nåh, okay.. ja, øhm..

Jeg kører håndryggen hen over kinden og ser et relativt langt spor af chokolade. God, tyk solstråle-chokolade ligger i en stribe henover hånden. Jeg tager mobilen frem og bruger front-kameraet som spejl. Det går ret hurtigt med at konstatere, at det ikke bare var et lille, sødt chokoladespor, der kunne forveksles med en skønhedsplet, der havde siddet dér på kinden. Det havde været en massiv klat, der nu var blevet til en udtværet plamage.  

Hov, det var da voldsomt… øhm… ja. Tak fordi du sagde det, haha.

Siger jeg og prøver at gnide det helt af. Og med chokoladen ryger også den makeup, der befandt sig lige der. En rød-hvid stor plet på kinden har jeg nu. Mens jeg tænkte over, hvor stor pletten oprindeligt havde været, og om den havde været meget synlig på selv lang afstand, fik jeg købt det, jeg var kommet efter. Det mindst nærværende køb, jeg nogensinde har foretaget.

 På bilturen hjem var den mest dominerende tanke hos mig, at jeg reelt lige havde stået i samme problematik som Daniel på 2 år. Han ved heller aldrig, når der sidder et halvt stykke pålægschokolade på kinden af ham. Så det.

Den oplevelse skulle jeg lige lande ovenpå.

Men kort sagt:

Januar, du har været så fin. Du gør det godt, og jeg synes ikke, det er rimeligt overfor dig, at du går rundt og har et rygte om at være træls.

Du er god nok, som du er, og for fremtiden vil jeg sætte flag på bordet 3. mandag i januar og tænke alverdens gode tanker.

¨¨¨¨¨¨

Tak, fordi du læste med <3

Anmeldelse af ’Nytårskoncert’

Fredag aften spillede Aalborg Symfoniorkester en udsolgt nytårskoncert i Musikkens Hus med Henrik Vagn Christensen i spidsen som dirigent.

Selve koncerten blev ledet af konferencieren, Joachim Knop, der også fungerede som baryton, og han indledte koncerten med ordene om” at han håbede at alle gik hjem med nogle følelser, der ikke kunne købes for penge”. Han skulle have været akkompagneret af sin hustru, mezzosopranen Tuva Semmingsen, men denne var desværre forhindret på grund af sygdom. Derfor forgik koncerten i stedet i forening med sopranen Nina Bols Lundgren, og det var egentlig en ret fin redning, selvom man gerne havde oplevet Tuva og Joachim sammen. Selve koncertsalen, der jo er hjertet i Musikkens Hus med plads til 1.298 gæster (inkl. korpladser), var pyntet flot op med et sølvagtigt vandfald i anledningen af nytåret. Orkesterets kvindelige musikere var også iført mere farverige beklædninger end ellers, og det gav et anderledes visuelt spil på scenen.

Koncerten åbnede med Mozarts ’Ouverture til Figaros Bryllup’, hvilket løftede stemningen til at være mere let og lystig i sin karakter. Næste nummer ’Ombra Mai Fu’ af Händel var stille og yndefuldt, mens ’Jeg Er En Fuglefænger, Ja’ (fra Mozarts ’Tryllefløjten’) var vittig og opløftende. Første halvdel af nytårskoncerten blev afsluttet med numre fra Carl Nielsens musik til stykket Maskerade, og det var også vældig fornøjelig at opleve. Lydniveauet var beklageligvis ikke helt i top som sædvanelig, men var derimod lidt lav og grødet. Det blev dog en smule forbedret i koncertens anden halvdel, men dog stadig ikke helt perfekt, hvilket jeg lod mærke til at flere koncertgæster omtalte.

Efter pausen spillede Aalborg Symfoniorkester ouverturen til Richard Rodgers’ musical ’South Pacific’, som jeg desværre ikke var særlig vild med på grund af stortrommen, som jeg syntes virkede alt for forstyrrende. Efterfølgende blev der spillet ’Some Enchanted Evening’, der var både fin og dejlig melodisk samt ’I’m Gonna Wash That Man Right Out Of My Hair’, som var sjov. Derefter kom der nogle musikstykker, som ikke lige sagde mig det store, men da der så kom nogle danske numre som ’Det Er Sommer, Det er Sol Og Det Er Søndag’ (fra Far Til Fire og af Sven Gyldmark) og ’Man Kan Vel Ikke Gøre For At Man Har Charme’ (fra Sommer i Tyrol og af Ralph Benatzky) på banen, så blev der atter skabt en hyggelig stemning af genkendelighed, hvilket var klædeligt for denne nytårskoncert. Koncerten afsluttedes blandt andet med nummeret ’Anything You Can Do I Can Do Better’ fra musicalen Annie Get Your Gun (Irving Berlin), og det var både en humorfyldt og god afslutning, hvor Joachim og Nina stjal scenen. Som ekstranummer kom Joachim Knop og Nina Bols Lundgren ind igen og sang ’Bella Notte’, hvorefter der kom endnu et ekstranummer fra Aalborg Symfoniorkester i form af ’Champagnegaloppen’. Det var et festligt spil af sjov og spas, hvor orkesteret kastede med serpentiner, champagnepropper og konfetti.

Denne koncert føltes som en utrolig fin måde at fejre nytåret et par dage inde i det nye år på. Selve repertoiret var skønt og opløftende, og stemningen var liflig og hyggelig. Joachim Knop virkede både morsom og fiffig som konferencier, og hans baryton var også en rigtig god oplevelse, selvom jeg syntes at lyden ikke var ligeså god, som jeg er vant med i Musikkens Hus. Koncertsalen er jo akustisk optimeret og velegnet til netop klassiske koncerter, så det halvdårlige lydniveau tillægger jeg lidt lydmandens fejl. Jeg syntes at den første halvdel at koncerten var den bedste, men jeg elskede virkelig også specielt anden halvdels slutning. Jeg var godt underholdt, og synes at koncerten blev fint reddet af Nina Bols Lundgren, og jeg giver derfor nytårskoncerten 4 ud af 6 stjerner.

Kom til nytårsbad på Blokhus strand

For de friske inviterer Destination Blokhus på et ekstra koldt og forfriskende gys med nytårsbadet, der foregår nytårsdag kl. 11.

Nytårsaftensdag inviteres alle til en forfriskende dukkert i det brusende Vesterhav, som er en god måde at friske både krop og sjæl op og gøre sig ekstra klar til at indtræde i 2019.

– Jeg synes ikke, vi behøver at vente med at starte festlighederne til om aftenen, derfor vil jeg opfordre alle til at komme iført en festlig nytårshat, siger Jannie Ratke fra VisitJammerbugten og fortsætter:

– Det bliver nok lidt koldt, og derfor vil der være en Blokhus Bitter at varme sig på, når alle badende gæster kommer op af vandet. Hvis dette ikke er nok, vil der også være mulighed for at benytte sig af saunahytten, som vil være til rådighed fra kl. 10:00 – 12:00 for kun kr. 50,-. Desuden vil der fra morgenstunden være Sauna Gus på stranden, med kransekage og champagne til de tilmeldte.

Eventen arrangeres af Erhvervsforeningen Destination Blokhus i samarbejde med Visitjammerbugten og Søstjernerne. Se programmet her.

PROGRAM FOR DAGEN


10.55 Badetale v/ Jens Christian Golding, formand for Teknik- og Miljøudvalget

11.00 Nytårshornet sætter gang i årets nytårsbad anført af Søstjernerne


11.15 Årets badesæson afsluttes med fællessang og en Blokhus Bitter

Det bliver til gengæld anderledes hot i januar, når der er hot weekend på og ved Blokhus Skøjtebane. Se programmet her.

Og er vi så kommet godt ind i det nye år?

Er I ikke også blevet spurgt om det mange gange? Det er sådan en af dem, man ikke undgår, når man bor i Danmark. Lidt ligesom ”Nå, kan du så mærke, du er blevet et år ældre?”, når man holder fødselsdag.

Men det blev jo 2018! Med nytår, James og Miss Sophie, en lidt for sød Asti, 1. januar-stilhed på vejene, lidt årsskifte-melankoli og nye målsætninger.

Her kommer en kliché mere: Nøj, hvor 2017 bød på meget for os!

Jamen, det gjorde det – for selvfølgelig. 365 dage er længe. 2 børn voksede og voksede og tillærte sig flere og flere færdigheder. Og 2 forældre tog beslutninger, tolkede mavefornemmelser og elskede hinanden.

I januar 2017 var Daniel en lille skid på 4 måneder, som rullede hen over gulvet som en perfekt, lyserød rullepølse – det var hans måde at komme frem i verden på. Også dengang gjorde han det effektivt.

Nu går han – hurtigt.

På sine skinkelår træder han hvert skridt solidt ned med sin helt særlige ”jeg-mener-det”-attitude. Og så klukker han. På præcis samme måde, som da han grinede sit første grin… og stadig med et ”knæk” på stemmen, som minder meget om Sigrid Horne Rasmussens stemmeføring (bare uden skærebrænder)

Så er der William. Store, seje William, som min kæreste veninde kalder ham. Verden er stor og kompliceret, og det bliver han mere og mere bevidst om. Tit tænker han, så vi næsten kan høre, hvordan brikkerne flyttes rundt i ham, så han bedre kan få tingene til at passe sammen.

Sådan en 3,5-årig er en sjov størrelse… Han kan uden problemer få de fineste grå hår til at gro i mine dreadlocks. F.eks. ved at være 6 år om at stikke en fod i en vinterstøvle, hvilket man desuden under INGEN OMSTÆNDIGHEDER må hjælpe med. Men han kan også få tårer frem i øjenkrogene på mig, når han tager sin lillebror i hånden og siger ”Kom Buller. Du må altid lege med mig.”, eller når han lægger sit hovede i mit skød, med røde kinder og fugtigt pandehår, og siger ”Jeg elsker dig op til månen, mor.”.

Og så er der Christian og jeg. Som måtte gå så gruelig meget travlhed igennem i de sidste 4 måneder af året, at vi nu – mest jeg, for Christian håndterer stress bedre – sidder med et nytårsforsæt der hedder, at jeg er nødt til at trække vejret og stoppe op. Gøre ting langsommere. Komme ud af mit alarmberedskab og være nærværende i det, jeg gør. Mere om det en anden gang.

I 2017 lærte vi forresten også…

– At for at undgå brankede frikadeller skal de steges ved svagere varme i længere tid. (Mig)

– At man kan hælde vand på stegepanden for at køle den hurtigt af efter brug. (Christian)

– At en tyk blenumse sagtens kan sidde på en bunke Duplo og en snurretop i 15 minutter uden at mærke det. (Daniel)

– At en opgave på trods af ordlyden intet har med en gave at gøre… som sådan, i hvert fald. (William)

– At følelsen af for første gang at lave en rigtig og næsten perfekt opbagt sovs, svarer til følelsen af at starte bilen i 4. gear uden at gå i stå. (Mig)

– At sammenhængende søvn stadig ikke er noget, vi bruger her… (os alle)

Godt nytår og tak fordi du læste med!


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev