Tag: Nordjyllands Historiske Museum

Navneskift markeres med ni dages gratis aktiviteter

Skrevet af adminittp d. 19. maj 2021. Uploaded i Livsstil.

Nordjyllands Historiske Museum, der tæller 14 udstillingssteder i Aalborg, Mariagerfjord og Rebild kommuner, skifter navn og får nyt design. Nordjyllands Historiske Museum bliver til Nordjyske Museer. For at markere navneskiftet og for at udbrede kendskabet til det nye brand inviterer museet sine gæster gratis indenfor i hele ni dage, hvor der også vil være en masse gratis aktiviteter både på og uden for museerne.

”Vi vil gerne vise både lokale og turister, hvor mange gode oplevelser, der gemmer sig bag navnet Nordjyske Museer, og selv om de færreste nok når hele vejen rundt på de ni dage, festlighederne varer, så håber vi, at folk får så gode oplevelser, at de får lyst til at besøge os en anden gang”, siger Lars Christian Nørbach, der er museumsdirektør for Nordjyske Museer.

Historisk Festival 2021 kalder museet de ni dages festligheder, der indledes lørdag 29. maj. Udover fri entre kan gæsterne også opleve mere end 70 gratis arrangementer – blandt andet byvandringer, rundvisninger og foredrag, og på museets facebooksider og på hjemmesiden nordjyskemuseer.dk kan man i løbet af festivalen deltage i konkurrencer og vinde alt fra årskort og byvandringer til varer fra museumsbutikkerne. Hovedpræmien er en eksklusiv rundvisning for ti personer i koldkrigsbunkeren REGAN Vest, som først åbner for offentligheden om lidt mere end et års tid.

”Koldkrigsmuseet REGAN Vest er vores nye store flagskib, og det har da været medvirkende til, at vi nu har foretaget så omfattende en opdatering af vores brand”, forklarer museumsdirektøren og uddyber:

”Nordjyske Museer er resultatet af museumsfusioner foretaget i flere omgange hen over de seneste ca. 20 år, og ikke mindst markedsføringsmæssigt har det været en udfordring at drive en organisation med så mange forskellige lokationer og emner. Vi har alt fra vikinger og vindmøller over lystfartøjer og lokalhistorie til cirkus, apotekerhistorie og nu senest kold krig – blandt andet. Men fælles for det hele er, at vi vil gøre historien nærværende og vedkommende for vores gæster, og det fortæller vi med vores nye brand. Vi giver historien liv”, fastslår Lars Christian Nørbach.

Billede stammer fra den nye reklamefilm

Fokus på kunderejsen

”Vi har de seneste år arbejdet med at trimme organisationen og blandt andet skilt os af med en del urentabel bygningsmasse. Den tid er forbi, hvor museerne kun kan forlade sig på offentlige tilskud, så den fremtidige strategi har fokus på at øge egen-indtjeningen, og blandt andet derfor er det vigtigt, at vi er tydelige i vores brand. Med REGAN Vest får vi en ny, international attraktion, og den vil helt automatisk være med til at sætte Nordjyske Museer på landkortet, så det er det helt rigtige tidspunkt for os at samle organisationen, sætte fokus på kunderejsen og blive mere synlige over for ikke bare vores gæster, men også fonde, sponsorer og andre samarbejdspartnere”, forklarer Lars Christian Nørbach.

”Samtidig skal vi blive bedre til at udnytte synergieffekten mellem afdelingerne, og blandt andet derfor skifter begge vores vikingemuseer navn, så de hænger bedre sammen. Lindholm Høje Museet i Nørresundby hedder fremover Vikingemuseet Lindholm Høje, og Vikingecenter Fyrkat ved Hobro hedder nu Vikingemuseet Fyrkat”, uddyber Lars Christian Nørbach.

Med navneskiftene implementerer museet også en ny designlinje, som er udarbejdet i samarbejde med Aalborg-bureauet Det Nye Sort. Det nye design vil de kommende måneder stille og roligt blive rullet ud over hele organisationen og blive synligt på flere og flere udstillingssteder og platforme.

Billede stammer fra den nye reklamefilm

Festivalprogram

Et af de første steder, det nye design bliver synligt, er på museets hjemmeside, der også skifter navn fra nordmus.dk til nordjyskemuseer.dk. Her kan man blandt andet se en ny reklamefilm for Nordjyske Museer, og det er også her, man fra torsdag 20. maj finder hele programmet for museumsfestivalen, der kører fra lørdag 29. maj til og med søndag 6. juni. Hvis publikum tager godt imod den, vil museet overveje at gøre det det til en årligt tilbagevendende begivenhed. På grund af corona-restriktioner og forsamlingsloft skal man booke billet til alle de gratis arrangementer. Billetterne frigives kl. 9 torsdag 20. maj, og da museet ønsker, at så mange mennesker som muligt kan tage del i oplevelserne, kan man maks. booke to billetter pr. transaktion.

”Mange af vores medarbejdere har budt ind med sjove arrangementer, og vi glæder os rigtig meget til at vise både eksisterende og nye publikummer, hvor mange gode oplevelser, der gemmer sig bag navnet Nordjyske Museer”, siger en glad museumsdirektør.

Se den nye hjemmeside og filmen her: www.nordjyskemuseer.dk

Oversigt – nye navne Udstillingssteder:

Nordjyllands Historiske Museum bliver til Nordjyske Museer

Lindholm Høje Museet bliver til Vikingemuseet Lindholm Høje Vikingecenter

Fyrkat bliver til Vikingemuseet Fyrkat

Hjemmesiden nordmus.dk bliver til nordjyskemuseer.dk

Instagramsiden Nordjyllands Historiske Museum bliver til Nordjyske Museer

Facebooksider

Nordjyllands Historiske Museum bliver til Nordjyske Museer

Lindholm Høje Museet bliver til Vikingemuseet Lindholm Høje Vikingecenter

Fyrkat bliver til Vikingemuseet Fyrkat

Arkæologi Nordjyllands Historiske Museum bliver til Arkæologi Nordjyske Museer

REGAN Vest – danskernes koldkrigsmuseum bliver til Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Vinderteamet til REGAN Vest er fundet

Skrevet af adminittp d. 11. januar 2020. Uploaded i Kultur, Oplevelser.

Det bliver AART architects som sammen med et team bestående af udstillingsarkitekterne Thøgersen & Stouby, landskabsarkitekterne SLA samt rådgivende ingeniørfirma Niras skal realisere velkomst- og udstillingsbygningen til det nye REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum i Rold Skov. Det blev afsløret på et pressemøde den 9. januar på Hotel Comwell i Rebild Bakker.

REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) er en 5.500 m² stor atomsikker bunker, der i al hemmelighed blev opført i 1960’erne under Den Kolde Krig med det formål at huse regering og regent i tilfælde af en atomkrig. Bunkeren blev fredet i 2014 og står med alt originalt interiør intakt. Når den i 2021 åbner for publikum, vil der kun være adgang via guidede rundvisninger, og derfor skal der ved siden af bunkeren opføres en velkomst- og udstillingsbygning med moderne publikumsfaciliteter, udstillinger og læringscenter. Det er en opgave, som teamet med AART architects i spidsen, ifølge dommerkomiteen har givet et overbevisende bud på.

– Det er en enig dommerkomité, der har peget på teamet, som med sit forslag har formået at skabe en løsning, hvor den eksisterende bunker og den tilhørende maskinmesterbolig sammen med det unikke naturområde og den nye bygning fremstår som en naturlig helhed. Den nye udstillingsbygning etableres som fire delvist nedgravede bokse, der let skjult bag en skovtykning gradvist toner frem for den besøgende. Flowet både mellem de fire bokse – og mellem samtlige dele af REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum – er løst både logisk og enkelt, og det vil give publikum en spændende totaloplevelse, siger formanden for Ejendomsfonden REGAN Vest, Claus Holm, Rebild Kommune.

Visualisering-Introduktionen
Foto (visualisering): AART architects / Nordjyllands Historiske Museum

En bygning med fleksible løsninger

Delvist bygget ind i landskabet skjuler de fire sorte bokse udefra deres indhold – som en slags hemmelige arkivmapper. Når man træder ind i bygningen, udfolder en række forskellige funktioner sig for såvel gæster som ansatte: administration, foyer/butik, udstillinger samt læringscenter. De servicerende funktioner er placeret i ryggen ind mod skrænten, mens de store publikumsfaciliteter – blandt andet caféen med panoramavinduer – åbner sig ud mod ådalen. En række fleksible løsninger er tænkt ind i projektet, og det giver både her og nu samt på sigt mulighed for at indrette på nye måder – både i publikumsområdet og i udstillingerne.

Et såkaldt introduktionsrum er placeret mellem på den ene side foyer og café-området og på den anden udstillingerne. I introduktionsrummet møder publikum en stor skalamodel af bunkeren REGAN Vest samt en tidslinjefortælling, der sætter den historiske ramme for det videre besøg.

Modellens centrale placering giver mulighed for to parallelle adgangsveje, så man naturligt deler de besøgende op, alt efter om de skal i udstillingerne, i bunkeren, læringscentret eller tilbage til foyerområdet.

Selve udstillingen er disponeret med fleksible opbygninger af de enkelte temaer. Det giver mulighed for at iscenesætte hver historie med forskellige formidlingsmæssige virkemidler – herunder hands-on installationer, animerede tidslinjefortællinger, genstande og personlige beretninger.

– Jeg glæder mig til at se arkitekternes vision udfoldet. REGAN Vest er et særligt sted, der fortæller om et vigtigt kapitel i vores historie. Bunkeren er enestående bygningskultur, der rummer en samfundsfortælling om Den Kolde Krig, som ikke er formidlet før. Projektet giver adgang til det oprindelige anlæg og bygger til med respekt for stedet og med den gode formidling i centrum. Det nye museum vil gøre historien levende og give nye stærke oplevelser til både voksne og børn, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Foreningen Realdania.

Foto (visualisering): AART architects / Nordjyllands Historiske Museum

Arkitekter med international erfaring

AART architects, der har tegnestuer og kontorer i København, Aarhus og Oslo, har blandt andet har tegnet Kulturværftet i Helsingør og det prisbelønnede Musholm i Korsør – en socialt inkluderende bygning ejet af Muskelsvindfonden. Det internationale gennembrud kom i 2016, da AART architects blandt 111 indsendte forslag vandt den åbne konkurrence om at tegne Norges kulturelle flagskib, det nye vikingtidsmuseum på Bygdøy nær Oslo. Nu skal de realisere danskernes koldkrigsmuseum.

– Den nye velkomstbygning bliver en vigtig brik i formidlingen af Den Kolde Krig og kommer til at sætte scenen for den ultimative koldkrigsoplevelse i Rold Skov. Hos AART architects er vi gået til opgaven med stor indlevelse og har gjort en dyd ud af at skabe en samlet sanseoplevelse for den besøgende. En oplevelse, som bygger på selvsamme hemmelighedsfuldhed og mystik som REGAN Vest, siger Mads Nygaard, partner/arkitekt hos AART architects.

Om konkurrencen

I august blev fem teams prækvalificerede til totalrådgiveropgaven med opførelse af velkomstbygning og udstillinger, og i oktober pegede en dommerkomité bestående af både læg- og fagdommere på to teams, som Ejendomsfonden REGAN Vest inviterede til videre forhandling inden afgivelse af endeligt tilbud. Foruden det team, der nu har vundet, var det Friis & Moltke A/S sammen med Udstillingsarkitekten.dk, Green Sustainable Landscape, Moe og Planscape.

Dommerkomitéen består af

Lars Chr. Nørbach, museumsdirektør Nordjyllands Historiske Museum
Claus Holm, Ejendomsfonden REGAN Vest
Leif Sondrup, Ejendomsfonden REGAN Vest
Eske Møller, Foreningen Realdania
Stine Lea Jacobi, Foreningen Realdania

Fagdommere:

Arkitekt Emil Carstens, Arkitema
Landskabsarkitekt Signe Winther Beilman, Schønherr
Udstillingsarkitekt Tina Lind, Arkitema
Rådgiver til dommerkomitéen: COWI

Konkurrence-sekretærer

Jens Ove Skjærbæk, projektkoordinator, Nordjyllands Historiske Museum
Carsten Bach Pedersen, ledende bygherrerådgiver, COWI Aalborg

De har støttet REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum

Foreningen Realdania (30 mio. kr.), Augustinus Fonden (10 mio. kr.), Spar Nord Fonden (2 mio. kr.) og Jutlander Fondene Himmerland og Hobro (½ mio. kr.), Region Nordjyllands Vækst Forum (1,2 mio. kr.), Aalborg Kommune (4 mio. kr.) og Rebild Kommune (5 mio. kr.). Dertil en anlægsbevilling fra Folketinget (20 mio. kr.).

Ny udstilling om nordjyske oprør

Skrevet af adminittp d. 19. december 2019. Uploaded i Forsidehistorier, Livsstil.

Fondspenge til Aalborg Historiske Museums nyeste tiltag

Er nordjyder specielt oprørske? Er der et særligt sammenhold i det nordlige såkaldte Udkantsdanmark, som maner til kamp mod uretfærdigheder? Det undersøger Aalborg Historiske Museum i en ny særudstilling, som tager publikum med på en rejse tilbage i tiden til en række nordjyske oprør – inklusiv det nok mest berømte, som mange nordjyder den dag i dag stadig identificerer sig med – Grevens Fejde anført af bondesønnen Skipper Clement.

Udstillingen tager udgangspunkt i nutidens fortællinger om, at der er behov for et nordjysk oprør. Nordjylland ligger langt fra magtens centrum, og nordjyderne må derfor stå sammen og tage sagen i egen hånd. Udstillingen giver ikke noget endegyldigt svar på, om nordjyder er specielt oprørske – det bliver op til museumsgæsten selv at afgøre. Udstillinger tager publikum med tilbage i tiden, hvor de undervejs møder en masse stolte nordjyder, der på forskellig vis har valgt at stå sammen i kampen for noget bedre.

Rejsen begynder i nutiden – for bare fem år siden, hvor lokale beboere slog lejr på en mark i Dybvad i protest mod boringer efter skifergas. De frygtede forurening af deres grundvand. 15 år tidligere samledes andre beboere i protest, nemlig i Nørresundby, hvor de hver aften i næste to år mødtes i en fredelig protest og sang foran det hus i deres villakvarter, hvor en flok unge nynazister havde forskanset sig. I det nutidige afsnit møder museumsgæsten også et oprør med mere glimt i øjet – nemlig løsrivelsesbevægelsen Frit Vendsyssel, der blev stiftet af fire gymnasielever i Frederikshavn – en af dem hed Jens Gaardbo.

Udstillingen bringer også museumsgæsterne forbi kampen for et universitet i Aalborg, Danmarks første modstandsgruppe under anden verdenskrig, de mange fabriksarbejderes kamp for bedre levevilkår og naturligvis Stormen på Aalborg i 1534, hvor bondeoprøreren Skipper Clement og hans mænd led et sviende nederlag i Grevens Fejde. At det er det blodigste oprør, Nordjylland nogensinde har set, vidner en række spændende arkæologiske fund om – blandt andet skeletter i en massegrav, som blev fundet midt i Aalborg for få år siden. Flere af de svært lemlæstede skeletter herfra kan opleves i en massegrav i den nye udstilling.

18. december 1534 led Skipper Clement og hans bondehær et sviende nederlag til Johan Rantzaus lejesoldater under Grevens Fejde. Både i 2014/15 og 2019 fandt Nordjyllands Historiske Museum skeletter med drabelige hugskader lagt i en massegrav, som kan dateres til netop dette slag. Dele af massegraven kan ses i en ny særudstilling, Oprør i Nordjylland, der åbner på Aalborg Historiske Museum til vinterferien.
(Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Fondsstøtte til udstillingen

Udstillingen er generøst støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, og det har givet museet mulighed for at benytte en række nye fortællegreb, som ellers ikke ville komme i spil. Blandt andet arbejdes der med filmiske virkemidler og en scenografisk lyssætning i den nye særudstilling, der også har fokus på at interagere med sit publikum, efterhånden som gæsterne bevæger sig tilbage i historien.

Udover fondsstøtten har museet også modtaget støtte fra Region Nordjyllands Lille Kulturpulje og Aalborg Kommunes Kulturens Udviklingspulje. Udstillingen åbner 15. februar 2020, og indleder dermed vinterferiens mange arrangementer på Aalborg Historiske Museum.

For yderligere information

Venligst kontakt Morten Pedersen, museumsinspektør, dr. phil. Nordjyllands Historiske Museum: tlf. 25 19 74 14 /mail: morten-pedersen@aalborg.dk

Alvorligt gravskænderi ved Lindholm Høje

Skrevet af adminittp d. 24. april 2019. Uploaded i Aalborg, Samfund & Erhverv.

Et af Danmarks kendteste fortidsminder fra vikingetiden udsat for hærværk

Det var et sørgeligt syn, der påskesøndag mødte gæster og personale ved Lindholm Høje Museet nord for Aalborg. En eller flere gerningsmænd havde gravet flere dybe huller på det fredede fortidsminde. Det omfattende hærværk er sket blandt højens næsten 700 ikoniske stensætninger, som hver især markerer en grav fra perioden yngre jernalder til og med vikingetiden, dvs. omkring år 400-1050 e.Kr.

”Det virker påfaldende med to tilfældige huller af den størrelse lige der. Vi kan se, at der er brugt en lille feltspade til at grave med, og at hullerne er 30-40 cm dybe. Det er af så grov karakter, at hvor vi normalt bare ville anmelde hærværket til Slots- og Kulturstyrelsen, så har vi været nødt til også at politianmelde det denne gang,” siger Lone Andersen, der er arkæolog og museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum, og som har ansvaret for tilsyn med fredede fortidsminder i Nordjylland.

Også hos Slots- og Kulturstyrelsen, tager man hærværket dybt alvorligt.

”Lindholm Høje er et af Danmarks mest ikoniske og mest besøgte fortidsminder, og det har stor betydning for forståelsen af livet i yngre jernalder og vikingetid. Derfor er det rigtig ærgerligt, at nogen har været i gang med at ødelægge en del af vores fælles kulturarv. Det er decideret hærværk at gå ud på et fredet fortidsminde og grave jord og sten op, og det kan hærværksfolkene ikke være bekendt hverken over for de lokale, som passer på stedet, eller over for os andre. De har ødelagt en del af vores fælles historie, og ødelæggelserne svarer til, at man går ud på en kirkegård, vælter gravsten og graver i jorden,” siger konsulent, arkæolog mag.art. Lars Bjarke Christensen fra Slots- og Kulturstyrelsen.

På Lindholm Høje kan man se næsten 700 stensætninger, som hver især markerer en grav fra perioden yngre jernalder til og med vikingetiden. Stedet er derfor et af Danmarks kendteste og mest ikoniske vikingesteder. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Stigende tendens

Det er ikke første gang, museet støder på hærværk på fortidsminder, og ifølge Lone Andersen er gravskænderi og hærværk af denne type desværre en national tendens, som er stigende.

”Hver gang det sker, går det direkte i mit arkæologi-hjerte. Det er en blanding af frustration og græmmelse over, at nogle mennesker har så skidt en moral. Det er ualmindeligt hæsligt at se på,” siger Lone Andersen.

Motivet til hærværket kan man kun gisne om, men formentlig er det sket i håb om at gøre et spektakulært vikingefund.

”Det er virkelig dumt, for hele området er jo udgravet for mange år siden, så der er ikke noget at komme efter”, siger museumsdirektør Lars Christian Nørbach fra Nordjyllands Historiske Museum. Han understreger, at museet på ingen måde mistænker nogle af de mange detektorfolk, som museet til dagligt arbejder sammen med.

”Hvis der virkelig er tale om nogen, der påberåber sig en eller anden form for interesse for fortiden, så synes jeg, de skal melde sig ind i en detektorforening, så de kan blive vejledt i hvordan, man behandler vores alle sammens fortidsminder”, siger Lars Nørbach.

Hærværket er sket henover påsken, og hullerne er 30-40 cm dybe. Det er så grov en karakter, at sagen er politianmeldt, oplyser Nordjyllands Historiske Museum. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Efterlader regning til museet

Hærværket på Lindholm Høje kan blive en bekostelig affære for museet. Regningen for at reetablere fortidsmindet kan potentielt løbe op i 100.000 kr. eller mere. Nordjyllands Historiske Museum arbejder på at få det berørte område reetableret hurtigst muligt, men Lone Andersen anslår, at der godt kan gå et par uger, inden politisagen er afsluttet.

For yderligere information, venligst kontakt:

Lars Christian Nørbach, museumsdirektør, ph.d., Nordjyllands Historiske Museum: Telefon: 25 19 74 13

Massegrav fundet midt i Aalborg

Skrevet af adminittp d. 17. april 2019. Uploaded i Forsidehistorier.

10 skeletter af voksne mænd, der formentlig er dræbt i krig

Under arbejdet med at nedlægge kloakrør i Tiendeladen i det centrale Aalborg, er man formentlig stødt på et af de mørkeste og mest dramatiske kapitler i danmarkshistorien. En del af en større massegrav er nemlig dukket frem, og ifølge arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum er der efter al sandsynlighed tale om faldne fra feltherre Johan Rantzaus storm på Aalborg under Grevens Fejde i 1534.

Skeletternes indbyrdes placering viser, at de døde er lagt i graven med stor hast, og foreløbige undersøgelser viser desuden, at det udelukkende er mænd, og at der er tale om mennesker dræbt under særdeles voldsomme omstændigheder.

”Skeletterne ligger helt klart som de lå, da de blev lagt i massegraven, og man kan tydeligt se, at de netop bare er lagt ned i hullet ovenpå hinanden i stort hastværk. En af de døde ligger med hovedet løftet, og det har formentlig ligget på hullets kant, da massegraven blev gravet,” siger arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Kenneth Nielsen, der er udgravningsleder på fundet.

Det er ikke bare ved første øjekast, at det ligner en massegrav fra en kamphandling. Samtlige skeletter har ifølge Kenneth Nielsen voldsomme hugskader, som efter alt at dømme stammer fra kamp umiddelbart før deres død. At de døde for eksempel skulle stamme fra en større sygdomsepidemi kan derfor afvises.

Midt i Aalborg har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum fundet skeletdele fra 10 forskellige mennesker i, hvad der helt tydeligt er en massegrav med ofre for en voldsom kamphandling. Massegraven er sandsynligvis fra 1534, hvor der var voldsomme kamphandlinger ved Aalborg under borgerkrigen Grevens Fejde. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Stammer formentlig fra Grevens Fejde

Den kamphandling, der umiddelbart kan peges på, er feltherre Johan Rantzaus storm på Aalborg tidligt om morgen den 18. december 1534.

Stormen på Aalborg var en af mange krigshandlinger, der fandt sted under borgerkrigen Grevens Fejde (1534-36). Under denne borgerkrig kæmpede Johan Rantzau som feltherre for kong Christian 3., mens Skipper Clement kæmpede til fordel for den tidligere konge Christian 2.

Forhistorien til Johan Rantzaus angreb var den, at Skipper Clement i september 1534 havde indtaget Aalborg fra søsiden og havde holdt byen frem til december, hvor hans bondehær og byens borgere tabte den til Johan Rantzaus lejetropper.

Fundet af massegraven er gjort på det område, hvor den daværende kirkegård til den nu nedlagte Skt. Peders Kirke lå. Og en del af angrebet på Aalborgs befæstning den 18. december 1534 fandt netop sted ved Skt. Peders kirkegård, og kirken selv blev så beskadiget under kampene, at den i 1542 blev revet ned.

Det er derfor sandsynligt, at den fundne massegrav stammer fra netop dette slag.

Man ved fra skriftlige kilder, at angrebet den 18. december 1534 var voldsomt med mange hundrede dræbte, og selvom den fundne massegrav kun er et udsnit af en større, og kun indeholder 10 individer, så viser skeletterne med al tydelighed den voldsomhed og brutalitet, som der må være gået forud for gravlæggelsen.

Arkæolog Kenneth Nielsen vurderer, at slagmarken, hvor de fundne mennesker er faldet, formentlig har været i umiddelbar nærhed.

”Det har handlet om at få ligene væk hurtigst muligt for blandt andet at undgå sygdomsepidemier. Man kan sagtens forestille sig, at de lokale folk i datidens Aalborg er blevet tvunget til at grave huller, hvor de døde så, umiddelbart efter kampene var ovre, er blevet lagt ned i,” siger han og fortsætter:

”Et af skeletterne ligger, så man nærmest kan se, hvordan man har haft fat under armene og i benene, da den døde er lagt i graven.”

Alle i massegraven har tydelige spor af kamp. Her ses en person, som tydeligvis har fået flere slag i hovedet umiddelbart før sin død, og han har desuden markante skader på kæben. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

En del af et større fund

Det aktuelle hul, hvor dele af en massegrav er fundet, skal også ses i lyset at, at der allerede i 2014 lige ved siden af blev fundet tilsvarende skeletter med voldsomme hugskader, som også lå gravlagt oveni hinanden.

Dengang viste blandt andet dna-analyser af 18 individer, at der var tale om lokale, nordjyske borgere, og at skeletterne kunne dateres til omkring det tidspunkt, hvor stormen på Aalborg fandt sted.

Sammenholdt med placeringen af fundet, kunne man derfor med en vis sikkerhed konkludere, at der var tale om faldne, der kæmpede på Skipper Clements side for at forsvare Aalborg mod Johan Rantzaus hær af tyske lejesoldater under slaget i 1534, da det netop var lokale bønder, som kæmpede på Skipper Clements side.

Placeringen af det aktuelle fund gør, at der uden tvivl er tale om samme massegrav som i 2014, og at der dermed er tale om faldne fra stormen på Aalborg i 1534.

Skeletterne vil nu blive pillet op af jorden, og kommende antropologiske undersøgelser, kulstof-14-dateringer og dna-analyser vil derfor formentlig bringe os endnu mere viden om dette dramatiske slag i ikke bare Aalborgs historie, men i Danmarks historie.

Og fundet kunne ikke passe bedre. I foråret 2020 åbner Aalborg Historiske Museum nemlig en ny oprørs-udstilling, hvor stormen på Aalborg den 18. december 1534 får en afgørende plads. Den viden, som fundet af massegraven giver, vil derfor allerede næste år kunne opleves på museet – kun et stenkast fra der, hvor slaget fandt sted, og hvor massegraven er fundet.

Sensationelt fund af sværd i Algade i Aalborg

Skrevet af adminittp d. 6. februar 2019. Uploaded i Aalborg, Samfund & Erhverv.

Rørlægger Jannic Vestergaard og maskinfører Henning Nøhr fra entreprenørfirmaet Gunnar Christensen troede nærmest ikke deres egne øjne, da de tirsdag 5. februar pludselig så en skarp klinge rage op af jorden i Algade midt i Aalborg. De fik hurtigt tilkaldt en arkæolog fra Nordjyllands Historiske Museum, og han kunne straks fortælle dem, at der her var tale om en regulær sensation.

Egentlig graver Jannick og Henning kloakker i den vestlige del af Algade, men den formiddag fandt de et helt intakt og velbevaret sværd fra middelalderen – nærmere bestemt 13-tallet. Klingen, der stadig er skarp, er dobbeltægget og har en længde på 93 cm, mens hele sværdet er 112 cm langt. Man kan kun gisne om, hvordan det er havnet i jorden lige der, men det kan for eksempel være sket under et militært angreb på Aalborg eller ved en træfning uden for byens vestlige vold engang i 1300-årene. Mere sikkert er det, at våbnet har tilhørt en adelsmand, for det at anskaffe sig et sværd i middelalderen var en yderst bekostelig affære, og kun krigereliten – som dengang bestod af adlen – har haft råd til at bære et sådant våben.

Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har løbende fulgt med i kommunens kloakgravninger i Aalborg midtby og har indtil nu registeret op til tre tidligere middelalderlige forløb af Algade.

– Vi kunne derfor se, at sværdet lå i et affaldslag, som i sin tid er dannet ovenpå den ældste af Algades gamle brolægninger. Fund herfra har hele tiden peget i retning af 1300-årene, så sværdet må være endt i jorden i dette århundrede, forklarer arkæolog Kenneth Nielsen, som straks gik i gang med at studere sværdet nærmere.

De gjorde store øjne, da den skarpe klinge af et helt intakt sværd fra middelalderen pludselig dukkede op af mulden under et en kloakudgravning midt i Aalborg. Rørlægger Jannic Vestergaard og maskinfører Henning Nøhr fra entreprenørfirmaet Gunnar Christensen kontaktede straks arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum, som kunne fortælle de to mænd, at de havde gjort et ret så sensationelt fund.
(Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Et sværd af høj kvalitet

På begge sider af klingen findes der en fordybning, den såkaldte blodrille, som har til formål at gøre den i forvejen meget smalle klinge lettere – hele våbnet vejer kun godt et kilo. Sværdet er bevaret med skiveformet knap og lige parérstang med rundt tværsnit, og er generelt af ekstremt høj forarbejdningsmæssig kvalitet. Der hersker stadig blandt eksperter en vis uenighed om den type sværds brugsperiode, men den kan have været i brug allerede fra 1100-tallet og frem til o. 1400, hvilket vil sige, at sværdet i Algade godt kan have haft adskillige år på bagen, før det endte i jorden.

Det hører til sjældenheder, at et sværd findes i et gadeforløb på denne måde. På grund af sin høje statussymbolværdi er det mere almindeligt at finde sværd i krigergrave, hvor den tidligere bærer har fået sit våben med sig i graven. Men selv om den middelalderlige St. Peders kirkegård i Aalborg kun har ligget ca. 20 meter syd for det sted, sværdet blev fundet, var der desværre ingen spor efter en grav på stedet.

Måske tabt i kamp

– Måske den besynderlige placering ude på gaden i stedet kan være betinget af begivenheder af en helt anderledes voldelig karakter end en begravelse, forklarer Kenneth Nielsen:

– Aalborg har i flere tilfælde været udsat for militære angreb i middelalderen, og fra de skriftlige kilder kender vi til to, hvor sværdet måske kan have været med i spillet om magten. Det er stridighederne om kongemagten mellem Kong Valdemar Sejrs sønner i 1250´erne og lidt senere 1289, hvor Marsk Stig Andersen Hvide sammen med den norske konge Erik Præstehader forsøger at indtage byen.

Selv om sværdet såmænd godt kan have været med ved en af disse begivenheder, synes det dog mere sandsynligt, at det må være blevet tabt engang i 1300-årene. I store dele af dette århundrede er Danmark pantsat til de holstenske grever, og der hersker derfor borgerkrigslignende tilstande, som ofte har resulteret i magtkampe, hvor ordet er blev ført med stål. Ved en af disse træfninger her lige udenfor byens vold ved Vesterport, har en bærer af sværdet måske mødt sit endeligt. På de kampskader, sværdklingen har fået undervejs, kan vi se, at det må det være lykkedes for ham at parere de fjendtlige slag 3-4 gange, inden våbnet til sidst er blevet tabt i det opkørte pløre på det daværende vejforløb. Undervejs i kampens videre forløb er sværdet simpelthen blevet trådt så meget ned i mudderet, at det ikke er blevet genfundet efter slagets afslutning.

Sådan kunne det være foregået, men museets arkæologer ved det ikke og følger derfor fortsat kloakgravningerne tæt i håbet om, at flere spændende fund fra disse dystre sider af Aalborgs middelalderlige historie kan komme for en dag.

Sværdets videre færd

Nu skal sværdet renses og konserveres, og så håber man i løbet af nogle uger at kunne udstille det på Aalborg Historiske Museum, der ligger i Algade – tæt på det sted, sværdet for mange hundrede år siden blev tabt.

Spændende fund ved sygehusudgravning

Skrevet af adminittp d. 13. december 2018. Uploaded i Aalborg, Samfund & Erhverv.

Mens Region Nordjylland er godt i gang med at opføre det nye supersygehus i Aalborg Øst, har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum de sidste otte måneder gået side om side med håndværkere og entreprenørmaskiner. Det nye supersygehus bygges nemlig præcis dér, hvor en jernalderlandsby lå for cirka 2000 år siden. I alt er der fundet velbevarede rester fra cirka 100 langhuse.

På langt de fleste jernalderbopladser finder man ved en arkæologisk udgravning kun rester efter husenes stolpehuller, og disse grundplaner rummer ikke mange informationer om selve jernalderlivet. Men ved udgravningen på sygehusgrunden i Aalborg Øst er arkæologerne kommet en del tættere på jernalderbønderne, end man normalt gør, da også husenes gulve og ildsteder er bevaret. Masser af keramik og dyreknogler er desuden med til at nuancere fortællingen om lige netop denne jernalderlandsby.

Den sydlige del af landsbyen blev udgravet allerede i 2014, og det er derfor kun den nordvestlige del af jernalderlandsbyen, som arkæologerne har undersøgt i 2018. Den sidste fjerdedel af landsbyen – det nordøstlige hjørne – forbliver urørt, da sygehusbyggeriet ikke berører denne del af bopladsen. Arkæologerne undersøger kun de dele af bebyggelsen, som ødelægges af anlægsarbejdet. Resten får lov at ligge uberørt til fremtidens arkæologer.

Udgravningen er derfor afsluttet, og nu venter det store arbejde med at danne sig et overblik over og analysere fundene. Og arkæologerne er på ingen måde skuffede over fundene, og allerede nu kan de drage de første konklusioner.

Et at de 100 fundne langhuse vækker en helt særlig interesse blandt arkæologerne. Husets køkkenområde var fyldt med 40-50 næsten intakte lerkrukker, hvilket er ret usædvanligt. Normalt ses det kun i brandtomter. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Ukendt katastrofe vækker undren

Især et af de undersøgte langhuse vækker stor interesse blandt arkæologerne. Det var yderst velbevaret. Således flød området ved husets ildsted med næsten intakte krukker, hvor af enkelte indeholder dyreknogler. Det er tydeligt, at det er husets køkken, og at det er blevet efterladt uden nogen form for oprydning. Lidt vest for ildstedet fandt arkæologerne husets mortersten, mens en mindre mortersten og tilhørende støder lå lidt nord for ildstedet.

I de kommende måneder skal det store puslespil sammenstykkes, men umiddelbart kunne arkæologerne tælle mellem 40 og 50 lerkar i langhusets køkken.

Den første tanke blandt arkæologerne ved udgravningen var, at den sidste beboer nærmest bare har lukket døren efter sig, og med tiden er krukker og andet styrtet ned fra hylderne og ligget gemt i jorden i de godt 2.000 år, der er gået.

Men hvorfor blev det efterladt forholdsvis urørt? Normalt er det kun i brandtomter, at husets inventar bliver efterladt på den måde og dermed kan give os nutidsmennesker et øjebliksbillede af jernalderbøndernes hverdag. Hvilke ulykker, der har afholdt husets beboere fra at sikre deres ejendele, kan vi i dag kun gisne om.

Cirka ti samtidige jernaldergårde

Undersøgelserne på sygehusgrunden har afsløret omkring 100 langhuse, som alle har været opdelt med bolig i den ene ende, og opstaldning af husdyr i den anden ende.

Husene var opbygget af træ, fletværk, græstørv og holdbarheden for disse huse har næppe været mere end 30 år. De mange langhuse, som arkæologerne har udgravet, har derfor ikke været samtidige, men repræsenterer en jernalderlandsby, som løbende er blevet fornyet med nye langhuse i takt med nedbrydning af de gamle huse. Vurderingen er, at landsbyen har bestået af 8-10 samtidige gårde, der gennem 3-400 år har dannet rammen om livet for egnens jernalderbønder.

Blandt de fund, som viser hvordan livet var for jernaldermenneskene, som levede på sygehusgrunden, er en fin mortersten med tilhørende støder, som blev fundet ved et at de velbevarede langhuse. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Yderst velbevaret

Langhusene fundet i forbindelse med sygehusbyggeriet er kendetegnet ved, at de er yderst velbevarede i forhold til hvad der ofte ses i forbindelse med fund af jernalderbopladser. Det skyldes dels, at det moderne landbrugsarbejde netop her har været nænsomt, og dels, at bopladsen har været dækket af et tyndt lag jord (kulturlag), som har beskyttet husene mod moderne nedpløjning.

I tilknytning til husene ses ofte affaldslag med store mængder af keramik og knogler. Keramikken anvendes til at datere husene, mens analyser af knoglerne giver et indblik i hvilke dyr, der blev slagtet, og dermed også, hvordan jernalderbondens dyrehold var sammensat.

Forude venter adskillige måneders analyse- og skrivearbejde med baggrund i de mange fund. Det hele munder i samarbejde med Region Nordjylland ud i en bog, som udkommer når det nye sygehusbyggeri efter planen står klar til indvielse i 2020.

Rundvisninger på Apotekerloftet

Skrevet af adminittp d. 29. april 2018. Uploaded i Kultur.

Pressemeddelelser

Forunderligt kig i krukker og skuffer i 350 års apotekerhistorie

Lørdag 5. maj indleder Nordjyllands Historiske Museum sæsonen for rundvisninger på Apotekerloftet i Jens Bangs Stenhus. 350 års dansk apotekerhistorie gemmer sig under loftet i den imponerende bygning, og hver lørdag kl. 13 sommeren over er der offentlige rundvisninger i den omfattende samling, der blandt andet tæller mirakelkurene for skørbug, hysteri og rygsmerter – og cigaretter mod astma.

I de lavloftede lokaler øverst oppe i Jens Bangs Stenhus gemmer sig en sand skatkiste af historier og genstande. Fra 1665 og helt frem til 2013 har der været apotek i stueetagen i stenhuset, og lige som vi andre gemmer ting på loft eller i kældre, når vi får nyt, så har også skiftende apotekere gennem årene sat krukker og møbler, udgået medicin og gamle apparater op på loftet.

I 2004 foretog Apoteker S.C. Strøybergs Fond til Bevarelse af Jens Bangs Stenhus og Nordjyllands Historiske Museum i tæt samarbejde en gennemgribende renovering af apotekerloftet, så samlingen i dag fremstår helt unik. Her vises der rundt blandt 2.000 forskellige slags medicin fra Aalborgs ikoniske Svaneapotek, som var fyldt med mange forunderlige og sære miksturer og salver.

Historiens mest berømte lægemiddel

Under rundvisningen fortælles der blandt andet om, hvordan man kurerede dårlig ryg med hjorteblod, hval-olie og øl, lige som man får fortællingen om historiens mest berømte lægemiddel, Theriak. Theriaken blev første gang fremstillet i det gamle Rom for næsten 2000 år siden. Den var især beregnet som modgift mod slanger og andre giftige dyr, men blev brugt mod næsten alle sygdomme, især de smitsomme. Vidundermidlet indeholdt tørret slangekød, pulveriseret mumie, opium, safran og næsten hundrede andre ingredienser blandet med honning og vin til en dejagtig masse. Theriak-beholderen var apotekets stolthed, for kun de dygtigste apotekere forstod at blande ægte Theriak.

Astmacigaretter

I de gode gamle dage fik astmapatienter ordineret cigaretter med pigæble. Dengang troede man, at astma sad i halsen, og røg man pigæble, havde det en hallucinerende effekt, som fik blodkarrene til at udvide sig, så man i øjeblikket havde lettere ved at trække vejret. I dag ved vi, at pigæble er giftig og rygning voldsomt usundt, og nu er der heldigvis andre muligheder for folk, der lider af astma.

Apotekerloftet er fyldt med 350 års apotekerinteriør, og i de mange skuffer kan publikum finde mange mærkelige ting mod alverdens skavanker.

Kun åben for rundvisninger

Samlingen i Aalborg er usædvanlig i sin mangfoldighed og ved sin tilknytning til ét og samme apotek. Krukker, glas, tønder og skuffer er stadig fyldt med originale råvarer, der er fragtet til Aalborg med skib langvejs fra og vidner om en omfattende handel med den store verden.

Samlingen åbnede for offentligheden i 2005 og kan kun tilgås via rundvisninger. Man kan enten købe billet til de offentlige rundvisninger på lørdage kl. 13, eller bestille særlige grupperundvisninger på dansk eller engelsk for grupper på max. 15 personer.

Der sælges billetter til 50 kr. plus gebyr fra museets hjemmeside, nordmus.dk. Her finder man også kontakt-info, hvis man vil booke en privat rundvisning.

Tid og sted

Alle lørdage kl. 13 fra 5. maj til oktober 2018

Mødested: Indgangen til Jens Bangs Stenhus, Østeraagade 9, 9000 Aalborg

Allehelgensaften byder på uhyggelig byvandring

Skrevet af adminittp d. 24. oktober 2017. Uploaded i Brug din by, Kultur.

Hekse, spøgelser og bloddryppende historier er i fokus, når Nordjyllands Historiske Museum inviterer til en helt særlig byvandring 31. oktober.

Når mørket falder på Allehelgensaften, breder uhyggen sig i de aalborgensiske gader. Det sker, når Nordjyllands Historiske Museum indbyder til en rundtur i de allermørkeste og blodigste afkroge af Aalborg.

Museumsinspektør fra Nordjyllands Historiske Museum, Inger Bladt, tager Allehelgensaften aalborgensere og andre historieinteresserede med på en helt særlig byvandring. Her fortælles uhyggelige historier fra byens fortid om alt fra bødlens arbejde til hekse og spøgelser, og der er garanti for et godt gys.
Publikum kommer blandt andet tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, hvor alle troede på hekse og trolde. Her så Peder Poulsen med egne øjne en hekseforsamling gennem et vindue. Forsamlingen udførte et særligt hekseritual. Sådan går historien i hvert fald. Men sikkert er det, at Peder Poulsens vidneudsagn senere var medvirkende til, at Dorthe Jensdatter Kjærulf blev dømt for trolddom og brændt på bålet som heks i 1620.
Bloddyppende halshugninger på Gammeltorv
Publikum til denne særlige byvandring får også mere bloddryppende historier, når turen går forbi stedet, hvor bødlens hus lå i middelalderen.
Han arbejdede på Gammeltorv, hvor galgen stod. Det var her tyve, mordere og andre forbrydere blev hængt eller i særlige tilfælde halshugget af bødlen. Sidstnævnte var en smule finere end hængning og gav mulighed for, at den dømte kunne blive begravet i indviet jord. At halshugning var en blodig affære vidner beretninger fra henrettelsen af Anders Hemmingsen i 1596 om. Der måtte nemlig køres sand ind på torvet for at opsamle blodet.
Spøgelsernes aften
Allehelgensaften er også en aften, hvor spøgelser, ånder og andre overnaturlige væsner er i fokus. Byvandringen er derfor også fyldt med spøgelseshistorier, som kendes fra gammel tid.
Publikum får blandt andet den uhyggelige fortælling om spøgelsesligskaren, som ifølge flere gamle beretninger blev set i Algade ved Budolfi Kirke. Hvis man så en sådan ligskare, var det tegn på, at en person ville dø. Det var et ildevarslende tegn at se en spøgelsesligskare, for ofte drejede den i retning af den gård, som ville blive ramt af døden.
Ved byvandringen Allehelgensaften vil uhyggen med garanti vente bag det næste gadehjørne, når publikum føres igennem de mørke og skumle gader, mens det får historier fra fortidens Aalborg.

Tid og sted:
Tirsdag 31. oktober kl. 19.30
Aalborg Historiske Museum, Algade 48, Aalborg
Pris 50 kr. Billetter købes via www.nordmus.dk/kob-billetter

For yderligere information
Venligst kontakt museumsinspektør Inger Bladt på inger.bladt@aalborg.dk eller på tlf. 99 31 74 00.

Tysk flyvrag udstilles i Aalborg på samme adresse som Aalborg Street Food

Skrevet af adminittp d. 9. maj 2017. Uploaded i Livsstil, Sund og skøn.

Pressemeddelelse

Tag familien med til et par spændende oplevelser på Skudehavnen i Aalborg –

Udstillingen åbner Kr. Himmelfartsdag, torsdag 25. maj kl. 13, på Skudehavnsvej nr. 35-37, og vil være åbent dagligt kl. 13-20 i 14 dage til og med 8. juni. Udstillingen åbnes af far og søn, som fandt flyet på en mark ved Birkelse, Klaus og Daniel Kristensen, samt museumsdirektør for Nordjyllands Historiske Museum, Lars Nørbach.

På samme adresse ved skudehavnen i Vestbyen slår det nye Aalborg Street Food dørene op, så der bliver rigtig meget at komme efter i den store lagerhal.

”Det er fantastisk, at vi har fundet et sted, der ligger så centralt, og som ovenikøbet har flere interessante ting at komme efter på samme adresse”, siger Lars Nørbach, direktør for Nordjyllands Historiske Museum, som står bag udstillingen. Han håber, at Street Food markedet og museets udstilling kan få gensidig glæde af det nye, midlertidige naboskab og tiltrække rigtig mange mennesker til skudehavnen.

Sammen med den tyske pilot blev der fundet en lille kalenderbog ”Der Soldatenfreund” i Luftwaffe- versionen. Det er både en kalender og en slags ”grønspættebog”, hvor piloten har haft alle mulige informationer fx om engelske fly (silhuettegninger), militære grader osv. Bogen er én af flere personlige ejendele, der nu bliver udstillet ved en midlertidig særudstilling i Aalborg. (Foto: © Nordjyllands Historiske Museum) — Sammen med den tyske pilot blev der fundet en lille kalenderbog ”Der Soldatenfreund” i Luftwaffe- versionen. Det er både en kalender og en slags ”grønspættebog”, hvor piloten har haft alle mulige informationer fx om engelske fly (silhuettegninger), militære grader osv. Bogen er én af flere personlige ejendele, der nu bliver udstillet ved en midlertidig særudstilling i Aalborg.
(Foto: © Nordjyllands Historiske Museum)

Udstillingen

På udstillingen kan publikum få et nærmere kig på de mange vragdele af flyet, der blev gravet op på marken i Birkelse – blandt dem flyets Daimler-Benz motor, agterhjulet, instrumenter fra cockpittet, propelfragmenter, maskingevær og dele af landingsstellet.

Man fandt også en række af piloten Hans Wunderlichs personlige ejendele, som efterfølgende blev renset på Bevaringscenter Nordjylland. Disse udstilles i den sikkerhedsmontre, museet erhvervede for at par år siden med hjælp fra en donation fra Spar Nord Fonden. I montren udstilles blandt andet Hans Wunderlichs armbåndsur, hans soldaterpapirer, en pung med mønter, cigaretpapir, kondomer, madbilletter og pilotens kalenderbog.

Desuden udstilles noget af hans tøj – blandt andet uniformsjakken med luftwaffemærker på – samt hans faldskærm, redningsvest og skråhue.

Udstillingen fortæller den spændende historie om fundet af flyet og museets efterfølgende arbejde. Der vil være øjenvidneberetninger, beskrivelser og statistik over de mange styrt med Messerschmitt-jagerfly under træning.

Der bliver en særlig afdeling i udstillingen, der handler om pilot Hans Wunderlich, hans baggrund og omstændighederne ved hans død.

For at sætte det hele i sammenhæng berettes kort om besættelsesårene i Aalborg, de tre tyske luftbaser og tyskernes tilstedeværelse i byen, ligesom der laves en tidstavle over vigtigste begivenheder i Verden- Danmark-Aalborg.

Nordjyllands Historiske Museum har vasket alle vragdele fra flyet for mudder og jord, så de nu kan vises frem på en midlertidig udstilling, der åbner Kr. Himmelfartsdag, torsdag 25. maj, på skudehavnen i Aalborg i de samme lokaler som Aalborg Street Food åbner. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum) — Nordjyllands Historiske Museum har vasket alle vragdele fra flyet for mudder og jord, så de nu kan vises frem på en midlertidig udstilling, der åbner Kr. Himmelfartsdag, torsdag 25. maj, på skudehavnen i Aalborg i de samme lokaler som Aalborg Street Food åbner.
(Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Pilotens ur blev fundet sammen med andre personlige genstande, som nu udstilles i en begrænset periode. Uret er ødelagt, og viserne mangler. Det er tilsyneladende gået i stå på nedstyrtningstidspunktet. Ud fra resterne af viserne var tidspunktet formentlig omkring kl. 14. Museet er ikke i tvivl om, at det er pilotens ur, fordi hans initialer er indridset på bagsiden, HW – Hans Wunderlich. (Foto: © Nordjyllands Historiske Museum) — Pilotens ur blev fundet sammen med andre personlige genstande, som nu udstilles i en begrænset periode. Uret er ødelagt, og viserne mangler. Det er tilsyneladende gået i stå på nedstyrtningstidspunktet. Ud fra resterne af viserne var tidspunktet formentlig omkring kl. 14. Museet er ikke i tvivl om, at det er pilotens ur, fordi hans initialer er indridset på bagsiden, HW – Hans Wunderlich.
(Foto: © Nordjyllands Historiske Museum)

Tid og sted:

Officiel åbning Kr. Himmelfartsdag, torsdag 25. maj, kl. 13. Pressen er velkommen

Skudehavnsvej 35-37, 9000 Aalborg

Torsdag 25. maj – 8. juni – dagligt kl. 13-20.

Billetpriser:
Voksne (fra 18 år): 50 kr.

Børn 7-17 år: 25 kr.

Børn 0-6 år: Gratis