Skip to main content

Tag: Nordcolor

En nordjysk virksomhed med tryk på

Annonce – Fremtiden tegner lys for den familieejede iværksættervirksomhed med opkøb og glidende generationsskifte

Solen skinner over Aalborg og vi bliver taget pænt imod på Aalborgadressen på Gasværksvej. Her har vi en aftale med grundlæggeren af Basis-Tryk i Dronninglund, Frits Danielsen og hans søn og nu virksomhedspartner, Christian Danielsen. Sammen har de opkøbt Nordcolor i Aalborg. Beliggenheden samt maskinerne, kombineret med årelang viden fra den tidligere indehaver, Keld Ejsing-Duun, giver virksomheden helt nye muligheder for at udvide produktsortimentet.

Det fornemmes hurtigt, at vi har at gøre med et par solide nordjyder, som straks byder os indenfor på kaffe. For som Frits siger,

– Jeg har altid praktiseret, at man er hjerteligt velkommen forbi til en kop kaffe, når der skal tales forretning.

At vælge tryksagsleverandør er en tillidssag. Derfor er nøgleordene for Frits’ iværksættereventyr, troværdighed, ordentlighed og sikkerhed i leveringen.

Netværkstanken

Netværk er en vigtig del af Frits Danielsens liv. Det finder sted i etablerede erhvervsnetværk som Rotary, men også privat, på jagt eller i lokalsamfundet. Frits tænker altid netværk.

– Jeg vil sige, jeg lever efter filosofien, at man ikke skal være bange for at give, for det skal nok komme godt tilbage.

Frits er også at finde på adskillige iværksætterkurser og som censor på de grafiske uddannelser på Teknisk skole.

– Det giver mig meget at kunne dele ud af min viden. De unge er altid velkomne til at tage kontakt efterfølgende.

Frits lægger da heller ikke skjul på, at det ofte er ad den vej han har fået kontakt med de unge talenter, der er kommet i lære i virksomheden.

– Her har vi altid en 4-5 lærlinge. De kommer til at arbejde koncentreret med deres fag, men får også mulighed for at afprøve nye idéer og teknikker. Vi har en god portion faglig stolthed og det ønsker vi at videregive til de kommende generationer.

Inden Christian købte sig ind i familievirksomheden, har han haft mulighed for at gå sine egne veje. Efter endt læretid hos hedengangne Nordtryk, var han forbi både Stibo Graphic i Horsens og Color Print i Vadum. Herefter var han i 8 år selvstændig med Brønderslev Bogtrykkeri. Senere samlede Christian og Frits trykkerierne under samme tag hos Basis-Tryk i Dronninglund. Med opkøbet af Nordcolor har den familieejede virksomhed mulighed for et glidende generationsskifte. Christian har også en klar holdning til arbejdet med kunderne,

– Med tid til kunden, ærlighed og troværdighed kommer man langt. Det er grundprincipperne i min opdragelse, som jeg samtidig kan se virker i vores virksomhed.

Christian er også netværker, men som han siger,

– Jeg har små børn lige nu, så netværk skal både være sjov og alvor. Det er der plads til i RT126”. (red. afdeling af netværket Round Table i Dronninglund og Hjallerup).

Moderne fullservice-assistance

Virksomheden tilbyder alt fra in-house grafikere, trykkere og freelancere.

– Vi tager alle opgaver. Alt fra kataloger i flere oplag, til små selvstændige iværksættere der skal have visitkort, rollups, brochurer og folie til bilen. Kommer du ind fra gaden eller ønsker du dine billeder på tryk til væggen, så er der mange muligheder, fortæller Christian.

Frits og Christian ser sig selv mere som konsulenter end sælgere.

– Det er vigtigt for os, at kunden kommer på besøg i butikken og ser og mærker materialerne. Vi kan jo nu trykke på alle overflader, fortæller Christian og rækker mig en aluplade med et påtrykt foto af en blomst. Billedet er naturtro, nærmest tredimensionelt og når jeg kører fingrene hen over pladen, fornemmes hurtigt strukturen på trykket. Jeg kan ikke lade være med at udtrykke min begejstring. Frits supplerer,

– Når kunder har besøgt os, har jeg oplevet, at det skaber ro. Vi sætter en dyd i den personlige kontakt. Hos os får de ordentlighed, medmenneskelighed og høflighed.

Det handler ikke kun om salg. Frits og Christian har utallige eksempler på, at med lidt input har de nytænkt mulighederne for den enkelte kunde. Som Christian udtrykker det,

– Det handler om at kunne efterlade et indtryk der varer ved. Det indtryk kan vi hjælpe med at udtænke og derefter trykke.

Dansk miljøvenlig produktion

98% af tryksagerne trykkes på svanemærket FSC-godkendt papir. Når der fældes træ til FSC-godkendt papir, plantes dobbelt så mange nye træer, mindst to per træ der fældes. Frits fortæller, at papiret i dag genanvendes op til syv gange, for til sidst at ende som æggebakker. Det er altså ikke regnskovene der fældes, når reklamerne dumper ned i postkassen. Frits har endvidere været med til at udtænke et logo, der bærer dannebrog og står for dansk produktion. Et logo andre virksomheder, uden beregning, er velkomne til at anvende.

Ser lyst på fremtiden

Med opkøb og sammenlægning af virksomheder ser Frits og Christian lyst på fremtiden.

– Vi kan nu løse en bred vifte af opgaver, fortæller Frits og fortsætter, både bogtryk og tryksager er i lettere vækst. Noget af det nye vi har arbejdet med er lydabsorberende lyskasser og lysvægge, hvor folien med et enkelt snuptag hurtigt kan udskiftes og dermed opnå et helt nyt udtryk.

Christian har også flere visioner for virksomheden, både nu og når han i fremtiden skal overtage ledelsen. Han afslutter,

– Hos Brønderslev Bogtrykkeri, Basis-Tryk og Nordcolor vil vi gerne være den “gode” konsulent for vores nuværende og kommende kunder. Vi ønsker at fungere som total leverandør indenfor det grafiske fag. Det er vigtigt, at vi er på forkant med fremtiden, og udvikler os i takt med den. Vi skal være gode til at lytte og se hvad virksomheder efterspørger – og ad den vej tjene vores kunder bedst muligt.

TRYKKERIERNE ER SPECIALISTER I BLANDT ANDET:

  • Reklameskilte, bildekorationer, byggeskilte, plakater, bannere m.m
  • Anderledes markedsføringstiltag som tryk på diverse emballager eller udstansning af æsker i præcis den form og størrelse der passer til formålet
  • Lyskasseskilte med mulighed for at skifte printet efterfølgende. Lyskassen virker desuden lydabsorberende
  • Print på diverse plane flader, deriblandt stål, planker, pvc og lignende (dog max 5,5 cm tyk)
  • Safesign skilte, der er perfekt til udendørs brug, da de er alge-resistente

BASIS-TRYK
Nordre Ringgade 4, 9330 Dronninglund
Tlf. 98 84 10 20 • www. basistryk.dk

NORDCOLOR
Gasværksvej 30K, 9000 Aalborg
Tlf. 98 12 77 11 • www.nordcolor.dk

BRØNDERSLEV BOGTRYKKERI
Nordre Ringgade 4, 9330 Dronninglund
Tlf. 61 14 47 97 • www.bbtryk.dk


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev